Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Kønsforskning

Her finder du spændende bøger om Kønsforskning. Nedenfor er et flot udvalg af over 8 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - videnskab eller varm luft
    af Kåre Fog
    198,95 kr.

    Bogens emne er en kritik af de sociale og humane videnskaber, som de bedrives på danske universiteter og i udlandet. I disse videnskaber udføres der en hel del god og lødig forskning; men der foregår også meget der er så svagt funderet, at det ikke fortjener betegnelsen videnskab. En meget stor del af alt hvad der publiceres inden for de sociale og humane videnskaber, er baseret på tankesæt der går under betegnelser som postmodernisme, poststrukturalisme og socialkonstruktionisme. Vurderet ud fra hvilke værker der citeres oftest på verdensplan, gælder det for lidt over halvdelen af al `forskning´ på feltet, lige som danske forskere på feltet baserer sig mere på disse tankesæt end på noget andet. Men ved en kritisk gennemlæsning af de vigtigste værker inden for socialkonstruktionisme, videnssociologi, kønsforskning m.m. kan man konstatere, at der simpelt hen ikke er nogen evidens for de påstande, der fremsættes i disse bøger. Det har snarere karakter af varm luft eller en gang Kejserens nye Klæder. Man må undre sig over, hvorfor forskere på feltet ikke udøver intern kritik og punkterer de mest oppustede påstande. Men da det ikke sker, er der et stort udækket behov for at andre, der ser på feltet udefra, kommer med den nødvendige kritik – sådan som det sker i denne bog. Bogen omtaler hvad der er de særlige formål med humaniora og kritiserer mangelen på kriterier for hvornår en tese er sand. Flere kapitler handler om kønsforskning. De sidste kapitler i bogen handler bl.a. om Linda Koldau-sagen og Lomborg-sagen – specielt om den forskellige holdning blandt naturvidenskabsfolk og folk på de human-sociale videnskaber til Lomborg. Bogen har ikke nogen veldefineret målgruppe, men sigter dog især på at udvikle mere kritisk sans hos folk der studerer eller arbejder med humaniora. Naturvidenskabsfolk og andre som kommer i konflikt med humanisters verdensopfattelse, kan også have nytte af at læse den.

  • - Det danske ligestillingspolitiske regime
    af Anette Borchorst & Drude Dahlerup
    397,95 kr.

    Målet om ligestilling mellem kønnene har længe været indlejret i den nationale fortælling om dansk demokrati og velfærd, ja ligestilling er ligefrem medtaget i den danske kanon. Der har været stolthed over at være foregangsland sammen med de øvrige nordiske lande. I de seneste årtier er Danmark imidlertid faldet ned ad på de internationale indekser over ligestilling.Er vi overhovedet enige om, hvad ligestilling indebærer? Hvordan forklares eksisterende uligheder mellem kønnene, og hvilke ligestillingspolitiske instrumenter kan accepteres – om nogen overhovedet – på vej mod reel ligestilling mellem kønnene?Bogen giver et substantielt bidrag til forståelsen af det danske ligestillingspolitiske regime gennem analyser af konflikt og konsensus om ligestilling i dansk politik siden 1970. I en ny model om ’de tre spor’ viser bogen, hvordan ligestillingspolitikken er blevet besluttet skiftevis af Folketinget via lovgivning, af arbejdsmarkedets parter i overenskomsterne og af domstolene. I egne surveys undersøges holdninger til ligestilling og ligestillingspolitik både i Folketinget og i den danske befolkning i sammenligning med den svenske og norske. Ud fra forfatternes indgående kendskab til emnet afdækker bogen en række paradokser i dansk ligestillingspolitik.Bogen er redigeret af Anette Borchorst, professor på Aalborg Universitet og Drude Dahlerup, professor emerita ved Stockholms Universitet og gæsteprofessor på RUC.

  • af Lise Lotte Hansen
    388,95 kr.

    Køn og feminisme er igen blevet centrale temaer i samfundsdebatten, og der opstår kønspolitiske ak­tioner og organiseringer på mange platforme og med mange forskellige dagsordener. I denne bog præsenterer en række forskere tilknyttet Center for Køn, Magt og Mangfoldighed (CKMM) på Roskilde Universitet deres nyeste forskning.Forfatterne til Køn, magt og mangfoldighed udlægger en række perspektiver på forholdet mellem køn og klasse, på ældreomsorg, social dumping, homoseksualitet blandt nydanskere, ungt faderskab, offermentalitet og møder med feministiske tanker fra det globale syd – alt sammen resultater af samarbejde inden for det samme forskningsfelt. I sin helhed viser antologien, at kønsforskningen anno 2019 rummer en bred vifte af perspektiver på det samfund, vi lever i, og at det netop er dens berettigelse, at den kan rumme alle disse perspektiver. Også uden at miste sit fokus. Forfatterne er: Lise Lotte Hansen, Signe Arnfred, Line Skovgaard Juhl, Christina Hee Pedersen, Christel Stormhøj, Iben Charlotte Aamann, Rikke Andreassen, Anna Maria Collin Hansen, Cecilie Aaby, Christina Dalsgaard Clausen, Lene Bull Christiansen, Hanne Marlene Dahl, Mette Marie Stæhr Harder, Yvonne Mørck, Kenneth Reinicke, Rashmi Singla og Christina Naike Runciman.

  • - 75 logiske karaktertræk i kvinder og mænd
    af Jan Isaksen
    187,95 - 231,95 kr.

    Kvinder bygger ikke katedraler afviser hverken moderne kønsforsknings landvindinger eller samtidens kønspolitiske ambitioner, men bogen går bag om begge dele: Forfatteren udfordrer den ofte forskellige videnskabelige problemfortolkning og de konfliktende holdningsbaserede samfundsopfattelser til fremtidens kønnede eller ukønnede samfundsorden alene med udgangspunkt i dén jordnære tilgang til kønsdebatten, at:Der er adskillige fundamentale og helt logiske grunde til, at vi fødes ind i forskellige køn.Det er grunde, der har deres forankring i kønnenes vidt forskellige evolutionære disponering og dermed bliver definerende for kvinders og mænds komplementære kompetencer; meget forskellige adfærd og i sidste instans for, at vi indtager naturlige og forskellige kønsroller: Kønnene har lige muligheder, men kønnene er ikke ligestillede.Kvinder bygger ikke katedraler er én mands ikke-videnskabelige partsindlæg til kønsdebatten, der stiller spørgsmålet: ’Hvorfor har vi (to) køn?’ og som besvarer spørgsmålet gennem 75 begrundede karakteristika, der adskiller kvinder og mænd, alene med udgangspunkt i evolutionær logik.

  • af Nanna Damsholt
    347,95 kr.

    Kvindehistoriker Nanna Damsholt undersøger i sin disputats "Kvindebilledet i dansk højmiddelalder" fra 1985 kvindesynet i Danmark omkring år 1200 på baggrund af, hvorledes kvinder fremstilles i litterære tekster på latin udgivet i Danmark på den tid. Hun fokuserer blandt andet på, hvilke rammer det patriarkalske samfund satte for kvinders liv, ideologisk, socialt og kulturelt, men hun kaster desuden lys over kvinders hverdag i perioden. Damsholt arbejder ud fra teorien om, at kvinders undertrykkelse i høj grad er historisk betinget og dermed foranderlig. I indledningen til disputatsen udtrykker Damsholt sit ønske om, at bogen måtte få betydning for kvindebevægelsen ved at bidrage til en forståelse af sammenhængen mellem kvinders nutidige vilkår og forhold i fortiden, hvilket vakte stor opsigt og fik de mandlige opponenter op af stolene. Bogen er et interessant stykke kvindelitteratur og et kulturhistorisk værk.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNanna Damsholt (f. 1935), dansk historiker, har været en central person i opbygningen af et dansk kvindehistorisk forskningsmiljø. I perioden 1985-2004 var hun ansat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning på Københavns Universitet. Hendes disputats "Kvindebilledet i dansk højmiddelalder" fra 1985, der må betegnes som et pionerarbejde, er det første større bidrag til udforskningen af periodens danske kvindehistorie. Den er endnu i dag et vigtigt bidrag til kvinde- og kønsforskningen i Danmark. Nanna Damsholt var den første danske præsident i International Federation for Women’s History, og hun er internationalt anerkendt og biograferet i leksikonet over kreative kvinder, Le Dictionaire des femmes creatrices en Europe.

  • af Inger Wiene
    227,95 kr.

    Kvindelige håndværkere har aldrig fyldt nær så meget som mænd på det danske arbejdsmarked. Alligevel har de altid været der, selv dengang i 1700-tallet, hvor det kunne være nødvendigt at forklæde sig som mand for at få lov at arbejde som håndværker og blive anerkendt for sit arbejde. Gennem skriftlige beretninger og selvbiografier om kvindelige håndværkere fortæller Inger Wiene historien om kvindelige håndværkeres vilkår fra slutningen af 1700-tallet til 1991, hvor bogen udkom første gang. Bogen indeholder også interviews med kvindelige håndværkere, der har været vidne til den forandring, der skete i løbet af 1900-tallet, hvor kvinder i stigende grad kom ud på arbejdsmarkedet og blev mere normale i håndværksfaget.Inger Wiene er dansk etnolog og museumsinspektør på Københavns Museum. Hun er uddannet magister i europæisk etnologi og står bag en lang række forskningsartikler og bøger om blandt andet kvinders vilkår i det danske samfund igennem det 19. og 20. århundrede.

  • af Bente Rosenbeck
    267,95 kr.

    I "Kroppens politik. Om køn, kultur og videnskab" fra 1992 diskuterer kønsforsker Bente Rosenbeck, hvordan begrebet kvindelighed er blevet opfundet og udviklet af videnskaben, som har tillagt kvinder en række karaktertræk, der har taget form af begrænsninger og konformitet for dem. Bogen er en efterfølger til "Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980" fra 1987, der tog fat i mange af de samme problemstillinger, men som ikke medtog det teoretiske grundlag, forståelsesdimensionen og den metodiske diskussion, som i "Kroppens politik" er med til at understrege og uddybe forfatterens pointer fra første bog.Bente Rosenbeck (f. 1948) er dansk forfatter og professor emeritus inden for kønsstudier ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet i historie og filosofi og har skrevet en lang række bøger og artikler om blandt andet køn og kvinders vilkår gennem historien. Rosenbeck var medlem af KVINFO’s bestyrelse i perioden 2006-2009.

  • - - Et antropologisk perspektiv
    af Rasmus Severinsen
    157,95 kr.

    Projekt Mangfoldighed – ”Jeg gør det samme bare på en lidt anden måde” foregår i en integreret institution med børnehave og vuggestue, som i tre måneder i efteråret 2015 blev rammen for mit feltarbejde og forskningsfelt. Et af de helt store mål med projektet er da også, at skabe mere lige vilkår for drenge og piger, og derved modarbejde tanken om den feminiserede børnehave.Men er det så enkelt? Debatten og konklusionen om den feminiserende børnehave rejser således flere spørgsmål om, hvorvidt drengenes mistrivsel alene kan tilskrives den pædagogiske praksis? Om børnehaven kun er indrettet til pigernes fordel? Og hvor stor en betydning samfundets indretning uden for børnehaven har for de forhandlinger der finder sted inde i børnehaven? Flere fagfolk og forskere har stillet sig kritisk og uforstående over for den kønsblindhed som ses i den pædagogiske praksis. Men hvad sker der for den pædagogiske praksis og børnenes udfoldelsesmuligheder, når et dagtilbud som den i Skanderborg kommune aktivt går ind og arbejder med børns køn. Dette har været min inspiration til et tre måneders feltarbejde og som er hele grundlaget for denne bog.Bogen kan læses af alle som ønsker at blive klogere

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.