Bøger om Jylland

En roman om et ungt kærestepar der sammen med med deres lille barn flytter til højskolen i Vestjylland. Hendes kæreste har for nyligt fået job som underviser på skolen, og hun er derfor villig til at kaste sig ud i fællesskabet med de mange økolærere og velvillige naboer, hvis engagement hovedsageligt er målrettet fællessang og lokalsamfundet. Men som en ung kvinde fra storbyen går det langsomt op for hende, at det ikke er lige nemt at integreres i det vestjyske lokalsamfund og ender i stedet med at skrive tekster til anti-højskolesange med en af de andre skolelæreres påhæng.  Stine Pilgaards roman ‘Meter i sekundet’ er en vidunderlig og morsom fortælling, der tager tråden op fra hendes andre anmelderroste bøger ‘Min mor siger’ og ‘Lejlighedssange’. En forrygende roman om en ung kvinde der på den ene side er mor for første gang. Men på den anden side skal tilpasse sig fællesskabet og jobbet som redaktør i lokalavisens brevkasse. Bogen er inspireret af den danske højskoletradition og indeholder derfor også en række sange inspireret af den danske Højskolesangbog. Fire af sangene er faktisk blevet optaget i Højskolesangbogens 19. Udgave. Det gælder sangene ‘Forårssang uden håb’, ‘Vintersang uden sne’, ‘Fortabt er jeg Stadig’ og ‘Sommersang uden sol’. De to sidstnævnte er komponeret af Katrine Muff Enevoldsen, som du måske kender fra programmet ‘Syng med - Fra skrål til skønsang’ på DR. 

En ung skolelærer og hans elev går på en revle langt ude i Vadehavet, da en tæt, uhyggelig tåge pludselig overrasker dem. De bliver borte fra hinanden, og da vandet begynder at stige, gribes læreren af panik. Et skrig i tågen leder ham på sporet, og da han endelig finder drengen, står han bøjet over et lig. Et ansigt stirrer op fra havbunden. Og de to er ikke alene derude.Sådan lyder skolelærerens forklaring: En mystisk ansigtsløs skikkelse kom ud af den hvide tomhed og slog ham bevidstløs, og da han vågnede, var drengen væk. Det er ikke første gang, et barn er forsvundet i den lille flække Melum ved den jyske vadehavskyst. Året før forsvandt en seksårig pige, og da Sønderjyllands Politi hverken formåede at finde pigen eller gerningsmanden, bliver der nu hentet eksperter ind udefra. Liget lå i grænselandet, hvilket gør det til en sag for både dansk og tysk politi.Mand uden ansigt er første bog i serien om efterforskerne Lykke Teit & Rudi Lehmann.

Sally og Silas vokser op sammen på Djurslands yderste punkt, Helgenæs.Mellem dem spirer en ung kærlighed, understøttet af deres fælles passion for naturen og for at tegne fugle. Men en enkelt mørk begivenhed river dem fra hinanden, og da de mødes igen 25 år senere, er de ikke længere de samme.Sallys mand er netop død, og en håndskade forhindrer hende i at vende tilbage til jordemoderjobbet. Silas er blevet en verdenskendt kunstner. Kærligheden er stadig dyb og intens, men mellem dem ligger store spørgsmål og presser sig på. For hvad skete der egentlig den aften, da 15-årige Sally blev fundet nøgen i en grøft efter en fest? Hvem kender sandheden? Hvem har løjet i alle disse år? Og ikke mindst: Hvem var det, der gjorde det?Den røde glente er som Elsebeth Egholms anmelderroste kærlighedsroman fra 2020, Som natten kender stjernerne, en stand alone.

I et forsøg på at sænke farten flytter Stine med sin mand og to børn fra Frederiksberg til Thy. Hun drømmer om at vandre alene i skove og på heder og fordybe sig i naturens ro, imens børnene får plads og frisk luft. Familien realiserer i en periode idéen om lilleskole, svampejagt og et landsbyfællesskab ved havet. Men den skov, hun drømte om at fare vild i, er vildere, end hun troede. Mens Stine tvivler, savner og søger, forsvinder hun ind i et labyrintisk mørke og møder en rå og ukendt ensomhed. En hjemme-ude-hjem-fortælling om en livskrise og den evige jagt efter mening.Om forfatteren:Stine Ellerbæk (f. 1977) er journalist og har bl.a. arbejdet med ungdomsstof, kultur og historie. Hun har tidligere udgivet reportagebogen "De uvelkomne – Danmark set fra en teltlejr" og den prisbelønnede P1-serie "Kiggerpigen". "En skov at fare vild i" er hendes skønlitterære debut.

Oplev Jyllands fascinerende natur. Storslået natur findes ikke kun i fjerne lande. I JYSK NATUR lader naturjournalist og -fotograf Søren Skov læseren genopdage den danske naturs storhed. Fra Vadehavet, et af verdens vigtigste vådområder, til Europas fineste klitheder i Thy. Fra Skagens Odde, verdens største sandodde, til fugleparadiset i Vejlerne. Og fra Anholts særegne ørken til den jyske hede, hvor ulven atter hyler. Jylland har det hele!

Grænselandet er en helt særlig del af Danmark og det nordlige Tyskland. Marsken og Vadehavet er storslåede, kulturlivet er særdeles aktivt, og kagebordene er fristende over evne. Og så er det en del af landet, hvor befolkningen virkelig tænker over, hvad det vil sige at være dansk – eller tysk.Den prisbelønnede danske forfatter Kristian Ditlev Jensen, der i flere år har været bosat i Sønderjylland, har sammen med journalist og antropolog Gunhild Riske skrevet Turen går til grænselandet om historien, kulturen, naturen og stederne i området. Den besøgende guides med bogen til en bedre forståelse af egnens historie og den helt særlige kultur, man finder i et område, hvor grænsen har flyttet sig flere gange.Guiden dækker grænselandet nord og syd for grænsen i de to zoner, hvor man stemte om tilhørsforholdet til Danmark og Tyskland i 1920 – og lidt til. Området er rigt på både kunstneriske og kulturelle oplevelser, og det er en egn, hvor den smukke og dramatiske natur ikke kan undgå at spille en hovedrolle for både indbyggere og besøgende. Med denne bog får man mulighed for at dykke ned i sønderjysk, nordtysk og frisisk kultur i et område, der er præget af flere sprog og nationale tilhørsforhold og en natur, der er skabt af istiden og menneskenes trang til at beherske jorden. Guiden er rigt illustreret med fotos og kort.

Så er slag- og handlekraftige Erna tilbage! Altså den Erna, som vi lærte at kende i Erling Jepsens roste roman ERNA I KRIG, der foregik omkring 1. Verdenskrig.Nu har forfatteren flyttet Erna cirka 100 år frem i tiden, nærmere bestemt til en 2018-19 stykker, og Erna i nutiden er den forrige Ernas barnebarn. Hun er lige så målrettet, og hun bor også i Bramstrup sammen med sønnen Kalle, som (heller ikke nu) har mange kopper i skabet, som man siger i Sønderjylland. Kalle er i øvrigt opkaldt efter mormorens plejesøn. Sådan er det bare, for man har altid heddet Erna og Kalle i den familie.Bramstrup har til gengæld forandret sig. Der er godt nok kommet biler og tv til, men den lille by ligger noget isoleret og virker lidt nedslidt. De sociale forhold har også ændret sig. Pludselig beslutter kommunens sagsbehandler, at nu har Erna været på kontanthjælp længe nok. Erna stritter imod, men der er intet at gøre. Hun uddannes til handicaphjælper, og på den måde møder hun Sergiu, en rumænsk indvandrer. Han sidder i kørestol og er afhængig af sin respirator – men er langtfra så hjælpeløs, som man skulle tro …

”En insisterende brummen i det fjerne fik hende til at kigge op. En sort plet på himlen nærmede sig i afsindig fart, og i næste øjeblik var en flyvemaskine over dem.”Den 4. september 1939 nærmer et engelsk bombefly sig vestkysten. Ved en forfærdelig fejl kaster piloten fire bomber over Esbjerg.Flere personer bliver såret, og en kvinde mister livet. Panikken griber om sig, og folk er overbevist om, at krigen er kommet til Danmark.Det gælder også romanens hovedperson, Margrethe, hvis liv vi følger fra ungdommen i Esbjerg til voksenlivet i København.Anden Verdenskrig og besættelsen sætter sit præg på hverdagen, byen, og på Margrethes liv. Det gælder i høj grad også hendes familie, hvor gammelt nag og hemmeligheder ligger gemt, men ikke glemt. En uskyldig bemærkning misforstås med katastrofale følger. PIGEN FRA VESTKYSTEN er en roman om kærligheden, døden, brudte relationer og tilgivelse i skyggen af Anden Verdenskrig. Om forfatterenClaudia Westh Lonning (f. 1977) er cand.mag. og debuterede i 2019 med den historiske roman Skakmesteren fra Tirana.Læs mere på claudiawesthlonning.dk

En topchef i Københavns Politi bliver offer for et voldsomt attentat, og et drabsmysterium fra fortiden lander på politihistoriker Maria Justs bord.I et øde område i Vestjylland finder arbejdsmænd skelettet af en helt ung kvinde. Den døde viser sig at være likvideret ved et nakkeskud, men ingen ved, hvem kvinden er. Det overbebyrdede lokale politi sender sagen videre til Politimuseet, hvor Maria Just påtager sig at løse gåden.I København ulmer uroen. Forud for vigtige politiske forhandlinger om politiets fremtid bliver drabschefen påkørt af en flugtbilist, og det ligner et bevidst attentat. Hundredvis af politifolk forlader styrken i frustration over deres arbejdsvilkår, og Mikael Dirk presses til at indtage chefrollen og lede efterforskningen af attentatet sammen med sin makker, Frederik Dahlin. Frederik kæmper stadig med psykiske mén efter en aktion, hvor han i selvforsvar dræbte en gerningsmand.Mens en kvælende varme lægger sig over landet, kastes Danmark ud i en tilstand af lovløshed og frygt. Snart hviler ikke bare efterforskningen, men nationens sikkerhed på Mikaels skuldre. Da endnu et attentat ryster politikorpset, får Mikael uventet hjælp til opklaringen af Maria, og de bevæger sig tværs gennem landet for at konfrontere fortidens og nutidens mørkemænd.Lovløs er andet selvstændige bind i serien om politihistoriker Maria Just. En højaktuel krimi om hævn og selvtægt, kærlighed og mod til at vælge sin egen vej, når verden omkring én skælver.

Jon Harding og kollegerne i NSE får deres sag for, da en jysk familie findes dræbt i deres hjem 1. juledag. Intet tyder på et røveri, så nu må Jon dykke ned i familiens relationer og udspørge den eneste overlevende– familiens yngste søn – for at finde frem til motivet. Til NSE-holdets store overraskelse viser det sig, at familien Hollander ikke var helt så perfekt, som det så ud til påoverfladen.NU LUKKER SIG MIT ØJE er andet bind i Jon Harding-serien.

"Hjemsted" er en fortælling om kærlighed og identitet i Sønderjylland fra 1930’erne til i dag.Peter vokser op med en far, som kæmpede på tysk side under Første Verdenskrig. Skuffelsen over det tyske nederlag præger Peters opvækst, og den 9. april 1940 gør han noget uigennemtænkt, der får fatale følger for ham resten af livet.Lærerinden Margrethe bliver kæreste med Johannes, der er officer i den danske hær. Men deres veje skilles under krigen. Margrethe bliver leder af en af modstandsbevægelsens sabotagegrupper, mens Johannes, der er skuffet over det danske forsvar den 9. april, melder sig til tysk krigstjeneste."Hjemsted" er en kollektivroman fra en splittet grænseregion om flere skæbner, som krydser hinanden igennem næsten et århundrede. Det er en fortælling om, hvordan de valg, vi træffer, bliver ved med at trække spor.Med "Hjemsted" vender Anna Elisabeth Jessen tilbage til det Sønderjylland og den episke fortælleform, hun havde stor succes med i romanen "Om hundrede år" (2019).

En skarp fortælling om, hvordan magt kan påvirke et menneske, og om, hvordan opfattelsen af psykisk sygdom i høj grad afhænger af øjet, der ser.To forelskede kvinder, en selvmordsepidemi på et sindssygehospital, en kælder fuld af ondskab.En sommerdag i 1929 ankommer psykiater Hannah Neumann fra Wien til Sølund Nervesanatorium i Sønderjylland. En selvmordsepidemi har i et stykke tid hærget blandt de yngre kvindelige patienter, og Hannah skal forsøge at komme den til livs.Hannah har i Wien arbejdet sammen med Freud, og hun praktiserer ligesom ham den moderne psykoanalyse, som er baseret på samtale med de psykisk syge. Denne metode falder ikke i lige god jord blandt de andre psykiatere på stedet.På Sølund skal Hannah arbejde sammen med den unge, ambitiøse og lærenemme sygeplejerske Dagmar, og de lange intense arbejdsdage fører snart til, at de to kvinder indleder et hemmeligt kærlighedsforhold. På tredje forplejningsklasse sidder den store, stumme patient, der kaldes Hesten. Hun hører stemmer og får syner om den ondskab, der trives på Sølund.Hannah og Dagmar arbejder koncentreret på at forhindre flere selvmord. Et psykologisk detektivarbejde går i gang, men trods den store indsats går der ikke længe, før endnu en ung kvinde går i søen og drukner sig i fuldmånens skær.Om forfatteren:Anne-Sophie Lunding-Sørensen (f. 1969) er cand.mag. i film- og medievidenskab og arbejdede med kommunikation og ledelse, inden hun i 2010 debuterede med romanen Lette rejsende. I 2014 udkom hendes anden roman, Fald.Hun har desuden skrevet trilogien Happy ending (2016), Happy family (2018) og Happy Hour (2019) om den svært overvægtige antiheltinde Elvira Gregersen.

Himmerland gør sig gældende ved sin natur – kør engang en tur på vejen langs Lovns Bredning! – og er kendt fra både historien og kunstens og litteraturens verden: Her blev oldtidsminderne Skarpsallingkarret og Gundestrupkarret fundet i 1891, her boltrede Skipper Clement sig og brændte og hærgede, her er cisterciensernes Vitskøl Kloster og færgen mellem Sundsøre og Hvalpsund, her er Aggersund og herregårde som Lynderupgaard og Hessel, her er Foulum, hvor Martin A. Hansen gik rundt i sit alt for store tøj, her er Frejlev Kirke med Per Kirkebys glasmosaikker og skulptur på kirkegården, og her er Farsø og Johannes V. Jensen og  himmerlandshistorier.

En ældre mand findes død på den lille ø Aarø ved Haderslev. Umiddelbart ser det ud til, at han er faldet uheldigt og er druknet i vandkanten, men særlige omstændigheder gør det hurtigt klart, at det lokale politi har brug for assistance fra Louise Rick og den nye rejseenhed, P13.Camilla Lind er flyttet fra sin mand, Frederik. Mens hun går og pakker ud i sin nye lejlighed, ringer politiet på døren og meddeler, at hendes mor er død. Hun skynder sig sammen med sønnen Markus til morens hus i Skanderborg, og da hun gennemgår morens ting, støder hun på en chokerende hemmelighed.Louises efterforskning trækker tråde til Skanderborg, og inden længe er Camilla personligt involveret i at afdække sagen, som måske stikker dybere end først antaget.Elins død er en historie om, hvor langt man vil gå for at passe på det, man holder af. En historie om at placere skyld og ansvar, og om at svigte og tilgive

Gribende roman kombinerer kærlighed og spænding.Anna bor og arbejder i udlandet, da hendes tvillingbror Rasmus dør. Han har kastet sig ned fra et tag. På vejen hjem i toget møder hun Samuel, Rasmus’ barndomskammerat og hendes egen ungdomsforelskelse, som hun ikke har set i fireogtyve år, siden han en dag forsvandt uden forklaring.Trods sine forbehold tiltrækkes Anna igen af Samuel, men finder samtidig ud af, at hun er gravid med sin engelske kæreste, Henry, og at hendes NGO-job hænger i en tynd tråd. Alt i hendes liv er på den måde i frit fald, og midt i det hele bebrejder hun sig selv for Rasmus’ død, for hun skulle jo have været der. Hun skulle aldrig have forladt ham, hendes psykisk sårbare tvilling.Midt i sorgen og genforeningen med Samuel begynder de begge at tvivle på selvmordet: Hvorfor købte Rasmus tre liter mælk samme aften, som han tog sit liv? Og hvad er det, han forsøger at fortælle Anna, når hun hører ham i bladenes rislen og træernes susen på familiens savværk?Budbringeren er som Den røde glente (2022) en stand alone.

Gitte Holtze sætter ud på en vandring ad Hærvejen op gennem Jylland. Hun gør det især for at få en timeout fra en alt for hektisk hverdag, men forventer ikke mere end det. For selv om Hærvejen med sine knapt 500 km er den længste vandrerute i Danmark, er det jo bare Danmark.Det viser sig, at Hærvejen er meget mere end det. Gitte fortæller om at gå langsomt gennem lommer af et Danmark, der lever stille og hengemt. Om tankevækkende møder med fremmede. Om glæden ved det enkle liv i en rygsæk. Om tyste nætter alene i en dansk natur meget større, end hun troede. Om en vandretur, der på forunderlig vis altid giver det, Gitte har brug for. Og om hvordan hun skridt for skridt på sin vej nordpå slipper hamsterræset og mærker sig selv mere og mere.Gitte Holtze er erfaren udi lange vandringer og er især kendt for at have gået den over 4.000 kilometer lange Pacific Crest Trail fra Mexico til Canada. Dengang gjorde hun det for at vokse sig ud af et smadret selvværd, og hun vendte hjem med en ny tro på sig selv og på, at vandring er vejen til et helt liv.Hvad Hærvejen gav er en bog om alt det, vandring giver, også selv om man 'bare' går i Danmark.

August er søn af Dagmar og Johannes og vokser op i Aabenraa i 1930’erne.August bliver drillet i skolen og bliver først ladt i fred, da han bliver venner med Herman. Hans familie er meget interesseret i de nye strømninger fra Tyskland og følger Hitlers handlinger tæt, hvilket smitter af på August.Sara vokser op i en jødisk familie i Berlin. Jødeforfølgelsen i Tyskland tager til, og Saras far forbydes at praktisere som læge. Den daglige chikane kulminerer dramatisk på Krystalnatten, hvor familien bliver overfaldet i deres hjem. Det lykkes Sara og hendes forældre at flygte til Danmark, hvor de slår sig ned i Aabenraa.August og Saras veje krydses. De er på én gang hinandens store modsætninger og dog draget af hinanden. Deres møde får August til at indse, hvilken magt Herman og hans familie har haft over ham.Under 2. Verdenskrig spidser situationen til. Jødehadet er også kommet til Sønderjylland, og Sara har brug for hjælp. Men kan hun stole på August, og kan han redde hende?

Få inspiration til at genopdage Danmark og Nordatlanten med denne rigt illustrerede bog i stort format. Med beskrivelser og flotte fotos af storslået natur og en levende kultur viser bogen vej til de vigtigste attraktioner og de største oplevelser. Desuden er bogen, som er i coffee table-format, udstyret med et detaljeret vejatlas.Bogen dækker JYLLAND med Nordjylland, Læsø, Mors, Aalborg, Midtjylland, Viborg, Aarhus, Sydjylland, Esbjerg, Fanø, Ribe, Vejle og Als; FYN OG ØHAVET med Odense, Nyborg, Lyø, Ærø, Tåsinge og Langeland; SJÆLLAND med Roskilde, Helsingør, Frederiksborg Slot; KØBENHAVN med Indre By, Vesterbro, Nørrebro, Østerbro og Frederiksberg; BOGØ, MØN, FALSTERog LOLLAND; BORNHOLM; FÆRØERNE og GRØNLAND.Turen går til har eksisteret siden 1952 er blandt verden hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Bøgerne skrives af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til destinationerne.

Gå på opdagelse eller genopdagelse i dit eget land med Turen går til Jylland, en detaljerig guidebog til Danmarks største landsdel, der strækker sig fra Skagen Odde til den dansk-tyske grænse og fra Kattegat til Vesterhavet. Bogen guider til de største oplevelser, heriblandt nationalparker, strande, kulturinstitutioner og restauranter. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort. Bogen dækker NORDJYLLAND med Skagen og omegn, Vendsyssel, Aalborg, Himmerland, Thy og Hanherred samt Mors og Salling; MIDT- OG VESTJYLLAND med Esbjerg, strækningen fra Esbjerg til Thyborøn og Midtjylland; SYD- OG SØNDERJYLLAND med Fanø, Ribe, Vadehavet og Tøndermarsken, Lillebælt og Flensborg Fjord, samt Kolding; ØSTJYLLAND med Djursland og Randers, Aarhus, Marselisborgskovene, Søhøjlandet, Aarhus Bugt og Horsens Fjord samt området omkring Vejle Fjord. Turen går til har eksisteret siden 1952 er blandt verden hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Bøgerne skrives af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til destinationerne.

Den 23. august 1812 blev en skelsættende dag i den unge soldat Christen Pedersen Lørslev liv, da han forarmet og stærkt beruset foretog en handling, der gjorde ham til kriminel.Denne bog beskriver de vilkår og hændelser i CPL’s liv, der førte frem til denne impulsive handling og følger ham i det videre liv, som afspejler de store omkostninger hans forseelse affødte, idet han senere to gange idømmes en toårs straf som tugthusfange.CPL’s fortælling tjener som billede på et forarmet og udsigtsløst liv, som det kunne se ud på samfundets bund i Danmark i første halvdel af 1800-tallet, og i fortællingen inddrages de vilkår og konsekvenser som CPL’s nære familie hvirvles ind i.Fra bogens fortælling om det levede liv på historiens skyggeside, trækkes der linjer op til de samfundsmæssige begivenheder og institutioner i 1800-tallets begyndelse som dannede rammen for de begivenheder, der udspiller sig.Bogen er bygget op, så hvert andet kapitel fortæller om Christens liv, og hvert andet kapitel perspektiverer hans liv i for-hold til de samfundsmæssige forhold og den politiske historie.Bogens beskrivelser af Christens liv og samfundsforholdene bygger på et udførligt kildemateriale, som bl.a. omfatter; amtsjournaler, fattigprotokoller, politi- og justitsprotokoller, lægdsruller, skifteprotokoller og naturligvis kirkebøger og folketællinger.

Fortællingen om Kurt Skov er en historie om lysten til at rejse, udvikle og tale med folk. Om at lave forretninger og ikke mindst om hele tiden at se nye muligheder.Man siger, at de klassiske karaktertræk hos den succesfulde iværksætter er evnen til at få nye idéer og viljen til at føre dem ud i livet – og modet til at løbe en risiko. De træk er nærmest en beskrivelse af Kurt Skov, der i 1972 – for 50 år siden – startede den verdensomspændende virksomhed Blue Water Shipping i Esbjerg.Det lå ikke i kortene, at Kurt Skov skulle leve et liv med havne, handler og kontakter i hele verden. Han kom til verden som den yngste af fire søskende i den lille vestjyske by Sig, hvor han voksede op som en sportsglad dreng.I bogen følger vi Kurt Skov fra barndommen, til han som helt ung bliver en del af shippingmiljøet. Vi hører om, hvordan hans særlige evner til at opbygge relationer og hans lyst til at tage ud i verden viser sig at være den helt rigtige cocktail i forhold til at opbygge et firma med transport og logistik som omdrejningspunkt.Kurt Skov har aldrig været bleg for at pakke kufferten og rejse til et nyt sted, når han øjnede muligheden for en god forretning, og bogen tager os med på hans mange vilde eventyr til Iran, Rusland, Kina og Dubai og Grønland – for bare at nævne nogle stykker. Vi hører om både succeser og fiaskoer, og det hele giver en fornemmelse af, at jo vanskeligere en opgave er at udføre, jo mere interessant er den for Kurt Skov, om det så kræver bygning af kæmpe kølelagre eller et helt særligt fartøj til for første gang i verden at tranportere en olieborerig ad russiske flodsystemer.

”Jeg kørte på cykel uden cykelhjelm eller cykellygte, når det var mørkt ved fjorden. Jeg så dyr blive født og dø. Naturens gang. Der var ingen grædende aktivister ved stalddøren. Vegetarmad var en by i Rusland. Ingen trøstende mor, hvis jeg faldt og slog mig. Jeg overlevede på trods af alle farerne, uden diagnoser, uden psykologer, uden at ligge samfundet til last. Det, du ikke dør af …”Forfatter Bodil Johanne Jørgensen tager dig tilbage til de eksotiske 1950’ere på landet i Østjylland og i tiden frem.Bogen er en personlig fortælling om en anderledes barndom på Alrø, om familie, hemmeligheder og et lukket øsamfund. Det hele i en tid, hvor samfundets normer og værdier var anderledes, og hvor børn skulle ses men ikke høres.Det er fortællingen om forandringer, angst, mod, styrke, dyr og natur. Og døden og livet på landet på godt og ondt.Om forfatterenBodil Johanne Jørgensen er forfatter, foredragsholder, eventyrer, mindfulnessinstruktør og coach. Hun er oprindelig uddannet revisor og narrativ coach og har drevet egen foredrags- og undervisningsvirksomhed siden 1992.Bodil Johanne er en af de mest berejste kvinder i Danmark. Hun har de seneste 25 år rejst i 116 lande og 16 territorier.

En tilsyneladende uskyldig mand mister livet under en voldsom eksplosion på Nordjyllandsværket – et af Danmarks sidste kulfyrede kraftværker og en kæmpestor udleder af CO2. Hvad der først ligner en ulykke, viser sig hurtigt at være et angreb, da politiet finder fragmenter af en militær kamikazedrone i murbrokkerne. En radikal organisation tager skylden for angrebet. Danmark er ramt af sit første tilfælde af klimaterror.Samme morgen findes en anden mand dræbt i en velhavervilla i det nordlige København. Han er søn af landets kontroversielle klimaminister, og sagen detonerer for alvor mellem efterforskernes hænder, da obduktionen afslører, at den dræbte har haft et heftigt kokainmisbrug – og desuden viser sig at have tætte forbindelser til en hidtil ukendt narkobande.Er der en sammenhæng mellem de to forbrydelser? Juncker og Signe kan først ikke få øje på den, men så gør deres kollegaer en opdagelse, som tilsyneladende vender sagen på hovedet.

Gribende historisk roman om kvinders og mænds liv i byen og på landet i 1880’erne. I 1880’erne var Rubens væverier på Frederiksberg en af Danmarks største arbejdspladser med 500 ansatte. Her arbejder den unge kvinde Nelly. En dag kommer en af de andre unge arbejdersker ud for en frygtelig ulykke, og Nelly må sørge for at Marie kommer fri af maskinen og bliver bragt til hospitalet. Der er ingen hjælp at hente fra de overordnede mænd, tværtimod. Nelly bor i det fattige kvarter i Borgergade. Her møder hun bondesønnen Johannes fra Jylland, som sover hos hende den nat, hun bliver overfaldet. Johannes bliver fængslet og anklaget for overfaldet, men er det virkelig ham, der har gjort det? På Johannes’ fædrene gård i Jylland bor hans søster Anna stadig. Johannes’ tvillingebror skal arve gården, og Johannes skal købe sit eget sted, men han har ingen penge. Storbonden Peder lover ham et lån, hvis Anna vil gifte sig med ham. Da Anna hører, at hendes bror sidder i arresten i København, giver hun fanden i det hele og stikker af for at komme sin bror til undsætning. Gertrud Tinning har skrevet en handlingsmættet historie om vilkårene for kvinder og for mænd på landet og i byen i slutningen af det 19. århundrede.

Jon Harding bliver sammen med Mohana Aya og Jonas Støvring sat på en sag om en seriemorder, der har slået til tre gange og indtil videre dræbt en ældre kvinde og to ægtepar.De ellers hærdede betjente forfærdes over gerningsmandens fremgangsmåde, og meget tyder på, at de fem ofre ikke bliver de eneste fra hans hånd.Opgaven fører Jon til Næstved, hvor han møder den erfarne kriminalbetjent, Niels Møller.De er begge to overbevist om, at der snart vil dukke flere lig op, hvis ikke de får stoppet gerningsmanden, men de kender ikke hans motiver til de bestialske mord.Jon og hans kollegaer kæmper mod tiden, men hvordan kan de stoppe en morder, som ingen ved, hvem er?”Jeg passer på dig” er niende bind i Hængedynd-serien.

Jon Harding bliver kaldt til Holbæk, da et brutalt røveri mod en pengetransport er endt med, at chaufføren af transporten er blevet likvideret.Vagten er forsvundet, og meget peger på, at han var med til at udføre røveriet.Jon, Fabian og deres nye kollega, Aya, bliver yderligere udfordret, da endnu en mand fra transportfirmaet meldes savnet, og en ung kvinde frygtes kidnappet.Da Forsvarets Efterretningstjeneste vil overtage sagen, må Jon og hans kollegaer kæmpe imod, og Jon må gøre sig helt klart, hvor meget han er villig til at ofre for at opklare sagen.Midt i det kaos, der omgiver Jon, kan han pludselig ikke komme i kontakt med sin makker – landbetjent Viggo Brodersen.”I sønnens navn” er ottende bind i Hængedynd-serien.

Jon Harding nyder sin stille og trygge tilværelse i Gæringe, da han bliver kaldt til Kalundborg for at være en del af en drabsefterforskning. En læge er blevet myrdet på meget bestialsk vis i sit eget hjem og efterladt et organ fattigere. Jon bliver sat til at arbejde tæt sammen med Kalundborgs nyest ankomne efterforsker, Jonas Støvring, samt Fabian og Vistige.Da det viser sig, at mordet har noget til fælles med et fingeret selvmord på en forsikringsagent, begynder en frygtelig mistanke at brede sig i efterforskningsgruppen – en mistanke, som viser sig at være korrekt. I løbet af få dage finder Jon og hans kollegaer flere døde personer.Alle er de myrdet på en gruopvækkende måde og efterladt for at efterforskerne skal finde dem. Jon bliver sat på prøve, da det viser sig, at gerningsmanden har en særlig interesse for – Jon Harding.

Da man finder et lig af en ældre mand, ved politiet med det samme, at der er en seriemorder på spil. Morderen har allerede slået til to gange tidligere efter et bestemt mønster, og der er intet, der tyder på, at han har planer om at stoppe. Jon Harding bliver sendt til Nordjylland for at hjælpe den gruppe, der står for opklaringen. Sporene fører Jon tilbage til børnehjemmet Galstrupsminde, hvor forstanderinden blev fundet død under mystiske omstændigheder tilbage i 1967. Nu bliver andre af hjemmets tidligere beboere fundet dræbt, og Jon må forsøge at forstå, hvad det er, fortiden gemmer. Da morderen pludselig bryder sit mønster, går det op for Jon og hans nye kolleger, at de har travlt, hvis de skal forhindre morderen i at fuldbyrde sin plan. Meget travlt.

Som en slags dansk Atlantis fortælles om en bebyggelse, som under dramatiske omstændigheder er forsvundet i havets dyb.Der er i dag intet spor efter et lille samfund bestående af 14 husstande, hvor en række familier i perioden fra ca. 1870 til ca. 1940 skabte et dagligliv i lyst og nød under særdeles nøjsomme betingelser.Mens overklassen, borgerskabet og kultureliten trivedes i de større byer, var der mennesker, der levede under ganske anderledes betingelser. Hvor den daglige overlevelse var det centrale spørgsmål.Bogen fortæller om en livsform langt fra myndigheder og eksperters kontrolområder i det yderste Vestjylland.Social ulighed er ikke et nyt fænomen. Også dengang var der strid om kønsrollerne. Nutidens voldsomme diskussioner om vores sundhedssystem, skole- og postvæsen bliver sat i relief.Selv om vi er nær samfundets bund, giver bogen en indsigt i, hvordan livet også under sådanne omstændigheder kan udfolde sig muntert og fornøjeligt.Nu er det hele væk. Hvordan gik det til, og kan vi lære noget af det, der skete?Svarene blæser i vinden, mens havet buldrer mod kysten.Om forfatterenAnders Bune er pensioneret lærer, autodidakt maler, amatørmusiker, foredragsholder, debattør og foreningsmand. Udgav i 2014 bogen Fjaltringhistorier.

Der er ikke før skrevet om de danske sysselledere i Danmarks National Socialistiske Arbejder-Parti, DNSAP, i et samlet værk. Bogen giver også et sammenhængende indblik i partiorganisationen DNSAP og disse personers fællesmøde i historien. Hvordan var hverdagen for dem før, under og efter 2. verdenskrig? Hvem var de, og hvad fik disse mænd til at gå ind i DNSAP? Var de politiske idealister, opportunister eller blot aktører, der spillede den rolle, der var dem tildelt af situationen og de begivenheder, hele Europa, ja, hele verden, var kastet ud i. Det er det, denne bog vil forsøge at give et svar på ved hjælp af en omfattende gennemgang af ellers utilgængeligt arkivmateriale. I dette bind fortælles om de 42 sysselledere i Jylland og på Fyn. I bind 2 følger de sidste 33 fra Sjælland og Bornholm. Uddrag af bogen Syssellederens hovedopgave blev indgående beskrevet i DNSAP’s Organisationsplan fra 1936: ”… han har det fulde ansvar overfor partiføreren for organisationens ydre og indre trivsel indenfor sysselet. Han træffer den politiske afgørelse efter partiets program i alle spørgsmål, hvis rækkevidde ikke overskrider sysselets grænser … Syssellederen skal hver måned give partiføreren en indberetning om arbejdet indenfor syslet.” Han skulle også holder stabslederen for partiorganisationen (Th. Larsen) og landslederen for partiorganisationen (Philip Hoffmann-Madsen) underrettet om sit arbejde. Det er muligt, at det er blevet overholdt, men ikke alle rapporter findes i dag i arkiverne. I forbindelse med den første udnævnelse i januar 1936 skrev Frits Clausen på samme tid i DNSAP’s Månedsbreve, at de udpegede sysselledere kun skulle sidde på posten til udgangen af 1936. Men udskiftningerne kom helt af sig selv. Det skulle snart vise sig, at Clausen ingen grund havde til at bekymre sig om, at en sysselleder skulle blive gammel på sin post. Nogle sysler havde flere magtkampe end andre. Fyn og Storkøbenhavns syssel var helt klart i toppen, når det gælder magtkampe og udskiftninger. I alt nåede 75 personer igennem perioden fra 1936 til 1945 at kunne kalde sig sysselleder. Om forfatteren Henrik Asferg (f. 1967) er uddannet cand.mag. i historie og informationsforvaltning i 2018.