Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Nu behøver du ikke længere trækkes med kedeligt, tørt og pap-agtigt brød, hvis du ønsker at undgå gluten i dit bagværk. De dygtige kokke i Meyers madhus har nemlig lavet den bagebog om glutenfri brød og kager, du altid har manglet. Hemmeligheden bag et saftigt og velsmagende brød uden gluten er væde – masser af væde. Og når du bage med meget våde deje, er det en række vigtige tips og tricks, du skal kende. Dem får du i Meyers glutenfri bageskole, der byder på lækre og gennemarbejdede opskrifter på alle de typer af bagværk, du har brug for: Brød, boller, pandekager, vafler, madbrød, pizza, madtærter, tærter med bær, kanelsnegle, lagkager, cookies og masser af skærekager. Alt bagt helt uden gluten. Claus Meyer er gastronomisk entreprenør og har i mere end 30 år arbejdet for at fremme mulighederne og kvaliteterne i den danske madkultur.
15. juni 2020 er det 100 år siden, at Nordslesvig – det vi i dag kender som Sønderjylland – blev dansk igen. Sønderjylland havde været tysk siden krigen mellem Danmark og Tyskland i 1864, men der boede stadig mange danskere i området, som var tvunget til at gå stille med dørene med deres danske sindelag. Kaffebordet blev et fristed – et sted, hvor de danske sønderjyder kunne mødes og føle sig danske trods den tyske undertrykkelse, både i private hjem og i forsamlingshusene. Efter Første Verdenskrig stemte befolkningen i Sønderjylland sig tilbage til Danmark, og det bliver fejret i hele 2020. Mange har hørt om det sønderjyske kaffebord, men de færreste ved præcis, hvad det er. Her er muligheden for at lære det at kende på den allerbedste måde – nemlig ved at spise sig igennem det. Denne bog samler opskrifterne på det traditionelle kaffebords kager. Over 40 opskrifter – alt fra boller og kringler til skærekager og lagkager samt småkager med navne som Gode råd, Knepkager og Ingenting – og som en bonus med alle navne i lydskrift, så du kan præsentere dit bagværk på sønderjysk. Nogle af kagerne kender du måske allerede – andre af dem er unikke for Sønderjylland og end- nu andre inspireret af tyske kager. Tre af de originale kager er endda glutenfri. Alle opskrifterne er gennemarbejdet, så de passer til i dag med supermarkedsråvarer, bagepapir og moderne køkkener og ovne. På det traditionelle sønderjyske kaffebord skal serveres minimum syv slags bløde og syv slags hårde kager – og meget gerne flere. Bløde kager er alt fra boller og gærkager over skærekager til lagkager – de lægger bunden, så man har stillet den værste sult, når man kommer til de hårde kager – småkagerne – og ikke spiser sig mæt i dem. Der skal gerne flere slags kager på tallerke- nen samtidig, og alle kagerne på kaffebordet skal prøves, så man ikke fornærmer værtinden. Bodil Jørgensen, som kommer fra Sønderjylland, og Inge Adriansen, som var museumsinspektør på Sønderborg Slot, har begge skrevet et forord til bogen. Om forfatteren Morten Skærved er ernærings- og husholdningsøkonom fra Suhrs Seminarium og har været vært og lavet mad i TV3-programmet De Fantastiske 5. Han har arbejdet for både producenter og detailhandlen, herunder med udvikling af opskrifter og produkter. Morten har skrevet om egnsretter i Ud&Se, lavet undervisningsmateriale for Madkulturen og Irma og skrevet adskillige koge- og bagebøger.
Denne imponerende samling af kageopskrifter knytter sig til stunder, oplevelser, livsændringer samt store og små minder. Med andre ord er det kager, der er samlet og udviklet gennem et levet liv med en bageovn inden for nærmeste rækkevidde. Det er en nærværende og personlig beretning lagt sammen med luftige kagebunde, vaniljecreme og makroner, og har du ikke tid til at bage, kan du blot nyde at læse bogen og se på dens mangfoldighed af stemningsfulde billeder.Har du brug for en kage til en given anledning, finder du den her i samlingen af nedarvede familieopskrifter, 70’ernes storhedstid, 80’ernes volumen, 90’ernes fokus og de efterfølgende årtiers landlige idyl. Kapitlerne rummer kager med gærdej, kager med frugt, bær og grøntsager, små kager og småkager, chokoladekager, æblekager, lagkager, andre kager, julekager samt nyttige ekstraopskrifter. Med denne bog har du alt og er det ikke nok, kan du selv skabe yderligere variationer over udgangspunkterne.I bogen får du flere end 120 fantastiske opskrifter – det betyder, at du kan bage en ny kage hver måned i 10 år! Der er tale om klassisk hjemmebag i eget køkken; de kager, du kender samt mange kommende favoritter. Hver eneste opskrift er fri for uopnåelig perfektionisme, men fyldt med velsmag og glæde.Lone Landmands Kager kan blive din yndlingsbagebog mange år frem, måske i generationer. Bag dig igennem bogen, skab hyggelige samlingspunkter og varige erindringer blandt dine nærmeste. Det kan kager også.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.