Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Klassisk fiktion

Her finder du spændende bøger om Klassisk fiktion. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Rud Lange
    63,94 - 280,95 kr.

    ”Hun hed Marie og var fattighuslem.For nogle år siden, da der endnu var en smule stads ved hende, havde hun været glædespige. Hun havde engang været meget attrået, men efterhånden som hun blev ældre og tabte sig, gled hun ned ad i glædesgadernes rangforordning, og da til sidst selv den tarveligst vante mand rynkede på næsen af hende, blev hun smidt på fattiggården.”Marie ser tilbage på de få lyse øjeblikke, hun har oplevet i sit sørgelige liv – dengang det alligevel ikke var så skidt, som det sidenhen er endt. Mellem det hårde og det rå glimter der små juveler af poesi og ømhed, mens Marie tager os med på rejse i sin erindring.”Drømme” udkom første gang i 1910.Rud Lange (1884-1918) var en dansk journalist og forfatter, der udgav en lang række romaner i løbet af sit korte liv. Han opnåede ikke stor popularitet i sin samtid, hvor folk mente, at hans romaner var alt for optagede af det sygelige sind og af afvigende karakterer. Rud Lange begik selvmord i 1918, fire år efter hans sidste roman var udkommet.

  • af Olga Eggers
    207,95 kr.

    "Charlott kikkede fornærmet op og standsede. Hendes musikalske begreb gik ikke uden for dansen, og hendes opfinder ænsede hende ikke mere. Hans øjne havde fået samme glans som vennens.Henne på forhøjningen under det skrå vindue stod den fremmede fru Anita. Hun var kommet til Paris aftenen i forvejen og var i dag, efter en times bekendtskab, hjemmevant mellem alle disse bundfremmede mennesker."Charlott er vant til at være omdrejningspunkt for festerne i det parisiske atelier, hvor kunstnere og musikere mødes for at danse, snakke og nyde livet. En dag er det hele imidlertid anderledes. En dansk maler har taget sin kone, Anita, med, og noget ved hende tiltrækker alle mændenes opmærksomhed. Men hvad vil de med hende, når nu hun er gift? Skal Charlott se hende som en rivalinde? Charlott finder efterhånden ud af, at fru Anitas ægteskab ikke er af den traditionelle slags."Moderne ægteskab" fortæller om kunstnere og andre bohemer i Paris omkring århundredeskiftet. Bogen udkom første gang i 1904.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

  • af Thit Jensen
    267,95 kr.

    I form af en erindringsbog beretter Thit Jensen især om spiritismens store indflydelse på sit liv og sin livsopfattelse. Blandt andet beskriver hun, hvordan karakterne fra de mange populære historiske romaner er baseret på spiritistiske kontakter med de personer, som hun portrætterer. Det spirituelle har gennem hele forfatterskabet været et gennemgående tema hos Thit Jensen, og erindringerne giver et utroligt interessant indblik i, hvilke tanker der ligger bag denne store interesse. I erindringerne sætter Thit Jensen også fokus på en anden og mindst ligeså interessant side af forfatterskabet, nemlig kvindekampen, hvor hun stadig står som et tidligt fyrtårn. Blandt andet fortæller hun om sin kamp for seksuel oplysning og prævention – på den tid meget kontroversielle emner! Erindringerne er altså et godt sted at starte, hvis man vil have et indblik i et af Danmarks store kvindelige forfatterskaber, og de temaer som hun beskæftigede sig med. "Hvis man har råbt op så højt og så længe som Thit Jensen gjorde det i mere end halvdelen af det forhenværende århundrede, så vil man uvægerligt kunne høres langt ind i det næste" – Ebbe Mørk, Politikenidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlThit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.