Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Indre Mission

Her finder du spændende bøger om Indre Mission. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Steen B.J.
    200,95 kr.

    Hvad sker der, når en gruppe af unge mandlige spastikere og yngre mænd med muskelsvind pludselig får mulighed for at spejle sig i og følge en ung ”normal” mands liv på helt tæt hold? Det åbner en særdeles spændende verden op, men det bliver også særdeles synligt, at denne ”normale” mand, August, kastes ud i nogle ret vilde dilemmaer. Mange kiggede derfor digitalt med, da han scorede en ung pige, Mathilde, som kommer fra nogle familieforhold, hvor en indremissionsk menighed har dannet rammen om hendes opvækst. Et forhold mellem en kvinde fra en troende menighed og en verdslig mand er ikke uproblematisk. Nogen vogter ubønhørligt på troen og verdsligheden. Team Milton består af Silas, Ibsen, Ella og desuden Li-Mei, som er på delvis barsel. Derfor er den allerede delvist pensionerede Milton tilbage som chef igen. For Team Milton bliver indledningen til denne efterforskningssag det faktum, at kvinden Mathilde pludselig melder to af sine brødre savnet. Li-Mei og Ming lever i proformaægteskab, som har udviklet sig til et åbent forhold. Det kommer helt bag på Li-Mei, at hun pludselig mærker begejstring for det modsatte køn, selvom det ikke er rettet mod Ming. Uddrag af bogen ”Jeg vil bede dig om tilladelse til noget, som vil forskrække dig,” forklarede Sigge, mens de nu var kommet tæt på den parkerede bil igen, som tilhørte plejerne som turbil for kørestolsbrugerne i lejlighedskomplekset. ”Sig det så,” kommanderede August, der var blevet ret nysgerrig på, hvad han mente. ”Jo, altså, jeg har bestilt sådan nogle kameraer hjem fra nettet, som ikke fylder ret meget og kan kobles på min computer,” forklarede Sigge. ”Nå, det har du. Jeg kan godt regne ud, hvad du har i tankerne. Du har virkelig en beskidt tankegang,” udbrød August. ”Hvad mener du? Du ved slet ikke, hvad jeg mener,” udbrød Sigge overrasket. ”Jo, du er altså en åben bog. Tror du ikke, jeg godt kan regne ud, at du vil have de kameraer placeret på mit værelse, på mig selv, eller jeg skal havde dem påmonteret min frakke eller mobil, så du kan prøve at følge med i mit liv og forestille dig, at du er mig,” udpenslede August og grinede. Om forfatteren Steen B.J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.

  • af Ole Mollerup Rytter
    147,95 - 187,95 kr.

    En soldat vender hårdt såret hjem fra krigen i 1864. Han bliver omgående sat ud af sin fæstegård til fordel for ridefogedens søn, og familien må klare sig med de skillinger, han, efter at have svaret tiende, kan skrabe hjem med den lirekasse, han fik stillet til rådighed af sognet. Dette er fortællingen om hans grumme skæbne. Hans børn forlader naturligvis landsbyen. En søn rejser til København i tiden, hvor fagbevægelsen opbygges, og en datter ender på vestkysten, hvor hun indordner sig under indremissionsk påvirkning. Gennem seks fortællinger beskrives de og deres efterkommeres liv og levned indtil slutningen i 2019. Man gennemlever alt, lige fra uautoriserede hekseafbrændinger til plat og utroskab, men også mennesker, som egentlig bare ønskede et roligt liv. Bogen kan læses som en novellesuite eller som en slægtsroman i tiden 1857-2019. Uddrag af bogen Da han vendte tilbage, blev han naturligvis modtaget som helt, men kun to dage efter hjemkomsten kørte en gig med ridefogedens Svend på bukken op foran den lille fæstegård, og herremanden steg besværligt ned fra vognen. Sophus gik både spændt og undrende ud og bød velkommen, i den tro at herremanden kom for at lykønske ham med, at han havde overlevet, men blev dog slemt skuffet, da han kortfattet fik sin besked: ”Velkommen hjem, Sophus Clausen, nu er han jo ikke længere arbejdsfør, så nu da han jo ikke kan formodes at svare landgilde, må han fraflytte fæstegården. Skal vi sige, han er ude om en uge? Så kan Svend her komme ind som ny fæster.” Sophus greb herremanden i armen, efter denne igen var kravlet op i vognen. ”Jamen det kan vi da ikke! Så skal en vel også have sine spareskillinger tilbage.” ”Dine spareskillinger beholder jeg til delvis dækning af mine udgifter!” svarede herremanden kort og gav tegn til Svend, som piskede på hesten, og de kørte hurtigt bort. Om forfatteren Ole Mollerup Rytter er født 1945 i Lemvig. Han har arbejdet som murersvend i Aarhus, indtil han som pensionist endelig fik mulighed for at dyrke sin skrivetrang. Hans debuterede i 2015 med At blive født var min første fejl efterfulgt af Det forkvaklede liv i 2017.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.