Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Karl Marx

Her finder du spændende bøger om Karl Marx. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Bent Jensen
    242,95 kr.

    "Kommunismen – før og nu" tager udgangspunkt i de tanker om et idealsamfund baseret på lighed, fællesskab og retfærdighed, som mennesker har gjort sig gennem tiden.I bogen beskrives virkeliggørelsen af de russiske bolsjevikkers utopi med udgangspunkt i Karl Marx’ ideologi, den realiserede kommunisme, den omfattende terror og de forfærdelige menneskelige og kulturelle omkostninger. Kommunismen behandles fra 1917 og frem til dens sammenbrud i Rusland og Østeuropa. Også kommunismen i Kina, Cuba og Nordkorea omtales.Kommunismen i Danmark behandles særskilt. Kommunismen viste sig at være en blindgyde.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

  • af Ronan de Calan
    86,95 kr.

    Karl Marx’ genfærd er en billedbog om en af vor tids mest indflydelsesrige skikkelser. I bogen følger vi Karl Marx’ genfærd gennem hans søgen på en lykkelig slutning på klassekampen.Om serienKarl Marx’ genfærd er den første danske oversættelse i en serie på 15 illustrerede filosofibøger for alle mellem 9 og 99 om de mest betydningsfulde tænkere gennem tiden. De øvrige bind tæller blandt andet Kant, Descartes og Einstein. Karl Marx’ genfærd er også velegnet til undervisning i for eksempel dansk, historie og samfundsfag. Bogen kan blandt andet bruges som temamateriale om en af de væsentligste tænkere i vor tid eller som en alternativ indføring i teori om arbejde, værdi og marked.

  • af Peter Kemp
    45,95 - 199,95 kr.

    I ”Nyt lys over Marx” giver Peter Kemp, der har beskæftiget sig med marxismen som filosofi og ideologi, den moderne, filosofiinteresserede læser kontant viden om Karl Marx selv og hans forudsætninger. Bogen indledes med en nøgtern introduktion til Marx som filosof, oprører og kritiker. Derefter gives en fremstilling af forskellige nutidige forskeres strid om forståelsen af Marx. Peter Kemp bidrager selv til Marxforskningen med en skildring af forholdet mellem Marx og hans læremester Hegel. Denne skildring er fuld af overraskelser. Marx bliver grundigt afmytologiseret, og den sande marxisme viser sig som en radikal kriseanalyse, der ikke er i modstrid med den ægte humanisme.Bogens sidste kapitler behandler Michel de Certeaus historiefilosofi og det ondes problem ud fra Marx, Nietzsche og Freud. I et tillæg bringes et uddrag på dansk af de Hegel-forelæsninger, der kaster et revolutionerende nyt lys over Marx.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

  • - -utopi og realitet
    af Hans Erik Avlund Frandsen, Bertel Nygaard, Morten Thing, mfl.
    207,95 kr.

    Bogen tager udgangspunkt i de parisiske arbejdere og småborgeres oprettelse af det revolutionære folkestyre, Pariserkommunen, i 1871. I sin 72 dage korte levetid vedtoges en række reformer, der i samtiden fremstod nye og radikale. Bl.a. adskillelse af kirke og stat, gratis skolegang, forbud mod natarbejde og overtagelse af virksomheder, hvis ejere var flygtet. Målet var en føderativ og social republik baseret på nærdemokratisk kommunestyre. Men det endte i et blodigt nederlag, hvor 20-30.000 kommunarder mistede livet i kampen med regeringshæren og de efterfølgende massehenrettelser.Bogen er en antologi, hvis bidragydere har hver deres fokus. Bertel Nygaard undersøger f.eks. Kommunens karakter og dens efterliv i vor historieforståelse. Efterfølgende kan man læse kommunens program og dens forskellige dekreter.Med forord af Morten Thing gengives Karl Marx' samtidige artikel Borgerkrigen i Frankrig. I forlængelse heraf analyserer han de forskellige udkast til denne tekst.Hans Erik Avlund Frandsen undersøger og sammenligner Bertolt Brechts og Nordahl Griegs teaterstykker om Pariserkommunen. Og vurderer hvad de kan sige eller lære os i dagens samfund. I dansk perspektiv ser Kenn Schoop på samtidige holdninger til Kommunen. Udover diverse aviser møder man bl.a. Georg Brandes og socialisten Louis Pio samt Wilhelm Dinesen, som var førstehåndsvidne. Afsluttende er hele bladet Arbejderkunst fra 1932 genoptrykt. Her fortælles Pariserkommunens udvikling med samtidige tegninger og træsnit og hertil korte tekster.

  • - materialistisk historieteori under postmodernismens hegomoni
    af Reinout Bosch
    347,95 kr.

    Historisk materialisme har i perioder spillet en afgørende rolle for den historieforståelse, der ikke kun sætter det som sin opgave at forklare historiens delelementer, men også leder efter forklaringer på dens sammenhænge, konflikter og drivkræfter. Centralt i denne historieteori står mennesket som et samfundsskabt og samfundsforandrende subjekt, der ikke kun er historiens skaber, men også dens formidler og fortolker. Præget af oplevelser under skiftende forhold forandres også menneskenes egne opfattelser af sig selv og den verden, de bebor.Hvis det er tilfældet, kan vi så tro på fortidens opfattelser? Og vores egne? Gennem disse spørgsmål har teorien givet næring til postmodernismen, der i dag er med til at relativisere samfundsdebattens forhold ikke kun til fortidens problemer, men også til nutidens.Cand.mag. i historie Reinout Bosch argumenterer i bogen for, at vi – stillet over for denne udfordring – må lade nutidens problemer være vejledende for, hvilke spørgsmål vi stiller til fortiden. Skal vi forstå fortiden – og lære af den – behøver vi samtidig en metode, der formår at kunne konceptualisere historien. Bogen giver en indføring i den historisk materialistiske teori og dens begreber, ikke som levn fra fortiden, men som en aktiv modspiller til det herskende postmoderne hegemoni.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.