Bøger om Landsforræderi

Grundet den store udskiftning og myndighedernes stadig stærkere undertrykkelse af borgernes politiske rettigheder griber en gruppe mænd til det yderste middel for at redde Danmark. Kampen bliver hård og blodig, men til sidst bliver Danmark dansk igen. Hvis myndighederne kunne forbyde bøger, ville denne være øverst på listen! Det er en bog, hvis lige du aldrig har læst!

Bogen giver bud på, hvordan grusom behandling af forhadte mennesker kan skabe medfølelse. Desuden bud på betydningen af ældre menneskers minder. Tiden er 1660-61, scenen er området omkring Hammershus på Bornholm. Corfitz Ulfeldt, dømt for landsforræderi, og hustruen Leonora Christina er fængslet og behandles nedrigt. I en opdigtet ejendom med smedje og beboelse bor der en opdigtet familie: Eskild Smed, hustruen Lisbeth, børnene Ivar og Ingrid og bedstefar Andreas. Corfitz Ulfeldt ophidsede Sverige til angreb mod Danmark. Det har skabt bitterhed blandt bornholmerne. 1650’erne var et hårdt årti med pest og svensk besættelse. I smedjen fyger det med meddelelser om fangerne. Børnene vil helst høre bedstefar fortælle Danmarks- og Bornholmshistorie. Især om hans medvirken i opstanden mod svenskerne. Men behandlingen af fangerne gør indtryk på smedefamilien. Ingrid plukker blomster til kongedatteren. Bent Katzeff har skabt bogens forsidebillede, Carsten Gissel bagsidens foto. Hammershus er Nordeuropas største borgruin og rummer meget historie. Uddrag af bogen Bedstefar fortæller: ”Vi red i hurtig fart mod Skule Skov ved Blykobbeåen kort før Rønne. Ud til sandflugtens både skov og ørkenlandskab. I kender jo stedet. Vi så byfoged Gumløs og tre andre mænd stå mellem træerne. Så vi standsede et stykke fra gruppen og bandt hestene til et træ. Vi listede nærmere hen mod dem og gemte os bag en busk. Og vi lyttede alt hvad vi kunne. Det viste sig, at de ikke havde nået at fange lensmanden. Det var de vist temmelig ærgerlige over.” ”Hvorfor gik I ikke hen til dem?” spørger Ivar. ”Nej, det var en lille gruppe af udvalgte personer, og vi var jo ikke inviteret med til Rønne.”Om forfatterenARNE IPSEN er tidligere journalist ved ugeavisen Det Grønne Område i Lyngby-Taarbæk. Med historie, teater og ældreomsorg som stofområder. Forfatter og medforfatter til bøger om topografi og folkeliv. Med Københavns nordlige omegn og især fødeøen Bornholm som baggrund. Historie, folkeminder og fortælleglæde er særlige drivkræfter.

Bogen indeholder to essays: Modstandsideer og Om begrebet landsforræderi. Begge relaterer sig til besættelsen af Danmark 1940-45.Det første analyserer det illegale blad Folk og Frihed, der ser samvittigheden som den instans, modstandskampen udspringer af. Også andre illegale blade inddrages med henblik på idégrundlaget for modstand. Essayet spørger: hvad har disse tanker at sige mennesker i dag?Det andet essay analyserer især lovtekster, herunder primært Straffelovstillægget fra 1945, dels for at afdække landsforræderi-begrebet i historiske tekster, der endnu i dag må siges at have relevans, dels for at opstille et i dag gyldigt begreb om denne særlige form for forbrydelse.

Den, der forsætligt kører over for rødt, skider i egen rede er en fortælling i fiktionsform. Den beretter om undergravende overgreb mod det danske demokrati, som iværksattes af herboende Erdoğan-tilhængere i forlængelse af kuppet mod præsident Erdoğan i Tyrkiet i 2016. Det er en rystende fortælling om personlige overgreb, muldvarpevirksomhed, angiveri og anklager om landsforræderi og terrorisme. Den fortæller om, hvorledes Erdoğan-regimet i Tyrkiet opererer i Danmark efter en nøje tilrettelagt drejebog skrevet i det tyrkiske religionsministerium, Diyanet, og om hvorledes koordineringen sker i den tyrkiske ambassade og implementeringen gennem de tyrkiske moskeer i Danmark. Det er også fortællingen om, hvorledes hadsk retorik i udlændingedebatten og fjendsk integrationspolitik kan bidrage til demokratiets selvundergravelse og afføde minoriteters manglende tiltro til retssikkerheden i det danske demokrati. Bogens forfatter henter sit materiale fra sine egne oplevelser som del af skoleledelsen på en af de 14 skoler i Danmark, som af Erdoğan-regimet blev stemplet som terroristskoler. Uddrag af bogen I moskeen, hvor Yusuf Mermer befandt sig, begyndte imamen sin prædiken, der i dag handlede om det mislykkedes kup i hjemlandet nogle dage forinden, og om hvorledes onde kræfter ikke blot i Tyrkiet, men også i Danmark stod bag det nedrige og feje anslag mod hjemlandets præsident. Overalt er de, råbte imamen, som ulve i fåreklæder lusker de rundt iblandt os. Allah, æret være hans navn, pålægger os at få bragt disse umennesker til fald, at afsløre dem, at udstøde dem, at give vor præsident deres navne, så de kan komme til at stå til regnskab for deres forræderi. Og hvor skal I lede? Her – se jer omkring! Og han pegede på Yusuf Mermer. Du er en af dem! Og alles blikke rettedes mod Yusuf. Om forfatteren Jørgen Skaastrup er uddannet cand.mag. i historie og idehistorie, fhv. lektor ved læreruddannelsen, museumschef, højskoleforstander og viceskoleleder. Han har i en årrække været beskæftiget med uddannelse i internationale sammenhænge gennem EU-støttede projekter i bl.a. Litauen, Rusland, Tyrkiet, Portugal og Kosovo. Han har bidraget med en stor produktion af lærebøger om historie og didaktik.

Forfatteren og landsretssagføreren Knud Nordentoft (1895-1953) meldte sig ind i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti i 1940 og fik ansættelse som partifunktionær. I tre et halvt år skrev han en omfattende dagbog om livet blandt danske og tyske nazister, indtil han blev arresteret i majdagene i 1945. "Forræderens dagbog" bygger på de næsten 1000 dagbogsblade, Knud Nordentoft efterlod sig. For første gang får offentligheden et grundigt indblik i livet ’på den forkerte side’ – fortalt fra dag til dag, mens tingene skete.Knud Nordentoft skriver om det umulige samarbejde med besættelsesmyndighederne, om jødespørgsmålet, om sin frygt for kommunisterne og om sit håb om det tyske gengældelsesvåben, der kunne udslette England. Og han skriver om sit desperate forsøg på at komme i kontakt med de danske kommunister i krigens sidste måneder for at redde sit eget skind.Dagbogen er udvalgt, sammenskrevet og kommenteret af Arne Hardis. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlArne Hardis (f. 1958) er en dansk forfatter og journalist. Han har blandt andet arbejdet ved Socialistisk Weekend og Weekendavisen. I 2006 modtog han Statens Kunstfonds prestigiøse arbejdslegat. Arne Hardis debuterede som forfatter i 2003 med den dokumentariske bog "Æresretten – Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52".