Bøger om Jernbaner

Det forløbne år har været særdeles begivenhedsrigt for den danske jernbane. Desværre ikke kun af den positive slags. Kort inde i det nye år skete den forfærdelige ulykke på lavbroen over Storebælt, som kostede otte mennesker livet. Det blev et endegyldigt farvel til de aldrende MR togsæt, mens der var to indvielser og en genindvielse, højhastighedsbanen mellem København og Ringsted, den københavnske metro blev udvidet med Cityringen, mens Grenaabanen blev genindviet i form af en letbane efter flere års lukning. Det nye signalsystem på fjernbanen kom omsider i gang i Vendsyssel på strækningen mellem Lindholm og Frederikshavn.

Efter en stille opstart, endte 2017 trods oddsene alligevel med at blive et godt år for jernbanen, da forligspartierne bag Togfonden uden om Regeringen fik trumfet den nye bane over Vestfyn igennem og fandt ekstra midler til elektrificering og hastighedsopgradering af den Østjyske længdebane. Banedanmark kunne afslutte elektrificeringen mellem Lunderskov og Esbjerg og der kører nu eltog mellem København og Esbjerg. Ved DSB siger man endegyldigt farvel til BR 605, som i godt ti år har transporteret mange rejsende mellem Danmark og Hamburg. Nordjyske Jernbaner overtog regionaltogstrafikken mellem Frederikshavn og Skørping. Det skrider også fremad med letbanen i Aarhus, selv om åbningen er udskudt.

Bogen behandler en periode, hvor fysisk planlægning er fast etableret som fagdisciplin, lige fra landsplan til lokalplan. Den tillige en periode, hvor plansystemets problemer synliggøres, fordi det fundament, som lå til grund, velfærdsstaten, er under udfasning til fordel konkurrencesamfundet, øget individualisering osv. Plansystemet kollapser efter strukturreformen 2007, hvor amterne nedlægges, og planerne bliver sproglige etuder. Heraf titlen: "den italesatte planlægning". Plansystemet må nystruktureres, mener forfatteren, der peger på problemområder, men også muligheder.

På sporet af 2018 har fået vokseværk med otte ekstra sider til i alt 100 sider. Det har givet plads til et fyldigt interview med Danmarks Jernbanemuseums direktør Steen Ousager om Jernbanemuseets fremtidsperspektiver.Museets værkstedsansvarlige Jørgen Lindevall beskriver kort byggeriet af Danmarks ældste damplokomotiv eller rettere en replika af Odin.I december 2017 lykkedes det endelig for Aarhus Letbane at få godkendelsen i hus til at køre med passagerer mellem Aarhus H og Skejby. I 2018 blev letbanen udvidet til Odder og Lisbjerg. Der blev indgået aftaler om at overdrage trafikken Roskilde–Køge og Skjern–Holstebro til henholdsvis Region Sjælland og Region Midtjylland. DSB bestilte 26 nye ellokomotiver som erstatning for de aldrende el- og diesellokomotiver. DSB indførte forsøgsvis et nyt design til både S-tog og fjerntog. Kultur på Skinner – en tidsrejse med tog og sporvogn, var et samarbejde mellem tolv veteranbaner, Danmarks Jernbanemuseum og Sporvejshistorisk Selskab for at markere Det europæiske år for kulturarv.

2022 blev et meget begivenhedsrigt år. Fra det tidlige forår var det slut med det obligatoriske mundbind i kollektiv trafik. Ruslands invasion i Ukraine medførte voldsomt stigende energipriser. For de mere jernbaneinteresserede forsvandt DSBs sidste store diesellokomotiver, litra ME, som trækkraft for de sjællandske regionaltog, den opgave overtog de nye elektriske EB-lokomotiver. ARRIVA fik nyt design, mens Midtjyske Jernbaner løftede sløret for de kommende batteritog i det vestjyske. Odense blev igen en sporvognsby på godt og ondt, mens der stadig bygges på den kommende letbane langs Ring 3 i Storkøbenhavn. Og så har der igen igen været mange sporarbejder.

Også2021 blev et år præget af corona, som igen frarøvede denoffentlige transport mange passagerer. Man regner med at ca. 20% ikkekommer tilbage i togene indenfor de næste par år. Derbliver heldigvis stadig investeret i jernbanen, DSB modtager nyeellokomotiver, som er i drift, og fremtidens togsæt er bestilt,Aalborg fik sin lufthavnsbane og der blev åbnet yderligere tre nyestationer i Jerne, Gødstrup og Vinge. Der arbejdes fortsat påletbanerne i Odense og langs Ring 3 i Storkøbenhavn samt påudvidelsen af Sydhavnsmetroen i København. Politikernefandt en løsning, så Østbanen mellem Køge og FaxeLadeplads/Rødvig får nyt spor.

-

Jubilæumsbog om Lyngby-Nærum (opr. Lyngby-Vedbæk) Jernbane: En idyl i storbyen. Komplet gennemgang af banens spændende historie, linieføring, rullende materiel m.v.

-

-

Lørdag den 28. september 2019 blev Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord indviet af kronprinsessen selv. En lang kamp for at få anlagt en ny, bred vejbro syd for Frederikssund var hermed slut. Siden 1868 har der været broforbindelser mellem Frederikssund og Hornsherred – en livsnerve for Hornsherreds beboere, der vil hurtigt og nemt videre til København og Nordsjælland, men det har ikke altid været lige nemt at få broerne anlagt eller tilpasset det store behov.Broer og baner til Frederikssund fortæller et væsentligt stykke lokal- og trafikhistorie ved og over Roskilde Fjord lige fra færge­over­fart­ens tid til broernes bygning og betydning samt kampen for at gøre dem afgiftsfri. Desuden berettes om banerne til Frederikssund, og også den sørgelige historie om Midtbanens skæbne og den senere anlæggelse af S-banen. Beretningen sættes ind i en landspolitisk ramme, for anlæggelsen af broerne og banerne til Frederikssund handler både om statens samlede infrastruktur og om det lokale behov om at komme fra Hornsherred til Frederikssund og omvendt.Mogens Nørgaard Olesen (født 1948) er uddannet cand.scient. i matema-tik og fysik fra Københavns Universitet og videreuddannet ved UCSD i Cali­fornien. Han har undervist i matematik, fysik og astronomi i gymnasieskolen og senere som lektor ved Københavns Universitet og RUC. Siden 1980 har han skrevet over 40 bøger inden for matematik, fysik, astronomi og trafikhistorie.

Denne jubilæumsbog om Høng-Tølløse Jernbane er ikke alene en komplet gennemgang af banens historie og rullende materiel, men også et smukt bogværk præget af mange flotte billeder.