Bøger om Landsby

Charmerende hit-serie om folk og fæ i den lille engelske by Cockleberry Bay, Devon.Tiden er ved at være inde til, at Rosa lader en anden overtage sin lille butik på hjørnet i Cockleberry Bay. Hun bestyrer en café, som går strygende, og hun er klar til at stifte familie. Men Rosas velgører stillede i sin tid en vigtig betingelse, da hun overtog butikken: Den må under ingen omstændigheder sælges, men kun gives videre til en, der virkelig fortjener den. Rosa aner ikke sine levende råd. Hvordan skal hun tage sådan en stor beslutning? Snart begynder fremmede med tvivlsomme motiver at dukke op i byen, og da gamle familiehemmeligheder ser dagens lys, sætter det skub i en række begivenheder, der vil ændre Rosas liv for altid. NICOLA MAY er forfatter til tolv romaner inden for romantic comedy-genren og er blevet kaldt Englands 'usynlige bestsellerforfatter'. Huset på hjørnet i Cockleberry Bay har solgt over 250.000 eksemplarer i England og var Amazon UK's tredjemest solgte skønlitterære bog i 2019.

Midt i den ubarmhjertige sommervarme bliver en ung læge fundet brutalt myrdet i sit hjem i en malerisk landsby i Cambridgeshire.Har hans død noget at gøre med hans privatliv eller hans arbejdsliv?Dr. Joshua Ainsworth arbejdede i et kvindefængsel, der stadig lider under følgerne af en skandale et par år tidligere. Var det ham, der var whistlebloweren – eller var det ham, der stod bag?Da kriminalkommissær Zigic og kriminalbetjent Ferreira møjsommeligt begynder at rekonstruere dr. Ainsworths sidste dage, dukker endnu flere hemmeligheder og mistænkte op.Denne sag er imidlertid ikke den eneste, der lægger beslag på deres opmærksomhed. En voldelig forbryder er blevet løsladt på grund af en teknikalitet, og politiet ved, at han vil slå til igen: Spørgsmålet er kun, hvem der bliver hans første offer …

Da politiet efter en anmeldelse bliver kaldt ud til et skyderi sent på aftenen, forventer de, at det er stoffer eller banderelateret. De forventer ikke at finde en ung studerende, der er blevet henrettet på vej hjem.Jordan Radley studerede journalistik og var hårdtarbejdende, vellidt og dedikeret. Hans første store historie – at se på nedfaldet efter lukningen af en stor lokal fabrik – var blevet bragt for nylig og så ud til at blive det første skridt i den karriere, han så ivrigt så frem til. Selv efter historien var blevet bragt, holdt Jordan kontakten med dem, han havde interviewet. Han var på vej hjem fra deres klub den aften, han blev myrdet. Det står hurtigt klart for politiet, at Jordan ikke blot blev dræbt, men at gerningsmændene også brød også ind i hans hus og tog hans bærbare computer og notater. Hvad var han i færd med at undersøge, som kunne have ført til hans død? Og kan det sættes i forbindelse med en anden sag i området, som længe er blevet betragtet som en ulykke?

Ingrid og hendes kæreste Theis lever det gode liv i København med velbetalte jobs, dyre vaner og lejlighed på en af byens bedste adresser. Men en dag kommer der et brev fra Nordnorge, der ændrer alt. Ingrid har arvet sin ukendte norske bedstefar, Klaushaugen. Optændt af håbet om en stor formue tager Ingrid afsted til den lille landsby udenfor Narvik for at bese sin arv med planen om at få solgt den hurtigst muligt. Rejsen og mødet med landsbyboerne kommer til at ændre hendes liv, og Klaushaugens arv viser sig at være noget helt andet, end hun i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Uddrag af bogen Hun rettede sig i sædet og betragtede opmærksomt omgivelserne. På den ene side af vejen fulgte fjorden stadig med dem, mens den anden blev til en lang, asfalteret plads med en Essotank, en købmandsbutik, et hvidt, afskallet hotel. Ikke særlig romantisk, men som de kom videre ind gennem landsbyen, så hun mange flotte, velholdte trævillaer, der lå ned til fjorden eller oppe i bakkerne med en god udsigt. Måske var det det røde dernede – eller det smørgule deroppe med svalegangene? Hun blev overrasket, da han sagtnede farten og drejede fra ad en lille vej væk fra fjordsiden, og da det tyndede ud i husene, dukkede der en lille grusvej op, som han svingede ned ad. Her var der et par små træhuse med en gammel campingvogn eller en bil uden nummerplader i indkørslerne. Hun lænede sig frem mellem sæderne med sin mobil i hånden. ”Er du sikker på, det er her? Har du læst adressen rigtigt?” Om forfatteren Dorthe Lynge Larsen er født i 1968 i Odsherred og nu bosiddende på Midtsjælland som selvstændig erhvervsdrivende. Hun har udgivet syv romaner, hvor Syndernes forladelse også er udkommet som lydbog. Ingrids arv foregår til dels i Nordnorge, hvor hun også selv har arbejdet i en periode af sit liv.

Charmerende hit-serie om folk og fæ i den lille engelske by Cockleberry Bay, Devon. Rosa og gravhunden Hot og deres venner er tilbage i andet bind i serien om den lille hyggelige hjørnebutik i Cockleberry Bay, hvor en mystisk ildebrand og jagten på en forsvundet far sætter byen på den anden ende. NICOLA MAY er forfatter til tolv romaner inden for den romantic comedy-genren og er blevet kaldt Englands 'usynlige bestsellerforfatter'. Huset på hjørnet i Cockleberry Bay har solgt over 250.000 eksemplarer i England og var Amazon UK's tredjemest solgte skønlitterære bog i 2019. Romanen er den første bog i den lille Cockleberry Bay-serie, og den første af Nicola Mays romaner, der udkommer på dansk.

Tilbage i 1974 rystes den lille søvnige landsby Seacross i Irland over de grusomme omstændigheder ved Margaret Morehouses død. Femogfyrre år senere synes historien at gentage sig, da den stille kystby pludselig rystes af en række rituelle drab. Nogen har brudt den hemmelige pagt om tavshed for at opnå retfærdighed, men hvis sandheden slipper ud, vil ingen blive sparet, hverken den fremtidige premierminister eller de lokale magthavere. Inspektør Billy McCabe bliver sat på sagen, men dødsfaldene er langt mere indviklede, end han regner med. Ikke blot må inspektøren se sine egne dæmoner i øjnene, han må også se sig grundigt for, da han ikke kan stole på nogen – ikke engang dem, der står ham nærmest. Det skal nok lykkes McCabe at udrede dette spind af hemmeligheder og løgne, men for hvilken pris?Uddrag af bogen ”Dumme teenagere,” mumlede Dora. Der var ikke noget usædvanligt ved, at de unge sneg sig ind på deres grund for at ryge og drikke uforstyrret. Hun havde normalt ikke noget imod det, fordi de som regel holdt sig væk fra huset. Problemet var, at de sjældent ryddede op efter sig, de efterlod skrald, og endnu værre var det, der skete sidste halloween; de havde efterladt et tændt bål, der næsten havde sat ild til hele området. Da Dora kom nærmere marken, kunne hun se, at det var et kors med et fugleskræmsel – hvad havde de nu fundet på denne gang? Hun tog sin telefon frem for at ringe til James. Han var nødt til at sende nogen hen for at tage det ned. Det var først, da Dora kom tættere på fugleskræmslet, at hun kunne se, det var et lig, der var hængt op på korset, og ikke en dukke. Hendes skingrende skrig lavede ekko i det irske landskab. Om forfatteren Efter at have taget en universitetsgrad i historie og filosofi og arbejdet med HR i Italien rejste Sabina Gabrielli Carrara til Irland i 2003 sammen med sin mand. Hun arbejdede i finanssektoren, inden hun besluttede sig for at vende tilbage til sin gamle lidenskab: at skrive.

Olaf er kun seks år, da hans far bliver fordrevet fra landsbyen, uden drengen helt forstår hvorfor. Nu er der ingen til at tage sig af ham, og de andre i landsbyen giver ham bare besked på at gå sin vej. De siger, at han nok skal få mad og husly, når han kommer til en gård. Men Olaf er ikke så sikker. Ensomheden er ulidelig for den lille dreng, der nu er overladt helt til sig selv.Gunnar Gunnarsson (1889-1975) var en islandsk forfatter, digter og skuespilforfatter, der hovedsageligt skrev på dansk. Han er mest kendt for romanerne "Borgslægtens historie", "Kirken på bjerget" og "Svartfugl". Han var nomineret til Nobelprisen seks gange i løbet af sit liv, men han modtog den aldrig. Alligevel fremstår Gunnar Gunnarsson som en af Islands største forfattere nogensinde.

Der er røre i den lille landsby Saint-André-sur-Mer, hvor Madame Birard er blevet myrdet. Mistanken bliver med det samme rettet mod en af landsbyens skolelærere, og borgerne gør alt, hvad de kan, for at gøre hans liv en pestilens.Han beslutter sig derfor for at tage til Paris, for at rette henvendelse til en ganske særlig kriminalkommissær. Men kan Maigret overhovedet hjælpe ham?Fransk kriminalserie om den piberygende kriminalkommissær Jules Maigret, der har viet sit liv til at opklare forbrydelser. Serien består af 75 romaner og 28 noveller oprindeligt udgivet mellem 1930 og 1972.Georges Simenon (1903-1989), belgisk forfatter. Kendt for sin enestående produktivitet, der medførte næsten 200 romaner og mere end 150 noveller.Serien om den franske kriminalkommissær Jules Maigret står imidlertid i dag som hans betydeligste værk – kendt og elsket verden over for bøgernes særlige atmosfære blandet med kommissær Maigrets unikke greb om opklaringsarbejdet.

Tommy besøger sin tante Ada på et plejehjem, og imens falder Tuppence i snak med en gammel dame ved navn mrs. Lancaster. Ud af det blå spørger den gamle Tuppence: "Var det dit stakkels lille barn? Barnet bag kaminen." Tuppence slår det hen som en senil gammel dames slørede forstand, men da tante Ada nogle uger senere dør, er mrs. Lancaster forsvundet, og Tuppence får en fornemmelse af, at noget er helt galt. Blandt tante Adas ting finder hun et maleri, som hun angiveligt har fået af mrs. Lancaster. Det forestiller et lille hus ved en å, og det viser sig, at maleriet har uhyggelige hemmeligheder at berette – hvis man altså formår at tolke dem.Tommy og Tuppence Beresford er et detektivpar, der optræder i mange af Agatha Christies bøger. Vi møder dem første gang i "Den hemmelige modstander" i 1922, hvor de griber chancen for at afpresse penge af en forbryder, men de opdager hurtigt, at livet som privatdetektiv er langt mere spændende og lukrativt.Agatha Christie (1890-1976) er Englands ukronede krimidronning og skaberen af kendte og elskede figurer som mesterdetektiven Hercule Poirot og den lettere påtrængende, men ikke desto mindre geniale Miss Marple. Agatha Christie er den bedst sælgende krimiforfatter i verden, og hendes bøger er oversat til flere sprog end William Shakespeares. Mange af romanerne er tilmed blevet lavet til både film, TV og sat op på hæderkronede teatre.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng/Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken udspringer fra den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Store følelser hersker mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. I denne bog bevæger vi os fra 1870 helt frem til 1945. Estelle og Jens Christian fra Olegården planlægger bryllup, men må igennem mange besværligheder inden det lykkes. Blandt andet giver Jens Christians gamle fjende, gårdejer Engeman, dem mange vanskeligheder. En ny familie med seks børn kommer til sognet, og fattige, som de er, indlogeres de på sognets fattighus. Familien er vellidt af alle bortset fra Engeman, der også her spiller en fjendtlig rolle. Men heldigvis er der besindige mænd i sognet, der tager vare om familien. For den ældste pige, Juanita, arter det sig godt: som barn besøger hun England sammen med sin nye familie, og efter hjemkomsten får den begavede pige mulighed for at studere. Hun bliver dermed en af de første piger i landet, der får en studentereksamen og mulighed for at studere på universitetet. Senere fortsætter de store oplevelser: Juanita besøger Indien sammen med sine forældre, og opnår derefter mulighed for at opholde sig hos en fyrstelig familie i Zarens Rusland. Her er det lige ved at gå galt for den unge pige, der slet ikke er vant til hoffets stive og forældede former. Og der fødes børn i Bolthøj i disse år. Både ritmesteren og Marinus Hønsepasser har fjorten børnebørn, men så fører en af dem pludselig ... Bogen er femte bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Henrik Pontoppidans litterære debut, novellesamlingen "Stækkede vinger", vakte helt fra starten opsigt og forargelse med sin hudløst realistiske skildringer af samfundets nederste og deres kummerlige forhold. Stilen var lagt for et langt og rigt forfatterskab, der blev skelsættende inden for den danske litteratur og kultur.Samlingen indeholder:Efter balletTête à têteEt endeligtKirkeskuden. En fortællingDen danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken drejer sig omkring den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Store følelser hersker mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. Vi er i 1870 til begyndelsen af 1900. Henrijette og Elo bliver viet i Bolthøj kirke, fulgt af bryllupsfest med alle de gamle traditioner. Og bedstefars tale til brudeparret huskes stadig. På Rønnegården, en af sognets bedste gårde, sker der to dødsfald, som berører hele familien. Gårdejer Røn bliver næsten sindsyg af sorg, og reagerer med vrede mod alle - især går hans voldsomme temperament ud over den 10 årige søn, Anders, der for en tid må sendes hjemmefra. Købmandsparret lader sig presse af deres fætter til at modtage dennes hustru som feriegæst, mens manden er på forretningsrejse. Gæsten er båden hoven og vigtig, men daglig omgang med fynboer får hende næsten til at blive ordentlig - og det sidste hak klarer en voldsom snestorm. I den samme snestorm får Agnes og Lyla held til at redde fire unge mennesker fra at omkomme. De to piger fra gruppen er fra en fynsk herregård. Deres far blev for et år siden gift med den unge guvernante Rhita, der var flygtet fra København efter at hun var involveret i en stor skandale: Ganske kort før sit bryllup meldelte hendes kæreste, at deres forlovelse var ophørt, og forlod derefter landet sammen med den mand, der gik for at være hans bror, men som var hans kæreste. Og hele det københavnske borgerskab snakkede om dette forhold, som var helt ukendt på det tidspunkt - ihvertfald officielt ... Bogen er fjerde bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. - oOo - Bolthøj-krøniken udspiller sig omkring den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Her hersker de store følelser mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. Tiden er 1860 til 1900. De to københavnske overklassepiger, Agnes og Lyla forelsker sig under et besøg i Bolthøj i de to håndværkerlærlinge ude fra Mosen. Pigerne vil lære at blive dygtige håndværker-koner og tager derfor plads på en herregård som husholdningselever. De får held til at opklare et ondskabsfuldt spøgeri, og siden indblandes i et kidnapnings-drama, hvor ritmester Uffe von Bolt heldigvis kommer dem til hjælp. De to veninder, Flora og Henrijette får lagt deres fremtid i mere faste rammer. For begge betyder det spændende ophold i udlandet og nye udfordringer. Ritmester-parret bortgifter deres fire ældste døtre på en og samme dag, mens Flora kommer i pension i Dredsden. Flora kan dog ikke klare alle de stive regler, som skolen har, så ritmesteren må afsted efter hende. Henrijette ansættes i et stort modehus og kommer til Paris og siden København. Ved et ubehageligt møde træffer hun sin biologiske bedstemor - men hun møder også bedre mennesker: Absalon, en gæv fynbo, endda fra Bolthøj. Og Elo, som hun bliver kæreste med. Bogen er tredje bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken udspiller sig i perioden 1770 til nutiden. Handlingen finder sted i den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Her hersker de store følelser mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men udspilles her i det fiktive sogn Bolthøj. Tiden er nu 1840 til 1900. Ritmester Uffe von Bolt er flyttet ind på Bolthøj Gods, sammen med fru Ninet og deres efterhånden fem døtre. Ritmesteren er en venlig og velmenende mand, men har et kolerisk temperament som ind imellem slår gnister. Så skal både skyldige som uskyldige dukke sig! Ude i Mosen bor hønsepasser Marinus Jensen sammen med sin kone Anna og deres fem sønner. Ved et mærkeligt tilfælde kommer efternøleren, den lille Henrijette, til. Og som tiden går, bliver hun veninde med ritmesterens yngste datter Flora. Det er en urolig tid med mange forbryderbander på landevejene. Den teologi-studerende Adam fra Bolthøj bliver overfaldet på vej til Fredericia, og kommer ikke til at deltage i krigen 1864. Bolthøj sogn går heller ikke fri, og der sker mange uhyggelige ting, da store Enock og hans bande kommer til egnen. Bogen er andet bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken udspiller sig i perioden 1770 til nutiden. Handlingen finder sted i den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Her hersker de store følelser mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men udspilles her i det fiktive sogn Bolthøj. Det er tiden for den store landbrugsreform. Mange familier bliver tvunget til at bryde op fra det trygge landsbyliv for at bosætte sig langt ude på marken, og ganske vist får de nu egen jord og gård, men de mister det tætte nabo og familieliv. Det er ensomt at bo i de nye udflyttergårde, og ikke ret mange familier har endnu haft råd til at anskaffe sig en hest. Ved en tilfældighed bliver Marie Gadekær et bindeled mellem de mange udflytterfamilier og samtidig et bindeled til landsbyen. Marie går på landevejene hver eneste dag, hun besøger hver familie en gang om måneden. Hun går med mange nyheder, men hun går aldrig med sladder; for Marie kan noget, som kun ganske få kan: hun kan læse, og hvert sted læser hun sine beskeder højt for modtagerne. Nogle gange er det officielle beskeder, andre gange nyhedsbreve om, hvad der sker i landet, men tit er det også vigtige beskeder mellem mennesker, der er knyttet sammen, familiemæssig eller som venner. Folk lytter høfligt til det, der bliver læst op, men når det foregår i København, så det er ikke særlig interessant, og så lyder spørgsmålet: "Er der nogen nyheder hjemmefra?" For hjemmefra er landsbyen, og derfra har Marie altid noget at fortælle. Bogen er første bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Den distingverede Hr. Løve køber en kaffekande og kommer uforvarende til at sætte den ånd fri, der bor i kanden. Som tak vil ånden opfylde alle Hr. Løves ønsker. Hr. Løve ønsker sig egentlig ikke rigtig noget ... men dét skal ånden nok få lavet om på!Komisk, kløgtig, kunstnerisk billedbog med en overraskende slutning ... for hvor skaffer ånden alle de ting fra?Læs også Læs også Hr. Løve og æbletyven, som Statens Kunstfond i 2016 med ordene "et helstøbt og originalt værk" kårede som en af årets fem bedste bøger.

Den distingverede, distræte Hr. Løve kommer til at plukke det eneste æble på byens træ og putte det i lommen. Pludselig summer byen af rygter om, hvad der er sket med æblet, indtil selv Hr. Løve tror på, at en anden må have taget det ...Komisk, kløgtig, kunstnerisk billedbog om at skyde skylden på dem, der virker anderledes end en selv.

Bogen har form af en fattig, dødsmærket og på visse - men også kun visse - måder naiv ung præsts dagbog. Den tegner et portræt af sin samtids åndelige fysiognomi og gør det med en dybde, en intellektuel skarphed og en menneskelig indlevelse, som ikke har tabt noget af sin tiltrækning. Vorherre sagde ikke, at vi skulle være jordens honning, min ven men jordens salt. Vores stakkels verden minder om den gamle Job, der sidder på sin mødding oversået af sår og bylder. Salt i et åbent sår, det er noget, der svier. Men det hindrer også, at der går betændelse i det. Georges Bernanos (1888-1948). Af hans vigtigste værker kan nævnes romanerne Under satans sol (1926), Bedraget (1927), Glæden (1929), En landsbypræsts dagbog (1936), Historien om en anden Mouchette (1937) og Monsieur Ouine (1946) samt det posthumt udgivne skuespil Karmelitternes dialog. Som debattør og samfundsrevser var Bernanos særdeles produktiv og opnåede i kraft af sine artikler, essays og samfundskritiske værker en enestående position i samtidens offentlige debat.