Bøger om Kunstkritik

Huset står i flammer. Naturen går amok. Verden er under hastig forandring, og politikerne har droppet ideen om at holde temperaturstigningerne til kun 1,5 grad. I den kontekst har vi brug for en ny kunst og et nyt forhold til vores omgivelser.I Planetarisk æstetik præsenterer kunstner Asmund Havsteen-Mikkelsen visionen for en samtidskunst, der arbejder med planeten som en levende entitet, og samtidig advokerer han for en kunst, der kæmper for planetens bevarelse, dens iboende skønhed og for de mange ikke-menneskelige livsformer.

Linda Nochlin var en amerikansk kunsthistoriker og feminist, der er bedst kendt for dette banebrydende essay, oprindeligt udgivet i 1971. Her udfordrer hun den traditionelle kunsthistorie, som i vid udstrækning har anerkendt mandlige kunstnere som de store mestre. Nochlin påpeger de strukturelle og institutionelle barrierer, der har begrænset kvinders muligheder for både at praktisere og blive anerkendt som kunstnere. Essayet er en central tekst inden for feministisk kunstkritik og har haft en varig indflydelse på både kunsthistorien og kønsstudier.

Digteren Peter Laugesen har siden slutningen af 1970’erne markeret sig som en af de vigtigste stemmer i den danske kunstkritik. BILLEDSKRIVNINGER samler Peter Laugesens bedste kunstkritiske tekster fra fem årtier og giver en introduktion til det 20. århundredes største kunstnere. Bogen er rigt illustreret med farvegengivelser af de kunstværker, Laugesen skriver om. En berigende, provokerende og skøn læseoplevelse.Udgivelsen er blevet til i et samarbejde mellem Information, der gennem årene har lagt spalter til Laugesens kunstkritik, og Louisiana Museum of Modern Art, hvis samling tæller mange af de kunstnere, Laugesen skriver om – Hockney, Picasso, Pollock og Jorn.Peter Laugesen (f. 1942) er dramatiker, oversætter og en af Danmarks allerstørste digtere med et omfangsrigt forfatterskab bag sig.

For ca. 50 år siden var der en håndfuld moderne kunstgallerier på Manhattan i New York. I dag er der mange tusinde. Der er kunst alle vegne, og det der karakteriserer kunsten i dag, skriver Suzi Gablik, er, at den er underlagt de samme markedsvilkår, som produktionen af cigaretter, sportsvogne eller sko.Men tjener kunsten ikke et "højere" formål? Nej, selvfølgelig ikke, lyder svaret fra enhver med forstand på kunst i dag. Den moderne kunst er kunst for kunstens egen skyld, som allerede Kandinsky udtrykte det. Men hvor den moderne kunsts pionerer var besjælet af en idealisme, og kunstneren fremstod som en præst, der kunne ane ånden eller den indre sjæl, så har den modernistiske kunst siden midtvejs i det tyvende århundrede opgivet disse bindinger til en idealistisk tænkning.Suzi Gabliks gennemgang af den sene modernisme, post- og post-postmodernisme munder ud i et spinkelt håb. Håbet finder hun i en ny begejstringsbåret integralisme - og i en genfortryllelse af kunsten som igen præges af et holistisk verdenssyn.Professor Bjørn Nørgaard har skrevet et dansk forord til bogen og har i samarbejde med forlaget valgt en række illustrationer og kunstværker for omsider at give Gabliks bog en billedside: En ny krisensbilledbog.