Bøger om Landsbymiljø

Den humoristiske fortælling cirkler om Slænget – et midtjysk firkløver bestående af den dominerende Dunner, Score-Kaj, Spørge-Jørgen og Pjevs. Slænget ved alt om, hvad der foregår lokalt på den midtjyske højderyg, og de holder også ukrudtet lidt nede, hvis der skulle dukke noget op i det hyggelige landsbymiljø omkring Huleby. En dag bliver deres domæne dog truet – af ulven – og Slænget må tage affære på det område også. Den dovne landbetjent Arne Jensen – bedre kendt som Kylling – sættes på en prøve, da hans søster Bodil går i kødet på Dunner. Der er pludselig meget på spil derude, hvor kragerne vender, og hvor det er hånd og vold og magt, der hersker og ikke mindst Dunners respekterede slagfærdighed og dominans, der udfordres. Uddrag af bogen“Nu holder I fame jeres kæft, hvis jeg skyder ulven en dag … i stedet for at du prøver igen, Score-Kaj! Du kunne jo åbenbart ikke ramme en skid, hvis man skal tro din mor, så jeg må hellere tage over! Men hold nu bare jeres kæft om det!” gentog han.Den var de straks helt med på; den opgave skulle de nok klare. At holde kæft var faktisk noget, de havde øvet sig grundigt i og var blevet ret gode til.Da de havde skyllet aftalen ned og var gået udenfor og havde afsat deres duftsport i fællesskab på hinandens sko og bukseben, fordi strålerne dansede og sprang fra de toppede brosten, begav de sig hjemad.Om forfatteren Kim Risør, der arbejder som uafhængig rådgiver, er lidt af en nysgerrig livsnyder af natur, og det afspejles i hans forfatterskab. I hans bøger Forbundne kar (2016), Tigger (2018) og Til kamp for Moder Jord (2020) er udgangspunktet, at der – udover god og spændende underholdning – skal være noget at reflektere over som læser. I Slænget og ulvetimen er det humor, der er det bærende element.

Fra indledningen: "Egentlig havde jeg bare tænkt mig at nedskrive erindringen om min barndom i landsbyen Keldby på Møn. Men jeg opdagede, hvor dårligt den erindring passede ind i de politisk kor-rekte forestillinger, jeg havde mødt i løbet af mit arbejdsliv. Og at noget lignende gjaldt min erindring om den type landsbymiljø, jeg voksede op i. Desuden har jeg været ude for, at folk med rod i bysamfundet mener, at de ved meget bedre besked med livet på landet i gamle dage end jeg selv. Det gav mig en fornemmelse af, at hvis jeg ønskede den historiske ramme, min barndom og opvækst skal ses i, fortalt, så jeg kunne genkende mig selv i den og fortalt med loyalitet overfor de værdibegreber, i småt og i stort, som jeg blev opdraget til, så var det bedst at gøre det selv. Hver gang, jeg tog fat på en erindring, endte jeg et helt andet sted ved tanken på kontrasten med nutidige begreber. Jeg fik specielt behov for at give en anden vinkel på landbosamfundets historie end den etablerede. Og det hele førte til en række betragtninger om samfundsudviklingen op til vore dage, derunder den udvikling indenfor kulturpolitik og uddannelse, der kan føres tilbage til 1960'erne. Derfor blev bogen en ... blanding af forsøg på erindring og samtidshistorie, hvor det sidste ... tog overhånd. Således kan bogen måske ... give idéer til at imødegå de politisk korrekte attituder, vi af og til møder. Bogen er henvendt til dem, der har vanskeligt ved at genkende sig selv i den etablerede historieopfattelse. De bør også skrive historien selv." En pensioneret landmand i Østjylland skrev om første udgaven: "Det er fantastisk som du kommer omkring en masse emner, og lige akkurat kommer med de tanker og meninger, som jeg, og jeg ved mange andre, har gået med i mange år, uden at have haft evnen til at udtrykke dem."