Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Kønsidentitet

Her finder du spændende bøger om Kønsidentitet. Nedenfor er et flot udvalg af over 18 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Nina Lildal-Schrøder
    172,95 - 208,95 kr.

    Hvad er LGBT+ og det seksuelle alfabet? Hvad er forskellen på seksuel orientering og kønsidentitet? Og hvordan kan man forstå og definere køn på en måde, der også rummer de mennesker, der ser sig som noget andet end mand eller kvinde, han eller hun? KORT & GODT OM LGBT+ giver konkret viden om LGBT+, hvad de enkelte bogstaver står for,og hvor mangfoldigt køn og køns­forståelse, kønsidentitet og seksuel orientering i virkeligheden er. Du kan også læse om minoritetsstress, regnbuefamilier ogom udfordringer på arbejdspladsen, livet for unge LGBT+-personer og om LGBT+ og religion. Endelig er der gode råd til, hvordan pårørende og fagpersoner bedst kan støtte LGBT+-personer. Bogen henvender sig til alle, der vil vide mere om seksualitetens og kønnenes mangfoldighed. Den er oplysende læsning for pårørende og for alle faggrupper, der arbejder med mennesker. Bogen er også til dem, der er undersøgende i forhold til køn og seksualitet.

  • af Anders Björkelid
    94,95 - 166,95 kr.

    Bjergfruen har ført Sunia og Wulf over havet for at bryde Forbundet, for kun sådan kan Blodet få de underjordiskes hjælp i kampen mod Kulden. Det bliver en lang rejse gennem et fremmed land, hvor intet er, hvad det giver sig ud for, og snart er tvillingerne fanget i en verden, som de hverken forstår eller har kontrol over. Eller har de? Sunia betyder sandhed, og nu må Sunia forsøge at gennemskue, hvad det egentlig vil sige, og om hun vil være vi eller jeg.

  • af Pernille L. Stenby
    104,95 - 166,95 kr.

    Mestenes vågner på Roevel Akademi, en skole for elever med særlige evner i et univers meget lig vores eget … og så alligevel ikke. For på Sydkysten fødes nogle børn med særlige evner, farlige evner, som regeringen ønsker at kontrollere.Mestenes er desorienteret og forvirret, og kroppen er forkert og fremmed. Læseren følger Mestenes’ forsøg på at finde ud af, hvad der foregår, og kampen for at komme tilbage til tågeverdenen og Hans stemme. På sin færd får Mestenes hjælp af den ivrige og akavede Axten. Inkarnation er første bog i Mestenes-serien, en psykologisk YA-fantasy, der behandler emner som den første forelskelse, overgreb, identitet og kønsidentitet samt indeholder LGBTQ-elementer. Pressen skriver: ★★★★★ “Inkarnation” er intet mindre en genial bog, der lige fra første side formår at tryllebinde læseren.” - Trine Andersen, Nerdy Treats ★★★★★ ”Da jeg var færdig med at læse den, sad jeg tilbage med en følelse af, at jeg aldrig har læst noget lignende … det er en meget unik bog, med en meget anderledes fortælling, men jeg kunne virkelig godt lide den.” - Tanja Jensen, Rejsen i Litteraturen ★★★★★ ”Jeg var ret fanget af denne bog. Den er dejlig speciel og der er altså bare et eller andet over historien som tiltaler mig ... Dette er en virkelig vellykket første bog i en virkelig spændende og anderledes serie. I like it!” - Anne-Mette Højbjerg, GiZmoAMH ★★★★ ”Karaktererne er ganske troværdige, og det element der er af LGBTQ er så fint skrevet ind. Det er ikke forceret eller virker malplaceret - faktisk er det vigtigt for hele fortællingen. Det var jeg virkelig vild med!” - Julie Morup, Julie the Book Cat

  • af Anne Sofie Allermann
    226,95 kr.

    ”Det er dejligt at se på. Sammen med den ultrakorte tekst får bogen et yderst æstetisk udtryk” * * * * Gro Vase, Jyllands-Posten ”Fuld af kløgt, humør og hjertevarme” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Steffen Larsen, Politiken ”En klog og dejlig billedbog, der på en letforståelig måde formår at formidle et tabubelagt emne”, Morten Halskov Jensen, Dansk BiblioteksCenter På stranden finder Orla en fin sten, der ligner en pingvin. Orla laver et cirkus i sandet og leger, at pingvinen er cirkusdirektør. Set fra forskellige vinkler viser det sig, at stenen også kan ligne en sæl eller en haj. Det er lidt ligesom med Orla, der set fra forskellige vinkler også kan være et helt andet barn, end man lige antager.En sommervarm billedbog om en strandtur med familien, og om sprog og kønsidentitet, lysende illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard; skrevet af Anne Sofie Allermann, der med historien om Orlas fine sten i 2019 vandt Grundtvigsk Forums børnelitteraturkonkurrence, hvor eneste krav var, at der skulle indgå en LGBT-karakter.

  • af Anders Björkelid
    94,95 - 95,95 kr.

    Sunia og Wulf fra Blodets slægt er med Bjergfruens hjælp blevet klar over, hvad der må gøres inden kulden for alvor fryser alt til is. Sammen må de tænde op for bålet i imperiets tårn for at samle slægten til kamp, men vejen er ikke så ligetil som de kunne håbe på og i mørket lurer galgemændene med intentioner om at afslutte deres rejse endeligt. Ildbærere er 2. del i serien Fortællingen om Blodet.

  • af Anders Björkelid
    94,95 - 98,95 kr.

    Tvillingparret Sunia og Wulf bor i en lille fredelig landsby sammen med deres far der er bonde. En dag stopper freden brat, da en isnende kulde fra nord trænger ind i den lille by og i hjerterne på dens indbyggere. I sneen ses der ulvespor og et løfte om død lurer dybt inde i skovens tætte mørke. For at redde liv og lemmer må tvillingerne flygte og på vejen møder de Bjergfruen der bringer nyt med sig: Sunia og Wulf nedstammer fra et sjældent folk og ikke nok med det, de er også bærere af blodet. Ondvinter er 1. del i serien Fortællingen om Blodet.

  • af Lars Kramhøft & Jam Aden
    227,95 kr.

    ”M-men er du en dreng eller en pige?” ”Måske er jeg ingen af delene. Måske er jeg bare … mig!” En videnskabsmand plaget af sorg skaber et Frankensteins monster, han kalder Stine. Da den ulykkelige videnskabsmand begår selvmord, efterlades Stine helt alene i en verden, hvor ikke alle er venligt stemt over for dem, der er anderledes. Tegneserien ’Frankenstine’ er en young adult gyserkomedie om køn, venskab og sort magi. Om at finde sig selv midt i, og på trods af, alle andres forventninger.

  • af Heidi Sinnet
    230,95 - 336,95 kr.

    Bogen Transformation er en fotobog, der skildrer livet som transperson.En ven, som jeg havde kendt i mange år, kom en dag hen og spurgte mig, om jeg ville fotografere ham som kvinde. Jeg blev lidt overrasket, da jeg ikke kendte til den side af ham, men jeg sagde selvfølgelig ja til fotoopgaven. Det kom bag på mig, hvor lidt jeg vidste omkring det, at være transperson. Jeg fandt det samtidig fascinerende, at se den transformation der var sket, fra mand til kvinde.Min uvidenhed og nysgerrighed gav mig lyst til undersøge emnet nærmere, samt sætte fokus på det - for måske havde mange andre samme uvidenhed og nysgerrighed som mig? Jeg har fotograferet de deltagende i bogen, interviewet dem, og skrevet deres personlige historier. De har oplyst mig og inspireret mig, og jeg håber at jeg med denne bog, kan oplyse og inspirere dig.Som Sara Skaarup skriver i forordet: Må de flotte billeder og personlige beretninger åbne mange øjne og hjerter. Mand, kvinde, lidt af hvert, begge dele eller på skift, måske er det ikke så afgørende. Der er så rigeligt plads til os alle.

  • af Emma Libner
    207,95 kr.

    Dit underliv er med dig overalt. Når du swiper til højre på en cutie på Tinder og får sommerfugle i fissen, når du har menstruationssmerter, når du skal på toilettet, eller når du skal til screening for celleforandringer hos gynækologen …Men det er ikke rigtig noget, vi taler om. Måske fordi underlivet er så godt gemt væk bag blonder og trusseindlæg. Og hvad gør man så, når man føler sig mere liderlig end gennemsnittet? Eller kedelig, fordi man slet ingen lyst har? Hvad sker der lige for, at det nogle gange føles som en fontæne dernede og andre gange som Saharas ørken? Og er man egentlig en dårlig feminist, hvis man faker sine orgasmer? Denne bog er til dig, der også vil beskrive relationen til dit underliv som ”kompliceret”. Med en uidentificerbar usikkerhed lurende lige under trussekanten. Men sådan behøver det ikke at være. Ikke hvis vi blot tør dele vores tanker om lysten, skammen, misforståelserne, længslerne, blodet på lagnerne og den der umiskendelige kløe i bikinilinjen …Emma Libner (f. 1994) er kendt fra Instragram-profilen @kh_underlivet, hvor hun sammen med sine 17.000 følgere snakker åbent og (k)ærligt om underlivet. Emma er uddannet journalist samt cand.mag. i kultur og formidling.

  • af Marianne Iben Hansen
    235,95 kr.

    Forvirring, sorg, accept – og familiekærlighed ... uanset køn Du findes er en bog om transkønnethed, henvendt til unge og voksne, især til de nære relationer, som må finde vej i en ny virkelighed og justere deres forestillinger om identitet.Billedkunstner Hanne Matthiesen har skabt illustrationerne med udgangspunkt i egne forælder-erfaringer, og forfatter Marianne Iben Hansen skriver i et poetisk-søgende sprog om den erkendelsesproces, der kort kan opsummeres i titlen, Du findes. Mens man læser tekst og billeder, toner det egentlige "du" langsomt frem – for sig selv, for sine forældre og for læseren.

  • af Luka Holmegaard
    55,95 kr.

    "Gutkind Essays" er en serie, hvor forlagets forfattere skriver om emner, der optager dem litterært, politisk og menneskeligt. I "At være eller at blive (det er spørgsmålet)" skriver Luka Holmegaard om fiktionen som problem og overlevelsesstrategi, med udgangspunkt i læsninger af den europæiske baroks teater og samtidslitteratur af kønsdiverse forfattere.Om forfatteren: Luka Holmegaard (f. 1990) debuterede i 2015 med romanen "EMMA EMMA", som blev efterfulgt af den anmelderroste "Graceland" (2017). I 2020 udkom hybridværket "LOOK", der blev nomineret til Politikens Litteraturpris.

  • af Frank Rudolf Jacobsen & Mads-Holger Bang Jacobsen
    296,95 kr.

    Log på praxisOnline med dit UNI-login, og få et gratis lærereksemplar. Den digitale udgave af denne titel indgår i fagpakken til Biologi.Mit køn er en temabog til biologi om køn, kønsdifferentiering og kønsidentitet.Del I undersøger køn og formering. Udgangspunktet er evolutionsteorien, og eksempler fra både dyre- og planteriget viser, hvor mangfoldigt naturen har udviklet sig med det formål at sikre genetisk variation i en population.I del II er mennesket i centrum. Her er emnerne kønsdifferentiering, genetik og de anomalier, der kan opstå under celledeling. Der er også fokus på kønsidentitet og på, hvordan den biologiske krop kan ændres med hormoner og operation, hvis en person oplever kønsdysfori i en grad, så behandling er tilrådelig.Del III stiller spørgsmål om, hvor vores viden om genetik og tekniske kunnen kan bringe os hen. Giver CRISPR mulighed for at udskifte de ekstra kromosomer, som resulterer i anomalier? Og hvis en person ønsker at skifte køn, kan hans eller hendes egne stamceller så bruges til at dyrke de nødvendige kønsorganer?Mit køn ser på køn med et åbent og nysgerrigt blik. Bogen indeholder opgaver, der lægger op til gruppearbejde og diskussioner i klassen, og undervejs i læsningen er der indlagt tænkepauser, hvor eleverne kan overveje fx etiske, psykologiske og kulturelle problemstillinger.Mit køn kan anvendes i biologi og bioteknologi på alle niveauer på htx og stx samt i NF på hf. Desuden indeholder bogen oplæg til faglige samspil med blandt andet dansk, samfundsfag, historie og psykologi. Den kan også bruges i forbindelse med SOP, SRO, SRP og på hf SSO og EP.Bogen udkommer også som ebog+.

  • af Anne-Kirsten Brønserud
    252,95 kr.

    At leve er ikke nok er en skildring af fire unge mennesker, som i perioden 1973-1979 forsøger at finde deres vej i livet. Den 11-årige Henner er gladest, når han kan snige sig til at tage sin søsters kjole på. Denne skamfulde hemmelighed gør ham til enspænder. Hvordan klarer han et liv uden håb om nogensinde at kunne udleve sine inderste længsler? Storesøsteren Mie fortrænger med skiftende held den sensommerdag for et år siden, hvor hun passivt så til, at Henners plageånd druknede. Hvilken indflydelse får Mies følelse af skyld på hendes livsvalg? Deres 18-årige søster, Anne-Mette, kommer sammen med Bjarne. Hendes ønske om et åbent parforhold og hans tiltagende alkoholforbrug skaber jalousi og skænderier. De er fælles om politiske visioner, men kan kærligheden overleve de personlige uoverensstemmelser? Romanen er den selvstændige efterfølger til Når svalerne flyver højt. Om forfatterenAnne-Kirsten Brønserud er født i 1955 på Fyn. Hun er fransk og engelsk korrespondent og cand.phil. i Nordisk Sprog og Litteratur, lærer i Dansk som Andetsprog samt forfatter til ”Rundt om sklerose” og ”Når svalerne flyver højt”.

  • af Christer Bøgh Andersen
    162,95 kr.

    Det er en solrig morgen i juni måned, 1990, og den 15-årige Jannick nyder freden i hjemmet. Det har været en stille sommer indtil videre. Lillebroren Nis har været optaget af at tage billeder og sætte dem ind i mapper, og moren har læst bøger og solgt nogle af de gamle møbler i huset. Nu er det dagen, hvor storesøster Karen kommer hjem fra ét års ophold i Paris. Hun har en ny veninde med, og det bliver enden på freden …”Sangen, vi ikke kendte”, er et nedslag i en families liv, som de alle bagefter vil huske. Det er en historie om familieliv, relationer og forelskelse – og de helt umærkelige skift i forholdet mellem mennesker.“En fintfølende og troværdig skildring af dansk provinsidyl og teenageliv på tærsklen til voksenlivet, med barndommen på den ene side og ungdommen med sin begyndende seksualitet på den anden. Fuld af subtilt, men præcist observeret liv.”Lars Kramhøft, ”Noget frygteligt er altid lige ved at ske”

  • af Selja Ahava
    188,95 - 249,95 kr.

    ”I virkeligheden har jeg altid villet være en kvinde.” Sætningen der forandrede alt, sagt af en mand til sin hustru efter ti års ægteskab. Sætningen der sender hende ud på en rejse, hvor hun minutiøst vil registrere alt ved sin mand, inden han bliver til en kvinde. Om sorgen ved at miste et menneske, der stadig er der. Om at drage ud i det ukendte som Columbus. Autofiktiv roman af forfatteren til bl.a. prisbelønnede Pludselig falder ting fra himlen (2018). Selja Ahava (f. 1974) er finsk dramaturg og manuskriptforfatter.

  • af Anders Björkelid
    94,95 - 166,95 kr.

    I deres søgen efter Blodets tabte regalier får Sunia og Wulf en indsigt, de aldrig har drømt om, og Blodets ældgamle hemmeligheder truer med at skille dem ad for bestandigt. Mens tiden fryser fast i frostskumringen, må de kæmpe sig gennem en forandret virkelighed og lægge deres uenigheder bag sig for at gennemskue, hvem omkring dem der taler sandt, og hvem der lyver. Vejen er lang til det frosne palads med den tomme trone, og tiden er ikke til at stole på.

  • - Cirka
    af Mai Louise Falsig
    58,95 - 191,95 kr.

    "Spejlrefleks" er en digtsamling, som man på sigt kan læse. Om det er kort eller lang sigt er ligegyldig, for ordet på sigt giver ingen mening hverken kort eller langt. Hvad er på lng sigt? Er det et år, 2 år eller ti? Det er det vel nok næsten omtrent nærved om et sekund cirka. Et afsnit i digtsamlingen kredser om religion, hvor forfatteren i flere digte på en humoristisk måde tager områder som Trosbekendelsen og De 7 Dødssynder med mere.

  • af Kristin Berget
    130,95 kr.

    KRISTIN BERGET er en norsk digter, født i 1975 i Oslo. Hun har gået på Litterær Gestältning i Gøteborg og debuterede som lyriker med digtsamlingen loosing louise i 2007. Hendes anden bog, DER GANZE WEG fra 2009 var nordisk kandidat til The European Poet of Freedom Literary Award. Efter denne bog modtog hun et treårig arbeidslegat fra den norske stat. HENDES ANSIGT fra 2013 er Bergets tredje digtsamling.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.