Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Tasker er en sybog for dig, der er vild med at sy tasker eller gerne vil lære hvordan. Alle kan være med, der er udførlig vejledning med tekst og billeder til, hvordan du syr taskerne, og mønstre lige til at tegne af.Bogen indeholder 12 smarte og funktionelle opskrifter, som kan varieres på mange måder: bumbags, skuldertaske, strikkekurv, crossovertaske, projekt taske, strikkeetui, toilettaske, en lille pung og selvfølgelig en opskrift på et mundbind.Bogen vil inspirere dig til at sy tasker i lange baner. Du får rig mulighed for at tilføre dit eget præg, så hver taske får sit helt unikke udseende. Der er også et afsnit med udførlig beskrivelse af alle læderdetaljerne på taskerne. Taskerne er i øvrigt meget velegnede som gaver.Om forfatteren:Tina Benfeldt Levring er uddannet inden for tekstilbranchen og har i mange år fungeret som sælger og dekoratør i tøjbranchen. I dag er hun ansat som produktionsassistent hos SVM Automatik A/S i Silkeborg. Tina har siden udgivelsen af Moderne genbrug i 2016 brugt meget af sin fritid på at afholde workshops i hele Danmark. Hun har også siden designet og udgivet en del løse opskrifter på tasker.
24 fugle til at flette i papir. Lige til at hænge på juletræet. Fra stork til svane, fra gås til gærdesmutte. Bogen giver stof til mange timers hyggelige klip og flet med saks og papir. Jule Fugle Flet er en charmerende fornyelse af de danske juletraditioner. Alle kan være med. Fummelfingre er kun noget man får, hvis man ikke forsøger sig. Om forfatteren Lars Holmsted er ud af en fugleinteresseret familie. Mange vandreture har været med kikkerten om halsen. Ved juletid er den ornitologiske interesse blevet omsat i klip og fletterier. Lars har en uddannelse i formidling, og et langt professionelt virke indenfor teater og musik, bl.a. ni år som direktør på det skønne Rønne Theater. Lars Holmsted har desuden udgivet en række CD'er med musik til børn og barnlige sjæle.
Et par fine armbånd i regnbuefarver eller den smukkeste multifarvede perlehalskæde kan få en hvid t-shirt til at ligne en million.Perlesmykker ses overalt i modebilledet netop nu, og med Margrethes perler kan du nu lave dem selv – uanset om du er barn, ung eller voksen.I Margrethes perler får du 16 opskrifter på øreringe, armbånd, halskæder og ringe.Margrethe guider dig igennem alle trin, og du får inspiration til, hvordan du efterfølgende pakker dem fint ind.Margrethe Hjort Hay står bag Instagramprofilen @margrethes.perler
Slip fantasien løs og skab dine egne kreationer af naturens gratis materialer. Renate Rosenmeier inspirerer med masser af smukke dekorationer, du selv kan lave året rundt. Hun byder på rå romantik, der skaber sanselighed i ethvert hjem. Bogen giver dig indsigt i, hvordan du får det bedste ud af naturens materialer: indsamling, tørring, opsætning, sammensætning m.v. Alle fire årstider gemmer på interessante grene, blomster, knopper, blade, rødder, strå og kogler. Gå på opdagelse og lad fantasien og kreativiteten få frit løb. De smukkeste materialer er ganske gratis og lige uden for døren. Sans naturen og tag den med hjem. Renate Rosenmeier er blomsterbinder og har i mange år arbejdet som kreativ stylist og skribent for forskellige magasiner, hun har haft egen blomsterbutik, holder jævnligt kurser i blomsterbinderi og fungerer som mentor for andre selvstændige. Naturens skatte sætter hendes hjerne på kreativt arbejde, og hun brænder for at inspirere andre med sine kreationer.
Manualen er en håndbog til kunstnere, kreative og selvstændige, skrevet af Kristian Leth og Fridolin Nordsø. De har gennem 15 år opbygget succesfulde og prisbelønnede karrierer inden for den slags fag, som din familie råder dig til ikke at vælge...Forfatter, musiker, komponist, arkitekt, designer, skuespiller, instruktør …Magiske jobtitler! Eller forskellige måder at være arbejdsløs på.En ting er at være god til et fag. En anden er at være god til at tjene penge på det. Hvis du stadig tror, de to ting er den samme, eller hvis du ikke har gidet bruge tid på nummer to, så er dette bogen til dig. En morsom, brutal og ligefrem manual. Ikke et indlæg i en diskussion. Men en manual, der viser dig, hvordan du gør.
Giv nyt liv til gamle broderier, dine aflagte yndlingsjeans og farmors skræddersyede kjole. De og mange andre skønne genbrugsmaterialer kan med kreativitet og en smule snilde syes om til de skønneste små, praktiske tasker og andet fint tilbehør. Det er skønt at tage en ny toilettaske eller et nyt penalhus i brug, og glæden er endnu større, når tasken er hjemmesyet i et smukt og personligt design. Det er nemmere, end man tror, og resultatet er unikt. Og anvendelsesmulighederne er utallige – her er både makeuppunge, indkøbsnet, svømmepose, festclutch og meget mere. Bogen indeholder grundopskrifter og syvejledning på flere forskellige former for tasker. Grundteknikkerne i syningen er ganske enkle, og har man først styr på dem, kan man variere i det uendelige – det er kun fantasien, der sætter grænser, og her gives masser af inspiration. Et stort afsnit har fokus på recycling, hvor alt er syet i eller sammen med genbrugsmaterialer. Det kan være alt fra babysengetøj og en gammel, broderet klokkestreng til lillepigens yndlingskjole eller et lærredsnet med et sjovt motiv. De ’gamle’ materialer får helt nyt liv i samspil med moderne design. Sidst i bogen er der også et afsnit med fem opskrifter på ting, man kan lave af fraklippet stof. Om forfatteren Tina Benfeldt Levring er uddannet inden for tekstilbranchen og har i mange år fungeret som salgskon-sulent og dekoratør i tøjbranchen. I dag har hun et administrativt job i socialpsykiatrien, men bruger al sin fritid på kreative sysler og på udkig efter lækkert stof. Som noget nyt holder Tina workshops, da rigtig mange gerne vil lære at gøre hende kunsten efter.
Ole Fogh Kirkeby opsøger i bogen vores vestlige kulturelle og filosofiske baggrund og henter inspiration i kunstens verden for at præsentere læseren for det, der kræves af den leder, der vil tage sin opgave alvorligt. Det handler om at finde ind til den komplicerede og krævende rolle, han skal udfylde i den moderne organisation. For at udfylde rollen - og gøre det godt - må lederen til stadighed reflektere over sin egen praksis og over sit eget liv.I Det nye lederskab viser Ole Fogh Kirkeby, at de allermest centrale problemer, der har betydning for personligt lederskab og for menneskelige relationer i organisationer, i deres væsen er filosofiske. Vores vestlige kulturelle og filosofiske bagage rummer en lang række væsentlige budskaber, som kan hjælpe lederen til at finde ind i den komplicerede og krævende rolle, han skal udfylde i en moderne organisation.For at udfylde den rolle - og gøre det godt - må lederen til stadighed reflektere over sin egen praksis og over sit eget liv. Det at være leder forudsætter, at man påtager sig opgaven fuldt og helt og lever for et ideal. Bogen er opbygget i to dele.Første del tager filosofiens udfordring op og beskriver lederskabets karakter, mens anden del handler om kreativitet. Ikke kreativitet, der har med produkter og tjenester at gøre, men med ledelsesmæssig og organisatorisk nytænkning.Som et afsæt til at udvikle nye begreber til forståelse af lederskab, trækker bogen paralleller til kunstens verden og viser, hvor de to verdener, kunsten og lederskabet, kan gavne og berige hinanden. Af den idé- og indstillingsudveksling har forfatteren udviklet ti teser om de musikalske sider af projektledelse.
Elsker du at tage på ture i naturen og bruge din kreative sans? Eller er du ivrig efter at komme i gang med det? Bogen her lærer dig at bruge naturens ressourcer til at lave hverdagsting som fx borde, stole, skeer, tallerkener, lim, både, lamper, kurve, skåle og senge. Du får mere end 50 forskellige projekter forklaret i et letforståeligt sprog med masser af illustrationer, så du kan gøre din næste tur i vildmarken meget mere komfortabel og udfordrende. Her er alt fra pilefelt og keramik til læder- og træarbejde.Bushcrafthåndværk giver dig indblik i historien bag de forskellige projekter, hvordan du bruger og vedligeholder dit værktøj, hvilke træer der egner sig til hvad, hvordan du yder førstehjælp i vildmarken, og hvordan du dyrker bushcraft på bæredygtig vis. Bogen er både til begyndere og erfarne og kan bruges som opslagsværk, felthåndbog og til undervisning. Slip din kreativitet løs i naturen. Om forfatteren Jesper Hede har gennem hele livet interesseret sig for det primitive friluftsliv og for håndværk og har siden 2013 haft netop dette som sin levevej. Jesper Hede underviser årligt hundredvis af mennesker i bushcraft og håndværk, både gennem sin egen virksomhed, Bushcraft Danmark, men også mange andre steder, både nationalt og internationalt. Jesper Hede er forfatter til bogen Bushcraft i Norden, der nærmer sig 4. oplag, samt konsulent for diverse TV- og radioprogrammer, som fx DR’s Alene i vildmarken.
Giv teksten liv præsenterer en enkel opskrift på, hvordan man skaber tekster, som er medrivende både at læse og skrive. Gennem tre centrale akter viser de to forfattere, hvordan man skridt for skridt, greb for greb, vækker sine tekster til live: Først får tekstens fokus liv, så tekstens form og til sidst formuleringerne.Hver akt præsenterer tre enkle greb. Skribenten lærer blandt andet at sætte ansigt på stoffet og søge efter sigende og afvigende fragmenter, at blande genrer, vække læserens begær og bruge metaforer, rim og rytme. Med de ni greb er skribenten rustet til at gribe sin læser. Bogen er rig på eksempler, der viser, hvordan vidt forskellige skribenter bruger grebene. Efter hvert af de ni greb bliver læseren selv sat på prøve. Giv teksten liv er skrevet til alle, der vil give deres læsere en stimulerende læseoplevelse: Akademikeren, der vil formidle sin forskning; journalisten, der vil skrive en god historie; pressemedarbejderen, der vil forny sit sprog; den studerende, der vil have skriveglæden tilbage; bloggeren, der vil skrive med puls og potens.
Designeren RikkeMai Nielsen er kendt for sine fantastisk flotte mønstre og tegninger. Genkendelige, sjove, smukke og ikke mindst livsbekræftende. Slap af med at male de flotte mønstre, mens din kreativitet samtidig blomstrer og styrkes. Hver farvelagt tegning kan efterfølgende tages ud af bogen og indrammes.
100 idéer til genbrug og krealeg med alt lige fra hoppende frøer og raketter, til hånddukker, masker og flotte smykker … Hver idé har enkle trin-for-trin instrukser med billeder til – og kan nemt laves af dig selv! Det er bare at gå i gang!
Faglige specialister vokser ikke gennem begrænsninger, sanktioner og kontrol. Faglige specialister skal have plads og muligheder, hvis de skal være kreative og innovative. Stor frihed og menneskelig rummelighed er en af de væsentligste forudsætningerfor, at specialister og kreative medarbejdere kan yde det optimale.Men ubegrænset frihed kan føre til, at organisationen bliver tømt for samarbejde og fælles ånd. At være leder for faglige specialister er således en vanskelig balanceakt, og mange ledere har givet fortabt over for denne opgave. Men det er muligt at lede de faglige specialister, så de yder det allerbedste. Forfatterne til denne måneds bog, Ole Steen Andersen og Søren Barlebo Rasmussen, kalder denne ledelsesform for mulighedsledelse og sætter dermed ord på den ledelsesform, som fungerer bedst i udviklingsorganisationer. At bedrive mulighedsledelse er at skabe en organisation, hvor de faglige specialister bruger hinandens ressourcer, i stedet for at hver specialist driver sin egen lille virksomhed.
Strik – helt enkelt er den ultimative strikkebog for begyndere. Udsigten til at mestre strikkekunsten kan føles som en lang og ufremkommelig rejse, men her er en reel begynderbog, hvis kombination af læring, variation og udvikling er unik på strikkemarkedet.Bogen består af 10 opskrifter på 10 forskellige produkter, som præsenterer den spirende strikker for enkle, tidløse designs af stigende sværhedsgrad. Man starter med en karklud og slutter med en voksensweater. Hvert design og rækkefølgen af opskrifter er nøje gennemtænkt og sikrer den perfekte kombination af gentagelse og udfordring.Opskrifterne er skrevet i et let tilgængeligt sprog, der ikke kræver nogen forudsætninger med at læse strikkeopskrifter. Teknikker forklares undervejs, og nybegynderen er i trygge hænder fra første maske til sidste pind.Om forfatterneChristina Levisen og Eva Mortensen er begge strikkeentusiaster og kreative sjæle. Christina har strikket i en årrække, og lysten til at udbrede strikkekunsten er ikke til at skjule. Eva har først for nyligt knækket strikkekoden og husker tydeligt, hvad det vil sige at være novice. I bogens udviklingsfase har forfatternes forskellige udgangspunkter dannet den optimale sammensmeltning af erfaring, undren, nysgerrighed og gåpåmod.
Spiselige gaver er en kogebog, hvor man får en masse skønne opskrifter på hjemmelavede, spiselige gaver og samtidig en række ideer til, hvordan man kan pakke dem fint ind. Bogen indeholder ca. 60 opskrifter, som spænder bredt, men alle er egnede som gaver. Julegaver, værtindegaver, gaver til fars dag osv. Der er opskrifter på eksempelvis hjemmelavet chai-sirup, cookiemix-blandinger, karameller, nøddeblandinger, saftevand og mange andre lækre sager i samme dur. Fokus er blandt andet på holdbarhed, og at den spiselige gave kan pakkes fint ind. Tid er blevet noget af det mest dyrebare, vi kan give andre, så med en hjemmelavet gave bliver det ikke meget mere kærligt og personligt. Madgaver taler også godt ind i det store fokus, der lige nu er på bæredygtighed og overforbrug. Det er gaven til ham eller hende, der har alt. Gaven, du tager med, når du ikke vil komme tomhændet. Gaven, der viser, at du har taget dig tid og lagt kærlighed i den. Om forfatteren Katharina Kjeldgaard driver madbloggen Beetrootbakery.dk, hvor hun i mange år har delt opskrifter på grøn hverdagsmad og inspiration til hjemmelavede madgaver. Ofte har hun foræret overskydende mad væk til venner og bekendte, og sådan startede hendes passion for spiselige gaver. Hun interesserer sig meget for bæredygtighed og forbrug og vil gerne være med til at vise, at man selv kan lave de fineste hjemme- lavede gaver. Hun elsker at lave krea-projekter, så derfor er indpakningen også vigtig. Ofte er hendes to små børn med i køkkenet, så det er opskrifter, hvor alle kan være med, og man kan hygge sig sammen.
VI SYR med detaljer i skind og læder er til dig, der har lyst til at sy smarte og funktionelle ting til både ham og hende. Alle kan være med, da der er udførlig vejledning med billeder og tekst og forskellige sværhedsgrader. Desuden bruges der kun skind og læder af typer, som kan sys på en almindelig symaskine.Du får 10 skønne opskrifter på yderst brugbare ting:• Toilettaske• Værktøjsbælte• Laptopcover• Penalhus• Forklæde• Dørstopper• Shopper• Skuldertaske• Bumbag• RejsetaskeBogen vil inspirere dig til at sy i canvas og waxed cotton med læder og skind som smarte detaljer. Samtidig lægges der op til, at du kan sætte dit eget præg på mønstrene ved valg af kvaliteter, farver og tilbehør, alt efter hvem du syr til. Alle tingene er meget velegnede at sy som gaver.Om forfatterneTina Benfeldt Levring er uddannet inden for tekstilbranchen og har i mange år fungeret som sælger og dekoratør i tøjbranchen. I dag er hun ansat som produktionsassistent hos Stevanato Group Denmark i Silkeborg. Tina har tidligere udgivet Moderne genbrug i 2016 og Tasker i 2021, som begge er populære bøger. Tina har Instagramprofilen @Handmadeby.dk, hvor hun reklamerer for sine bøger og workshops samt samarbejder med stofbutikker og symaskinebutikker.Majbritt Mortensen har arbejdet mange år i tekstilbranchen som tøjdesigner. Ud over at designe har hun også arbejdet med konstruktion af mønstre og modeller. Majbritt har i flere år syet tasker og puder i skind for private. I dag arbejder hun som eventkoordinator i Tikiøb Event og laver grafisk arbejde for virksomheder. Majbritt har Instagramprofilerne @trophydesign.dk og @m_by_mortensen.
Lær at male er en praktisk manual, der viser alt, hvad du behøver at vide for at opnå imponerende resultater hurtigt med dine malerier.Billedkunstner Mia-Nelle Drøschler gennemgår fem afgørende trin til at forberede og udføre et godt maleri. Tilgangen til maleri er her så enkel, at selv en nybegynder med bogen i hånden kan give sig i kast med originale og spændende malerier.Hvert kapitel har praktisk information om teknik og udstyr og inkluderer et rigt billedgalleri med professionelt arbejde for at vække din kreativitet. Bogen indeholder 40 spændende maleøvelser med udgangspunkt i enten fotografi, virkelighed, erindring eller fantasi. Motiverne dækker alle typer emner, fx landskaber, stilleben, mennesker, blomster, dyr, møbler, træer og bygninger.Denne unikke bog giver dig mulighed for at finde din helt egen personlige stil ved at følge trin-for-trin-manualen.Om forfatterMia-Nelle Drøschler er en etableret billedkunstner og underviser. Hendes semi-abstrakte og narrative motiver er blevet udstillet i Danmark og resten af Europa og er repræsenteret i private samlinger. Ud over at have ledet flere hundrede maleworkshops i Danmark og Spanien underviser hun også på højskoler og online. Hun har holdt foredrag om maleriets kunsthistorie på kunstudstillingsstedet Sophienholm som medlem af kunstnersammenslutningen Corner. Fra 2016 til 2022 har hun været tilknyttet Det Danske Institut i Rom, hvor hun har studeret og researchet det arkitektoniske vægmaleri. Se og læs mere på www.mianelle.com.E-bogen er lavet i fixed format
BYG EN BEDRE VERDEN MED SHANE er en samtale- og byggebog, som forklarer FN's 17 Verdensmål, så de er nemme at forstå og lette at huske.Bogen indeholder også 17 kreative byggeprojekter med genbrugsmaterialer. Forhåbentlig kan byggelegene inspirere børn og voksne til at lege og tale sammen om, hvordan vi kan gøre en forskel for den verden vi lever i.Bogen forklarer de 17 verdensmål på en måde der er nem at forstå og let at huske. Blandt de 17 verdensmål er STOP SULT, SUNDHED & TRIVSEL, MINDRE ULIGHED, KLIMA, FRED samt:VERDENSMÅL 12: Ansvarlig forbrug og produktionVi bruger i dag alt for mange ting, som ofte er pakket al for meget ind i plastik og pap. Og vi smider tingene væk, selvom de ikke er gået i stykker.I dette afsnit viser Shane Brox hvad man kan gøre for at mindske overforbrug fx at bygge sit eget legetøj ud af gamle og ødelagte ting eller ændre noget som er klart til nyt liv.Alle byggeprojekterne er baseret på genbrugsmaterialer.Målgruppe: 5+En rigtig fin bog, der falder helt i tidens trend med fokus på FNs verdensmål og bæredygtighed. Shane formår på fin vis at kombinere sin kreativitet med et gedigent budskab om, at barnet selv kan være med til at bygge og skabe en bedre verden. Bogen egner sig særdeles fint som udgangspunkt for en samtale mellem barn og voksen om verdensmålene.LEKTØRUDTALELSEN
Vi befinder os i en tid, hvor mange søger indre ro, balance og fordybelse. Vi er færdige med stress, jag og multitasking, og vi hungrer efter et bæredygtigt liv fyldt med natur og kreativitet. Netop den livsstil hylder bogen Himmel, hav og hæklede halstørklæder. Gennem sine smukke fotografier tager bogen dig med på en tur ud i Danmarks unikke naturområder. Med dig har du garn og nål, og undervejs kan du ud fra simple opskrifter og diagrammer skabe lækre, varme og unikke halstørklæder til dig selv og familien. Bogen indeholder en række enkle, stilrene og inspirerende opskrifter, du kan følge til punkt og prikke – men med inspiration fra 70’ernes frihækling vejleder den dig også i, hvordan du selv kan variere en opskrift. Det kan være alternative garnvalg, en helt anden farve, en ny type frynser eller en omskrivning af mønsteret, der gør halstørklædet til dit værk. At tænke i variation er nemlig grundstenen i ’mønsterbryder’filosofien, som bogen introducerer dig for. I sin helhed er bogen en hyldest til det vigtige samspil mellem skabelsesprocessen, håndværket, kreativiteten og naturen som altoverskyggende inspirationskilde. Tag med på rejsen og oplev glæden ved at skabe. Om forfatterenMaria Buck Jensen fandt for første gang sig selv med en hæklenål i hånden i 2014. På det tidspunkt var hun 22 år, og der var egentlig slet ikke tid til garn i kalenderen. Alligevel gav hun det en chance, og hun opdagede, at hæklingen gav netop den indre ro, som hun savnede i hverdagen. Den ro har hun siden søgt at dele gennem sin velbesøgte hækleblog, Mønsterbryder. I dag er Maria uddannet retoriker og audiologopæd fra Københavns Universitet. Hun er desuden mor til to, og med hæklegrejet i tasken og en kaffekop i hånden, ynder hun at tage familien med på udforskning i den danske natur.
I Kreahygge med børn guider Lise Vandborg hele familien kærligt og sikkert igennem kreative projekter. Med materialer du sikkert har derhjemme, kan du sammen med de små skabe alt fra armbånd af ispinde, et dukkehus af en skotøjsæske til en ildspyende drage lavet af en toiletrulle. Nemme og hyggelige kreaprojekter, der vækker fantasien og får alle i byggehumør.Kreahygge med børn af Lise Vandborg er en del af Gutkinds Syslepauser, der giver dig opskriften på kreative pauser i hverdagen. Bøgerne er til dig, der har brug for at koble af med et overskueligt og let projekt, der nemt kan laves i weekenden eller på et par i timer om aftenen.Med Gutkinds Syslepauser kan du give dig i kast med kreative projekter, du aldrig har prøvet før. Serien har fokus på at skabe de bedste rammer, så du hurtigt og nemt kan komme i gang med, hvad det hele i virkeligheden handler om: At bruge dine hænder, mens tankerne holder pause.Om forfatteren:Lise Vandborg vandt i 2016 et hus i Nybyggerne på TV2 med sin mand, Michael Stig Christensen. Lige siden har hun begejstreret delt ud af hele familiens byggeglæde på TV og med de næsten 100.000 følgere på Instagramprofilen @lisevandborg. Vandborg har en særlig kærlighed for at få kreativiteten til at spire hos børn, og arbejder bl.a. som kreahelt på Aalborg Sygehus.
I Skab en smuk altan året rundt giver Olivia Thorborg, kvinden bag @idetgulehus, sit bud på, hvordan du skaber en smuk og frodig altan. Tyvstart allerede i vintermånederne og byg bæredygtige altankasser, så blomsterfrø og lav selvvandende plantekasser i foråret, indret med smukke blomster om sommeren og skab hyggelig belysning med lanterner og lyskæder i efteråret.Skab en smuk altan året rundt af Olivia Thorborg er en del af Gutkinds Syslepauser, der giver dig opskriften på kreative pauser i hverdagen. Bøgerne er til dig, der har brug for at koble af med et overskueligt og let projekt, der nemt kan laves i weekenden eller på et par i timer om aftenen.Med Gutkinds Syslepauser kan du give dig i kast med kreative projekter, du aldrig har prøvet før. Serien har fokus på at skabe de bedste rammer, så du hurtigt og nemt kan komme i gang med, hvad det hele i virkeligheden handler om: At bruge dine hænder, mens tankerne holder pause.Om forfatteren:Olivia Thorborg Frost er indehaver af en kandidatgrad i psykologi, samt 55 kvm hjemmebygget lykke – en lejlighed med altan, hjertevarme og en enkelt kat. På Instagramprofilen @idetgulehus med næsten 50.000 følgere deler hun ud af sine byggerier, DIY-løsninger og altanglæde, der dagligt inspirerer folk til selv at give sig i kast med budgetvenlige projekter til hjemmet.
Kunstig intelligens, også kaldet AI, vil fuldkommen revolutionere verden, som vi kender den. Med AI’s indtog er der ét område, der er vigtigere end noget andet at vende sig imod, hvis vi for alvor vil forstå hvilke konsekvenser, faldgruber og potentialer, som den kunstige intelligens rummer: Kunsten og kulturen. Det er den, der rummer den reneste udgave af den menneskelige skaberkraft – og dermed vores unikke evne til at frembringe kreative løsninger, tanker og værker.Lige siden mennesket begyndte at lave hulemalerier for titusinder af år siden har kunsten og kulturen udgjort en aktiv, eksplicit og kollektiv form for refleksion over livet og dets grundlæggende vilkår, dilemmaer og formål. Den kunstneriske og kreative praksis har gennem disse titusinder af år været entydigt menneskelig. Ingen andre levende væsner har menneskets kreative skaberkraft eller evnen til at frembringe kunst.Men med AI forholder det sig ikke længere sådan. Det kan lyde ganske dystert, men helt sikkert er det, at AI vil trumfe igennem og transformere kunsten og kulturen. Så hvordan skal vi forstå de udfordringer, som AI repræsenterer? Og hvordan kan vi omdanne dem til muligheder, der kan styrke de menneskelige kvaliteter ved kunsten og kulturen? Det er præcis dét, som Christian Have med denne bog ønsker at give de bedst mulige svar på. En bog, der i øvrigt er blevet til i samarbejde med AI.Om forfatterChristian Have er forfatter, debattør, foredragsholder og indehaver af HAVE A/S, som er Skandinaviens største kommunikationsbureau på kulturområdet. Han har udgivet 10 bøger om kultur, kommunikation og nye, kreative partnerskaber på tværs af kultur- og erhvervslivet.E-bogen er lavet i fixed format
Bogen er til enhver med lyst til at udtrykke sig kunstnerisk på skrift. Den formidler en forståelse for skrivningens kunst. Unge og ældre hjælpes til at danne en egen ’stemme’. Erkendelsesmotivet er væsentligt. Bogens formål er at bidrage til at styrke dansk litteratur ’nedefra’. Alle med et håb om at blive bedre til at skrive får her et løft fra særdeles talentfulde og erfarne forfattere."... den befriende oplevelse af at finde en fortællestemme, der kan bære, var ganske særlig. Det gav en ny erfaring af, hvad litteraturen som kunstart kan, og hvordan sproget træder til, når man lytter og finder noget i ordenes univers, ligegyldigt hvilken tekst og genre, man arbejder med." Om forfatterneKarin Esmann Knudsen, Anne-Marie Mai, Maja Lucas, Jørgen Aabenhus, Anita Nell Bech Albertsen, Ulrik Lehrmann og Trisse Gejl er alle engageret i disciplinen skrivekunst.
Denne bog sætter fokus på kunstneriske og kulturhistoriske værker i det danske landskab. Den er tænkt som en inspiration for alle med lyst til at udforske og bevæge sig i naturen og opleve samspillet mellem landskab, arkitektur og kunst.Bogen viser 30 fine eksempler på landskabskunst fra hele landet. Gennem lettilgængelig tekst og smukke fotos får læseren et levende billede af værkerne og menneskene bag. Samtidig fortæller bogen om de dramatiske, sjove og overraskende hændelser, der er sket i forbindelse med anlæggenes tilblivelse og senere udvikling. Bogen er illustreret med fotos af den anerkendte kunst- og arkitekturfotograf Carsten Ingemann.Formålet med bogen er at synliggøre disse betagende steder i landskabet for en større kreds. Bogen er til alle med interesse for natur, kunst og arkitektur og kan tjene som inspiration både før, under og efter en tur ud i det danske landskab.Om forfatterFrode Birk Nielsen er uddannet ved Afdelingen for Have- og Landskabskunst på Arkitektskolen i Aarhus i 1980. Siden har han som praktiserende landskabsarkitekt været manden bag en række markante landskabsanlæg i Danmark. Fx Aaboulevarden i Aarhus, Toldbod Plads i Aalborg, Israels Plads i København samt talrige vindmølleparker i det åbne land. Hans faglige baggrund har givet ham både teoretisk og praktisk ballast og en værdifuld indsigt i emnet landskabskunst i Danmark, som han med glæde deler ud af.E-bogen er lavet i fixed format
JØRGEN PINGVIN elsker at være kreativ og bygge ting. Da han ønsker sig en hund, bygger han en af pap. Men det er ikke helt let at have en hund!Billedbøgerne om JØRGEN PINGVIN er skønne hverdagsfortællinger om at slippe fantasien og kreativiteten løs. Lun humor indgår både i sprog og illustrationer og figuren JØRGEN PINGVIN giver minder om tegneren og børnebogsforfatteren Jørgen Clevin, som fra 1950'erne tryllebandt mange børn med sine kreative børneprogrammer i TV.JØRGEN PINGVIN elsker at bygge ting og sager, og det er meget godt, for JØRGEN PINGVIN er ikke så vild med de andre ting, han skal lære i skolen. Det kan nemlig være svært for en lille pingvin at sidde stille og lytte for længe ad gangen.JØRGEN PINGVIN er ikke ligesom alle andre. For eksempel elsker han mandage - for der har han Håndværk og Design i skolen og kan bygge ting. Og JØRGEN vil gerne bygge en hund for sådan en kunne han godt tænke sig ...Skønne detaljerige billedbøger om JØRGEN PINGVIN, der har svært ved at sidde stille og lytte i skolen, men elsker at være kreativ.Stor anbefaling herfra. Køb dem!Lektørudtalelsen
JØRGEN PINGVIN elsker at være kreativ og bygge ting. En dag beslutter han sig for at bygge en raket. Men hvordan får han den til at flyve?Billedbøgerne om JØRGEN PINGVIN er skønne hverdagsfortællinger om at slippe fantasien og kreativiteten løs. Lun humor indgår både i sprog og illustrationer og figuren JØRGEN PINGVIN giver minder om tegneren og børnebogsforfatteren Jørgen Clevin, som fra 1950'erne tryllebandt mange børn med sine kreative børneprogrammer i TV.JØRGEN PINGVIN elsker at bygge ting og sager, og det er meget godt, for JØRGEN PINGVIN er ikke så vild med de andre ting, han skal lære i skolen. Det kan nemlig være svært for en lille pingvin at sidde stille og lytte for længe ad gangen.JØRGEN PINGVIN er ikke ligesom alle andre. For eksempel elsker han mandage - for der har han Håndværk og Design i skolen og kan bygge ting. Og JØRGEN vil gerne bygge noget, der kan flyve meget meget højt ...Skønne detaljerige billedbøger om JØRGEN PINGVIN, der har svært ved at sidde stille og lytte i skolen, men elsker at være kreativ.Stor anbefaling herfra. Køb dem!Lektørudtalelsen
I tråd med tidens tendenser til mere nørkleri og hjemmegjorte sager er julen det perfekte tidspunkt at folde sine kreative vinger ud. Denne bog vil sprede glæde, fordi man laver tingene selv, og ikke mindst fordi man kan lave tingene sammen med andre. Bogen viser eksempler på utraditionelle kranse til døren, sjov spiselig pynt, personlig indpakning af gaver og masser af al den pynt, man selv kan lave. Der er fokus på at bruge materialer, man har ved hånden. Genbrug og redesign af eksisterende ting er i fokus, så man ikke skal bruge en formue på materialer. Bogen kommer omkring alle de traditionelle ting, vi ønsker at lave i juletiden, på en sjov og moderne måde. Der er udførlige forklaringer på, hvordan tingene laves, hvor man kan finde materialerne, og hvilke redskaber man ikke kan undvære som DIY’er.Designer og stylist Lene Nissen skriver og laver DIY-artikler til både aviser, blade og magasiner herhjemme. Hun har tidligere arbejdet som designer i modebranchen, hvilket skinner igennem i hendes sikre farvevalg og spændende sammensætning af materialer. Hun er altid et skridt foran og kan se, hvilke tendenser der rører sig, også inden for de sjove DIY-projekter.
Bogen til dig, som elsker at være kreativ - og gør-det-selv. Du får masser af inspiration til at kreere dine egne unikke ting af dit skrald. Tomme konservesdåser, plastbøtter, glas, udslidte møbler, juletræsstammen m.m. Alt kan genbruges og omdannes for få penge. Der kræves ingen store investeringer i værktøj, da det også her gælder om at bruge det, man har. Bogen er fyldt med farvefotos og trin-for-trin vejledninger, og indeholder også mine bedste genbrugs- og sparetips. Den er også en veloplagt gaveidé til den kreative familie, da der er idéer, som børn helt ned fra 3+ kan være med til.
JØRGEN PINGVIN elsker at være kreativ og bygge ting og JØRGEN PINGVIN er altid i gang med ting og sager ...JØRGEN PINGVIN GØR NOGET VED KLIMAETMor Jytte og far Finn er helt ulykkelige, for de har hørt i radioen, at polerne smelter - og hvad skal der så ske med deres familie på Sydpolen?Jørgen Pingvin kan ikke rigtig holde al den larm ud, så han beslutter sig for at bygge en klimamaskine. Men sådan en maskine er ret tung, så Jørgen Pingvin får brug for hjælp af sine venner Jørgen Kanin og Ketty Kat.Skønne detaljerige billedbøger om JØRGEN PINGVIN, der har svært ved at sidde stille og lytte i skolen, men elsker at være kreativ.Endnu en genial historie om den søde og opfindsomme Jørgen Pingvin og hans ven Jørgen Kanin. Et skønt makkerpar, der ikke er til at stå for. Selv titlen er opsigtsvækkende og vækker ens nysgerrighed, og det er sjovt at følge fremdriften af det skøre påfund, der ender med at vække stor glæde. Sproget er fint, og tegningerne er charmerende i den velkendte stil fra de tre forrige bøger om Jørgen Pingvin.Lektørudtalelsen på tidligere bind i serienBilledbøgerne om JØRGEN PINGVIN er skønne hverdagsfortællinger om at slippe fantasien og kreativiteten løs. Lun humor indgår både i sprog og illustrationer og figuren JØRGEN PINGVIN giver minder om tegneren og børnebogsforfatteren Jørgen Clevin, som fra 1950'erne tryllebandt mange børn med sine kreative børneprogrammer i TV.Stor anbefaling herfra. Køb dem!Lektørudtalelsen på første bind i serien
Fanni fisker fantastiske sager med sin fine fiskestang, for eksempel en florlet forårsvind, en fidusmagers fingerløse fingerhandske, fem fede frølår og en femogtyveøre.Hun sender det hele i en flaskepost.6. bog i en serie med 29 titler fra A til Å
Fanni synes engle er søde på billederne, og nu vil hun være blid som en engel, men det er svært i længden, og der er så meget andet, man kan være, for eksempel edderspændt eller eddikesur eller eremitkrebs eller ellekrage.Man kan også bare være Fanni uden E.5. bog i en serie med 29 titler fra A til Å.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.