Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Girls just wanna have funds er en inspirerende bog skrevet af Female Invest. Denne bog, udgivet i 2023, er en uundværlig guide for enhver kvinde, der ønsker at tage kontrol over sin økonomi. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog og indeholder en række praktiske råd om, hvordan man kan investere klogt og opnå økonomisk uafhængighed. Genren er personlig finansiering, og den henvender sig til læsere, der er interesseret i at lære mere om investering og økonomisk planlægning. Bogen er udgivet af Lindhardt og Ringhof, en af de mest respekterede forlag i Danmark. Så hvis du er klar til at tage dit første skridt mod økonomisk frihed, er 'Girls just wanna have funds' den perfekte bog for dig.
Investering har ingen alder, og det er aldrig for sent eller for tidligt at komme i gang. Er du begynder i investeringsverdenen, kan det imidlertid være svært at navigere rundt i en verden, som aldrig sover, hvor tal og grafer altid er i bevægelse, og hvor nye termer og fremmede begreber jævnligt dukker op. Det er en verden, hvor du let kan tabe overblikket i mængden af information, og hvor de muligheder og risici, der løbende opstår, nemt bliver overset. Bogen beskæftiger sig udelukkende med langsigtet investering i aktier, obligationer og investeringsbeviser for frie midler på det regulerede marked i Danmark. Udgangspunktet for investering er at opnå økonomisk gevinst. Du får et overblik over og en overordnet forståelse for investeringsverdenen, så du føler dig tilstrækkeligt klædt på til at kunne gå i gang i det tempo, der passer dig, med en erkendelse af, hvilke midler du kan tåle at investere, hvilken risikoprofil du har, og hvor lang tidshorisont du investerer med. Forfatternes formål med bogen er, på baggrund af egne erfaringer, at åbne døren til investeringsverdenen, som på mange måder kan virke svært tilgængelig. Men de videregiver også nogle af de ”dos and don’ts”, der er forbundet med at investere som begynder. De ved, hvordan det føles at være begynder i investeringsverdenen. De ved, hvilke usikkerheder og udfordringer du står over for som ny investor, og de har en grundig indsigt i de forhold, du skal være opmærksom på, og de forbehold du skal have, når du vil begynde at investere. Bogen er således inspireret af deres egen rejse fra usikre til selvsikre investorer. De repræsenterer deres egen målgruppe, og har derfor skrevet den bog, de selv havde brug for, da de gik i gang med at investere. Bogen henvender sig til dig – mand og kvinde, ung og gammel – der gerne vil i gang med at investere men ikke ved, hvor du skal begynde. Den er skrevet ud fra en overbevisning om, at alle kan lære at investere deres penge. Investering behøver nemlig ikke være svært, og det behøver ikke være forbeholdt de få. Du skal blot starte med at investere din tid og sætte dig grundigt ind i markedet. Forord af Tom Hougaard, Investor/daytrader og kommentator i Millionærklubben på Radio24syv.
Investering bliver oftest fremstillet som værende enormt komplekst, hvilket desværre afholder mange fra at investere eller gør, at de betaler andre i dyre domme for at gøre-det-for-dem. Det er en skam, for der er ingen grund til, at investering skal opfattes som noget ekstraordinært kompliceret. Det vil jeg gerne lave om på. "Simpel investering" er en bog, hvis formål er at gøre op med forestillingen om investering som noget enormt komplekst. I bogen vil jeg lære dig helt grundlæggende om investering og gøre dig i stand til at gøre-det-selv. Omdrejningspunktet er at holde tingene simple og det betyder, at alle kan være med, hvad enten du er nybegynder eller garvet investor. Du vil lære at følge og forstå opskriften på simpel investering. Se også min hjemmeside frinans.dk, som er min økonomiske legeplads på min vej mod økonomisk uafhængighed og vejen ud af hamsterhjulet.
Den komplette guide til investering i udlejningsejendomme.I denne bog deler to erhvervsmæglere og erfarne investorer ud af deres personlige råd og metoder, så du kan gøre det rigtige køb, undgå dyre lærepenge og skabe maksimal værdi af din investering.I bogen vil du bl.a. finde:- Metoder til at værdiberegne og analysere en ejendom- Vigtig viden til brug for forhandling og indgåelse af købsaftale- Metoder til at øge værdien af din ejendom- Guide til at drive og udleje en udlejningsejendom optimalt- En række værktøjer og skabeloner til arbejdet med køb og drift- Gennemgang af økonomien bag forfatternes egne investeringscases- Interviews og gode råd fra en række små og store ejendomsinvestorer.Bogen kombinerer teori med praksis, og lærer dig, hvordan branchen fungerer.Perfekt til dig, der påtænker at begynde dit ejendomseventyr - eller dig som allerede er i gang og ønsker yderligere struktureret viden.
At investere i aktier lader til at være blevet en folkesport, men desværre er det primært den spekulative og usunde tilgang, der har fået mest mediedækning.Dét søger denne bog at ændre på, hvor særligt udbytteaktierne er i fokus!Bogen tager udgangspunkt i hovedpersonen Julie, der som nystartet student gerne vil i gang med at investere.Julie ved bare ikke hvordan?Håndbogen her tager Julie i hånden gennem alle de faser, som man bør tænke over i valget af sin handelsplatform, investeringstilgang, valget af de enkelte aktier og alle de risikoaspekter, der kan gemme sig heri. Håndbogen hjælper ligeledes med at afdække de til tider vanskelige skatteforhold, der hænger sammen med dét at investere i aktier.Ved at følge disse råd får Julie opbygget en langsigtet og holdbar portefølje med fokus på udbytte, idet Julie ønsker at skabe sig selv et stabilt og støt stigende cashflow og ikke mindst en solid forrentning af sine midler gennem sin studietid.
Funding er en jungle! Sådan lyder det fra den unge entreprenør og iværksætter Rasmus Madsen, der med bogen “Pitch Deck” vil forsøge at hjælpe andre på vej med økonomiske overvejelser. Forinden Rasmus selv startede ud som selvstændig, kunne de i hans virksomhed eManager ikke finde hoved og hale i, hvordan de skulle søge deres første investering og kunne dengang godt have brugt den viden han nu besidder. Derfor har Rasmus nu skrevet den komplette manuel til dig, som netop skal ud og søge funding. Bogen indeholder alt det materiale fra deres eget pitch deck og en optagelse fra et event og yderligere en detaljeret beskrivelse af hele processen - og endda med overvejelser om, hvad de havde gjort anderledes den dag i dag.Bogen bygger altså 1:1 på eManagers erfaring, hvor de både har rejst 1 mio DKK, men også misset en kapitalrunde på hele 4,5 mio DKK. Med forord af Lars Tvede samt en udtalelse af Martin Thorborg er “Pitch Deck” den helt perfekte bog til iværksættere, der skal ud og søge funding for første gang. Ifølge Rasmus Madsen har man allermest gavn af bogen, hvis man er på bar bund vedrørende alt fra, hvordan man skal udarbejde et pitch deck, til hvordan man griber hele funding situationen an. Og hvis det er tilfældet lover Rasmus, at han kan hjælpe dig godt på vej!
Danskerne er gode til opsparing, men renten, de får, er desværre tæt på nul. Det er da ærgerligt! Ved at følge denne bog kan du se frem til et noget bedre afkast. Du lærer nemlig at investere på egen hånd med de billige onlineløsninger. Bogen er er rigt illustreret og giver letlæste, men grundige forklaringer på vigtige begreber som risiko, aktieeksponering og markedskorrektioner. Du læser om at have realistiske forventninger og lærer at vurdere forskellige typer investeringsforeninger og fonde. Og så lærer du en masse om, hvordan markedet fungerer! Bogen giver de nødvendige redskaber til at designe en balanceret portefølje af fonde, som passer til dine helt personlige forhold og tidshorisont. Løsningerne rækker fra det meget enkle, nærmest på autopilot, til det mere aktive og dynamiske. Bogen kan benyttes af alle, uanset om man lige har påbegyndt en opsparing, om man har frie midler fx fra et hussalg, eller om det er en børneopsparing, der skal sættes i gang. Uddrag af bogen Et andet aspekt er, at du skal kende og respektere din personlighed med de begrænsninger, det kan give. For når folk taber penge – og det er der mange, som gør – så skyldes det i høj grad følelser og emotionelle handlinger. Følelserne vil altid være meget aktive, når du investerer, og mange har svært ved at styre dem. Jeg har en ven, som opkøber tyske enkeltaktier. Han køber dem og beholder dem, som han nu har gjort gennem mere end 20 år – noget, jeg selv aldrig ville have kunnet finde ud af. Strategien passer perfekt til hans rolige temperament, hvor jeg selv er en noget mere emotionel og volatil type. Om forfatteren Michael Karbo (f. 1957) er professionel fagbogsforfatter med en række udgivelser bag sig om IT, om internettet, om digitale teknikker, om privatøkonomi mv. Michael Karbos bøger har altid læseren i centrum, de er godt illustrerede og giver en let tilgængelige formidling af fagstof, der ellers kan være kompliceret. Hans bøger er oversat og udgivet i 20 europæiske lande.
I denne bog lærer du trin for trin, hvordan du med en helt almindelig indkomst kan bygge en formue op over tid. Rigdom opnås ikke kun gennem held eller nedarvede formuer, men handler i langt højere grad om at bygge den rigtige struktur op både i din økonomi og i den måde, du tænker penge på.Bogen tager dig igennem en række af de mange muligheder, der er for at få dine penge til at vokse, og har særlig fokus på at skabe passive indtægtskilder, der måned efter måned kan sikre dig en stabil indtjening, uden at du behøver at arbejde hårdt for hver en krone. Undervejs i bogen finder du en række øvelser, der hjælper dig med at opbygge dine egne strukturer for indtægtskilder.Mange af os går gennem livet med en drøm om at have flere penge mellem hænderne. Dig, der læser denne bog, har store chancer for faktisk at lykkes med det.Om forfatterenSanne Fehmerling Kristiansen drev igennem mange år en større produktionsvirksomhed, som grundet finanskrisen i 2008 gik konkurs. Samme år blev hun skilt og skulle på mange måder starte helt forfra i sit liv. Hendes mantra blev, at hun ville være økonomisk fri. Det lykkedes for hende og blev kimen til virksomheden Fri Økonomi, hvor Sanne underviser og rådgiver andre i at skabe økonomisk frihed i deres liv.
Denne nye bog i serien Den Lille Guide introducerer læseren til succesfuld investering i udlejningsejendomme. Uanset om man er nybegynder eller har lidt erfaring som ejendomsinvestor, lærer man at mestre markedet, spotte de gode investeringer og maksimere sin profit.Bogen henvender sig til alle, som interesserer sig for investering. Dens formål er at introducere læseren til investering i udlejningsejendomme med en stabil lejeindtægt og potentiale for værdistigning. Det er vejen til langsigtet økonomisk og stabil vækst og inflationssikring. Guiden handler om investering i alt fra huse, lejligheder og sommerhuse til hele ejendomme. Læseren får konkrete eksempler på forskellige investeringsstrategier og bliver taget igennem markedstendenser, værdiansættelse, afkastberegning, finansiering, køb og administration. Uanset hvor aktiv en ejendomsinvestor, man har lyst til at være, er der konkrete råd og værktøjer at hente gennem hele bogen.Uden at overvælde læseren giver bogen en introduktion til et stort og spændende felt. Bogen er den første om emnet målrettet helt almindelige mennesker, der er nysgerrige på egne muligheder på ejendomsmarkedet.Om forfatterenMarie Skovgaard er advokat og har de sidste 9 år arbejdet med investering, drift og optimering af udlejningsejendomme. Hun sidder som fast udlejerrepræsentant i Københavns huslejenævn og lægdommer ved boligretten på Frederiksberg. Marie er gæsteunderviser i brancheforeningen Ejendom Danmark i fagene Boliglejeret og Erhvervslejeret og medlem af et lejeretligt netværk. Marie har hjemmesiden www.marieskovgaard.dk og Instagramprofilen @marie.skovgaard.
Hvordan får vi gjort det til en folkesport i Danmark at investere i lovende startups?Teknologi og digitalisering vil i de kommende år skabe utroligt mange nye forretningsmuligheder og virksomheder, og mange af de nuværende C20 selskaber vil indenfor 10 år blive erstattet af nye vækstvirksomheder. Danmark har alle forudsætninger for at blive et af verdens bedste steder at starte nye virksomheder med globalt potentiale. Det kræver dog, at lovende startups får langt bedre adgang til risikovillig kapital end, tilfældet er i dag. Denne bog er en inspirationsbog til dig, der ønsker at vide mere om, hvordan du bedst investerer en del af opsparingen i en startup virksomhed. Startup investeringer er risikable, men kan ved den rette tilgang også skabe bedre afkast, flere jobs, højere vækst og mere mening. Og nej, du skal ikke nødvendigvis have millioner af kroner på kontoen for at blive business angel. Mindre kan sagtens gøre det.Med bogen håber Thomas Marschall at være med til at inspirere kommende private investorer til at bidrage til, at Danmark om nogle år har etableret en internationalt anerkendt og kraftfuld iværksætterscene på linje med Danmarks andre anerkendte succeser indenfor eksempelvis film, mad og grøn energi."Her er der en bog, som giver håndfast og jordnær inspiration til, hvordan flere privatpersoner kan bruge lidt af deres opsparing til at investere i startups. Det er vigtigt, at det ikke kun er velhaversegmentet, der investerer i aktier. i denne forbindelse er angel business et glimrende indspark i debatten. Jeg kan kun sige: læs den og kom i gang." Brian Mikkelsen, Erhvervsminister"Jeg har fulgt det danske business angel miljø i mange år, og jeg kan se, at der spirer dynamiske startups op som aldrig før i disse år. Men der mangler noget. langt de fleste vækstvirksomheder har behov for finansiel hjælp i startfasen. Her kniber det. Jeg er derfor begejstret for at se en bog som denne, der sort på hvidt viser, hvordan man investerer i unoterede selskaber, og at det er til stor gavn for både investorer, startups og det danske samfund."Preben Damgaard, CEO for investeringsselskabet Damgaard Company AS"Denne bog rammer et udækket og vigtigt behov. nemlig at styrke aktiekulturen i Danmark ved at klæde almindelige danskere på til at investere i de nye vækstvirksomheder, der skal skabe landets fremtid. Jeg hilser derfor denne bog velkommen."Jørgen M. Clausen, bestyrelsesformand Danfoss A/S
I denne bog får du en grundig introduktion til teknisk analyse, som du kan bruge, når du køber og sælger aktier. Her behøver du hverken lære en virksomhed eller et produkt grundigt at kende eller holde styr på alverdens geopolitiske og samfundsøkonomiske tilstande.Tanken bag teknisk analyse er, at al information er afspejlet i en akties pris. Derfor er alt, du behøver at vide, synligt for dig på en graf. I denne bog bliver du klogere på forskellige strategier, som kan bruges til at aflæse en graf, og du bliver i stand til at vurdere, om en akties kurs skal op, ned eller sidelæns.Når du skal have information ud af en akties grad, kan du gøre brug af diverse hjælpemidler, tekniske indikatorer, mønstre eller trendlinjer til at understøtte. Med denne bog ved hånden får du mulighed for at afprøve de forskellige redskaber, og du lærer, hvordan du kan anvende disse til at time og kontrollere dine investeringer.Om forfatterenNanna Fick er professionel daytrader og benytter sig 100 procent af teknisk analyse. Hun har mange års erfaring med teknisk analyse og ligeså mange års erfaring med undervisning på området, hvor hun uddanner nye tradere. Nanna har en erhvervsøkonomisk kandidatgrad inden for finansiel ledelse og har tidligere arbejdet som rådgiver, leder og direktør.
De økonomiske valg, du træffer som ung, kommer til at have stor indflydelse på resten af dit liv. Med denne bog ved hånden bliver du i stand til at træffe de gode økonomiske valg, som både giver dig frihed nu og gennem hele livet.Bogen er skrevet til dig, der er mellem 17 og 25 år, og som gerne vil have styr på din økonomi, så du har råd til alt det, du gerne vil. Det kunne være rejser, tøj, oplevelser, en bil eller caféture. Bogen gennemgår alle de emner, som du måske allerede ved eller har fået at vide, er vigtige, men også dem, som du endnu ikke har hørt om.I bogen lærer du, hvordan du lægger et budget, hvad glæderne ved en god opsparing er, og hvad faldgruberne ved ikke at have én er. Bogen kommer også rundt om valg af bank, hvordan gæld undgås og hvorvidt SU-lån er en god idé for dig. Undervejs bliver du klogere på alt det, du som ung læser måtte have behov for at vide, og bogen vil formentlig være den bedste investering, du nogensinde vil gøre dig.Om forfatterenFrederik Askov Storm driver sin egen blog om ung privatøkonomi under ungmedpenge.dk. Her har han blogget i adskillige år til læsernes store fornøjelse. Frederik flyttede selv hjemmefra kort inden, han fyldte 18 år og mens han stadig gik i gymnasiet. Han har optimeret sin egen økonomi gået fra ingen opsparing til en god, solid opsparing som ung og studerende.
Denne bog er til dig, der gerne vil nøjes med at investere i de gode selskaber. Den lærer dig at analysere aktier, også selvom du aldrig har prøvet det før.I bogen lærer du at læse regnskab for de selskaber, der er børsnoterede. Du lærer at identificere de vigtigste tal i et regnskab og se om et selskab tjener flere penge end de bruger, om de har gæld, der tynger, og om de øger deres fortjeneste fra år til år. På basis af det kan du vurdere, om et selskab er en attraktiv investering, som du har lyst til at sætte dine penge i. Du lærer også, hvordan du sammenligner selskaber, som har samme produkt eller tilbyder samme service med henblik på at vælge det bedste.Bogen kan læses af alle, men det kan være en hjælp at kende de mest grundlæggende begreber inden for investering i forvejen. Foruden en grundig introduktion til fundamental aktieanalyse, indeholder bogen også en praktisk dimension, som giver dig en forståelig og konstruktiv skabelon til dine egne analyser.Om forfatterneMartin Gottlob har en imponerende karriere bag sig som aktieanalytiker og bl.a. som chef for Investor Relations i Danske Bank. Martin er pensioneret fra en direktørstilling i A.P. Møller Fonden og besidder i dag en række bestyrelsesposter i dansk finansliv. Bogen er redigeret af Sarah Ophelia Møss, som er sociolog, iværksætter og, ligesom Martin, aktieinvestor.
Er du ung, og vil du gerne kunne købe den nyeste telefon, få råd til et sprogskoleophold i udlandet eller har du måske et kørekort, du gerne vil kunne betale selv, ude i horisonten? Så er det vigtigt, at du ved noget om penge og økonomi.I denne bog lærer du alt om netop dette. Du lærer, hvordan du sparer op til de ting, der er vigtige for lige præcis dig, og kommer rundt om alt det, du måtte have behov for at vide om penge, det gælder både lommepenge, fritidsjob, bankkonto og opsparing. Den fortæller også, hvordan du får dine penge til at blive til flere ved at starte med at investere tidligt i livet. Du finder også inspiration gennem en række interviews med andre unge i bogen.Om forfatterenFrederik Olesen læser til dagligt BSc in Business Administration and Project Management på CBS. Det er dog ikke lang tid siden, han selv var i teenagealderen, og han husker tydeligt mange af de tanker om økonomi, uddannelse og fremtidsdrømme, man som ung kan gå rundt med. Frederik har desuden en stor passion for investering, aktier og markederne, og han håber, at denne bog kan være med til sikre, at endnu flere unge kommer i gang med at investere.Sarah Ophelia Møss er kommunikatør, sociolog og bestsellerforfatter. Hendes passion er via inkluderende kommunikation at udbrede kendskabet til nye områder, på en måde som alle kan forstå. I 2019 blev Sarah valgt af Berlingske som en af landets 100 mest indflydelsesrige kvinder og bliver ofte anvendt som ekspert i kommunikation om finansiel inklusion af de store danske medier.
Denne bog er til dig, der ønsker at få mere luft i budgettet og sætte turbo på din opsparing - uanset hvor mange nuller du har i din månedsløn. Størrelsen på din opsparing handler ikke om størrelsen på din løn, men på de vaner, der præger din hverdag.I bogen får du tips og tricks til, hvordan du nemmest sparer mest op. Den gennemgår hverdagens forbrug på en meget overskuelig facon og kommer med helt konkrete forslag til, hvordan du sparer penge på alt fra bolig, forbrug, mad, transport, tøj og fornøjelser, ofte uden at gå på kompromis med hverken behov eller standarder.Med denne bog bliver du i stand til at sætte ekstra penge ind på opsparingen allerede fra dag ét. På den måde er det let for dig at få råd til alle de ting, som du gerne vil, uanset om det er rejser med familie og venner, tre måneders orlov, et nyt køkken eller en ny bil.Om forfatterenJane Ibsen Piper er uddannet jurist og har de seneste 12 år arbejdet inden for den finansielle sektor. Jane har haft CVR-nummer i flere år ved siden af sit lønmodtagerjob. Hun har skrevet flere bøger, ligesom hun driver blog, podcast og Facebook-fællesskabet ‘Minimalisme og købestop’ med 40.000 medlemmer.
Luksusvarer bringer værdi i vores liv på mange planer. Det kan være glæden ved lyden af en gammel sportsvogn, følelsen af at sidde i en særlig stol eller synet af en funklende diamant på fingeren. Men luksusvarer kan i tilgift også, med den rette baggrundsviden, forvandles til en potentiel profitabel forretning.Denne bog klæder dig på til at investere i ure, møbler, diamanter, vin, biler og kunst. En række eksperter beretter om baggrunden for luksusvarernes opståen, og om hvordan de blev til samle- og investeringsobjekter. Om hvad det er, der gør nogle ting særligt værdifulde, og om alt det, du i øvrigt skal være opmærksom på, når du skal vælge dit investeringsobjekt.Mød eksperterne:Kristian Haagen, DailyWatchPeter Kjelgaard Jensen, Bruun RasmussenUlrik Hartmann, Hartmann’sMagnus Buchhave, JeroAlexander Wisler og Jens Christian Randrup, MY GARAGEKasper Nielsen, Bruun RasmussenPå hver deres felt videregiver de masser af brugbar og omsættelig viden og gør dig i stand til at træffe de gode beslutninger i en helt ny og spændende investeringsverden. Du møder desuden en række private investorer, der fortæller om deres passion og erfaring med investering i luksusvarer.Om forfatterenSarah Ophelia Møss er kommunikatør, sociolog og bestsellerforfatter. Hendes passion er via inkluderende kommunikation, at udbrede kendskabet til nye områder på en måde som alle kan forstå. Hun er forfatter til en række bøger, og uanset om det er i rollen som skribent, ekspert eller facilitator er fokus altid på at skabe et kærligt og nærværende rum for læring. I 2019 blev Sarah valgt af Berlingske som en af landets 100 mest indflydelsesrige kvinder og bliver ofte anvendt som ekspert i kommunikation om finansiel inklusion af de store danske medier
Dette er en bog til dig, der er den lille nystartede solo-iværksætter såvel som dig, der er den mere erfarne selvstændige. Her får du al den hjælp, du har brug for, når du skal starte og din virksomhed.TV-programmer som Løvens Hule har sat iværksætteri på dagsordenen. Med bogen får du som iværksætter serveret den fulde palette af viden, det kræver for at komme godt i gang. Bogen afmystificerer reglerne om iværksætteri, og med den i hånden bliver du klogere og mere sikker i den videre drift af din drømmevirksomhed.Bogen indeholder opdateret viden om alt fra oprettelse af CVR, regnskab, forsikringer, indbetaling af pension, og hvordan du bedst undgår de psykologiske benspænd, som frygten for at fejle kan stille op for dig. Som en ekstra bonus indeholder bogen også en gennemgang af de seks typiske iværksættertyper og seks interview med succesfulde og ærlige iværksættere, der fortæller deres egen historie om op- og nedture og giver dig bedste tips.Om forfatterneSarah Ophelia Møss er kommunikatør, sociolog og bestsellerforfatter. Hendes passion er via inkluderende kommunikation at udbrede kendskabet til nye områder, på en måde som alle kan forstå. I 2019 blev Sarah valgt af Berlingske som en af landets 100 mest indflydelsesrige kvinder og bliver ofte anvendt som ekspert i finansiel inklusion af de store danske medier.Jane Ibsen Piper er uddannet jurist og har de seneste 12 år arbejdet inden for den finansielle sektor. Jane har haft CVR-nummer i flere år ved siden af sit lønmodtagerjob. Hun har skrevet flere bøger, ligesom hun driver blog, podcast og Facebook-fællesskabet ‘Minimalisme og købestop’ med 40.000 medlemmer.
Bogen handler om en børnefamilie, som har taget et aktivt valg om at skrue ned for deres forbrug og i stedet investere pengene for at opnå mere økonomisk frihed i deres liv og på sigt økonomisk uafhængighed. Familien ønsker økonomisk frihed i livet på vej mod pensionen – de kalder det ’frihed på vejen’. Inspirationen til økonomisk frihed har de fra den amerikanske bevægelse FIRE (Financial Independence, Retire Early). I løbet af blot fire år har de fået mere overskud og økonomiske muligheder, de ikke tidligere havde, som fx muligheden for at tage et år ud af kalenderen for at rejse jorden rundt med børnene, tage orlov eller gå ned i tid for at blive frivillig. I bogen får du en beskrivelse af FIRE-bevægelsen og retninger inden for emnet. Dernæst en gennemgang af de forskellige beregninger, du kan bruge til at udregne, hvad det kræver, og hvornår du kan opnå økonomisk uafhængighed – også uden at det bliver ekstremt. Bogen giver dig et indblik i, hvordan familien skaber mere overskud i hverdagen og sparer penge ved hjælp af madplaner, foodprep, hverdagsoptimering og minimalisme. Du kan også læse mere om, hvordan familien finder frem til deres økonomiske mål, forbliver motiveret og skaber overblik over deres privatøkonomi, herunder konkrete eksempler, værktøjer og guides, herunder en lille guide til at komme i gang med at investere i aktier. I bogen indgår interviews med kvinder med vidt forskellige indkomstniveauer, der alle har valgt at gå mod økonomisk uafhængighed. Om forfatteren Emilie Ekelund Mørck er cand.merc. i markedsføring og ledelse og har de seneste ni år arbejdet i reklamebranchen og dagligvarebranchen. Emilie bor i København med hendes mand og to børn. For fire år siden blev familien optaget af, hvordan de kan få mere tid og økonomisk frihed i deres familieliv. Emilies personlige økonomiske rejse er gået fra at have en begrænset interesse for sin privatøkonomi til i dag at drive familiens rejse mod økonomisk uafhængighed, bl.a. via økonomiske målsætninger, budgetstyring og investering i aktier. Gennem sin Instagram-profil @emiliemoerck og FB-gruppen FIRE ladies DK inspirerer Emilie andre kvinder til at gøre det samme.
Dit fremtidige jeg vil takke dig for at få styr på pensionsjunglen, inden det bliver for sent. Det er nemlig det, der giver dig muligheder, frihed og tryghed, den dag du forlader arbejdsmarkedet.I bogen lærer du om alle de vigtigste elementer ved din pensionsopsparing. Du finder ud af, hvordan du bedst sparer op samt hvor længe og hvor meget du bør spare op. Du får også hjælp til at lægge en plan for din opsparing, der passer til lige præcis dig. Du bliver konkret klogere på lovgivning, pensionstyper og -former, forsikringer og de to andre opsparingsformer: opsparing i frie midler og i bolig.Denne bog viser dig, hvordan du får din pensionsopsparing til at blive en succes. Hvis du selv ønsker at varetage din pensionsopsparing, klæder bogen dig også på til dette, så du får mest muligt ud af dine penge.Om forfatterenPia Ottosen arbejder til dagligt som certificeret pensionsrådgiver i en af landets største pensionskasser. Pension er ikke blot hendes spidskompetence, men hendes store passion. Pia har skrevet bogen med ønsket om at give alle mulighed for at lære om pensionsopsparing på en enkel og simpel facon.
Udbytteguiden er en praktisk håndbog, der oplyser om investeringsmulighederne indenfor udbytteaktier samt de fordele, private personer kan opnå ved at investere fremfor at spekulere. Bogen afdækker en generel introduktion til udbytteaktier som koncept, porteføljestrategier, udbyttebeskatningen, et overblik over markedernes udbytteaktier samt hvordan man som privatperson kan opnå en stigende grad af økonomisk uafhængighed og frihed ved at handle efter omtanke fremfor impulser. Udbytteguiden følger sin søsterbog - Økonomisk Frihed - ved at give læseren et nemt og enkelt overblik over verdenen af udbytteaktier uden at læseren skal grave sig igennem flere hundrede sider i form af tung investeringslitteratur.
Med denne planner fra Female Invest sikrer du en succesfuld planlægning af din årsøkonomi, så du kan tage kontrollen over dine penge og leve livet på dine egne præmisser.Uanset dine drømme er denne økonomi-planner din ultimative guide til at gøre dine økonomiske mål til virkelighed – trin for trin.Via en række praktiske råd, budgetøvelser, mål og delmål får du overblik over din daglige økonomi, dine pengevaner og dine ønsker for fremtiden. Herefter kan du planlægge realistisk og lægge et budget med penge til både hverdagen, det sjove og til at investere og sikre din fremtid.Bogen indeholder:- En guide til at sætte dine økonomiske mål.- En månedlig to do-liste, der hjælper dig med at nå dine mål.- Plads til at tage noter og reflektere over dine fremskridt.“Female Invests indflydelse på den moderne kvindes livsvilkår kan ikke undervurderes.”MIA WAGNER“En fantastisk ressource, som opmuntrer kvinder til at lære om og engagere sig i finanser.”EMMA WATSON
Du kender måske alt til, at overflader i hjemmet roder, og tingene ikke har en fast plads, hvilket gør det svært at rydde op. Det kan dræne overskuddet for enhver i hverdagen. I denne bog får du praktisk hjælp til at gennemgå dit hjem fra kælder til loft, og, hvis du har mod på det, skille dig af med de ting, som ikke længere har værdi for dig.I bogen kan du læse om de psykiske grunde til, at du holder fast i ting, længe efter at de har mistet deres praktiske og følelsesmæssige betydning for dig, og hvordan minimalisme kan hjælpe dig til nemmere at give slip på alt det, der er overflødigt.Minimalisme handler ikke om ting. Hverken om, hvor mange ting du skiller dig af med, eller hvor mange ting du beholder. Minimalisme handler om, hvad der bliver plads til i dit liv, når ting ikke længere fylder ethvert tomrum eller tidsrum ud. Hvis du drømmer om mere tid og overskud i din hverdag, så er det her bogen, der kan hjælpe dig med at nå derhen.Om forfatterenJane Ibsen Piper er uddannet jurist og har de seneste 12 år arbejdet inden for den finansielle sektor. Jane har haft CVR-nummer i flere år ved siden af sit lønmodtagerjob. Hun har skrevet flere bøger, ligesom hun driver blog, podcast og Facebook-fællesskabet ‘Minimalisme og købestop’ med 40.000 medlemmer.
"Hvis bare nogen i sin tid havde fortalt om udbytteaktier og værdien af dem på sigt, da jeg begyndte på alt det her."Den tanke ramte Carsten Rasmussen en forårsdag 2020, da markederne verden over faldt til jorden som resultat af den globale nedlukning for at inddæmme COVID-19 virussen. Hér viste sig en oplagt mulighed for at samle op for at forbedre sin udbytteportefølje. En lektie, der blev lært efter finanskrisens udbrud i 2008/2009, og som nu for alvor kom den autodidakte investor til gode.Som person med studie eller fuldtidsarbejde at se til, så er dét med aktier ikke altid det letteste. Nogen kaster sig ud i det uden omtanke, imens andre ganske enkelt ikke tør, da det virker for kompliceret, idet bøger om investering oftest er på den gode side af 300 sider. Dette ændres nu med denne bog, hvor læseren får et indblik i en verden af udbytteaktier samt en forklaring på, hvordan udbytte kan føre til økonomisk frihed over tid.
Alle kan lære at få styr på økonomien – og det er ikke svært. I denne guide til hverdagsøkonomi giver Pernille Oldgaard aka Moneymum en hjælpende hånd til dem, der synes, det er uoverskueligt at lægge et budget, gerne vil optimere deres økonomi eller bare få råd til mere.Med denne bog får du alt, hvad du har brug for at vide om planlægning af den daglige økonomi, skat, bolig- og bilkøb, forsikringer, pension og hverdagsjura. Med andre ord al den viden, der er nødvendig, når man skal træffe de store og afgørende valg i livet. Nu kan du gøre det med ro i maven og en solid økonomi som resultat.Pernille Oldgaard er finansiel influencer og økonomisk mentor under navnet moneymum.dk. Hun er født og opvokset i Fredericia, og selvom hun dumpede matematik på handelsskolen, uddannede hun sig alligevel til finansøkonom, fik arbejde som bankrådgiver og blev allerede som 26-årig filialdirektør i Nordea. Hun startede Moneymum i 2020 og har siden 2022 levet udelukkende af at rådgive privatpersoner om deres økonomi. Hun rådgiver også via Instagramprofilen @moneymum.dk.
Vil du gerne ændre dine forbrugsvaner og få de nye vaner til at sidde fast? Vi undrer os ofte over, hvor pengene bliver af, og mange af os kæmper med at spare op til vores drømme. Men hvis vi tager magten over vores penge tilbage, vil vi opdage, at vi har flere til rådighed, end vi troede. Det gælder om at lægge en plan for pengene og få dem til at arbejde for at skabe dine drømme, så du ikke blot følger andres drømme og andres planer.Her får du 28 daglige udfordringer, der sender dig ud i alle kroge af din økonomi. Du bliver klogere på din pengehistorie og klar til at se dit reelle forbrug i øjnene. Det er kun, når vi erkender tingenes tilstand, at vi kan ændre noget. Uanset om du blot trænger til en genstart af tidligere gode forbrugsvaner eller en helt ny måde at tænke på dine penge, så er du kommet til det rette sted.Bogen er en del af serien 28 dage til …, som er sat i verden for at hjælpe os med at ændre noget af det sværeste, nemlig vores vaner.Om forfatterJane Ibsen Piper er uddannet jurist og har de seneste 12 år arbejdet inden for den finansielle sektor. Jane har haft CVR-nummer i flere år ved siden af sit lønmodtagerjob. Hun har skrevet flere bøger, ligesom hun driver blog, podcast og Facebook-fællesskabet ‘Minimalisme og købestop’ med 40.000 medlemmer.E-bogen er lavet i fixed format
SOLO MED AKTIER er til dig, som ved lidt om aktier, men gerne vil vide mere. I en vild verden, med opture og nedture, er man nødt til at have den rette viden for at investere i aktier – ellers er risikoen at markedet snupper dine penge og spilder det eneste du ikke har nok af: Nemlig din tid. Denne bog giver dig den viden, alle bør have, for at investere i aktier. Til dig, som gerne vil oplyses om aktier og aktiehandel. Bogen omfatter at: - Investere i værdi og vækst - Skabe afkast og undgå myter - Mestre en investeringsfilosofi - Håndtere inflation, fald og krak - Finde fantastiske virksomheder - Forstå andre investorers psykologi Bogen introducerer aktier til novicen, men har dybden til at udfordre eksperten.
Kun de færreste af os kan tillade os at drømme om at eje en bil, hvis vi selv skal udtænke, designe, konstruere og crash-teste den. Måden, hvorpå vi alle sammen får råd til de ting, vi gerne vil have, er ved at sælge vores tid og ydelser til samfundet for penge. De penge kan vi bruge til at købe det, vi gerne vil have. Men kun fordi, nogle andre også har solgt deres ekspertise til samfundet.Tænk hvis Taylor Swift skulle synge for tøjekspedienter hver gang hun manglede en sweater. Hvem beslutter hvor meget sang én sweater koster? Ud af denne tangent ville det også være svært for tøjekspedienten at omsætte sangen til husleje.Denne bog giver dig et indblik i hvad penge er, hvor de kommer fra og hvorfor vi har dem gennem historier om magthavere, guldgravere og de tidligste stammefolk. Du finder ud af, hvorfor politikernes forsøg på at skabe vækst ved at printe penge ikke virker, hvad du kan lære af de finansielle bobler og hvorfor boligejere og investorer ofte ender med at påtage sig en større risiko end godt er.Om forfatterenMartin Mygind har mange års erfaring inden for finans- og tech-sektoren. Han befandt sig selv i orkanens øje, da finanskrisen ramte og tog den bank, han begyndte sin karriere i, med i faldet. I dag er han kronikør i Jyllands-Posten og har sit eget blogunivers. Martin er kandidat i finansiering og regnskab fra CBS, og inden han sprang ud som forfatter, var han ansvarlig for Euroinvestor.dk – Danmarks største investorsite.
Vil du lære mere om aktiehandel, så er min bog måske noget for dig.Bogen viser, hvordan du gennem psykologi og indsigt ved investering kan opnå et afkast på de lovede 35 %. Det er ikke nødvendigt med kendskab til aktier for at investere – du skal blot kende nogle få begreber og følge en plan.
Kun ved at lære af fortiden kan fremtidens fejl til en vis grad undgås. Hvor spekulanten ihærdigt forsøger sig med at forudsige markedets bevægelser, der hviler den fornuftige investors valg derimod på logik og fundamental analyse.I bogen ”Den Fornuftige Investor” klarlægges en række af de faktorer, som har afgørende indflydelse på aktiemarkedets udsving, den økonomiske histories udvikling samt essentielle huskeregler for en langsigtet portefølje velegnet til at kunne klare mindre såvel som større chok på det finansielle marked over flere år.Ved at investere ud fra en langsigtet fornuft kan de kortsigtede følelser tøjles til gavn for det løbende afkast.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.