Bøger om Jernalderen

Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår　hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen. Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie Vølvens vej er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.

Fenrisulven har sprængt sin lænke og udrydder i raseri hele landsbyer. Vølven Snehild må drage til dværgenes storslåede underjordiske rige og bede om hjælp. For kun de ypperste mestre behersker kunsten at smede en ny lænke. Her forelsker hun sig i den smukke, kraftfulde dværgekonge Fafner, men det viser sig at være en farlig kærlighed. I kongebyen Himlinge forsøger den nye hersker Roald at samle til kamp mod Fenris. Han er dog ved at miste grebet på grund af de magiske urter, som ypperstepræstinden Ragnfrid har gjort ham afhængig af. Magtkampen blusser op i et forsøg på at rive ham ud af præstindens kløer."Ulvegabet" er tredje del af Anne-Marie Vedsø Olesens serie "Vølvens vej", der er inspireret af nordisk mytologi. Første bog, "Snehild", modtog DR Romanprisen 2022.Anne-Marie Vedsø Olesen har en lang række anmelderroste og prisbelønnede mytologiske og historiske romaner bag sig. Med sin store viden om Danmarks oldtid og nordisk mytologi er hun på hjemmebane i det eventyrlige univers, hun udfolder i "Vølvens vej", der blandt andet er inspireret af "Vølvens spådom" fra "Den poetiske Edda". Seriens første bog, "Snehild", vandt DR Romanprisen 2022 og er solgt til filmatisering.

Hvordan kommer man levende tilbage fra dødsriget?Uroen breder sig i Himlinge, hvor den nye konge er ved at tabe besindelsen. Snehild, som står kongen nær, forsøger at afværge situationen, men da hendes ærkerival udsætter hende for runemagi, mister hun al sin livskraft. Dødssyg beslutter Snehild sig for at opsøge Hel, dødsrigets hersker, der som den eneste kan indvie hende i den gådefulde runekunst."Misteltenen" er anden bog i Anne-Marie Vedsø Olesens anmelderroste serie, "Vølvens vej", som er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i Danmarks jernalder. Første bog, "Snehild", vandt DR Romanprisen 2022 og er solgt til filmatisering. En stor fortælling om stærke skæbner, ære og handlekraft.

Noget er galt i Yggdrasils ni verdner. Slanger myldrer frem fra deres skjul, oversvømmelser, hedebølger og jordskælv hærger, og i havet pisker Midgårdsormen med halen. Mens stormvejr og skybrud tager til, må Snehild sejle over havet i et forsøg på at genfinde sin mor, som hun har hørt befinder sig i Vanaheim, de vilde naturkræfters ursted.Samtidig vakler magtbalancen i menneskenes verden, og høvdingedatteren Berghild vokser i styrke. Kan hun udfordre sin tidligere elskede, kong Roald i Himlinge?Ormehavet er fjerde bog i Anne-Marie Vedsø Olesens prisvindende serie, Vølvens vej, som er inspireret af nordisk mytologi og Danmarks jernalder. En stor fortælling om skæbne, ære og handlekraft.

BØGETID er en samling vilde og uforudsigelige digte om mennesket som natur. Det giver plads til stemmer, der taler fra mange tider og mange steder, et mosefund med lipgloss og pollen i mundvigen, en kvindeskikkelse fra nordisk mytologi eller en mor i en moderne boligblok. I Nanna Storr-Hansens digte er mosen og internettet, en nyfødt bon og et bøgeblad, menneskekroppen og samfundet en del af samme kredsløb, men også af samme økonomiske system, hvor alt, der betyder noget, bliver kaldt arbejde.

Første bog i serien om drengen Swartas verden.Swarta er førfødt og udstødt fra sin fars folk. Dronningen fødte tvillinger, og kun den stærke måtte få kongenavnet og leve. Swarta skulle lægges ud i sneen, men goden Midir greb ind i den gamle lov og har opfostret Swarta som sin egen søn. Swarta er anderledes end de andre, han er svagere end sine jævnaldrende, men har en særlig kontakt til naturen og kan tale med ånderne. Han har mange fjender, ogbloddøtrene vil ofre ham til moseguden. Efter sammen med sin tvillingebror Harja at have fremprovokeret blodskyggernes vrede sendes Swarta væk fra sit folk og begynder en lang rejse, der vil forandre hamfor altid. Hvem kan han stole på? Folket i sit nye land, der behandler ham som en af deres egne eller sin tvillingebror, der vendte ham ryggen i et afgørende øjeblik?Swartas verden udspiller sig i Jylland og Norge for 1800 år siden i det, vi kalder jernalderen. Det var en tid, hvor nye guder fortrængte de gamle. Det var ikke længere almindeligt at ofre mennesker til mosens gud. Nu tilbad man Odin i stedet.Swarta er en hårrejsende fortælling om de store krige, der i jernalderen hærgede landet – om konflikter mellem religioner og konger. Om broderskab og loyalitet. Om ofringer og blodskygger. Alt sammen med rod i virkeligheden, som kan ses den dag i dag på landets museer. Swartas navn står på et skjold fundet i en sø ved Skanderborg, så han har levet engang.

Til alle der elsker Outlander, Hulebjørnens klan og Game of Thrones kommer her en smuk og fantastisk fortælling fra jernaldertidens England om en kvindes kamp for at forsvare sit land og sin kultur.År 47 e.Kr.: Romerne har erobret magten i det sydøstlige Storbritannien, og under angrebene er Ailias hjem blevet udslettet. Hun flygter ud i skoven, og da hun vender tilbage, er verden helt forandret. I håb om at finde den britiske krigskonge Caradog, som står i spidsen for et felttog imod den romerske hær, drager hun mod de afsidesliggende walisiske bjerge.Ailia viser sig at blive uundværlig som rådgiver for Caradog, og de indleder et passioneret forhold. Men i takt med at båndet mellem dem vokser sig stærkere, går det op for Ailia, hvilken farlig rolle hun må spille i kampen for at redde sit land.Et endeligt opgør mellem briterne og romerne virker uundgåeligt, og Ailia må bruge sine evner til at beskytte det, der er allermest helligt for hendes folk. Hvis hendes land skal overleve, må og skal hun finde og synge sin egen sang.Pressen skriver:»… spirituelle aspekter beskrives frodigt og stærkt, og respekten for land og natur lyser ud af siderne. På en måde bliver denne fortælling om meget gamle dage derved højaktuel i disse klimabevidste tider … en smuk historie om at finde og stole på sig selv …«**** – Politiken

Et hæsblæsende eventyr gennem jernalderens Europa og ind i hjertet af den evige stad Rom, hvor gladiatorkampe, overdådige paladser, martyrer der kastes for vilde dyr og et mylder af mennesker fra hele verden møder vores helte.Siri bliver taget af en bande pirater og solgt som slave. Hun forsvinder i det enorme netværk af slavehandel, som forbandt Danmark med Romerriget i år 200 e.Kr. Det er helt umuligt at finde en slave, når hun først er solgt til romerne, hævder Tibi, der har tjent i den romerske hær. Men er Siri død og forsvundet?Swarta og Harja beslutter at modsætte sig deres fars forbud mod at prøve at redde Siri, og tager på en farefuld færd ud for at lede efter Siri i Roms gader. Her får de arbejde i en af kejserens hestestalde, hvor Swarta bliver ven med en husslave, som fortæller ham om de forfulgte kristnes hemmelige møder. Han hører også om en ung kvinde, der udøver mirakler. Hun har fået en stum dreng til at tale og helbredt en syg mand. Hun er slave i en fremtrædende romers villa lidt uden for Rom, men hun bruger natten til at tilse de syge i Roms slum. Swarta lytter interesseret efter og mærker et håb. Endelig en aften lykkes det Swarta og Harja at komme til et af de kristne møder i katakomberne. Det er forbudt for de kristne at mødes, fordi de ikke vil tilbede de gamle guder og ofre i templerne. Swarta satser alligevel alt og håber at se den unge kvinde, men hun kommer ikke. Til gengæld kommer de romerske soldater og afbryder gudstjenesten og tager paven til fange, men de er også på jagt efter hende, der spreder håb i slummen. Er det mon Siri, som Swarta og Harja er på sporet af og lykkes det dem at finde hinanden?

I romanen PARCELHUS genbesøger forfatteren Pablo Llambias sin opvækst i den lille by Gug ved Aalborg. Med de konservatorieuddannede forældre og den argentinske far var deres lille hjem med det store klaver en eksotisk størrelse midt i det gryende parcelhus-Danmark. Det var et kulturelt hjem og ved at gå helt tilbage til de første mennesker, der ankom til Gug i den tidlige jernalder, skriver Pablo Llambias historien om menneskets brug af redskaber og bearbejdning af omgivelserne og viser på den måde, hvordan kunst og liv ikke kan adskilles.

Vikingerne er populære som aldrig før, fordi vi genkender os selv i dem. Magt og guld – vikinger i øst fortæller om kulturmødet mellem vikingerne og lokalbefolkningerne i østersøområdet ved den sydbaltiske kyst, Nordtyskland og især den polske kyststrækning.Bogen viser, hvor stor indflydelse disse tidlige østlige forbindelser havde på udviklingen i Skandinavien og på den danske rigsdannelse i slutningen af 900-tallet. Bogens fem kapitler fokuserer på, hvordan kulturvekslingen foregik mellem de slaviske folk i Sydbaltikum, og blandt andet hvordan de havde indflydelse på den danske rigsdannelse under Jellingdynastiet gennem giftermål og handel.Magt og guld – vikinger i øst præsenterer også som den første i bogform den nyfundne tidlige vikingeskat fra Vindelev, der er en af de største guldfund i Danmark nogensinde. Magt og guld – vikinger i øst er lavet i samarbejde med Vejlemuseerne i forbindelse med Vejlemuseernes nye udstilling der åbner 7. april. Bogen er på både dansk og engelsk, således museumsgæster fra udlandet kan have glæde af den.Magt og guld – vikinger i øst er redigeret af Mads Ravn, forskningschef ved Vejlemuseerne og Charlotta Lindblom, museumsinspektør sammesteds.

Plakat, 53 × 88 cm. 1972 (opdateret i 2007). Danmarks fortid illustreret som en vej gennem tiden, befolket med samtidige menneskeafbildninger og flankeret af kulturfrembringelser ude og hjemme. Tidstavlen hænger i mange hjem, på skoler og andre institutioner. Skal den også hænge i dit hjem?

En roman om menneskehedens historie – intet mindre, men meget mere.Det er december i København. En gruppe venner og familie forbereder sig på højtiden, mens de tumler med livets store og små spørgsmål. Asta og Storm skal snart være forældre. Deres forældre glæder sig til at være bedsteforældre. Der er snaps i glassene og sild på tallerkenerne, latter og konflikter, julelys, myldrende indkøbscentre, pakkeleg og klimaangst. Ingen ved, at de bliver betragtet. Og ingen ved, at de er en del af en meget større plan, der potentielt vil blive fuldbyrdet ved juletid.Langt borte i universet, for meget længe siden møder vi et andet persongalleri: Mørkstofferne. Mørkstofferne er lige så gamle som Big Bang – som Den Store Åbning, som de selv kalder det. Det er flere milliarder af år før vores år 0, men Mørkstoffernes livsenergi er ved at rinde ud. De har brug for en ny Stor Åbning for at overleve, og en lille planet med lys og vand og en aktiv sol bliver deres redskab.Sammen med Mørkstofferne rejser vi gennem hele menneskehedens historie. Fra hominide til homo sapiens, fra opfindelsen af keramik og minedrift over optik og kvantemekanik; alt hvad mennesket gør, bliver et uvidende skridt på vejen mod en ny Stor Åbning.Helt frem til nu. Til en december, hvor der tælles ned. Til jul. Til en fødsel. Og til kulminationen på Mørkstoffernes plan.

Bue og Pil på rejse er en fortsættelse af Bue og Pil i Gudme, som slutter med, at en kæmpemæssig askesky dækker himlen i to år. Sulten gnaver i Gudme, så faren, Regnar, beslutter, at han vil rejse af sted med Bue og Pil.De kommer til en landsby ved Tyrs Sø, hvor faren som tømrer hjælper med at bygge nye huse. På den videre rejse stormer det en dag så voldsomt, at deres båd kæntrer. Pil bliver syg, og de ved ikke, om hun kan overleve.Senere kommer de til Lejre, hvor de bliver modtaget med åbne arme. Til midvinterfesten beretter historiefortælleren om, hvordan den lille kong Skjold kommer sejlende helt alene og om tvillingerne Roar og Helge.Derefter besøger de Uppåkra på den anden side af Sundet. Her deltager de i en kongekroning og oplever mange andre ting. Fra Uppåkra sejler de til Sorte Muld på Bornholm, inden de vender hjem til Lundeborg og Gudme, hvor Bue og Pil bliver modtaget af deres venner.

Bue og Pil i Gudme foregår i den sene jernalder i 530’erne. Bue og Pil er tvillinger. Deres mor dør, som det ofte skete, i barselssengen, så deres far, Bjarke, bliver alene. I stedet får de Sigyn som plejemor og Arv som plejebror. Til deres navnefest bliver der fremsagt digte til Thor og Freja, så de kan beskytte de to børn. De tre børn vokser op sammen. De hjælper med arbejdet, men de har også tid til at lege. En dag sejler de ud på søen, og efter at de har fisket, lægger de sig til at sove i bunden af båden, mens Sigyn tror, de er druknet. Der er som hvert år gang i sommermarkedet ved Lundeborg, men denne gang har en af de handlende en sort dreng med. Bue og Pil bliver gode venner med Svart, som han hedder. Da handelsmanden skal rejse, får Svart lov til at blive som træl hos Bjarke. Svart fortæller levende om det land, han kom fra, før han blev indfanget og ført hele vejen til Gudme. Da efteråret nærmer sig, bliver himlen en dag helt sort, og det bliver den ved med at være i næsten to år. I starten klarer de sig i Gudme, men der bliver misvækst, så efterhånden mangler de mad. Dyrene begynder at dø, og så dør flere og flere mennesker i landsbyen af sult og sygdom. De tror, at det er verdens undergang, der er på vej. Sigyn og Arv dør den anden vinter, og Bjarke beslutter, at de må rejse væk, uden at de ved, om de nogensinde kommer tilbage til Gudme. Uddrag af bogen Det blæste voldsomt, og skyerne for hen over himlen i rasende fart. Natten var skiftevis lys og mørk, alt efter om månen var fremme, eller skyerne skyggede for den. Gunhild havde ligget på sit leje af hø mellem skindene i mange timer og ventet på, at hun skulle få lov til at føde. Veerne blev ved og ved. De ville ingen ende tage. (…) De gik sammen ned til søen, og det var Sigyn, der først fik øje på båden, der drev rundt midt ude i søen. Børnene var ikke at se nogen steder. Sigyn begyndte at græde: ”De er druknet. De er druknet alle sammen!” Regnar var også blevet usikker, men han prøvede at trøste Sigyn: ”Det kan jo være, de er gået i land et eller andet sted.” Sigyn hulkede: ”Nej, det er de ikke, for så vil båden ikke være midt ude på søen. Hvad skal vi gøre?” Om forfatterenLeif Søndergaard er forhenværende lektor i litteratur ved Syddansk Universitet og formand for Center for Middelalderstudier. Han har skrevet en række bøger og artikler om middelalderens dagligliv, fester og fornøjelser. Tidligere er udgivet to børnebøger om Jens Langkniv og hans meritter i begyndelsen af 1600-tallet. Tidligere er udkommet Gro og Rune i Gudme, der foregår hundrede år før de to sammenhængende fortællinger Bue og Pil i Gudme og Bue og Pil på rejse.

Tøj og tekstil i Danmarks oldtid er et samlet overblik over udviklingen og produktionen af det tøj, oldtidsmennesket i Danmark gik med lige fra den ældste stenalder til og med vikingetiden. Hvad enten det er lavet af skind eller fremstillet af vævet stof. Til fortællingen om dragten i oldtiden hører også bælter, huer, sko og hårmode.Tekstiler og skind har i tusindvis af år beskyttet os mod vejr og vind, og i Danmark findes en af verdens mest enestående samlinger af forhistoriske tekstiler og dragter. Forskningen i disse samlinger har de seneste 20 år givet mange overraskende og nye resultater. Vi ved derfor nu meget mere om de materialer, farver og dragter, som man gik klædt i i oldtiden. Det fortæller en masse om vores forfædre, og derfor også en masse om os.Ulla Mannering er forhistorisk arkæolog med speciale i nordeuropæisk dragt- og tekstilproduktion. Fra 2005-2016 arbejdede hun på Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning, som hun var medinitiativtager til. Fra 2010 var hun samtidigt ansat som seniorforsker ved Nationalmuseet og har siden 2020 været forskningsprofessor her.

Ab 27 v.Chr. bestimmte Augustus endgültig den Rhein als Grenze der Römischen Republik. Er baute den Fluss zu einer stark befestigten Grenzlinie aus. Gebiete östlich des Flusses bezeichneten die Römer von da an als Germania Magna, obwohl der größte Teil der Bevölkerung aus Angehörigen swebischer Stämme bestand. Die am Niederrhein lebenden germanischen Stämme erfuhren durch die römische Grenzziehung eine Teilung ihrer Lebensräume. Um diese Quelle eines dauerhaften Widerstandes zu beseitigen, plante Augustus die Eroberung weiterer Gebiete östlich des Rheins mit dem Ziel, dort eine neue römische Provinz zu schaffen, auch zur Sicherung der Provinz Gallien. Die Ereignisse, die sich aus dieser Entscheidung ableiten lassen, mündeten in einen Freiheitskampf, der Germanen und Sweben zwischen Rhein und Elbe, der über einhundertdreißig Jahre andauerte. Diese Schilderung umfasst auch die Aufstände der bereits links des Rheins unter römischer Herrschaft lebenden Germanen. Außerordentlich fähige Heerführer brachten den Römern schwere Niederlagen bei und zeigten ihren ungebrochenen Freiheitswillen. Dazu gehörten der Sugambrer Maelo, der Cherusker Arminius, der Markomanne Marbod, der Friese Gannascus und der Bataver Civilis. Augustus und seine Nachfolger erreichten ihr Ziel, die Germania Magna zu erobern, nicht. Im Gegenteil, sie legten durch ihre Kriege den Grundstein für einen wachsenden Widerstand, für größere und stärkere Stammesverbände. Es soll gezeigt werden, dass die Stämme an Rhein und Weser bereits in der frühen Kaiserzeit den Boden vorbereiteten, auf dem das weströmische Reich später zerbrach und durch germanische und swebische Reiche abgelöst wurde.

I dagens Danmark er jagt ikke et livsgrundlag for nogen. Fiskeriet er dog stadig i mindre grad, men det kan slet ikke måle sig med dengang, hvor selve livet afhang af, hvad der kunne jages, fiskes og indsamles.Jagt og fiskeri i Danmarks oldtid beskriver disse erhvervs historie ud fra arkæologien fra den ældste jægerstenalder til og med vikingetiden. Bogen følger udviklingen fra dengang, hvor udbyttet af jagten var altafgørende for livets opretholdelse i den tidligste tid, til indførelsen af agerbruget og husdyrholdet gjorde afhængigheden af jagten, fiskeriet og indsamlingen mindre.Jagt og fiskeri i Danmarks oldtid giver et overblik over udviklingen af jagt- og fangstmetoder, redskaber og våben. Klima, afskovning og fænomener som indvandring har til stadighed påvirket måden, vi har jaget, fisket og indsamlet på, ligesom dyrearternes varierende forekomst og årstidsvariationen har givet udfordringer for oldtidsmennesket.Serien I Danmarks oldtid er en ny, temabaseret serie om Danmarks oldtid, der kronologisk skildrer udviklingen inden for enkelte, relevante og vedkommende temaer. Populærvidenskabelig formidling på højt niveau skrevet af de fremmeste forskere med et bredt sigte. Jagt og fiskeri i Danmarks oldtid er tredje bind i serien.SØREN H. ANDERSEN (f. 1941) er lektor emeritus ved Institut for Forhistorisk Arkæologi, Moesgaard, Aarhus Universitet, og tidligere centerleder for National- museets Marinarkæologiske Forskningscenter og forskningschef sammesteds. Han modtog den anerkendte Westerbyprisen i 1995. Søren H. Andersen har ledet de epokegørende undervandsudgravninger i Tybrind Vig og formidlet arkæologisk forskning i encyklopædier, håndbøger og gennem udstillingsvirksomhed samt været gæsteforelæser ved 40 universiteter rundt i hele verden.

Gudme på den sydøstlige del af Fyn er den største bebyggelse i jernalderen i 400-tallet. Her bor Gro, der er datter af høvdingen, og Rune, som er søn af landsbyens smed. De tager mod de både, der kommer for at handle på sommermarkedet ved Lundeborg tæt på Gudme. Vi følger deres oplevelser gennem sommeren. Gro og hendes veninde Gertrud, der hjælper landsbyens kloge kone, Elle, finder en guldskat, men glemmer at passe Gertruds lillesøster, som er ved at brænde inde. Hun bliver reddet af trællen Bo, der bliver frigivet. Rune og Bo danner sammen med Ravn og Wolf, der kommer fra goternes land, et firkløver, der sejler ud og lander på en øde ø. Da Lundeborg bliver angrebet af sørøvere, skjuler de sig og ser, hvordan høvdingen Bjarke falder i kamp. En gruppe unge mænd, der har været i Romerriget, dukker op i sidste øjeblik og redder Gudme.

Klima og katastrofer i Danmarks oldtid introducerer til vores nuværende viden om Danmarks klima i oldtiden.Klimaet og miljøet har altid ændret sig på vores planet – i forskellige hastigheder, i forskellige retninger og i forskelligt omfang – og menneskerne har gennem tiden konstant skullet forholde sig til forandrede vilkår. Over de enorme tidsrum af oldtiden er også Danmarks tidligste indbyggere blevet udsat for både klimaændringer og ekstreme hændelser påvirket af dels lokale, dels globale naturkatastrofer som vulkanudbrud, tsunamier og jordskælv. Takket være en bred vifte af videnskabelige landvindinger hen over de sidste år ved vi nu meget mere om fortidens klima og miljø. Disse nye indblik har tydeliggjort, at klimaet og miljøet skal tages alvorligt som drivkræfter i samfundets udvikling – dengang og i dag.Serien I Danmarks oldtid er en ny, temabaseret serie om Danmarks oldtid, der kronologisk skildrer udviklingen inden for enkelte, relevante og vedkommende temaer. Populærvidenskabelig formidling på højt niveau skrevet af de fremmeste forskere med et bredt sigte. Klima og katastrofer i Danmarks oldtid er andet bind i serien. Felix Riede (f. 1978) er uddannet inden for fagområdet geoarkæologi og har siden 2018 været ansat som professor ved Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet. Han har siden sin studietid været optaget af menneskets forhold til miljøet og naturen og af, hvordan forhistorie er skabt i samspil med samfunds- og miljømæssige kræfter. Parallelt med sin arkæologiske grundforskning er Felix Riede også dybt engageret i anvendt bæredygtighedsforskning.

Danmark er et af de steder i verden, hvor søfart har haft størst betydning for samfundsudviklingen. Fra den tidligste stenalder og frem til vikingetidens afslutning har det maritime landskab påvirket vores færdsel, adgang til fødekilder og generelle samfundsudvikling.I Skibe og søfart i Danmarks oldtid gives en sammenhængende beskrivelse af, hvad vi ved om, hvordan vi fra jægerstenalderen til og med vikingetiden bevægede os på havet. Fra den overraskende langtidsholdbare stammebåd til nye ideer antydes i bronzealderen, og hvor vi med klinkbygningen i den tidlige jernalder går fra padle-kultur til ro-kultur, til vi endelig med sejlets komme når bådudviklingens zenit i vikingetiden.Hver periode dokumenteres med de vigtigste arkæologiske båd- og skibsfund og baseres på den nyeste forskning vedrørende oldtidens skibsbygning og viden om maritimt håndværk, navigation, sømandskab, fiskeri og meget mere. Det var ombord på oldtidens både og skibe, at Danmark fandt sin plads i verden. Som en betydningsfuld sømagt med fremragende bådebyggere og søfolk.Skibe og søfart i Danmarks oldtid er første bind i serien 'I Danmarks oldtid'.Morten Ravn (f. 1975) er ph.d. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og ansat som museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet i Roskilde siden 2008, fra 2014 også som forskningskoordinator. Morten Ravn er medlem af en række faglige udvalg og bestyrelser og har en længere række videnskabelige publikationer bag sig.

La Force des forts (titre original : The Strength of the Strong) est une nouvelle américaine de Jack London publiée aux États-Unis en 1911.Devant sa caverne préhistorique, Barbe-Longue, un ancien, raconte à ses petits-fils l'histoire des conflits entre les Mangeurs-de-Poisson et les Mangeurs-de-Viande. "Un jour, tous les imbéciles seront morts et alors, tous les vivants iront de l'avant ensemble. La force des forts leur appartiendra et ils s'uniront, si bien que de tous les hommes du monde, pas un ne se battra contre les autres"

In 1859, 1862 and 1863, under the direction of archaeologist Conrad Engelhardt, extensive excavations were undertaken in the bog Nydam in Southern Jutland, Denmark. The investigations revealed that, during the Roman and Early Germanic Iron Ages, extensive major offerings were made here of weapons and other military equipment – presumably war booty.Engelhardt’s archaeological finds from Nydam, and the history of the bog itself, are comprehensively described in the literature, and it can be safely asserted that the locality and its finds occupy a prominent place in the identity history of Southern Jutland. However, as the analyses of the Ejsbøl finds and, not least, the post-war period’s other major war booty site at Illerup Ådal, excavated by the Prehistoric Museum in Aarhus, now Moesgaard Museum, began to be published in the 1980s, the need for new investigations at Nydam seemed ever more pressing.Excavating Nydam, as the title suggests, is a book about the Danish National Museum’s excavations at Nydam in 1989‑99. In addition to a description of the various excavations, the geology of the bog and an identification of the individual votive depositions, the main emphasis is on presentation of the wooden artefacts, the conservation and recording of which would not have been possible without the combined, integrated efforts of archaeologists, scientists/environmental archaeologists and conservators

This book concerns the Early Neolithic on Bornholm, c. 3950-3300 BC. Using archaeological finds and excavations, we will study how the first farming society was established and developed. To write an account of how people lived and what their living conditions were like nearly 6,000 years ago is no easy task. The authors felt, however, that the remains and finds from Bornholm dating to this important period may have something to say, and that this could even result in new interpretations. It all began early in our collaboration when excavating the settlement site at Vallensgård, close to the famous Echo Valley (Ekkodalen), near the centre of the island.