Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En kulinarisk tidsrejse til det Romerske Imperium ca. år 36. Køkkenpersonalet er slaver, og pæne mennesker ligger ned og spiser! Men maden var dejlig og egner sig fint til moderne køkkener. Hvis man kan lide vietnamesisk eller marokkansk mad, vil man elske oldtidsmaden. I Latinsk Kogebog får man gennemprøvede, tilgængelige opskrifter på næsten 50 romerske retter, fra forretter over saucer og hovedretter til desserter. Retterne er alle forklaret og beskrevet, så man nemt kan lave dem selv. Samtidig får man de originale, latinske tekster, en indledning om den antikke madkultur og en ordbog over de særlige, latinske kokkeudtryk. Det romerske køkken har som andre store køkkentraditioner en særlig tone; fremmedartet, men delikat. Romerne brugte krydderurter og vin i maden på deres helt egen måde, og selv om de fleste af råvarerne er almindelige den dag i dag, ligner resultaterne ikke noget andet køkken.
En kleppert af en coffee-table bog om de succesfulde restauranter, Kristian Arpe-Møller og Rune Amgild Jochumsen har brugt de sidste to årtier på at skabe: formel B, Sletten, Uformel og Palægade. Forordet er skrevet af Adam Price og der er desuden bidrag fra Helle Brønnum Carlsen, samt en række andre madpersonligheder. SIGNATUR er en bog om kærligheden til den enkle og ærlige madlavning og om de retter, der har defineret restauranterne og været med til at placere dem solidt på det kulinariske landkort. Men det er ikke lutter caviar at drive restauranter, og det er derfor også en bog om de personlige og økonomiske udfordringer, der har været på menuen igennem årene: Et vintyveri, der var en Olsen Banden film værdig, en restaurant, der blev ædt op af flammer og en finanskrise, der fyldte de tomme sæder med usikkerhed.
Tag med John Gregory-Smith på en kulinarisk ekspedition ind i krydderiernes duftende univers. Inspireret af sine mange rejser, bringer Gregory-Smith os sine farvestrålende opskrifter fra hele verden - bare tanken, synet og duften får tænderne til at løbe i vand.- Lav fantastiske måltider med et udvalg på 25 krydderier, dog højst fem forskellige i hver opskrift.- Udvid din smagshorisont med smag og aromaer fra bl.a. Thailand, Kina, Malaysia, Indien, Mexico, Tyrkiet og Marokko.- Opdag nye krydrede, pebrede, stærke, skarpe og aromatiske opskrifter på supper og salater, fjerkræ og kød, fisk og skaldyr, vegetariske retter, drinks og desserter.
Lena Krogh Bertrams mor og mormor efterlod sig fire små bøger med håndskrevne opskrifter – mange af dem over hundrede år gamle – som fortæller et stykke glemt kulturhistorie. Begge kom fra Fanø, hvis madkultur også afspejles i opskrifterne, men generationsforskellen og deres forskellige livsomstændigheder ses også i deres tilgang til kogekunsten. Mormoren virkede som kogekone i det 20. århundredes første halvdel og excellerede i den gode gamle solide mad, mens moren kom på husholdningsskole på Sjælland og lærte moderne madlavning. Både mor og datters opskrifter fortæller om tidligere tiders madkultur, der var væsensforskellig fra den, vi kender i dag. Det betyder dog ikke, at de blot har historisk interesse. Tværtimod er det udgiverens håb og ønske, at vi i dag genopdager de mange gode retter og selv prøver at sætte dem på middagsbordet derhjemme. Om forfatteren LENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet 20 digtsamlinger, 4 bøger om hendes slægt på Fanø og i Himmerland og to romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook. Hun har desuden oversat en lang række titler til dansk.
Det ultimative værk om dansk sild på engelsk.Kogeboge med over 100 sildeopskrifter i en stor, smuk coffeetable book.Indeholder bl.a.: Forord af Claus Meyer. Indslag fra enrække sildeelskere heriblandt: Bo Lidegaard, Nikolaj Kirk, Helle BrønnumCarlsen, mfl.Indeholder desuden indslag, om hvordan man selv fanger,salter, fileterer og laver sild fra bunden, sildens danmarkshistorie og megetandet.
Samfundet ser en stor interesse i at holde folk sunde. Det er godt for økonomien. Derfor er der blevet skabt en historie om, at det gode liv handler om at dyrke motion, spise fedtfattigt og tælle genstandene. Den historie er de fleste hoppet på. Men det gode liv handler meget mere om et liv med langsomme måltider, erotik, spænding, morskab og åndelighed. Det har vi desværre glemt i vores sundhedskultur. Men ind i mellem dukker der heldigvis bøger op, som demaskerer tiden og lægger op til et oprør. Det gælder bogen At Spise Lyrisk. På trods af enkelte opskrifter er det gud ske lov ikke endnu en kogebog, der smasker på gode råvarer, selvfede opskrifter og hardcore madbilleder. Maden sættes i relief til litteraturen, kulturkritikken og teologien.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.