Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Kreml

Her finder du spændende bøger om Kreml. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Sergej Lebedev & Stig Stasig
    331,95 kr.

    Fotograf Stig Stasig dokumenterede fra 1988-1993 livet før, under og efter Sovjetunionens opløsning. Nu udkommer fotografierne i værket Retrograd. Fra de baltiske lande og Ukraine i vest, til Sibirien langt mod øst, Georgien, Armenien og Kaukasus i syd. I årene fra 1988 og 1993 rejste fotograf Stig Stasig rundt i Sovjetunionens kerneområder og periferi og fotograferede livet på gader og stræder med sit Leica-kamera. Selvom motiverne er 30 år gamle, er bogen en kommentar til Ruslands invasion af Ukraine, forklarer fotografen. ”Nutidens Rusland er et produkt af sin fortid: zartiden, revolutionen og Sovjet-regimet samt ikke mindst den kaotiske opbrudstid omkring 1990. Den eneste måde, vi kan gøre os håb om at forstå Ruslands handlemåde i dag, er ved at sætte os ind i historien og den helt anderledes virkelighed, det russiske folk er og har været underlagt,” siger Stig Stasig og fortsætter: ”Vi har en tendens til at prøve at forstå Ruslands og Putins ageren ud fra vores egen opfattelse af frihed og demokrati. Hvad der virker absurd set fra vores synsvinkel, kan ofte forstås meget anderledes, når man anskuer samme problematik fra russisk side”. Gemt væk i arkivet Mens nogle af Stig Stasigs fotografier fra Sovjet blev udgivet i 1990 i bogen Eksperimentet: billeder fra Sovjetunionen, har hovedparten, flere end 100 af de 129 sort/hvide fotografier, samlet støv i arkivet. ”Ligesom vi i dag ikke må sætte lighedstegn mellem den almene russer og Vladimir Putins håndlangere, var de mennesker, der beboede Sovjetunionen, ikke lig med agenterne i det kommunistiske Politburo og KGB. De levede deres liv under betingelser, der ofte var barske og vanskelige, og som formede deres adfærd og forståelse af verden,” siger Stig Stasig, der håber Retrograd vil give læseren et nyt blik på den gamle – og nye – koldkrigsmodstander. Udover fotografierne indeholder bogen tekst af Sergej Lebedev, en af de unge lovende eksilrussiske forfattere, der i sine fortællinger om nutiden trækker tråde til fortiden. Om forfatteren:Stig Stasig (f. 1961) er indehaver af kunsttrykkeriet og galleriet The Stasig Archives i København. Han har tidligere udgivet fotobøgerne Forštate (2022), Eksperimentet: billeder fra Sovjetunionen (1990). Stig Stasigs fotografier indgår i de faste samlinger på Museet for Fotokunst og Det Kongelige Bibliotek samt i private samlinger i Danmark, Sverige, Norge, Holland, Tyskland, Schweiz og USA. Sergej Lebedev (f. 1981), behandler i sit forfatterskab arven fra Sovjetunionen og bidrager med tekster til Stig Stasigs fotos. Lebedev har udgivet tre romaner på dansk: Augustmennesker, Ved glemslens rand og En perfekt gift. Papir: 150 gr. Arctic Vol. Ivory Indbinding: Softcover med syet / åben ryg

  • - Den sprængfarlige fortælling om Putins terrorregime
    af John Sweeney
    238,95 - 298,95 kr.

  • - Europas frihed på spil
    af Viggo Fischer
    148,95 - 239,95 kr.

    Den optimisme, der har præget os europæere i årtier, har i 2022 fået et alvorlig tilbageslag. Den ny krig iværksat af Rusland skaber usikkerhed om vores fremtid. Forfatteren af denne bog giver en samlet vurdering af udviklingen i vores verdensdel siden afslutningen af 2. Verdenskrig. Han tager udgangspunkt i konkrete erfaringer og pointerer, at vi betaler en pris for naivitet over for styret i Kreml. Viggo Fischer påpeger, at vi for længst burde have forstået den fare, vi var stillet overfor. Det gælder også i forholdet til det andet store diktatur, det kinesiske. Men udsigten er ikke alene mørk. Står demokratierne sammen, kan vi være forhåbningsfulde. Læserne tages med på en historisk rejse med nye perspektiver. Også til det store østasiatiske demokrati Japan, der er begyndt at finde sin form som en aktiv deltager i de frie landes samarbejde.Kan vi undgå en ny storkrig? Forfatteren er optimist, hvis demokratierne viser styrke og undgår de fejl, som førte til krigen i 1939. Danmark yder et bidrag ved at styrke sit forsvar, blandt andet med de nye avancerede amerikanske fly, som ses herunder.

  • - Sandheden om det russiske despoti
    af Marquis de Custine
    228,95 kr.

    I dag er Vesten og Rusland atter på konfrontationskurs, og de velkendte fjendebilleder fra den kolde krig er igen kommet til ære og værdighed. Siden Vladimir Putins magtovertagelse i 2000 er de vestlige medier strømmet over med negative ”fortællinger” om Rusland og dets ”nye tsar” i en regulær propagandakrig – også i Danmark, der hører til blandt de mest russofobiske nationer.Men Vestens anti-russiske fordomme har rødder langt tilbage. I 1843 udkom i Paris et værk af den franske aristokrat Marquis Astolphe de Custine (1790-1857), der øjeblikkelig fik stor succes. Titlen var Rusland i 1839, og bogen bestod af en samling breve fra en rejse i Rusland, hvori forfatteren berettede om sine iagttagelser af det russiske samfund og dets despotiske styre.Den direkte konfrontation med den russiske virkelighed var en chokerende oplevelse for Custine. Han opdagede, at hele befolkningen levede som slaver under en almægtig hersker, og drog heraf den konklusion, at målet for en stat med en sådan indretning kun kunne være verdensherredømmet. Rusland var en dødelig trussel mod det frie og civiliserede Europa.Under den ”gamle” kolde krig blussede interessen for Custine op igen, og mange – herunder den amerikanske diplomat og ruslandskender, George F. Kennan – forbløffedes over hans visionære indsigter og skarpsindige iagttagelser.Custines værk præsenteres nu i en moderne dansk, kommenteret og illustreret oversættelse fra Forlaget HELIKON. Med udsigten til en ny, langvarig kold krig mellem Vesten og Rusland er det blevet tid til at give Custines ”sandheder om det russiske despoti” endnu et comeback!

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.