Bøger om Landbrug

Måske kender du allerede landmanden fra den prisvindende dokumentar ”Så meget godt i vente”. Med denne bog får du lejlighed til at komme længere ind i denne pioners fascinerende tankeverden. Bogen er vokset frem af en lang række samtaler mellem Niels Stokholm og filosoffen Carsten Graff og indeholder også kapitler af kokkene Claus Meyer, Rasmus Kofoed fra Geranium og klimakokken
Jesper Møller. Niels driver sit landbrug ud fra en særlig indsigt i jorden, dyrene og planterne og lever i overensstemmelse med dem. Udgangspunktet er en kærlighed til alt levende, og det kan både ses, mærkes og smages i de grøntsager og dyr, han fremelsker på gården Thorshøjgaard. Dette betyder blandt andet, at verdens bedste restaurant, Noma, og mange af de bedste danske kokke henter inspiration og råvarer hos Niels.Ifølge kokken Claus Meyer er Thorshøjgaard hjemstedet for Danmarks lykkeligste ko, og ifølge klimakokken Jesper Møller laver Niels verdens bedste mælk.”Menneskeheden er i puberteten. Vi er i oprør imod naturen, vil ikke samarbejde med den og i stedet spejder vi imod fjerne planeter, imens vi drømmer om at ytte væk hjemmefra.” Niels StokholmMere om Niels Stokholm www.landbruget-thorshoejgaard.dk www.facebook.com/nielsstokholmbog

En lille, unavngiven pige vokser op i en fattig familie i 1980’ernes Irland. Hendes mor er gravid igen, og derfor sender forældrene pigen i pleje på ubestemt tid.På gården i det sydøstlige Irland vokser grøntsagerne i overflod, køerne giver rigeligt med mælk, og sommeren er varm og åben. Her oplever pigen for første gang, hvordan det føles at blive mødt med omsorg og forståelse – men da en familiehemmelighed afsløres for hende, mærker hun samtidig, hvor skrøbeligt det hele er.Om forfatteren:Claire Keegan (f. 1968) er irsk forfatter. Hun har tidligere udgivet to novellesamlinger og vundet priser som The Olive Cook Award, The Rooney Prize for Irish Literature og The William Trevor Prize. Hendes noveller er oversat til 17 sprog. I november 2021 udkom Keegans kortroman "Den slags små ting" på dansk.

For år tilbage kunne hanen, der – skudt og død – kom farende gennem luften med sikker kurs mod Bulders hoved, have gjort jagten på Holmegaard til Bulders sidste. Det skete heldigvis ikke. Som otteårig knægt på Søholt fik Bulder sin første luftbøsse, en ”Diana”, af sin far. En gråspurv blev hurtigt indskrevet i jagtjournalen og fik snart følgeskab – mere end 100.000 stykker vildt er det blevet til. Da Bulder i 1975 overtog Søholt efter sin far, var de faste holdepunkter i hans liv landbrug og jagt – nå ja, måske især jagt. Og fantastiske er jagtlegendens fortællinger, heriblandt moosejagt i Alaska og duer i Argentina, kuduer i Kenya og bøfler i Botswana, springbukke i Sydafrika, urfugle i Rusland, foruden moskuskalvene i Grønlandsekspeditionen, 1964, og de utallige træk-, klap- og bukkejagter herhjemme. ”Jeg har været privilegeret hele mit liv og har ikke noget til gode,” siger Bulder, og det forstår man. Uddrag af bogen Fætter Steffen og jeg, der gennem årene havde været på mange fine jagtture sammen, troede næsten ikke vores egne ører, da far i sensommeren spurgte, om vi ville med ham til Afrika på safari i anledning af hans 70 års fødselsdag. Allerede inden vi tog til Afrika, havde far spekuleret over, om og hvordan han kunne overdrage Søholt til mig. Sagfører Truelsen blev sat på sagen og udarbejdede papirerne til overdragelsen, som blev fastlagt til den 1. juli 1975. Så skete det altså alligevel: Adam havde overtaget Knuthenborg i 1970, da hans far døde – i øvrigt på Lindholm – og med min overtagelse af Søholt blev der sat endeligt punktum for vores mange overvejelser gennem årene om ejerskifte og manglende forventninger til at følge i vores fædres fodspor. Om forfatteren Lise Wied Kirkegaard (f. 1963) er uddannet jurist og har en master i Professionel Kommunikation. Opvæksten på Sydhavsøerne inspirerede hende for år tilbage til at indgå aftale med lensgreve Adam Knuth om at skrive hans erindringer om Knuthenborg Safaripark. Under besøgene på Knuthenborg lærte Lise Frans Marcher at kende; det blev til et spændende samarbejde om fortællingen om den tidligere godsejer på Søholt og naturelskerens utrolige og lange liv med jagt og landbrug.

Knud er nu flyttet hjemmefra, og er han nu havnet på en stor herregård ved Strandby nær Frederikshavn, hvor hans bedstefar er fodermester. Inderst inde ved Knud godt, at han ikke har en fremtid som landmand, men vil noget helt andet. Men der er ikke så ligetil at slippe ud af det gamle mønster om, at arbejderbørn skulle ud at tjene som karle på en gård lige efter endt skoletid. Især ikke når vejen væk fra landbruget er overstrøet med mange forhindringer. Vi følger Knud i hans mange bestræbelser for at overvinde disse forhindringer, de mange svære valg han måtte træffe, den første forelskelse, den altopædende fortvivlende, hans følsomme og trodsige sind og de mange selvbebrejdelser, der fulgte ham som en skygge. En forkert beslutning var nær ved at bringe ham på randen af et totalt kollaps. Vi følger Knuds svære periode som teenager, som han egentlig ikke vidste hvad var eller havde hørt om. Mange smertelige dagligting måtte han bitterligt bide i sig, endskønt det var ham så inderligt imod. Men Knuds vilje forblev intakt, og det var et solidt fundament. Uddrag af bogen Præcis på aftaletidspunktet stod Knud og ventede. Ventetiden blev kort; han så Mariane komme cyklende. Hun havde fået cykellygten repareret. Nu havde de ikke aftalt, hvad de skulle foretage sig. Men de kunne da starte med at gå en lille tur. De fandt hurtigt en lille cirkelrund rute lidt væk fra hovedgaden, hvor de gik rundt et par gange. Tredje gang de startede på ruten, tog de hinanden i hånden. Fjerde gang, de passerede et mørkt sted, omfavnede de hinanden. Ottende gang kyssede de hinanden blidt på munden – men kun blidt. Efter tiende runde skulle pigen hjem. Knud spurgte, om de skulle mødes igen. Det havde pigen ikke noget imod. Hun ville skrive til ham. I aften kunne hun godt selv køre hjem. Knud skulle ellers lige til at tilbyde hende … Ville hun skrive til Knud? Om forfatteren Knud Erik Larsen er født i Tårs i 1950 og opvokset i en arbejderfamilie ude på landet på Østervråkanten. Han er uddannet tømrer og debuterede som forfatter i 2018 med selvbiografien Fredenslund, hvori han beskriver sin komplicerede barndom i et hjem med mange børn og elendige sociale forhold. Den svære ungdom er en fortsættelse af Fredenslund.

Et banebrydende værk om CARNISMEN, som i vores globale kultur er blevet til en indgroet og usynlig ideologi. Om vores moralske og etiske ansvar og om hvorfor veganisme er sundt for mennesker og for hele vores klode. Og om misbrug af de dyr vi opdrætter og spiser og byder elendige forhold. - Bogen er oversat til mange sprog og forfatteren holder workshops også i Danmark.

"Evigt i tiden" foregår i tre forskellige tidsaldre. Men personerne er hele tiden de samme, Lone og Jakob, deres familie og andre folk i Skovby. Vi følger deres liv under afgørende omvæltninger af landbruget: den enevældige konges landboreformer i 1790’erne, andelsbevægelsens og højskolernes storhedsperiode i 1800-tallet, og i vores tid hvor hovedpersonerne som industrielle fødevareproducenter må forholde sig til en miljøbevidst offentlighed, og til den klimakrise som de måske allerede er medskyldige i. I romanens rammefortælling befinder de sig i en fremtid hvor de under alle omstændigheder må søge nyt liv. "Evigt i tiden" er en moderne historisk roman om et ægteskab. Om hvordan vi er blevet – og stadig bliver – dem vi er.

Hvor var Danmark i dag, hvis landbruget havde haft mulighed for at udvikle sig åbent og spraglet igennem de seneste 100 år? Frisat fra centralstyring og et planøkonomisk andelssystem? Havde Danmarks indre farvande været døde?Havde minilandet Danmark været verdens fjerdestørste svineeksportør?Havde danske landmænd været klodens mest forgældede?Havde Danmark haft levende gårde i samme antal som i vores nabolande?Når enighed gør svag giver dig bedre forudsætninger for at navigere i landbrugsdebattens heftige bølger. En debat, hvor argumentationen ofte tangerer verbal borgerkrig. Dansk landbrug er dybt forankret i sit enighed gør stærk-tankesæt, og det er en forankring, der har ført det gamle erhverv ud på en global solosejlads. Bogens formål er ikke at angribe dansk landbrugs ubestrideligt effektive fodfolk, men at belyse blinde pletter i en indadvendt, dansk landbrugsvirkelighed og samtidig rejse påtrængende spørgsmål. Med mange års erfaring som landmand har Hans Jacob Petersen været med hele vejen fra slægtsgård til massiv, industriel stordrift og kender erhvervet og andelsbevægelsen inde fra maskinrummet. Forfatteren skriver med et glimt i øjet, og der er også fundet plads til skæve vinkler og hjemmebagte sønderjyske bondesange.

Erindringer fra barndom, ungdom og voksenliv. Praktik, uddannelse, forskning, undervisning, evaluering og administration indenfor jordbrug hjemme og ude.

Mange børn interesserer sig for landbrug, men de færreste kender til livet på landet i gamle dage eller til den spirende mekanisering dengang. Denne bog formidler og levendegør den landbokultur, de fleste af os har rødder i.Markerne dyrkes med den tids maskiner og redskaber, i staldene har man de gamle danske dyreracer, og i køkkenet laves der mad på et brændekomfur. Vi er desuden med, når der høstes, når grisen skal slagtes, fårene klippes, og når børn og voksne samler kartofler op i efterårsferien.Stemningsfulde billeder og let tekst til højtlæsning eller selvlæsning. Fra 4 år.

En funklende samling af noveller om et Irland, der kæmper med sin fortid, og om mennesker, der søger en ny fremtid. En kvinde flytter ind hos en præst og sætter ild til hans møbler. En landmand vågner halvnøgen og indser, at pengene er væk. En kvinde rejser ud for at skrive, men bliver konfronteret af en ubuden gæst. En præst kæmper med mindet om en kærlighedsaffære, og en skovridder rejser til en kystby for at finde sig en kone. "Over de blå marker består" af otte uforglemmelige noveller om tidløs fortvivlelse og længsel af anmelderroste Claire Keegan.Om forfatteren:Claire Keegan (f. 1968) har tidligere udgivet "Den slags små ting" (da. 2021) og "Omsorg" (da. 2022), som danner baggrund for den Oscar-nominerede film "The Quiet Girl". Hun har modtaget en række prestigefyldte priser, bl.a. Los Angeles Times Book of the Year og The William Trevor Prize.

Resistente bakterier er blevet en større trussel langt hurtigere, end eksperterne hidtil har forudset det. Studier peger på, at resistente bakterier i 2050 vil tage livet af lige så mange mennesker som for eksempel kræftsygdomme.Da Alexander Fleming i 1928 opdagede antibiotika, revolutionerede det lægevidenskaben. Her små hundrede år efter er vi ved at sætte hele fremskridtet over styr. Ifølge professor i mikrobiologi Hans Jørn Kolmos er det nødvendigt med en anden tilgang til udviklingen og ikke mindst brugen af antibiotika i sundhedsvæsenet og landbruget, hvis vi i fremtiden vil undgå, at helt almindelige infektioner kan blive livstruende.Hans Jørn Kolmos (f. 1948) er professor på Syddansk Universitet og tidligere overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, hvor han blandt andet har ledet forskningen i MRSA. Kolmos er vokset op på en stor gård ved Toftlund i Sønderjylland, og slægten har drevet landbrug i flere hundrede år.Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

"Et mesterværk" Die ZeitRaduan Nassar (f. 1935 i Pinadorma, São Paulo, af libanesiske emigranter) er en af Brasiliens allerhøjst respekterede forfattere, trods det at han kun har skrevet to romaner, Arkaisk jordbrug (1975) og Galdens bæger (1978). I 1984 lagde Raduan Nassar litteraturen på hylden for helt at hellige sig landbruget og i 2011 forærede han sin jord til São Carlos’ universitet med den klausul, at den skulle bruges til campus for studerende fra landområderne.Arkaisk jordbrug er en sanselig roman om familiebånd så snærende, at de fremkalder et opgør af nihilistiske dimensioner, om had, kærlighed, begær og jordbrug; stilistisk en tætvævet tag-fat-leg af en roman fuld af ornamentale arabesker, bibelske motiver og et dybt, dybt mørke.Efterord til den danske udgave er skrevet af Karl Erik Schøllhammer, professor v. Pontifícia Universidade Católica do Rio de Janeiro

Povl og Estrid Stevns var nygifte og midt i 20'erne, da de i 1958 købte en mindre gård i Vendsyssel. Gården blev rammen for deres liv i 42 år. Ved siden af landbruget og familielivet var de engagerede i samfundslivet omkring dem med deltagelse i politik, organisationer og foreninger.Materialet til bogen er nedskrevne erindringer, fyldige breve fra 1958 til 1981, digte skrevet af Povl, interviews fra 2024 og billeder fra familiealbummet.Bogen giver et personligt og nært portræt af Povl og Estrid og medtager både alle de små ting i hverdagslivet i landbruget og i familien og viser desuden forandringerne gennem årtierne både på hjemmefronten og i landbruget.

Der kan være mange dyr på en gård.Men dyrene er ikke kæledyr.De er husdyr, som skal slagtes.Eller deres mælk og æg skal drikkes og spises.Vidste du, at en gris har 14 patter? Og at det kaldes at læmme, når fåret får et lam? Eller at en hest kan sove, mens den står op? I denne bog kan du lære mere om heste, grise, får – og en masse andre dyr på gården.Dyr på gården er en del af Maxi-serien. Maxi er en serie af letlæste fagbøger til børn i 2.-4. klasse. Bøgerne har en klassisk opbygning og er særdeles velegnede til faglig læsning i indskolingen og på mellemtrinnet. Bøgerne er rigt illustreret med forskellige grafiske elementer og faktabokse, der understøtter de faglige tekster. Maxi-serien berører en bred vifte af aktuelle og relevante emner om alt fra klima, gaming, sport, og naturens verden. Der følger elevopgaver med til alle bøgerne.

Denne bog fortæller et menneskes livsforløb fra fødsel til 80-årsalderen. Det foregår i en tid, hvor Danmark forandres fra bonde- og landbrugssamfund til at blive et industri- og informationssamfund. For et menneske født 1941 har dyder som flid og nøjsomhed været helt naturlige og ikke til hinder for en lykkelig barndom på landet. Syv års skolegang, hver anden dag, var ikke ualmindeligt frem til slutningen af 1950’erne. Igennem 2. halvdel af 1900-tallet mistede landbruget sin status som landets hovederhverv, og landbruget og landdistrikterne afgav en halv million arbejdsføre mennesker til det øvrige samfunds velfærdsudvikling. Det går som en rød tråd igennem bogen, at dens hovedperson i hele sit virke har søgt at holde fast i landbokulturen, hvor den demokratiske ledelsesform både i arbejdsliv og fritid har været et gennemgående træk. Han betegner sine erindringer som et tilbageblik på et godt liv det bedste sted på jorden og i den bedste periode i historisk tid. Uddrag af bogen Mor sagde i en sjælden tale, at hun som landhusmor altid havde følt sig privilegeret, fordi vi aldrig havde manglet det daglige brød. Talen har været en ledestjerne i mit liv. Jeg udlægger det sådan, at man er privilegeret, hvis man har et godt helbred og en almindelig god forstand, som de fleste har. Det gode helbred og den gode forstand må man ikke betragte som en del af den ejendomsret, man råder over. Det er noget, man har fået af forsynet. Privilegiet kan altså ikke tilskrives en egen indsats. Men da ikke alle tilsmiles med disse gode egenskaber, skylder vi at dele det, vi skaber, med andre. Det forudsætter, at vi erkender vores privilegium. Det er grundlaget for at skabe et godt samfund. Om forfatteren Lars P. Asserhøj er født 1941 i Hellested på Stevns. Uddannet landmand med praktik i Danmark, England og USA. 1970 agronom fra Landbohøjskolen i København. Ansat i De danske landboforeninger og i 25 år sekretariatschef for sjællandske landboforeninger og Roskilde Dyrskue. 2002-06 borgmester (V) i Stevns Kommune. Fra 1975 tillige selvstændig landmand.

Jord. Den mørke, fugtige masse, vi lever ovenpå, men som vi sjældent ser, fordi den er dækket af fliser, asfalt eller planter. Når vi graver, sår og planter til, er vi sjældent i tvivl; der udfolder sig et væld af liv i form af planter, rødder, frø og alskens kryb og kravl i jorden. Men hvad er det egentlig, og hvilken betydning har jorden for dyrkningen, klimaet og bæredygtigheden?Bogen tager dig med rundt i alt, du skal vide om jord, når du gerne vil dyrke jorden på bedste vis. Bogen er skrevet til dig, som gerne vil gå grundigt til værks, uden at du nødvendigvis har en masse haveerfaring. Bogen er krydret med illustrative fotos, tips og metoder.Om forfatterAnette Hougaard Nielsen er geolog og ph.d. i geografi og har skrevet en række artikler om klima, natur og miljø, både almene og videnskabelige. Anette Hougaard Nielsen har en baggrund fra økologisk landbrug helt tilbage fra opstarten af økologien i 1980’erne, og hun driver i dag mikrogartneriet Spiselige Stauder i Århus samt Hjemdal Skovhave ved Randers Fjord. Hun har desuden holdt kurser om naturemner og har medvirket til vurdering af naturkvalitet, naturrestaurering og paragraf 3-områder i Danmark.E-bogen er lavet i fixed format

Myldrebog med bondegårdstema. Find mere end 40 forskellige ting, som gemmer sig i mylderet på hvert opslag!

Mange er ikke klar over det, men dansk landbrug kæmper i stigende grad med problemer relateret til vagabonderende strøm. Flere meter under jorden ligger der elektrisk ledende lag af okker og kulstofaflejringer fra Istiden. Der løber store mængder elektrisk strøm i disse lag, for omtrent 75% af returstrømmen i vores elektriske distributionssystem går via jorden i stedet for via ledninger.Landmænd frygter disse "strømstriber", for strømmen gør dyrene syge og ødelægger produktiviteten. Grisene bider hinanden, får diarre og køerne vil ikke drikke.Via ny dansk forskning er der nu udviklet tekniske måleinstrumenter, som kan påvise, dokumentere og udmåle sådanne strømstriber. Der er samtidigt udviklet tekniske løsninger, som kan neutralisere effekterne derfra.Grundlaget for bogen er en række danske forskningsprojekter, som forfatteren har udført i samarbejde med SEGES. Forskningen er teknisk kompleks, men formålet med bogen er at præsentere resultaterne i en letlæst form.

I 1821 var 80 % af indbyggere i Danmark såkaldt almue. Et ord, der omfatter bønder, landhåndværkere og tyende. Disse 800.000 passede deres dont og stræbte hver især deres vej gennem landbrugskrisen, som varede fra 1818 til 1828.De 80 % svarer meget godt til de knap 5 millioner danskere, der i dag holder hjulene i gang, mens de stræber deres individuelle vej.I romanen er det skolelærer Niels Pråsen, der selv fortæller om liv, gerning og medborgere i Sørling Sogn, der med sine 200 mennesker var et middelstort sogn.Som sprogligt nysgerrig er det Niels Pråsens gerning at passe sogneskolen, som den nye skolelov foreskriver. Skrive kærestebreve for de ordløse;,være skriver ved sognets møder, tolke lov og sædvane og forlige de stridende, selv om han kun er halvt myndig. Han er sig dog ikke bevidst, at underlaget for hans stræben er et ønske om at holde fast i sognets håb om bedre tider.

Genudgivelse af Eskil Halbergs Madpakker til revolution,hvori det vises, at kapitalismen har taget kontrol over maden til skadefor klimaet og alt levende, og at vi derfor står i en livsnødvendig kamp for at skabe en anden økologi.I vores del af verden, men i stigende grad overalt i verden, er mad i dag formidlet gennem verdensmarkedet. Vi er, paradoksalt nok,livsvigtigt afhængige af det system, som samtidig smadrer vores egnelivsbetingelser.— Eskil HalbergHalberg tager os med ud pålandet. Vi har vist ikke lyst til at blive derude, som det ser ud ligenu. Men det kan vi ændre på. “Det er næsten umuligt at gøre oprør fra en rapsmark.” Men det kan gøres fra et vildnis, fra et landbrugskollektiv, fra en byhave. Jeg fristes til at slutte af med et kampråb: Ingenklassekamp uden madkamp!— Mikkel ThorupMadpakker tilRevolutionen er lige præcis det øko-kommunistiske manifest vi har brugfor til at orientere os i kampen mod kapitalismens destruktiveorganisering af vores fælles naturgrundlag. En enestående analyse fra en af vor tids mest interessante kommunistiske tænkere!— Søren Mau

I bogen her kan du lære navne på forskellige dyr og planter i haver, parker og landbrug at kende. Hvert opslag: Uderum, Dyreliv i haven, Havens blomster, Nabohaverne, Forskellige haver, Bondegården, Dyr på gården, I nyttehaven, I frugthaven, Kornsorter, Hvor får vi mælken fra? og Afgrøden, viser et mylder af detaljer med tilhørende ord fra den dyrkede natur. Man kan bruge mange timer – sammen eller hver for sig – med at lede efter forskellige figurer på hvert opslag, samtidig med at man lærer noget om naturen.UNDERHOLDENDENDE OG LÆRERIG BILLEDORDBOG om udeliv og egen avl med mange ting at kigge på og snakke om.

»Din mor var også sådan,« siger far, »melankolsk. Selvom hun havde det hele, både gården og dig, sine sysler. Har du ikke et broderi, du kan begynde på?« Lily lukker øjnene og puster ud. »Det er ikke et broderi, jeg har brug for.« »Men vi har heller ikke brug for, at du lærer fransk?« Sydfalster, 1935: Lily bliver kaldt hjem til arbejdet på gården efter et år i København. Ingen spørger, om det var det, hun ønskede. Samme år må Anton forlade sin gård og søge ansættelse som karl. Han tør knap drømme om mere. Johannesminde er en roman om valg og muligheder, kvindeliv og social mobilitet i et Danmark kun få generationer tilbage i tiden. Sofie Jørgensen (f. 1969) er selv efterkommer af stærke landbokvinder fra Falster. Hendes novelle Hesten vandt i 2021 Modersmål-Selskabets skrivekonkurrence Stilhed før storm, og Johannesminde er hendes debutroman.

Eva Berg er klimaordfører for Radikale Venstre, men får tilegnet sig mere politisk magt. Hun har store ambitioner om at lave klimapolitik, der rykker. Hun er gift med den økologiske mælkebonde Asmus, som er et naturtalent til at passe køer. Køerne er dog desværre klimasyndere, og Eva får gennemført en voldsom reduktion af det animalske landbrug. Det fører til et dramatisk brud med Asmus. På skift følger vi Evas klimapolitiske løbebane og Asmus’ besvær med at få enderne til at nå sammen på landbruget. Sammen med Marek, hans ukrainske medhjælper, og Mareks mor, Irina, afprøver han nye ideer. Lykkes det? Sønnen, klimaingeniøren Martin, er ansat hos Ørsted og kommunalpolitiker for Liberal Alliance. Han og kæresten Judit er vigtige sidefigurer. Kærligheden mellem Eva og Asmus får et knæk med bruddet. Men kærlighed træder frem på forskellige scener gennem hele romanen.

Bogen er tiltænkt min egen familie, men indeholder mange aspekter af værdi for interesserede i slægtsforskning og dansk landbrugshistorie. Den beskriver hvordan livet har formet sig for generationer i en slægt af nordsjællandske bønder. Den begynder med slægtens rødder af uidentificerede fæstebønder under det lokale kloster, herfra går den til en oplistning af slægtens gårdejere fra stavnsbåndets ophævelse frem til en mere detaljeret beskrivelse af hvordan familiernes og de enkeltes liv har formet sig. Med denne slægt som eksempel gives et billede af, hvordan man har levet med hinanden indbyrdes og med andre gårdejerslægter. Disse i nogen grad indgifte slægter af gårdejere har udgjort rygraden af dansk økonomi i tiden fra stavnsbåndets ophævelse frem til landbrugets industrialisering gjorde slægtsgården som produktionsenhed forældet. Beskrivelserne er sine steder åbenhjertige, og nogle vil måske med rette føle dem udleverende. Jeg håber, at man ikke desto mindre vil bære over med denne manglende diskretion, idet der knytter sig noget, man måske kunne kaldes en narrativ dimension, til en ægte slægtsoverlevering, som jeg har valgt ikke skulle gå tabt.

Ligesom de to første fortsætter tredje bind af Niels Henrik Hooges filosofiske digtsamling Miljødigte linjen fra det miljø- og bæredygtighedslitterære pionerprojekt, han startede med den lyriske traktat Grøn nation. I bogens vision om et bæredygtigt kulturelt system tematiseres opgøret med verdenssynet hos de CO2-generationer, som i en menneskealder har domineret dansk kulturliv. Emner som natur- og kulturbeskyttelse, det økologiske gode og onde, faldende samfundsmæssige standarder, postkulturalisme, semantisk inflation, digterens rolle i samfundet, alternative fakta og aftrykket fra det underholdningsindustrielle kompleks går her igen. Samtidigt udbredes med færdiggørelsen af de to sidste komedier i teatertrilogien om populisme miljø- og bæredygtighedslitteraturprojektet fra lyrikken til dramatikken. Efter det satiriske stykke Prisuddelingen følger i dette bind komedierne Euroxit og Landmandsliv om henholdsvis Danmarks og de europæiske landes udtræden af Den Europæiske Union og konflikterne mellem det økologiske og det industrielle landbrug. Bogen indeholder også det dramatiske digt Flyrejsen eller den guddommelige tragedie.Uddrag af bogenSom grøn repræsenterer jeg verdeni dens helhedog alle dens enkelte dele.Alle de kommende generationer.Biosfæren, flora og fauna.Atmosfæren, havet og bjergene.Jeg bærer universetpå mine skuldre i det politiske system.Og i hele samfundet.Mine rettigheder består hovedsageligt af pligter.Ansvaret er uendeligt.Og derfor er min ydmyghed endnu større.Verden er alt, selv er jeg intet.Om forfatterenNIELS HENRIK HOOGE er jurist og magister i filosofi. Hans interesse for miljø og bæredygtighed går mange år tilbage i tiden og har manifesteret sig i aktivisme, samarbejde med en lang række miljøorganisationer i Danmark og udlandet såvel som i mange forskellige typer tekster.

Hvem former croissanten? Hvor lægger hønen ægget? Og hvem malker koen?Lige meget om vi spiser meget eller lidt, om vi kan lide kød eller grøntsager, er vores mad lavet af nogen. Men af hvem og hvor? Med mange beskrivende tegninger og korte tekster, giver Julia Dürr svar på disse spørgsmål. Hun guider os igennem et landbrug, et mejeri og et slagteri. Hun viser os et bageri og en brødfabrik. Vi ser en fiskerbåd og et havbrug og slutter af med frugtplantager og drivhuse. Følg med på turen og bliv klogere på, hvor maden kommer fra.Bogen er bearbejdet til danske forhold. Fra 4 år og til langt op i indskolingen. Stort format: 26 x 36 cm.

Denne publikation vedrører landbrugets aktuelle tilstand i Vesteuropa og i Afrika, med hovedvægten på industrialiseringen og vandringerne fra land til by, set i lyset af den aktuelle klimakrise.

Den eneste bog på verdensplan om ledelsesværktøjet Lean med fokus på kvægbrug. Bogen er brugt i flere brancher, fordi den er skrevet i et letlæseligt sprog og er gennemillustreret med tegninger, der giver inspiration til at komme i gang med en anderledes, spændende og sjov forbedringsproces. Det er en håndbog med mange praktiske eksempler og cases. Forfatterne er pionerer på feltet herhjemme og har begge set metoden fungere i praksis.

Niels J Berthelsens samlede digte og prosa om undertrykkelse, arbejdsmandsvilkår, arbejdsløshed, forsorg, vagabondlivet, erotik og eksistens i livets Minefelt. Bygger i høj grad på hans egne erfaringer. Han begyndte at arbejde i landbruget som 12 årig og arbejdede som løsaarbejder hele livet, når han da ikke var arbejdsløs, i fængsel eller vagabond. Han debuterede i Vild Hvede i 1942 og udgav sin eneste digtsamling 'Min måne smiler' i 1955. Det afgørende skub til denne bog var Gyldendals udgivelse af Kætterbreve, Martin A. Hansens korrespondance med kredsen omkring Heretica. I den har forlaget uden tilladelse optrykt uddrag af Niels’ breve til Martin A. Hansen og dennes og Ole Wivels breve med nedladende, bornerte og stærkt antisocialistiske syn på Niels og den del af den daværende underskov i dansk litteratur. Det er på høje tid at Niels J. Berthelsen selv kommer til orde.

"Stor prosa" Berlingske"Ustyrlig og gudsbenådet læsning" Kulturen.nu"I særklasse" Ks Bognoter"Galdens bæger et et stykke glødende kul ... presser mere saft og kraft ind på sine 94 sider end de fleste gør på fem eller ti gange så mange" The GuardianRaduan Nassar (f. 1935 i Pinadorma, São Paulo, af libanesiske emigranter) er en af Brasiliens allerhøjst respekterede forfattere, trods det at han kun har skrevet to romaner, Arkaisk jordbrug (1975) og Galdens bæger (1978). I 1984 lagde Raduan Nassar litteraturen på hylden for helt at hellige sig landbruget og i 2011 forærede han sin jord til São Carlos’ universitet med den klausul, at den skulle bruges til campus for studerende fra landområderne.I Galdens bæger får en misantropisk mand bosat på et afsidesliggende landsted i Brasilien besøg af sin kæreste, en yngre journalist. De krøller lagner, bader og betragter haven træde frem af disen. Alt imens et eksplosivt skænderi af nærmest rituelle proportioner trækker op.