dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Kultursammenstød

Her finder du spændende bøger om Kultursammenstød. Nedenfor er et flot udvalg af over 10 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Chinua Achebe
    177,95 kr.

    Okonkwo er kendt viden om som en stor bryder og kriger, og han er en af landsbyen Umuofias mest lovende mænd. I modsætning til sin far, som han foragter, er Okonkwo hårdtarbejdende, tapper og stolt, og hans største ambition er at blive en af stammens stormænd. Han har fra et fattigt udgangspunkt langsomt arbejdet sig hen imod dette mål, da et tragisk uheld tvinger ham og hans familie ud i syv års landflygtighed. Da de endelig kan vende hjem til Umuofia, hvor Okonkwo planlægger at tage fat, hvor han slap, har alting forandret sig; engelske missionærer har gjort deres indtog og medbragt britisk administration og retsvæsen. Som følge heraf er stammens ældgamle traditioner og hierarkier i opbrud, og Okonkwo ser magtesløs til, mens alt omkring ham falder fra hinanden."Det, der gør Alt falder fra hinanden til noget ganske særligt, er Achebes formidable evne til at fortælle historien fra afrikanernes synsvinkel uden samtidig at falde i den sentimentale grøft at fremstille livet før kolonisering som et sorgløst paradis, og livet under britisk styre som et mareridt. Det eneste, der er sort og hvidt i Achebes verden, er menneskenes hud. ... Hvis man kun vil læse en eneste afrikansk roman, foreslår jeg, at man læser denne suverænt fortalte, sansemættede, smukke og smertefulde historie." - Louise Windfeld-Høeberg, Weekendavisen"Chinua Achebes Alt falder fra hinanden er et afrikansk hovedværk om kultursammenstød skrevet med empati og humor. ... Romanen giver indblik i den oprindelige afrikanske kultur og er skrevet i et klart sprog med en overordnet synsvinkel. Den oftest nøgterne stil rummer en styrke, som stadig griber." - Eva Pohl, Berlingske"Læs og forstå var der nogle lærebøger i skolen, der hed. Når man har læst Alt falder fra hinanden, forstår man lidt mere om Afrikas kultur og historie. Forfatteren Chinua Achebe er så nøgtern og ryster ikke på hånden i sine beskrivelser af de voldsomme kultursammenstød - eller nærmere kulturovergreb - der finder sted. Achebe glorificerer eller fordømmer ikke hverken stammefolkene eller de hvide kristne. Han fortæller bare historien. Sproget er lavmælt, og det er netop manglen på store følelsesladede udbrud, der gør fortællingen så stærk og vedkommende. En vigtig bog, som er god at blive klog på." - Bettina Schnegelsberg-Laursen, Litteratursiden.dk"Det ville være umuligt at sige, hvordan Alt falder fra hinanden har påvirket afrikanske forfattere. Det ville være ligesom at spørge, hvordan Shakespeare har påvirket engelske forfattere eller, hvordan Pushkin har påvirket russiske." - Kwame Anthony Appiah, professor i filosofi ved Princeton University"En af de fem bøger alle bør læse mindst én gang." - Oprah Winfrey"Der var en forfatter, der hed Chinua Achebe, i hvis selskab fængselsmurene faldt ned." - Nelson Mandela

  • - nordamerikanske indianere i det 19. århundrede
    af Vagn Lundbye
    347,95 kr.

    Bogen rummer ca. 250 billeder og fotografier, som skildrer indianere i USA og Canada. Flertallet af fotografierne er først nyligt offentliggjort i Amerika og præsenteres hermed også for første gang for danske og skandinaviske læsere.Bogen rummer også en bred indføring i den indianske tanke samt oplysning om sprog, myter og kulturområder, ligesom der forrest er anbragt en indiansk tidsliste.

  • af Chinua Achebe
    152,00 kr.

    Efter fire års studier ved et engelsk universitet vender Obi Okonkwo hjem til sit fødeland Nigeria, hvor han får en fornem stilling i administrationen. Obi er en idealistisk og moralsk ung mand med store forhåbninger til Nigerias fremtid, men han opdager hurtigt, at den udbredte korruption i landet har dybe rødder, der er svære at hugge over. Fast besluttet på at vise sig som et forbillede og ændre den herskende mentalitet modstår Obi dog ethvert forsøg på bestikkelse, men da han både støder sammen med de gamle traditioner og får økonomiske problemer, bliver det sværere og sværere for ham at modstå fristelsen. Til sidst bliver han fanget i en fælde, han ikke kan slippe ud af.Trives ej længere her er Chinua Achebes anden roman. Den udkom i 1960, som var året, hvor Nigeria opnåede selvstændighed efter i 60 år at have været under britisk herredømme. Romanens hovedperson, Obi Okonkwo, er barnebarn af hovedpersonen Ogbuefi Okonkwo i Achebes berømte debutroman Alt falder fra hinanden."Chinua Achebe løser ikke korruptionens rådne gåde, men i Trives ej længere her skildrer han tørt smilende, hvordan den langsomt og systematisk æder et retskaffent menneske op indefra. ... I efteråret udkom Chinua Achebes indtryksfulde roman Alt falder fra hinanden herhjemme. Nu udkommer den mindst lige så fængslende Trives ej længere her. Begge bøger blev oversat til dansk allerede i 1960'erne. Også dengang fik de anmelderne til at hoppe af begejstring, men siden har man skammeligt nok ikke skænket den verdensberømmede afrikanske forfatter mange tanker. Med den 83-årige Chinua Achebes død i 2013 får forfatterskabet sin anden blomstring, og de danske læsere en ny chance for at lære den enestående forfatter at kende. Grib den! Chinua Achebes skildring af den afrikanske sjæl er ubetalelig." - Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten"Det er en meget moralsk historie, men den er fortalt med den særlige sprødhed, der er karakteristisk for Achebe, en blanding af følsomhed og ironi, en viden, der hele tiden bæres af en bestemt form for uskyld. Man kunne kalde den 'afrikansk', fordi den rummer undren over alle de nye muligheder og en smertelig viden om, at der skal tages afsked med meget godt, dybt, mystisk og oprindeligt gammelt, før det ny kan accepteres og fungere rent." - Klaus Rifbjerg, Politiken"Glædeligt gensyn med en af Afrikas store forfattere. Denne har, ligesom Achebes øvrige romaner, moderne klassikerstatus. ... Achebe skriver i et neddæmpet, enkelt og klart sprog med en underspillet humor." - Lektørudtalelse"Der var en forfatter, der hed Chinua Achebe, i hvis selskab fængselsmurene faldt ned." - Nelson Mandela

  • af George Sand
    227,95 kr.

    Den berømte franske forfatterinde George Sand rejste i vinteren 1838 fra det pulserende Paris til Mallorca sammen med sine to sønner og den unge polske komponist Frédéric Chopin for at nyde øens varme og stilhed. De blev nogle af øens første turister, men den modtagelse de fik, ligner ikke den, man er vant til i dag. Ikke alene ramte de øen midt i en borgerkrig, men beboerne var skeptiske og fremmedfjendske, og vinteren blev kold på flere forskellige måder. "En vinter på Mallorca" fortæller om regn, kulde, uhygge og konflikter med øboerne, som alt sammen står i skarp kontrast til det uberørte landskabs umådelige skønhed.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlGeorge Sand er pseudonym for den franske forfatterinde Amantine-Lucile-Aurore Dupin (1804-1876), som er lige så kendt for sine romaner og erindringer, som hun var for sine affærer med blandt andre den polske komponist Frédéric Chopin og den franske forfatter Alfred de Musset. George Sand er også berømt for at klæde sig i mandetøj og ryge tobak, hvilket på hendes tid ikke var tilladt for kvinder end ikke af hendes høje stand.

  • af Karin Elrød
    157,95 - 205,95 kr.

    Romanen udspiller sig omkring Søerne i København med afstikkere til Italien og Canada. Kærlighedens komplekse facetter, fristelser og udfordringer er fortællingens gennemgående drivkraft. Undervejs dukker mørklagte hemmeligheder op til overfladen, og store spørgsmål kræver svar. Må man fx danse tæt med andre end sin kæreste? Og er det ok at banke sin kone? Alene i storbyen er Alba fra Sønderjylland klar til en kæreste, og hun falder for Andrea. Men er den charmerende italiener fra cykelværkstedet så fri, som han giver sig ud for? Ingen jubler, da Matteo vender hjem fra Hæren. Han elsker hverken sin kone, blomsterhandleren Daniela eller deres datter Anna. Måske bryder han sig egentlig slet ikke om kvinder? Richard er gammel og fortaber sig i minder, der vist ikke altid er hans egne. Han savner sin sanselige Ellen, som er død og borte. Er der tid til at få sig en ny veninde?

  • af Zinaida Lindén
    197,95 - 297,95 kr.

  • af Stine Ellerbæk
    179,95 kr.

    I et forsøg på at sænke farten flytter Stine med sin mand og to børn fra Frederiksberg til Thy. Hun drømmer om at vandre alene i skove og på heder og fordybe sig i naturens ro, imens børnene får plads og frisk luft. Familien realiserer i en periode idéen om lilleskole, svampejagt og et landsbyfællesskab ved havet. Men den skov, hun drømte om at fare vild i, er vildere, end hun troede. Mens Stine tvivler, savner og søger, forsvinder hun ind i et labyrintisk mørke og møder en rå og ukendt ensomhed. En hjemme-ude-hjem-fortælling om en livskrise og den evige jagt efter mening. Om forfatteren: Stine Ellerbæk (f. 1977) er journalist og har bl.a. arbejdet med ungdomsstof, kultur og historie. Hun har tidligere udgivet reportagebogen De uvelkomne – Danmark set fra en teltlejr og den prisbelønnede P1-serie Kiggerpigen. En skov at fare vild i er hendes skønlitterære debut.

  • af Chetna Maroo
    151,95 kr.

    Smuk og stemningsfuld debutroman om sorg, søsterskab og en teenagepiges kamp for at finde sig selv. 11-årige Gopi har spillet squash, siden hun kunne holde på en ketsjer. Da hendes mor dør, indrullerer hendes far hende i et hårdt træningsregime, og spillet bliver hendes verden. Langsomt vokser hun fra sine søstre, og hendes liv reduceres til sporten: serven, volleyen, drevet og skuddet. Men hun er ikke alene: På banen er hun sammen med sin far og den talentfulde 13-årige dreng Ged. Western Lane er en uimodståelig coming of age-historie, der hylder uskylden og familien. Om forfatteren: Chetna Maroo er født i Kenya og har boet Storbritannien, siden hun var et år. Hun er vokset op i Luton, i en søskendeflok på seks. Hun har fået udgivet noveller i bl.a. The Paris Review. Western Lane, som er hendes debutroman, var longlisted til Booker-prisen.

  • af Lisa See
    347,95 kr.

    Dette er historien om to kinesiske søstres skæbne og drømmen om Amerika.Den 21-årige Pearl og hendes yngre søster May lever et ubekymret liv i 1930’ernes Shanghai – Asiens Paris. De har tilegnet sig en vestlig moderne livsstil, hvor det er slut med indsnørede fødder. Men selv om pigerne lever et frit liv, er Kina stadig et patriarkalsk samfund. tDa faren mister sin rickshaw forretning pga. spillegæld, er det slut med det sorgløse liv. For at kunne indfri spillegælden "sælges" pigerne til ægteskab med tilsyneladende velstående kinesiske udvandrere i Los Angeles, men snart falder de japanske bomber over Shanghai, og alt er kaos. Søstrene og deres mor begiver sig ud på de støvede landeveje på flugt fra ægteskab og undertrykkelse, men kun for at møde en værre skæbne. Søstrene beslutter sig til sidst for at rejse til Amerika over til ægtemændene. Men vel ankommet til Angel Island – San Franciscos modtagelsessted for immigranter – venter nye prøvelser. Da søstrene endelig genforenes med deres mænd og svigerfamilie i filmbyen, er skuffelsen stor. Pigerne må kæmpe for deres plads i familien, arbejde hårdt i byens Chinatown og samtidig stå imod diskriminationen, der hersker uden for hjemmets fire vægge. Anden Verdenskrig, angrebet mod Pearl Harbor og den amerikanske modstand mod det kommunistiske styre i Kina gør ikke livet nemmere for de kinesiske immigranter i USA. Lisa See har skrevet en velresearchet historisk roman, hvor hun endnu en gang formår at omskrive fakta til en interessant fortælling om søskendekærlighed og familieskæbner."Historiske fakta og en gribende historie går op i en højere enhed i denne roman om to kinesiske søstres flugt fra Shanghai og deres møde med USA." - Litteratursiden idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLisa See er opvokset i Chinatown i Los Angeles sammen med sin store kinesiske indvandrerfamilie, og det kinesiske tema går igen i alle hendes bøger. På dansk er tidligere udkommet "Sneblomst og den hemmelige vifte" (2006) og "Pæonpavillonen" (2009).

  • - en harmløs fortælling fra Nuuk¤fortalt af en grønlænder
    af Kunuk Franzin
    76,95 kr.

    Dette er noget så usædvanligt som en kriminalroman, der foregår i Nuuk, Grønlands hovedstad. Og vel at mærke ikke en roman skrevet ud fra et overfladisk, sensationslystent kendskab til grønlandske forhold. Nej - den er skrevet af en mand med dybe rødder i det grønlandske grundfjeld. Meget spændende - meget underfundig roman om hash-handel og andre lyssky affærer - og mord !

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.