Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Inspiration

Her finder du spændende bøger om Inspiration. Nedenfor er et flot udvalg af over 99 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Brug hele råvaren og undgå madspild
    af Michael Folman Jensen
    138,95 - 161,95 kr.

    I Danmark smider vi hvert år 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Madspild er et emne, som har både politikeres og forbrugeres bevågenhed – vi ved godt, at vi smider alt for mange madrester ud, men muligheden for at udnytte råvarernes potentiale er langt større, end vi lige tror. Det gælder om at bruge sin fantasi, og med denne bog i hånden er man godt i gang.Som det naturligste i verden smider vi kartoffelskræller, æbleskrog og appelsin­skræller ud, for “det kan jo ikke bruges til noget”. Men der må vi tro om, for vores køkkenaffald indeholder mange muligheder for velsmagende retter fulde af næring. Kartoffelskrællerne kan forvandles til de lækreste chips, æbleskrogene bliver til chutney og citrusskrællerne til den fineste marmelade.Bogen bringer en lang række inspirerende opskrifter på, hvordan vi kan udnytte vores såkaldte affald i køkkenet. Minimering af madspild er sund fornuft for både økonomien og miljøet, men også for vores helbred. For netop i skræller og grove blade findes de mange vitaminer og stoffer med antiinflammatorisk virkning, som er så gavnlige for os.Bogen er for enhver, der ønsker renere mad og bedre udnyttelse af ressourcerne på den helt grundlæggende og enkle måde. De fleste vil blive overrasket over, hvor langt man kan komme med det, man ellers blot ville kassere.Om forfatterenMichael Folman Jensen er faglært kok i 1982. Derefter uddannet fra École Hotellière i Lausanne, Schweiz. Siden 2008 køkkenchef på Københavns Rådhus. Igennem 20 år har han været med til at åbne 5-stjernede hoteller i seks forskellige lande med op til 250 ansatte under sig, og han har modtaget flere priser for sit arbejde herhjemme.Er desuden kostvejleder, spinning- og crossfit-instruktør samt holder oplæg omkring økologi og madspild og fungerer som oplægsholder og censor på den nye food­koordinator-uddannelse på Hotel- og Restaurantskolen.

  • - intet uden Ånd
    af Verner Bekker
    217,95 kr.

    "Sund krop og sund Sjæl - intet uden Ånd"Med underteksten "intet uden Ånd" giver denne bog inspiration til at gå bag om det rationelle intellekt og finde den oprindelige Sjæl og på den måde finde svarene på, hvordan naturlig sundhed hænger sammen med harmonien mellem den fysiske, mentale og åndelige tilstand. Den tidløse sjælsdel i mennesket eksisterer indenfor den universelle Sjæl. Det er den Ånd som bruger den fysiske krop til at opleve og manifestere sig i livets skole for at forøge sin visdom og forståelse. Mennesket er således ikke begrænset til et fysisk væsen, men eksisterer også på åndelige tilværelsesplaner. Verdensbilledet er afgørende for hvilke oplevelser og hvilke tolkninger af oplevelser vi mennesker har mulighed for. Tiden er for mange mennesker moden til at sætte fokus på sundhed og tilegne sig værdifulde leveregler ved at bruge intuition, fornuft og følelse og der igennem sørge for, at få frisk luft, dyrke naturlig motion og spise på en intelligent måde, så det bliver et godt værn imod sygdom og bliver til gavn og glæde for sundheden i hverdagen. Vi har alle mulighed for at forebygge sygdom og styrke vores naturlige modstandskraft, når vi overholder de gyldne leveregler i overensstemmelse med naturens love. For den syge er der mulighed for, at forbedre forventningerne og supplere den ordinerede behandling eller i det mindste få det bedre, så vi har bedstmulig velvære i krop og Sjæl til at udvikle sjælepersonligheden.

  • af Steen Larsen
    138,95 - 184,95 kr.

    Der findes ikke et måltid, der er mere genialt end en hotdog. Et måltid bestående af en pølse i et brød, toppet op med forskelligt tilbehør, som kan holdes i én hånd og med god balance spises stående på ét ben, siddende, gående eller løbende – det er da smart! Hotdog er desuden en af de få spiser, der er elsket i alle aldre. Hotdogbogen viser med inspiration fra hele verden, hvordan man selv kan bygge spændende hotdogs med smagfulde toppings. Bogen har 40 gode forslag: lige fra den klassiske hotdog med det hele, den mexi-canske med guacamole, toppet med ristede græshopper, den australske med terøget pølse og papaja-remoulade til den anderledes amerikanske, grillede gulerodsdog med mangorelish. Dertil kommer over 100 opskrifter på overraskende tilbehør, brød og pølser (også hjemmelavede) med mange smagskombinationer, også til vegetaren. Der er fx rabarberketchup, avocadoremoulade, figensennep, stikkelsbærrelish, persillepesto, chilisalsa, limeagurkesalat og rødbedehummus. Det sprøde er med som rosmarinløg, friteret persillerod, crispy grønkål, østerscrackers og parmesanflager. Og det hele serveres i fx speltbrød, boghvedepandekager, glutenfrit brød, dampede boller eller blot i et salatblad. Verdens bedste hotdogs giver kort sagt uanede muligheder for at rykke hotdogs ind på middagsbordet – til både hverdag og fest. Om forfatteren Steen Larsen er kemi- og læreruddannet og underviser i madkundskab i folkeskolen og på aftenskoler. Er tilknyttet kogeskolen Bisquitfabrikken og har lavet kurser landet over med sit “Hotdog-cirkus”. Steen er madskribent og kogebogsforfatter og står bag flere populære og fantasifulde kogebøger med inspiration fra hele verden, bl.a. Pølsebogen, Rent vegetarisk, Gå hjem og wok, Lev stærkt, Eksotisk mad, Mad med krudt i, Kom i kog og Kogebog for grønne kødspisere.

  • af Kondo Sasaki
    198,95 - 228,95 kr.

    Japansk mad er i en klasse for sig. Det er enkelt, det er sundt, og det er rene smagsoplevelser med masser af grøntsager, fisk, bælgfrugter og ris. Og så er det frem for alt slet ikke svært, som man ellers kan have en tendens til at tro. Kondo Sasaki nærer en dyb fascination for det japanske køkken, som han er opvokset med og har lært at kende hjemme i sin japanske kokkefars køkken, i køkkenhaven med de mange japanske urter og grøntsager og på utallige rejser til solens rige. I denne kogebog har Kondo, der selv er uddannet kok, samlet en række af sine yndlingsopskrifter på japansk mad garneret med oplysninger om råvarer, det japanske måltid, spændende fortællinger om skik og brug samt egne oplevelser fra rejser til Japan og arbejde på en restaurant i det pulserende Tokyo. Opskrifterne er bevaret i deres originale og ærlige form, men er nøje udvalgt, så de kan laves i et dansk køkken ved hjælp af få ingredienser. Foruden opskrifter på enkel og velsmagende mad i forskellige kategorier, fx grillet, dampet, friturestegt og sammenkogt, løfter Kondo sløret for, hvordan man laver sin egen tofu, miso, ramen og andre grundsten i det japanske køkken. Bogen giver læseren inspiration til selv at prøve kræfter med det japanske køkken. Til at bladre og vælge nogle gode retter ud – måske blot som tilbehør, eller måske som et fuldt og varieret japansk måltid. Kondo Sasaki har i samarbejde med fotografen Martin Kaufmann skabt en kunstnerisk kogebog, der ud over at være en inspirerende samling opskrifter også er en kulturoplevelse og en stor visuel nydelse. Om forfatteren Kondo Sasaki er halvt japaner og halvt dansker. Han er uddannet kok fra Munkebo Kro og har arbejdet på en lang række velrenommerede restauranter såsom Restaurant Tsuyama i Tokyo, Kadeau, Restaurant Herman, Nimb og Pony. Kondo har lavet japansk mad i Go’Morgen Danmark, har været gæstedommer i tv-programmet Masterchef og står for en lang række japanske pop-up-events. Om fotografen Martin Kaufmann og Kondo har i en årrække arbejdet sammen om forskellige madprojekter. Martin har desuden fotograferet kogebog med Meyers samt leveret billeder til en lang række danske og internationale madmagasiner.

  • af Søren Gericke, Hans Beck Thomsen, Erwin Lauterbach & mfl.
    198,95 - 226,95 kr.

    Den danske kokkescenes ‘grand old men’ samles igen, omkring deres store passion for at tilberede fantastiske retter med østers. Fire af vore mest velrenommerede mesterkokke, Erwin Lauterbach, Jan Hurtigkarl, Søren Gericke og Hans Beck Thomsen, fortæller i denne smukke og indbydende bog, hvorfor de holder af østers, og om hvordan de tilbereder deres personlige ynglingsretter med østers. Det hele krydrer de med personlige anekdoter om deres oplevelser med det luksuriøse skaldyr. Østers er en kongelig spise, der har været elsket af høj og lav i årtusinder. Vi får den fascinerende historie om, hvorfor verdens ældste østersbestand i Limfjorden altid har været så eftertragtet og højt elsket en spise. Her er masser af faglig viden og en gennemgang af forskellige typer østers. Bogen er fyldt med flotte, velkomponerede opskrifter. Her er noget for enhver smag, også for dem, der endnu ikke er helt klar over, at de elsker østers. Forfatterne er ikke blot mesterkokke på hver deres måde, de har alle fire en fælles passion som østers­elskere – en passion, som de i rigt mål deler ud af her. Det hele er krydret med smukke fotos af de mange herlige retter. Et uundværligt værk og must for alle, der holder af østers. Om forfatterne Erwin Lauterbach er en nestor i kredsen af prominente danske mesterkokke. Han har i en lang årrække præget den høje kvalitet, der har været en afgørende faktor for det nye, nordiske køkkens succes. Erwin Lauterbach drev og ejede i en årrække den velrenommerede Restaurant Saison, i dag står han bag Restaurant Lumskebugten på Esplanaden i København. Lauterbach har modtaget den prestigefyldte pris Champagneprisen. Jan Hurtigkarl åbnede sin første restaurant, Hos Jan Hurtigkarl, i 1979, i hjertet af København. Siden drev han i mange år restauranten Jan Hurtigkarl & Co. på Nordsjællands kyst, hvor han udviklede et meget personligt, opfindsomt og globalt køkken, der hver sæson havde et nyt tema. Han har modtaget en Michelin-stjerne og adskillige prestigefyldte priser, herunder Årets kok og Champagneprisen. I dag driver han Restaurant Mielcke & Hurtigkarl i Frederiksberg Have i København sammen med Jakob Mielcke Hansen – en gourmetrestaurant med fokus på eksperimenterende mad og samspillet mellem den omkringliggende have og køkkenet. Søren Gericke er mesterkokken, der om nogen har sat dagsordenen for det nye, danske køkken. Der findes stort set ikke en gourmetkok i dette land, der ikke er mærket af hans fingeraftryk. Han har mod­taget en række prestigefyldte priser for sit arbejde og bliver regnet for at være en af de betydeligste, nulevende danske kokke. Hans Beck Thomsen har gennem mere end 25 år, som tredje generation, været ejer af Henne Kirkeby Kro i Vestjylland og har forandret den mere end 200 år gamle kro til et af de fornemmeste madtempler i Danmark. Han har modtaget adskille prestigefyldte priser, ligesom han har været dommer ved VM for professionelle kokke i Lyon. Er medlem af Fonden til fremme af dansk gastronomi og driver i dag også Restaurant Stranden i Henne.

  • - Alt i én gryde – Din genvej til nem hverdagsmad
    af Mette Mølbak
    138,95 - 160,95 kr.

    Der skal mad på bordet hver dag. Og helst noget, der smager godt, er sundt og fyldt med næring, uden at det tager for lang tid og efterlader en kæmpe opvask. Løsningen hedder one pot cooking, hvor du i princippet bare skal have en god gryde, et godt skærebræt, en kniv og nogle gange også en skål. Men det meste andet køkkenudstyr kan du godt lade blive i skuffen. Det gør det nemmere at gå i køkkenet på en tirsdag, og samtidig bliver det en befrielse at finde ud af, hvor meget god mad der kan komme ud af enkle tilberedninger og basiskøkkenudstyr. Alle bogens opskrifter er lavet ud fra ideen om, at du skal have så lidt køkkenarbejde som muligt og så meget velsmag som muligt. Fx laks med kål og kikærter, der får selskab af ingefær, lime og koriander, eller krydrede kødboller af lam i indisk tomatsauce. Der er klassikere som boeuf bourgignon og osso buco og spændende og lette retter med fisk og grønt. Alt sammen med velsmagen i højsædet – og minimal arbejdsindsats. One pot cooking handler om at skære køkkenarbejdet ind til det allermest essentielle. At skære ned uden at gå på kompromis med smag eller kvalitet. Ligesom vi i de her år downsizer vores bolig og skiller os af med overflødige ting, så handler one pot cooking også om, at vi ikke behøver at have kæmpe køkkener eller en kæmpe gastronomisk udstyrspakke for at lave god mad. Det gælder om at finde ind til det mest nødvendige og skære udnødvendige arbejdsgange fra. One pot cooking er også en hjælp til den, der gerne vil lave mad fra bunden, men kan synes, det er svært i en travl hverdag. Flere af bogens opskrifter er både billigere og hurtigere end at hente take away. Om forfatteren Mette Mølbak er ansat ved dagbladet Politiken som madredaktør og har i en lang årrække haft samme stilling på ALT for damerne. Mette Mølbak har en brændende interesse og passion for mad, som hun både formidler via opskrifter, artikler og bøger.

  • - Nem og lækker syltning - 1 opskrift hver uge året rundt
    af André Spange Nabulsi
    208,95 kr.

    Måske havde du en mormor, der syltede, eller måske en oldemor. Desværre glemte mange af os at spørge ind til opskrifter og teknikker, så hvordan er det nu, man gør? Syltningen er kommet stærkt tilbage, og heldigvis er det meget nemmere, end du tror. Bogen giver dig kyndig vejledning og inspiration til både at sylte, safte og snapse. Med ganske få grundprincipper og remedier ved hånden er du snart i gang med at fremtrylle lækkerier på glas og flaske, som langt overgår færdigkøbte produkter. Bogen følger årets gang og bringer en opskrift for hver uge baseret på sæsonens gode råvarer – købt i din lokale butik, på et marked eller måske plukket i skoven. Det handler om at gemme det, der er godt lige nu, til senere nydelse. De mange fine smagsoplevelser akkompagneres af gode historier, du kan fortælle til dem, du senere deler de skønne sager med. Historier, der opstår undervejs i dit eget sylteeventyr, men også gode anekdoter, som bogens forfatter strør rundhåndet med som optakt til de mange opskrifter. En uformel og ukompliceret bog til alle, der holder af det autentiske køkken!Om forfatteren:André Spange Nabulsi er opvokset i køkkenet mellem potter og pander i forældrenes nærvær. Gik selv i lære som kok på Restaurant Salt på Hotel Admiral i København. Udlært i 2007. Har arbejdet på diverse af Københavns og Nordsjællands finere restauranter og åbnede Cafe André i Helsingør i 2011 med et stærkt fokus på kager. Når André står i køkkenet, er det med en mere teoretisk tilgang til arbejdet. Det er med respekt for det klassiske og interesse for det moderne.

  • - en bog om naturterapi
    af David BR Camacho, Anette Wiklund & Sanne Rimpler
    186,95 kr.

    Vi taler i denne tid meget om alt det, som naturen kan gøre for os mennesker, men hvor bevidste er vi egentlig om vores egen natur? Hvad kan vi gøre, for at vi som moderne mennesker igen kan få glæden af at føle os som en indlejret del af naturen? Denne bog vil tage dig i hånden og føre dig ind i naturterapiens univers for til sidst at give dig inspiration til ikke kun at bruge naturen for din egen skyld, men også give bud på, hvad du kan gøre for at give naturen noget tilbage. Uddrag af bogen Det, der sker, når vi er i naturen, er at vi kommer ”back to basic” i disse naturoplevelser. Det er en slags frihed. Der er højt, og der er bredt. Landskabet er bredt ud foran os. Naturen opfordrer til, at vi er forundringsparate, og at vi oplever, at vi har styrken til at kunne være i naturen på alle årstider. Det er da fantastisk, at det også bliver sommer, mildt og varmt, men det mest fantastiske at opdage, hvordan vi kan være i naturen og dermed i os selv, i vores egen naturlighed. Der er alle de her magiske elementer i naturen, som man måske også oplever i almindelig terapi, men jeg synes, det magiske er, at der sker noget hele tiden, når du er derude. Der dukker noget frem, du ikke har planlagt. Når du vandrer, kan naturen pludselig vise dig et eller andet, som du kan spejle dig selv i. Det kan også opstå i det her firkantede formelle terapeutiske rum, hvor vi sidder med nogle farver og blyanter, men her er vi kun to væsner i rummet. I naturen er der mange væsner, der deltager i terapien – træer, marker, bække, blomster, fugle, frøer, åer, skyer og skygger, regn og sol, sne, klipper, vand, salt, smag, bær, krydderurter og planter. Om forfatterneDavid BR Camacho er psykoterapeut, forfatter og naturterapeut. Anette Monika Wiklund er journalist, kommunikationsmedarbejder og redaktør for magasinet Proces. Sanne Rimpler er fysioterapeut, psykoterapeut og naturterapeut.

  • af Charlotte Lillegaard Petersen
    98,95 - 124,95 kr.

    Bogen vejleder i kostens betydning efter en hjernerystelse. Alle kender til, at man kan få en hjernerystelse, og at det kræver ro og hensyn at komme sig. De færreste ved, at man kan hjælpe og støtte sin hjerne via sin kost. Kostprincipperne gennemgås med begrundelser for, hvorfor det er hensigtsmæssigt at tilpasse sin kost til situationen. Kosten skal være hjernevenlig, dæmpe inflammation, give et stabilt blodsukker, dæmpe de skadelige frie radikaler, der frigives ved ulykken, og støtte fordøjelsen. Hjernerystelsespatienter er udfordret af belastende symptomer, og bogen møder patienten i øjenhøjde med inspiration til og motivation for, hvorledes det kan gribes an på trods af træthed m.v. Pårørende må meget gerne læse med og deltage i projektet. Kosten er sund, så alle kan spise med. Bogen kommer tæt på virkeligheden for hjernerystelsespatienter med information, motivation, casehistorier og opskrifter. Det er aldrig for sent at gå i gang med en hensigtsmæssig kost. Har man gamle skader, kan det stadig godt svare sig at ændre sin kost, og det er muligt at få forbedringer selv efter lang tid. Derfor henvender bogen sig til alle, som har problemer efter en hjerne-rystelse. Hvert år pådrager mindst 25.000 danskere sig en hjernerystelse. Langt de fleste kommer sig uden behandling efter relativt kort tid – men desværre oplever nogle, at vanskelighederne efter ulykken trækker ud. 10-15 procent har fortsat mén efter et år. Kilde: Hjernerystelsesforeningen Om forfatteren Charlotte Lillegaard Petersen er Naturopath, foredragsholder og forfatter til en bog om whiplash. Hun har flere hjernerystelser i bagagen og ved, hvad hun skriver om, både med den faglige viden som naturopath og sine personlige erfaringer. Opskrifter af Sabine Murati.

  • - 22 spændende og uspolerede vandreruter
    af Lis Nielsen
    154,95 - 161,95 kr.

    I denne bog finder du inspiration til din næste vandreoplevelse. Vægten er lagt på såvel kendte som ukendte oplevelsesrige og unikke vandreruter. 22 vandreruter og 5 vandreregioner er grundigt beskrevet, og de praktiske informationer gør det let at forberede turen hjemmefra. At opleve verden til fods har aldrig før været så populært, som det er i dag. Caminoen i Spanien er verdensberømt og et must for mange, men Europa byder på mange andre fantastiske og endnu mere intense vandreoplevelser.I denne bog finder du inspiration til din næste vandreoplevelse. Vægten er lagt på såvel kendte som ukendte oplevelsesrige og unikke vandreruter. 22 vandreruter og 5 vandreregioner er grundigt beskrevet, og de praktiske informationer gør det let at forberede turen hjemmefra.Bogen indeholder desuden mange flotte billeder og kort, der giver et godt indtryk af de forskellige ruter, og der gives inspiration til spændende seværdigheder i området.Såvel nybegyndere som mere erfarne vandrere vil kunne finde ideer til nye oplevelser. Halvdelen af de 22 ruter er certificerede kvalitetsvandreruter, Leading Quality Trails – Best of Europe, hvor man er garanteret en afvekslende kvalitetsoplevelse og en god rutemarkering.I tillæg får du masser af grundlæggende viden om vandring, tips og tricks til den gode vandretur, vandrefestivaler, pilgrimsruter, principper for ruteafmærkning, sværhedsgrader og meget mere.

  • af Charlotte Bøving
    162,95 - 186,95 kr.

    Hun er kendt som den læge, der både i sin praksis og på TV (DR’s Lægen flytter ind) kæmper imod overvægten i de danske familier. Charlotte har hjulpet mange danskere – store som, små – til et nyt liv uden overvægt ved at give dem et kærligt wakeup-call. Charlotte Bøving står bag bestselleren Jeg lever med en udløbsdato, der har solgt + 20.000 eksemplarer. At kvitte overvægten handler ikke kun om at holde op med at kværne flødeboller og chips og lette sig fra sofaen. Det handler om at indse, at der ofte bag overvægten er nogle mekanismer og følelser, som man kan arbejde med og slippe fri af og dermed omlægge livet. Charlotte giver et kærligt puf videre til et liv i kropslig balance, hvor win-win er, at når overvægten forsvinder, bliver man også et gladere menneske. Bogen er bygget op om erfaring, råd, tips og tricks.

  • af Steen Larsen
    168,95 - 199,95 kr.

    En burger er et genialt koncept: Et helt måltid, hvor alle smage, teksturer, dufte og farver, ja, alt, hvad der udgør en burger, er samlet på et meget lille areal mellem den varme under- og overbolle. Der er en grund til, at burgere spises overalt i verden. I de senere år er fastfood kommet ud af skammekrogen – det skyldes måske, at så mange cafeer og restauranter har taget burgeren til sig og eksperimenterer på alle fronter med gode råvarer og interessante sammensætninger. Men hvorfor ikke lave burgeren selv fra bunden sammen med familie og venner? Inspirationen til denne bog er hentet fra mange steder i verden, og som den vil vise, behøver en burger ikke altid at være med kød. Faktisk er der stor vægt på grønne burgere, som nok kan overraske de fleste. Der gives forslag til både vegetar-, insekt-, fiske-, skaldyr- og kødburgere – alle krydret med fantasifuldt og spændende fyld og tilbehør, som er lige til at gå til og let at lave. I alt 60 opskrifter på burgere og 125 opskrifter på fyld og tilbehør. Eksempler fra bogen er: Rødbedeburger med peberrodscreme, hyldeblomstsyltede rødløg og feta Linseburger med trøffelmayo, sød kartoffel og rugbrødscroutoner Flækærteburger med kirsebærketchup, blåskimmelost og rabarberchutney Strudseburger med peberfrugtrelish, pistaciesmør og friteret lotusrod Torskeburger med grønkålspesto og agurkesalat Kammuslingesliders med passionsfrugtcreme og mangosalsa Pulled pork-burger med Kentucky whisky-mayo, spicy okrapickles og cajunstegte røgede østers Og naturligvis den klassiske oksekødsburger med chilimayo, tomatketchup, syltet agurk og bacon Bogen guider dig igennem en burgers DNA og har et smagsskema med de fem grundsmage; salt, sødt, surt, bitter og umami, som kan være en hjælp til at give burgeren det særlige, som løfter smagen op, hvor man kan høre englene synge. Om forfatteren Steen Larsen er kemi- og læreruddannet og laver kurser landet over med sit ”Hotdog Cirkus”. Han er madskribent og forfatter til flere populære og fantasifulde koge- og bagebøger med inspiration fra hele verden, bl.a. Verdens bedste hotdogs, Pølsebogen, Lev stærkt, Bagebog med krummer i, Rent vegetarisk, Mad med krudt i, Gå hjem og wok og Kogebog for grønne kødspisere.

  • - Et møde med naturlig vin, dens ildsjæle og pionerer
    af Solfinn Danielsen
    168,95 - 199,95 kr.

    I den kulinariske verden er naturvinen på alles læber. Traditionel vin er lidt af en bastion at udfordre, men i en tid, hvor der i stigende grad er fokus på miljø og rene føde­varer, er naturvin godt på vej til at blive folkeeje. Naturvin er en personlig beretning om, hvordan en selvlært sommelier faldt pladask for naturlig vin, på trods af en stejl skepsis og et uendeligt arsenal af fordomme. Her fortælles historien om, hvordan ét glas vin ændrede det hele, og der bydes indenfor i en mangfoldig og meget personlig vinverden fuld af nye spændende smagsoplevelser skabt uden tilsætning af gær, svovl eller anden kunstig hjælp. Naturvin er ganske enkelt fermenterede druer, hverken mere eller mindre, og det smager fantastisk! Solfinn Danielsen tager os med på en rejse fra det pulserende Paris og ned gennem det franske vinland til en episk afslutning i livsglade Barcelona. Rejsen går gennem barer og vinmarker, hvor vi møder hjertevarme mennesker og dedikerede vinmagere – heriblandt to gamle søstre, der lavede naturlig vin som de måske allerførste, og kvinden, der håndmaler alle sine flasker og kysser dem, inden de forlader kælderen. Der er vin, der passer særligt godt til nordisk mad og sågar serverespå de fineste gourmetrestauranter, og der er vin til hverdagen, hvor alle kan være med. Også du. Sæt dig på bagsædet og følg med på turen, fyld naturvin i glasset og find inspirationen til selv at rejse ud og smage meget mere. Naturvin er produceret på håndplukkede økologiske eller biodynamiske druer og med så lidt indblanding som overhovedet muligt i forhold til produktionsmetode og tilsætning. Smagsmæssigt er naturvinen i en genre helt for sig og minder oftest ikke om konventionel vin. Om forfatteren Solfinn Danielsen er importør af naturlig vin og indehaver af vinbutikken Rødder & Vin, hvor alle vine er valgt ud fra en personlig præference. Solfinn fik interesse for vin allerede som kokkeelev og har gennem mange år arbejdet som tjener/sommelier i København, bl.a. på Manfreds & Vin. Solfinn er desuden siden 2010 den ene halvdel af madkonceptet Rødder.

  • af Rigetta Klint
    190,95 - 274,95 kr.

    I Danmark har vi en lang tradition for design og håndværk. En tradition, hvor kompetente håndværkere, enten selv eller i et samarbejde med designere og arkitekter, har udviklet og produceret. Møbelbranchen er et godt eksempel. Den har taget udgangspunkt i lige dele håndværksmæssig kunnen og lige dele formsans. Et lykkeligt og respektfuldt parløb om at skabe det perfekte. En tradition, som de fleste forbinder med dansk møbelkunsts storhedstid og med de ikoniske og eftertragtede møbler fra 50’erne og 60’erne. Siden 1960’erne har der været mere fokus på formgivning end på håndværk, og det har i en lang periode været mere prestigefuldt at være designer end at være snedker. For en periode blev håndværksfagene fravalgt af de kreative og visionære, men sådan er det ikke længere. Håndværk er en hyldest til den udvikling. Bogen portrætterer 15 unge og deres virksomheder. Rigetta Klint har over en længere periode fulgt håndværkerne og deres familier. Hun har besøgt deres hjem og deres arbejdsplads. Håndværk handler om faglig stolthed. Bogen fokuserer ikke kun på slutprodukterne, men lige så meget på proces, materialer, værktøj og på de mennesker, som står bag, og de livsstilsvalg, de har truffet. I få, men velvalgte, ord og i mange mange billeder beskriver hun deres passion, deres produkt og deres tanker om livet. Derudover taler hun med håndværkerne om, hvad de tænker om fremtiden for deres egen virksomhed og for deres fag. Mange af de portrætterede håndværkere håndterer hele deres produktion selv, andre bruger deres håndværk til at kunne lave prototyper, som siden hen produceres hel- eller halvindustrielt. Fælles for dem er passionen. Selv om mange af dem arbejder langt mere end 40 timer om ugen, oplever de stor frihed, og de oplever at have et sammenhængende liv. Om forfatteren Rigetta Klint har i mere end 30 år arbejdet med kunsthåndværk og design som sit udgangspunkt. Tidligere som designer og nu, de seneste 10 år, som stylist, fotograf, skribent og branding--ekspert. Rigetta er en passioneret historiefortæller, og hendes stil er ”ro for øjet”, hvad enten hun formidler mennesker, mad, mode eller interiør.

  • - Gør din rejsedrøm til dit eventyr
    af Thomas Veber
    216,95 kr.

    "Hold kæft og rejs" er den komplette håndbog til dig, der drømmer om at rejse ud i verden. Du vil møde en række spændende personer, der hver især har taget springet og rejst jorden rundt. * Benedicte Riis, der købte en båd og sejlede til Brasilien – for derefter at køre i bil fra Alaska til Kap Horn. * Søren Dahl, der cyklede til Barcelona og senere sejlede jorden rundt. * Familien Stenbøg, der tog børnene ud af skolen et år for at rejse. * Nikolaj Astrup, der driver sin virksomhed, imens han bor overalt i verden. * Bettina og Brian, der sejlede til Caribien for mindre end en SU. … og mød mange flere almindelige danskere, der skiftede rejsedrømmen ud med deres drømmerejse. De tog alle springet, og fælles for dem er, at ingen af dem har vundet en millionpræmie i Lotto. I "Hold kæft og rejs" får du al den viden, du skal bruge, for selv at rejse ud i verden. Alt lige fra et par måneder, et år eller længere endnu. Du lærer om planlægning, at spare sammen til rejsen, og hvad du gør med arbejde, børn og skole. "Hold kæft og rejs" giver dig ikke blot et indblik i, hvordan du udlever din drøm, men også i, hvad andre almindelige danskere gjorde – og ikke mindst hvorfor.

  • - Nem og lækker hverdagsmad
    af Anne-Kathrine Palm Schelde
    181,95 kr.

    Madenimitliv.dk er en hverdagsblog med hverdagsmad til helt almindelige mennesker. Sådan betegner bloggeren Anne-Kathrine Schelde selv den mad- og livsstilsblog, hun startede i 2010, og som i dag hører til blandt landets største madblogs med 800.000 sidevisninger om måneden. Bloggen er fyldt med lækre opskrifter til hverdag og fest, men der fokuseres især på let og lækker hverdagsmad, hvor alle – også de knap så erfarne – kan være med. Her er ingen løftede pegefingre, og der skal være plads til det hele, for i Anne-Kathrines køkken er der ikke noget, der er forbudt. Og så gør det i øvrigt ikke noget, hvis resultatet ”ligner en million” med et minimum af arbejde. Det er da også med udgangspunkt i de populære hverdagsretter, at Anne-Kathrine nu udgiver sin første kogebog, som indeholder 55 skønne opskrifter, der aldrig tidligere har været publiceret på bloggen. Bogen indeholder masser af inspiration til aftensmaden, bl.a. opskrifter på snacks, salater og lette retter samt klassiske aftenmåltider, mormormad på den nemme måde, bagværk og desserter. Præcis som på bloggen er ”det gode måltid” og hverdagshyggen i højsædet. Der er desuden inspiration til madpakkehit, ugentlige madplaner og 3-retters hverdagsmiddage lavet ud fra bogens opskrifter. Der er tale om relativt simple hverdagsopskrifter lavet af gode og lettilgængelige råvarer, som kan købes i langt de fleste supermarkeder. Helt enkelt er der tale om helt almindelig mad til helt almindelige mennesker, som ikke nødvendigvis har en ”maskinpark” til rådighed i køkkenet. En bog, som henvender sig til alle os, som skal have mad på bordet hver dag, og uanset økonomi, tid og evner i køkkenet er der noget at komme efter. Det gælder fx både for den unge studerende, som måske lige er flyttet hjemmefra mors kødgryder, børne- familierne, der skal tilberede aftensmad i ulvetimen, og det ældre ægtepar, som har masser af erfaring i køkkenet, men måske trænger til nye ideer og inspiration. Om forfatteren Anne-Kathrine Schelde er uddannet professions- bachelor i Ernæring og Sundhed og er derudover en passioneret madelsker, som holder til i Vejle. Hun oprettede i 2010 mad- og livsstilsbloggen Madenimit- liv.dk og har siden 2016 arbejdet som fuldtidsblogger. Madenimitliv.dk har i dag +280.000 unikke læsere om måneden, ligesom flere end 46.000 følger Anne- Kathrine og hendes madunivers via de sociale medier. Anne-Kathrine holder til i Vejle.

  • - Sådan kommer du ud i naturen med dine små børn
    af Julie Pio Kragelund
    178,95 kr.

    Der er et væld af gode grunde til at komme ud og blive mudret, beskidt, lugte af bål og makrel­ madder, fjerne burrer fra flyverdragter, lufte soveposer, fange flåter og tømme småsten i hobetal fra termojakkens dybe gab. Friluftsliv giver børn viden og indsigt om natur og lærer dem at passe på vores natur. De får rygsækken pakket med bedre selvværd, psykisk robusthed, balance, kropsbevidsthed, motorisk udvikling og ikke mindst jord under neglene og i munden som giver et sundere og stærkere immunforsvar. Og så giver det os mulighed for at træde ud af den daglige trummerum, alt det digitale og være til stede sammen i nuet. Det kræver en ekstra indsats at komme ud i naturen med små børn. Det ved du nok godt i forvejen, hvis du har små børn. Alting tager længere tid og er lidt mere besværligt. Men du kan sagtens dyrke friluftsliv og få skønne naturoplevelser, mens dine børn er under skolealderen. Det handler om at tilpasse forventninger og tempo til realistiske mål og vælge aktiviteter, som passer til dine børn. Og om at vide, at det allersværeste ofte er at komme ud over dørtærsklen. Når først I er ude, går det hele meget nemmere.Friluftsliv er alt det, der foregår udendørs - mikro såvel som makro. Åen 100 meter væk, bålet i haven, klatretræet hos naboen, hindbærkrattet på den anden side af vejen, skyerne, der suser hen over himlen, mens du ligger på græsset, eller bakken, du kælker ned ad med kriller i maven og susen for ørerne. Friluftsliv handler om at være udendørs og opleve naturen. Og familiefriluftsliv er at gøre det sammen. Denne bog er en guide til småbørnsforældre, der gerne vil dyrke familiefriluftsliv. Måske har du tænkt på det og taget tilløb flere gange, måske synes du det er svært og uoverskueligt med små rollinger, måske mangler du bare et lille kærligt skub og nogle konkrete råd. Måske har du allerede været ude med dine unger, men har lyst til inspiration og gode råd til at gøre det lidt lettere. Bogen giver dig konkrete råd og vejledninger til børneegnede aktiviteter og udflugter i Danmark, som eksempelvis vandring, orienteringsløb, cykling, overnatning i det fri, bål, fiskeri og kanopadling. Bogen guider dig også til, hvilke årstider og børnealdre der passer godt til aktiviteterne. Du får inspiration og råd til motivation af børn, førstehjælp, fællesskab og soloture, børn i forskellige aldre, lege og underholdning i det fri, madlavning, udstyr og turplanlægning. Alt, hvad du behøver for at komme ud over dørtrinnet med dine egne rollinger. Om forfatteren Julie Pio Kragelund arbejder til dagligt som dyrlæge og har dyrket friluftsliv siden barnsben og er en aktiv friluftsmor sammen med sin mand og familiens tre drenge fra 2012, 2015 og 2017. Julies tilgang til friluftsliv er bogstavelig talt nede på jorden og i øjenhøjde med børnene. Det skal være hyggeligt at være ude sammen. Julie har skrevet artikler om friluftsliv for småbørn, og hun afholder foredrag, kurser og events, ture og mikroeventyr for familier med småbørn. Hun driver hjemmesiden www.friluftsrollinger.dk.

  • - De bedste vandreruter i 3 lande på fjeldet, i skoven og i marken
    af René Ljunggren
    161,95 kr.

    Friluftsliv og vandring i naturen er gennem de senere år blevet mere og mere populært blandt både unge og ældre. Oplevelser i den fri natur er blevet det boost, der er med til at fjerne dagligdagens stress og jag. På vandreture kan man helt slukke og rent faktisk glemme mobiltelefonen, man får masser af ren og frisk luft, samtidig med at man er sammen med andre mennesker på en sjov og inspirerede måde, der er sund for både krop og sjæl. I Skandinavien er der både i Sverige, Norge og Danmark et utal af markerede vandre-ruter, så alle kan være med, uden at man behøver at være erfaren i kort- og kompaslæsning. Denne bog giver læseren inspiration til en række forskellige vandreture, lige fra de nære og lette turforslag i det danske landskab og vandringer i det sydlige Sveriges ’Pippi Langstrømpe-landskaber’ til mere krævende vandringer i de skandinaviske fjelde. Læseren præsenteres for ikke færre end 23 vidt forskellige ruter og 11 områder. Her er spændende udfordringer for både begynderen og den mere erfarne vandrer. Det hele er rigt illustreret med smukke og spændende billeder fra de områder, der beskrives i bogen, og alle de omtalte ruter er markeret på overskuelige kortskitser. Ud over de inspirerende rute- og områdebeskrivelser får læseren desuden en masse fif og gode råd om vandreteknik og udstyr.Om forfatteren Siden tidlige studier i antropologi med interesse specielt for samernes, eskimoernes og de nordamerikanske indianeres kultur i arktiske egne har René Ljunggren været beskæftiget med friluftsliv og fjeldvandring i kølige klimaer. René har 48 års erfaring med fjeldvandring og mere end 30 års erfaring som guide. I en periode på 10 år guidede han således hver sommer i 8 uger og hver vinter i 6 uger i fjeldene omkring Kebnekaise i Svensk Lapland. I 1992 startede han først Vildmarksskolen, der tilbød kurser i fjeldvandring, fjeldskiløb samt kano og friluftsliv – og lidt senere Vildmarksrejser, der arrangerede vandre- og fisketure i de nordiske fjelde og Grønland samt fjeldskiture i Norden. René har gennem mere end 10 år undervist i vildmarksliv og fjeldvandring i flere ungdomsskoler og oplysningsforbund med efterfølgende fjeldture og har gennem flere år været guide i Kebnekaisefjeldene og senere i Grønland. Han er desuden forfatter til bøger om fjeldvandring, bl.a. om Kebnekaisefjeldene.

  • af René Ljunggren
    152,95 - 184,95 kr.

    Forestil dig din helt egen tur i noget, der ligner en ødemark i tyndtbefolkede skove, og din egen lejr med knitrende lejrbål og bålmad, mens solen går ned over skovsøen. Den svenske natur er til forskel fra det meste af Danmark præget af klipper, hvilket gør naturen markant anderledes end den danske. I den svenske skov møder vi et troldelignende landskab med enorme luftige skove med grønt mos og blåbær i bunden, og skovlandskabet er gennemskåret af vandløb og små og store søer. Sverige, der ligger tæt på for mange danskere, er et unikt vandreområde med en anderledes naturform, end den vi finder i Danmark, og den svenske Allemandsret betyder, at man i Sverige faktisk må færdes og slå lejr, hvor man vil, så længe man ikke trænger ind i folks haver. Det sydlige Sveriges frie natur rummer en mængde markerede vandreruter med fine shelter-pladser til overnatning. Samtidig er Sydsverige et oplagt sted at vandre i de måneder, hvor årstiden og ens egen tid ikke er til lange fjeldvandringer. Sydsverige er for mange af os et yndet område til weekendture året rundt, og ikke kun de markerede ruter trækker. Der er gode muligheder for at gå sine egne veje uden for stierne i de store svenske skove, hvor søer og vandløb giver basis for unikke “bushcamps”, helt uforstyrret af andre og tæt ved vand til madlavning. Bogen handler om, hvordan du selv kommer af sted alene eller sammen med gode vandrevenner. Hvordan I lærer at begå jer uden for stierne, og hvordan I finder de bedste spots og de mest øde vandreruter enten på stierne eller udenfor eller som en kombination. Du lærer at aflæse friluftskortets skjulte muligheder, og du lærer, hvordan du hjemmefra finder den perfekte rute gennem terrænet til de smukke overnatningspladser. Du får også anvisninger til, hvordan du planlægger og forudser mulige og ukendte forhindringer på din vej. Forhindringer, du skal takle for at komme videre, men som også gør din tur til en rigtig pionértur. Om forfatteren René Ljunggren har 48 års erfaring med fjeldvandring og mere end 30 års erfaring som guide. I en periode på 10 år guidede han således hver sommer i 8 uger og hver vinter i 6 uger i fjeldene omkring Kebnekaise i Svensk Lapland. I 1992 startede han først Vildmarksskolen, der tilbød kurser i fjeldvandring, fjeldskiløb samt kano og friluftsliv – og lidt senere Vildmarksrejser, der arrangerede vandre- og fisketure i de nordiske fjelde og Grønland samt fjeldskiture i Norden. Han har også tidligere været daglig redaktør, turleder og turansvarlig på websitet Outsite.org. René er desuden forfatter til flere bøger om vandring, bl.a. Vandring i Skandinavien.

  • - Grønne håndmadder, sandwich og burgere
    af Asta Just Schack
    158,95 - 178,95 kr.

    Tiden er til at spise grønnere, sundere og mere bæredygtigt. Og det gør du bedst ved at blive gode venner med grøntsagerne og værdsætte dem for deres uforlignelige evner. De kan meget mere, end vi går og tror! Denne bog handler om plantebaseret pålæg og de tæt på uendelige muligheder, der findes, for lækre, smagfulde kombinationer. Om hvordan du kan skifte den klassiske rugbrødsmad med leverpostej eller spegepølse ud med planter – grøntsager kan nemlig snildt spille hovedrollen på dit rugbrød eller i din sandwich, som kan få liv, farve og smag, du ellers ikke har haft kendskab til. Det skal være simpelt at spise plantebaseret. I denne bog får du opskrifter på geniale basissmørelser som hummus, guacamole og pesto, du kan have stående på køl, og som let kan tages ud og smøres på et stykke ristet surdejsbrød eller en helt frisk skive rugbrød. Du får også inspiration til mættende sandwich, de friske af slagsen, og smagfulde burgere, der skriger efter at få lov at blive præsenteret for venner og familie en fredag aften. At dykke ned i planternes univers er i virkeligheden legende let, fascinerende og giver dig plads til at udforske verden og udvide din horisont. Glæd dig til en grønnere hverdag, hvor dine smagsløg bliver udfordret, og du opdager, hvor let og herligt det er at spise plantebaseret. Om forfatteren Asta Just Schack har det meste af sit unge liv haft en stegepande i hånden. Inden for de seneste år har fokus primært været på det plantebaserede madunivers, og gennem Instagram-profilen @eatingthemplants bliver flere tusinde følgere dagligt inspireret af de plantebaserede retter, hun præsenterer på smukkeste vis. I foråret 2018 debuterede Asta Just Schack med bogen Et Simpelt Grønt Liv, som kombinerer hendes passion for økologisk, plantebaseret og bæredygtig mad med et fint, æstetisk udtryk.

  • af Julie Gråbech
    149,95 - 178,95 kr.

    Klinisk diætist Julie Gråbech giver med denne kogebog en lang række lækre, smagfulde og næringsrige veganske opskrifter, der er nemt og overskueligt opbygget. At spise vegansk er noget, der deler vandene, og ikke mindst når det handler om veganske børn. Som forælder eller andre med interesse for vegansk mad kan det være svært at finde hoved og hale i de forskelligartede og ofte mangelfulde anbefalinger, der bliver givet omkring den veganske kost. Derfor har bogen, foruden mere end 50 superlækre og børnevenlige opskrifter, en kort og grundlæggende introduktion til vegansk ernæring, som giver en basal indføring i vegansk kost til børn fra 2 år med information om de vigtigste mikro- og makro-næringsstoffer i den veganske kost, samt et afsnit omkring, hvordan du imødekommer kræsenhed hos børn. Du finder børnevenlige opskrifter på thailandsk wok, lækre supper, smoothies, mandel- og nøddemælk, spreads, mellemmåltider, bagværk og også opskrifter på veganske udgaver af en række af børnenes klassikere: risengrød, pizza og pizzasnegle, lasagne, brunchpandekager, frugtsalat og ikke mindst is. Om forfatteren Julie Gråbech er uddannet klinisk diætist og mor til to børn. Hun har foruden sin faglige baggrund og viden også et mangeårigt personligt kendskab til og passion for den plantebaserede kost, og hun elsker at gå i køkkenet og skabe nye spændende og sunde, velsmagende veganske retter. Med denne kogebog ønsker hun at give alle, der har med veganske børn at gøre, et solidt og fagligt funderet grundlag, som sikrer en sund og velsammensat vegansk kost. Uanset om du er forælder, pædagog eller sundhedsprofessionel, vil kogebogen kunne anvendes som et overskueligt opslagsværk.

  • - 150+ restauranter, barer & cafeer
    af Jesper STorgaard Jensen & Jesper Uhrup
    158,95 - 199,95 kr.

    Spis i Rom er den hidtil største restaurantguide til den italienske hovedstad, som er et af danskernes absolut favoritrejsemål. Ingen har tal på antallet af spisesteder i Rom, men de kan tælles i tusindvis. Så hvor skal man gå hen, og hvordan undgår man turistfælderne? Bogen giver svaret og viser vej til både det klassiske og det moderne romerske måltid, til det hurtige og det billige måltid og også til særlige stunder, hvor det skal være det helt store udtræk. Mere end 100 restauranter er prøvespist og beskrevet af de to forfattere, der kender byen på nærmeste hånd. Jesper Storgaard Jensen har været bosat i Rom i mere end 20 år og Jesper Uhrup har besøgt byen flere gange årligt siden sit første besøg i 1979. Spis i Rom guider også den Rom-rejsende til byens bedste fødevaremarkeder, delikatessebutikker, vinbarer og ikke mindst byens bedste kaffesteder. Endelig bliver læseren sat godt og grundigt ind i den romerske ”spisekultur” – hvornår og hvordan, hvad med drikkepenge etc. De mange restaurantbeskrivelser bliver naturligvis krydret med et væld af Rom-fotos, der viser spisesteder, stemninger, mennesker, markeder m.v. Guiden er praktisk inddelt i kvarterer, og de forskellige kvarterer vil kort blive beskrevet således, at restauranten/spisestedet placeres i en ”social-antropologisk kontekst”. Om forfatterne Jesper Storgaard Jensen (f. 1964) er cand.ling.merc. i italiensk og har siden 2008 arbejdet freelance som journalist, fotograf, oversætter m.v. Han skriver bl.a. for Weekendavisen, Jyllands- Posten, Børsen, gastro og en lang række magasiner og aviser. Jesper er allerede forfatter til to Rom-guider og en guide, der omhandler Norditalien og Toscana. Jesper Uhrup Jensen (f. 1965) er journalist og forfatter og har siden 2005 været chefredaktør på magasinet gastro. Han har tidligere været tilknyttet bl.a. Politiken, Samvirke og Danmarks Radio.

  • af Lars Jon
    138,95 - 214,95 kr.

    En krans i blomster og materialer fra naturen er et af de ældste blomster-kunsthåndværk. Du bruger den måske selv mest til jul på døren eller til adventskransen – eller når der skal lægges noget smukt på en grav hos dem, du mindes. Men kransen kan du lige så godt binde eller dekorere, når du skal dække bordet til gæsterne, når du vil have noget af den dejlige natur på som smykke i håret eller om håndleddet som armbånd, eller når du vil hænge noget smukt på væggen. Kransen er en form, som øjet kan lide at kigge på, og den symboliserer året, livet og det uendelige. I bogen Krans viser floristen Lars Jon 25 inspirerende og overraskende idéer til, hvordan du kan bruge kranse, når du dekorerer med blomster og naturens materialer. Det er ikke svært – i bogen lærer du enkle teknikker fx til at tørre og presse blomster samt til at binde og dekorere kranse. Og du lærer at få øje på alle de sjove og fine steder omkring os, der fortjener den smukkeste krans. Andet bind i Lars Jons triologi om de tre grundlæggende blomsterteknikker: Buket, Krans og Dekoration. Lars Jon er ejer af flere blomsterbutikker, og afholder workshops mm.

  • - En levende te
    af Nina Parna
    146,95 kr.

    Et glas friskbrygget, sødmefyldt kombucha kan være perfekt til en let aften på terrassen, men den kan også brygges med tilpas syre til at kunne matche madretter, der kalder på kraft. De mange muligheder for at skabe og justere smagsprofilen på kombucha – ved at variere indholdet af sødme, syre og aroma – har bidraget til, at drikken benyttes i stigende grad i hjemmekøkkener og på restauranter. Bogen giver en grundig guide til den fermenterede te, der oprindeligt stammer fra Kina og igennem tusinder af år er nydt og drukket for sine smags- og sundhedsegenskaber. Den fremstilles ved anvendelse af en symbiotisk kultur af bakterier og gær, der giver kombucha sin særlige profil, sin blidt boblende karakter og søde-syrlige smag.Ved brug af lokale ingredienser forbindes sted og smag i 18 unikke sammensætninger af kombucha. Der er eksperimenteret videre ud over de almindelige rammer for drikken, som tilføres et væld af smagsnuancer, der giver mulighed for en bred anvendelse.Desuden præsenteres et udpluk af de passionerede, lokale avlere, der står bag ingredienserne. Herunder også anvisninger til, hvor man kan få de benyttede råvarer, der dyrkes ud fra en holistisk tilgang med betydning for både bæredygtighed og for det bedste udbytte af afgrøderne.Om forfatterenNina Parna er uddannet cand.scient. i Fødevareinnovation & Sundhed. Hun startede sit arbejde med kombucha ved et samarbejde med Nordic Food Lab og har siden beskæftiget sig med at videreudvikle fermenterede fødevarer, med kombucha og brugen af lokale, bæredygtige ingredienser som specialefelt. Hun driver opstartsvirksomheden Noko Kombucha, der lancerer sine kombucha-produkter, som hun står bag, i starten af 2018.

  • af Nicolai & Eva Tram
    236,95 kr.

    Bålmad er sanseligt og upraktisk på den fede måde. Det handler lige så meget om den tid, man bruger, mens man laver maden, som det gør om at spise den. Hvis der er én form for madlavning, som i den grad bliver forbundet med danskernes elskede hygge, så er det at lave mad over bål. Bålmad lokker mennesker i alle aldre udenfor, og man kan tilberede meget andet end grillede skumfiduser og ristede pølser over bål. Blandt andet er mulighederne nærmest uendelige for at inddrage grøntsager i bålkøkkenet. Hvilke og hvordan giver kokken Nicolai Tram forslag til i denne bog, der er opfølger til succesen Bogen om bålmad, som blev udgivet i sommeren 2019 og allere­de er udkommet i 2. oplag. Grønt på bålet giver dig 50 bud på vegetariske bålretter, fra klassiske opskrifter som grillede asparges og vandmelon til mere kreative som selleri bagt i ler og catalanske forårsløg tilberedt i avispapir. Opskrifterne varierer i sværhedsgrad, men de fleste er lige til at gå til. Med bogen i hånden kan du desuden lære at bygge og tænde det rette bål til din madlavning, og du får indblik i alt, hvad du har brug for at vide for at få succes med at lave bålmad. Bogen er blevet til i et samarbejde mellem Nicolai Tram og hans hustru, fotograf Eva H. Tram, som har taget bogens smukke billeder. Sammen giver de deres personlige tips til, hvordan de med succes har gjort bålet til en vigtig del af hverdagen og bruger det som omdrejningspunkt for uforglemmelige oplevelser udendørs med deres børn, familie og venner – og bare de to sammen. Om forfatterne Nicolai Tram er foredragsholder, madformidler og koge- bogsforfatter. Han er uddannet kok og har arbejdet på toprestauranter i ind- og udland, før han forlod restaurationsbranchen for i stedet at undervise, formidle og lave tv. Eva H. Tram er fotograf, videograf og madskribent og arbejder for brands og medier i Danmark og udlandet. Hun er uddannet cand.it. i digital kommunikation og har en baggrund i restaurationsbranchen og som madanmelder, redaktør og skribent for danske og internationale madmedier og guides.

  • - Spis dagen godt i gang
    af Marie Melchior
    138,95 - 161,95 kr.

    Er du kørt fast med den samme flade ostemad eller de tørre havregryn morgen efter morgen? Fortvivl ikke, for med Marie Melchiors nye bog, Morgenmad, løber du ikke tør for ideer, der matcher dit liv – uanset om det er en hektisk mandag morgen eller en stille søndag. Bogen indeholder 69 nemme, lækre opskrifter, der guider dig til både lyn-morgenmaden på farten, veggie-morgenmaden, morgenmaden til mange, hangover-morgenmad, morgen-cocktails og alle andre tænkelige morgensituationer … hvor de fleste opskrifter kan bikses sammen på mellem 2-15 minutter. Ud over inspiration til din morgenmad deler Marie Melchior ud af sine tips til det perfekte æg, den sprødeste granola og hjemmebagte boller, der imponerer i duft og smag. Om forfatteren Marie Melchior er madskribent og --stylist, kogebogsforfatter og madblogger. Hendes store kærlighed til mad blev til hendes arbejde, da hun startede Marie’s Køkken og arbejdede som kogekone. I de seneste 10 år har hun som madskribent kreeret inspirerende hverdags- og festmad til danske og udenlandske magasiner. Om fotografen Fotograf Betina Hastoft er en af Danmarks dygtigste og mest anerkendte madfotografer. Hun har været selvstændig fotograf siden 2006. Betina Hastoft er specialist i at få mad til at leve og se uimodståelig ud på billeder. Hun er leverandør af mad- og livsstilsbilleder til en lang række magasiner i Danmark og udlandet.

  • - Den kraftfulde knold med antiinflammatorisk styrke
    af Sandra Pugliese, Anna Iben Hollensberg & Charlotte Gylling Mortensen
    98,95 - 124,95 kr.

    De fleste kender gurkemejens insisterende gule farve og markante smag. Inderne har længe brugt den både som energigiver, i skønhedspleje og i sygdomsbehandling. En enestående alsidighed, der gør denne lille rod til noget helt unikt. Gurkemeje har været brugt intensivt i årtusinde i den indiske naturmedicin og bliver det fortsat. Den viser især sin effektivitet, når den bruges til lidelser med inflammation som fællesnævner. Inflammationssygdomme er nutidens store udfordring, fx forhøjet blodtryk, overvægt, smerter, allergier og hjerte-kar-sygdomme. Men inflammation er også koblet til sværere lidelser som autoimmune sygsomme, kræft og hjernelidelser. Gurkemejens særpræg er, at den på én gang bremser smerter, slid og skader – og samtidig sætter turbo på reparation, heling og energi. Meget sjældent findes der ét middel med så stor bredde i effekt og samtidig så god tolerance i menneskekroppen som gurkemeje. Bogen her er en kvikguide til, hvordan du nemt bruger gurkemejen i din mad og dagligdag. Ud over grundig viden omkring den forskning og videnskab, der lige nu findes om gurkemeje, får du også 25 velsmagende opskrifter på alt fra vietnamesiske pandekager og cremet risotto til gylden mysli, gurkemeje-ingefær-is og aromatiske popcorn. Om serien: Functional foodsFunctional foods er et begreb, der bruges om mange typer fødevarer. I denne nye serie af bøger anvender vi begrebet i betydningen af naturlige fødevarer – dvs. rene, oprindelige og uspolerede af industriel håndtering – som har kendte, sundhedsfremmende egenskaber. Nogle fødevarer har nemlig så -tydelige ekstra medicinske egenskaber, at vi bevidst bruger dem terapeutisk, dvs. vi -bruger maden som medicin. I serien er valgt nogle af de fødevarer, som ikke er så almindelige i den nutidige danske kogetradition, og bøgerne vil byde på lettilgængelige, familievenlige opskrifter, som kan benyttes igen og igen. En slags ‘Karolines Køkken’ med fokus på funktionelle fødevarer, som alle kan bruge. Andre bøger i serien: Bone brothKommende emner: Kokos og Probiotika & Prebiotika. Om forfatterne Sandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i -mange år arbejde med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning i kreationsfasen omkring opskrifterne til denne bogserie. Hun kurerer hellere en halsbetændelse med fx timiante, ingefær og koldslynget honning end med en recept fra lægen, og hun brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind. Anna Iben Hollensberg er speciallæge i almen medicin og uddannet heilpraktiker i tysk naturmedicinsk metode. Efteruddannet i komplementær og holistisk medicin i især Schweiz, Tyskland og USA og i 2016 certificeret Functional Medicine Graduate, som den første danske læge. Hun driver en integreret medicinsk privatklinik i Silkeborg med fokus på orthomolekylær og functional medicine og er desuden faglig ansvarlig på Heilpraktikerskolen, fagunderviser og en efterspurgt foredragsholder. Charlotte Gylling Mortensen er cand.scient i klinisk ernæring. Hun blev i 2016 certificeret i Functionel Medicine Graduate som den første ernæringsfaglige i Danmark og arbejder på Institut for Ortomolekylær Medicin (IOM) i Lyngby. Hendes interesse for ernæring begyndte, da hun arbejdede for FN’s Verdens-fødevareprogram i Egypten i 1990’erne. Hun har desuden en MSc i journalistik fra University of Wisconsin, USA.

  • - Havens grønt året rundt
    af Mette Dalgaard Jensen
    226,95 kr.

    Midt i Tivoli ligger restauranten Gemyse som en lille grøn og eventyrlig oase midt i haven. Her regerer kokken Mette Dalgaard Jensen, som tryller skønne retter frem med grøntsager som det primære omdrejningspunkt og det simple og nære i højsædet. Mette beskriver selv Gemyse som stedet, hvor fornuft og følelse mødes. Hendes mission er at lade råvarerne tale deres eget sprog og at servere dem så naturligt som muligt – med et godt øje til variationer i smag og tekstur og med udgangspunkt i sæsonernes vekslen. Alt er naturligvis 100 procent økologisk. Gemyse – Havens grønt året rundt er Mettes grønne univers omsat til bogform. En kogebog om de skønne, grøn- ne sager – fyldt med smukke billeder og et væld af gode opskrifter. Det er dog ikke meningen, at man absolut skal følge alle opskrifter til punkt og prikke. Bogen er ment som en inspiration, og der opfordres til at ”lytte” til grøntsager- ne, være nysgerrig eller vælge dem, man elsker højest, og se nye muligheder. Det er med andre ord tilladt ”at lege med maden”. Bogen følger årets gang i flora og fauna. Selvom bogen fokuserer på det grønne, indgår fisk og kød også i opskrifterne. Dertil kommer naturligvis et kapitel om det søde. God mad kræver lyst, lidt tid og nysgerrighed. Find dit indre legebarn. Det er tilladt at snyde, springe over, hvor gærdet er lavest. Men lad råvarerne være det, de er, og se godt ud imens. Blomsten, bien, koen, soen, æbler i egen have og krøllede noter. Gør det hele med kærlighed. God mad giver appetit og glæde. Om forfatterenMette Dalgaard Jensen begyndte sin gastronomiske kar- riere i kokkelære hos Årstiderne. Derefter var hun kok hos Bo Bech på restaurant Paustian i næsten tre år, inden hun kom til Gemyse.

  • af Else Borch
    168,95 - 192,95 kr.

    Opfatter du den 3. alder som en gave? Livsfasen, hvor vi ikke længere behøver at arbejde, giver stor frihed og overvældende mange muligheder. Denne bog giver seniorer inspiration til at se nye muligheder og finde sig godt til rette med den store forandring, som arbejdslivets ophør er. Det er et privilegium, at vi i dag kan tale om den 3. alder. Tænk blot på sangen om Jens Vejmand, som tabte ham'ren brat – han måtte arbejde for føden, indtil han døde. I Danmark har efterlønnere eller pensionister mulighed for at nyde en periode i livet uden at være tvunget til at arbejde. Om den 3. alder opleves positivt afhænger i høj grad af den enkelte seniors forberedelse og indstilling. Det gælder om at udnytte mulighederne, før man eventuelt kommer i den 4. alder, hvor man er afhængig af andres hjælp. Mange seniorer på vej til at forlade arbejdsmarkedet stiller sig spørgsmålene: Hvordan vil det gå mig, når jeg ikke skal arbejde? Hvad skal jeg foretage mig i min 3. alder? Nogle frygter at forlade arbejdsmarkedet, andre glæder sig og har store forventninger. Seniorer er lige så forskellige som alle andre aldersgrupper. Bogen giver derfor ikke nogen standardsvar, men en mangfoldighed af eksempler og ideer, så læseren kan vælge sin egen vej. Bogen er en introduktion til emnet den 3. alder med sin uformelle blanding af fakta, erfaringer og synspunkter. Der er interviews med udvalgte seniorer, der inspirerer med deres personlige valg og engagement, samt referencer til litteratur, undersøgelser m.v. om den 3. alder, hvor læseren kan finde mere information. Om forfatteren Else Borch er startet som selvstændig i sin 3. alder, hvor hun tilbyder foredrag, workshops og coaching af seniorer. Efter at have lagt en lang it-konsulent-karriere bag sig, har hun taget coach-uddannelser og interesserer sig nu for emnet livskvalitet med fokus på den 3. alder. Hun er desuden engageret i frivilligt socialt arbejde for forskellige grupper: ensomme voksne, ældre, sårbare unge kvinder.

  • - Læsø – et gastronomisk skatkammer
    af Helle Brønnum Carlsen
    168,95 - 192,95 kr.

    Bogen er en længe ventet og kærkommen efterfølger af Mine somre i paradis, som forfatteren, Helle Brønnum Carlsen, udgav i 2003. Den er nu totalt udsolgt og uopdrivelig. Vore somre i paradis er en perlerække af enkle sommeropskrifter, der tager sit udgangspunkt i Læsøs gastronomiske skatkammer, men bogen kan sagtens bruges andre steder i det danske sommerland, hvor der er hav og mark i nærheden. Centralt står enkelhedens velsmag, de gode råvarer og ikke mindst den gode fortælling om madens evne til at skabe samlende sommerdrømme og længsler. Bogen er spækket med sommerbilleder og flotte madfotos taget af fotograf John Bendtsen, der tabte sit hjerte til Læsø, da han lavede den første kogebog i 2003 sammen med Helle Brønnum Carlsen. Her er opskrifter på alt, fra hvordan man koger en kartoffel og en jomfruhummer til forførende jordbærkager eller overdådig rabarberlagkage. Opskrifterne er suppleret med råvareinformationer og fortællinger om leverandørerne og inddrager familien i både måltiderne og ikke mindst i madlavningen, ligesom venner, naboer og gode restauratører også er leverandører af opskrifter og inspiration. Bogen er en personlig kærlighedserklæring til den vidunderlige ø Læsø, hvor Helle Brønnum Carlsen har holdt sommerferie hele sit liv; samtidig med det er bogen særdeles anvendelig. Dette viser sig, når glade læsere af den første bog kommer hen til forfatteren om sommeren og beretter om deres favoritter fra den og samtidig spørger, om der dog ikke snart kunne komme en fortsættelse. Det er tiden blevet moden til nu, hvor forfatteren og hendes børn har udviklet over 50 nye opskrifter og samtidig medtager nogle få af de gamle evergreens til dem, der aldrig nåede at få fingre i den første bog. Om forfatteren Helle Brønnum Carlsen er lektor i Madkundskab på Københavns Professionshøjskole med en ph.d. i mad og æstetik. Hun har skrevet 20 kogebøger og 5 undervisningsbøger til madkundskab i både grundskolen og på læreruddannelsen. Er desuden madanmelder på 30. år, nu for White Guide, og skriver videnskabelige fødevareartikler for Weekendavisen. Hun underviser også i grundskolen i både madkundskab og andre fag og er ressourceperson i Undervisningsministeriet, når der skal skrives fagformål.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.