Bøger om Kronik

Bogen "Nordiske kroniker" præsenterer en lang række kroniker omhandlende Norden. Teksterne arbejder blandt andet med forholdene landende imellem og sprogene i de forskellige lande.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) var en færøsk forfatter og journalist, som er kendt for sit store engagement i færøsk kultur og selvstændighedsbevægelse. Jacobsen har udgivet flere faglitterære tekster om de nordiske landes forhold, men er hovedsagelig kendt for sin erotiske roman "Barbara" udgivet posthumt i 1939. Den blev filmatiseret i 1997 med Nils Malmros som instruktør.

Kulturjournalistik – Kronik/essay/debat er den fjerde bog fra den dansk-­sydkoreanske forfatter, jazzmusiker og cand.mag. i fransk Jakob Park Nielsen. Bogen indeholder kronikker, essays og debatartikler publiceret i Berlingske Tidende, Information, Politiken og Jyllands-Posten fra maj 2021 til marts 2024. De kulturkritiske tekster kredser om den vestlige kærlighedsmyte, #Me-Toos implikationer for galanteri og forførelse, klassekamp og klasseskam, det danske uddannelsessystems faglige kollaps, og fransk litteraturs bemærkelsesværdige aftryk på det europæiske kunst-, kultur- og dannelsesideal. Forfatteren spidder skånselsløst en samtid, der er mere optaget af økonomisk profit og likes på Instagram og Facebook end kunstneriske og kulturelle opdagelser, og advarer om en europæisk civilisation i forfald; et sprogligt, dannelsesmæssigt og kulturelt forfald. Forfatterens grundtone placerer sig midt imellem et akademisk sprog og en kronikørs rationelle og ansvarsbevidste sprogtone.Uddrag af bogenFranskmændene har i en historisk kontekst et rigt og nuanceret sprog for kærligheden. Der findes eksempelvis en ridderlig kærlighed nedarvet fra troubadourerne (l’amour-courtois), en passioneret kærlighed undfanget i romantikken (l’amour-passion), en vanvittig kærlighed skabt under surrealismen (l’amour-fou) samt en ægteskabelig kærlighed (amour conjugal) til ære for og konsolidering af de velbeslåede familiers slægt og arv.L’amour-courtois og l’amour-passion er ifølge den franske litteraturforsker Pierre Hartmann en kærlighedsform, som trives bedst uden for ægteskabets sfære. Måske er dette en historisk forklaring på, hvorfor utroskab i en fransk kontekst ikke er tilstrækkelig til at kunne vælte en folkevalgt præsident, som under François Hollandes regeringsperiode, hvor billeder af præsidenten på vej hjem fra sin elskerinde ikke vakte nævneværdig harme hos de franske vælgere. Om forfatterenJakob Park Nielsen er forfatter og cand.mag. i fransk sprog og kultur fra Københavns Universitet og Sorbonne Université. Kulturjournalistik – Kronik/essay/debat er den fjerde bog fra den dansk-­sydkoreanske forfatter. Forfatteren har bl.a. modtaget Dronning Margrethe og Prins Henriks Cayx-legat og er ekstern kronikør for Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Information.

Da jeg igennem mange år har skrevet artikler og kronikker til Fyens Stiftstidende, har jeg som nu 83-årig fået lyst til at udgive et udvalg i bogform. Jeg har bevidst valgt artiklerne ud fra et kriterium om, at de skal være alment menneskelige og alment gyldige og ikke være tilknyttet et bestemt år med bestemte begivenheder. Idet jeg håber, at dette er lykkedes, ønsker jeg læseren god fornøjelse med disse strøtanker om vore fælles livsvilkår. Uddrag af bogen Den nu afdøde katolske præst Anthony de Mello blev engang spurgt om, hvorfor han blev ved med at skrive bøger om de ting, der optog ham, og han svarede: “Hvorfor synger fuglene?” – Det kan jeg forholde mig til, og selvom jeg har skrevet mange artikler og flere bøger om de ting, der optager mig, så skriver jeg nok også, fordi jeg ikke kan lade være – hvorfor synger fuglene? Nok af samme grund som jeg skriver. Jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være. Selve skriveprocessen er mig en kilde til glæde, så ja, ordene har magt over mig, og det siger jeg tak for. Om forfatterenBent Abkjer Hansen (f. 1937) har glædet sig ved det skrevne ord. Han er oprindelig uddannet i SAS som trafikassistent. Derefter en del år i erhvervslivet, 4 år i Canada med arbejde i skoven, ovnbygger på et aluminiumssmelteri, sælger og arbejdsmand på en papirfabrik. Hjemkommet til Danmark, tog han en cand.phil.-uddannelse i engelsk sprog og litteratur ved Odense Universitet og har derefter været gymnasie-, HF- og højskolelærer i resten af sit arbejdsliv.

Poetisk Parloir - Årbog 2012. Det forgangne år var præget af høj hast og heftig debat, husker du … Fattig-CarinaFranks Jensens kåde julefrokostUtøya X-faktorKøbenhavns BetalingsringDet arabiske forårOg diskussionen om …Homo-vielseForhud17. Etage på Bella SkyTvangsægteskaberUdkantsdanmarkADHDFå nyt perspektiv herpå, tjek en Poetisk Parloir - ordet er udfordret!- verden af i dag -I gamle dage, når man havde noget på hjertet, fandt man sin jerntunge skrivemaskine frem og skrev et debatindlæg til avisen – sort på hvidt, stod man ved sit ord. I dag er tiden en anden, præget af samspillet mellem det virtuelle og det fysisk-håndgribelige rum, og i denne »Gesamt-wirklichkeit« har Le Berthélaine skabt sin personlige og helt nye genre: Poetisk Parloir. Poetisk Parloir knytter an til de gammelkendte avisgenrer såsom debatindlæg, kommentar og kronik, og dens emne er verdens aktuelle tilstand og verserende debat.'Parloir' kommer af det franske 'parler', at tale, og 'parloir' betegner fra gammel tid en særlig talestue i klostre, fængsler og på kostskoler, hvor besøg fandt sted – her kunne to ellers separate universer mødes. I en Poetisk Parloir træffer seer og læser således sammen med Le Berthélaines univers.En poetisk Parloir er i høj grad en sproglig forsiring, der udkrystalliserer det smukke ved det danske sprog, holder det i hævd og samtidig fornyer det.Den ny genre udspiller sig i den præsente 'Gesamt-wirklichkeit', og for at afspejle denne udgør Parloir-rummet en helhed af digitaliseret Youtube Broadcast, QR-tags og traditionel bogform. I dette helhedsrum kan seer og læser gestalte sig selv som verden af i dag, – der karakteriseres ved den kontinuerlige frie flux mellem den virtuelle og fysisk-gammelkendte virkelighed. Ifølge Poetens overbevisning er det danske landskab fuld af "strukturer", som besidder en almengyldighed, der transcenderer tid og sted – det være sig litterære, kunstneriske, tekniske, geografiske mm.. Disse opsøger han og re-artikulerer dem i perspektiv af nutiden. Hans ærinde er ikke at moralisere, men at udvide horisonten, således at hiin enkelte selv kan betænke situationen og sin-egen-mit valg, der influerer på vort samfund af i dag.Poetens ord, akt og ærinde er derved nærmere det - at bevidstgøre.