Bøger om Libyen

Den sande fortælling om en lyshåret dreng og hans familie i Muammar Gaddafis Libyen og Hafiz al-Assads Syrien.2. oplag kommer i januar 2021

Andet bind i den sande fortælling om en lyshåret dreng og hans familie i Muammar Gaddafis Libyen og Hafiz al-Assads Syrien.2. oplag juni 2023

Dette femte bind i verdenssuccesen Fremtidens araber foregår i årene 1992-1994. Lille Riad er fjorten år gammel, hans hår er ikke længere lyst, og han har det svært med sin krop og sit udseende. Efter faren er flygtet til Syrien med Riads yngste bror, Fadi, kæmper Riads mor for at få sit barn tilbage til Frankrig. Samtidig fortsætter Riad med at udforske teenageårenes problemer og søger tilflugt i det paranormale. Han bliver venner med klassens mest udstødte dreng, som får ham til at læse Lovecraft, og møder Anaick, kvinden i hans liv. Takket være sit talent for at tegne lykkes det Riad at blive – en lille smule – respekteret. Men han har svært ved at finde sin plads i tilværelsen, splittet som han er mellem trangen til at være som de andre og de samvittighedskvaler, som blev indpodet i ham i Syrien af hans far og hans fætre, hvis stemmer uophørligt lyder i hans indre. I første bind (1978-1984), fra fødslen til han var seks år gammel, blev Riad kastet frem og tilbage mellem oberst Gadaffis Libyen, sine bedsteforældres Bretagne og Hafez Al-Assads Syrien. Andet bind (1984-1985) fortalte om hans første skoleår i Syrien. Tredje bind (1985-1987) kredsede om hans omskæring. Fjerde bind (1987-1992) afslørede hans fars statskup. Fremtidens araber kommer i alt til at omfatte 6 bind. Den sande fortælling om en lyshåret kimmerier og hans opvækst. En rå skildring fortalt med tilbageblikkets eftertanke og med det opvoksende barne-jegs kompromisløse klarsyn. En politisk højaktuel, selvbiografisk tegneserie skabt af den franske tegneserieskaber og filminstruktør Riad Sattouf, hvis værk helt naturligt er blevet sammenlignet med Marjane Satrapis Persepolis såvel som med Art Spiegelmans Maus.

Tredje bind i den selvbiografiske nyklassiker om Riad Sattoufs barndom og opvækst. Fremtidens araber er politisk højaktuel, selvbiografisk tegneserie skabt af den 37-årige franske tegneserieskaber og filminstruktør Riad Sattouf, hvis tegneserie helt naturligt er blevet sammenlignet med Marjane Satrapis Persepolis såvel som med Art Spiegelmans Maus.

Dette sjette og sidste bind i verdenssuccesen Fremtidens araber foregår i årene 1994-2011.Vi følger Riad blive voksen og ved hjælp af terapi bearbejde relationen til sin far, hvis kritiske røst ustandselig hjemsøger hans tanker og får ham til at tvivle på sig selv og sine evner. Han flytter til Paris for at studere animation, samtidig med at han bruger aftenerne og nætterne på at skabe tegneserier, men han har svært ved at finde et forlag, der vil udgive dem.Hans kærlighedsliv er problemfyldt, hans lillebror befinder sig stadig i Syrien, hans mor bliver mere og mere desperat og ulykkelig, og hans bedsteforældre begynder at skrante.I første bind (1978-1984), fra fødslen til han var seks år gammel, blev Riad kastet frem og tilbage mellem oberst Gadaffis Libyen, sine bedsteforældres Bretagne og Hafez Al-Assads Syrien. Andet bind (1984-1985) fortalte om hans første skoleår i Syrien. Tredje bind (1985-1987) kredsede om hans omskæring. Fjerde bind (1987-1992) afslørede hans fars statskup. I femte bind (1992-1994) udforskede Riad teenagelivets kvaler, og her i sjette bind får vi at vide, hvad der egentlig blev af fremtidens araber.Pressen skrev om Fremtidens araber: »Det mest tryllebindende, forstemmende og underholdende stykke selvbiografisk tegneserie.« ****** – Fyens Stiftstidende »Mesterlig. Simpelthen betagende god.«****** – Serieland »Mesterlig fransk tegneserie – humoristisk, grum og vedkommende ... Giver et både komisk og urovækkende indtryk af livet i et diktatur.«– Weekendavisen »Man kan roligt kalde denne udgivelse en tegneserie til tiden ... Letlæst, uhøjtidelig og ligefrem ... Skarp ... lærerig.« ***** – Politiken»Har format til at blive et internationalt anerkendt hovedværk.«***** – Nummer9»Stor humor og indlevelse.« ***** – Berlingske»Kåret som årets bedste tegneserie.« ***** – Ekstra Bladet »Forfriskende ærlig, og ikke mindst forrygende medrivende ... kan blive en nyklassiker.« – Information

Dette fjerde bind i verdenssuccesen Fremtidens araber foregår i årene 1987-1992.Lille Riad er blevet ni år gammel, men inden længe står de problematiske teenageår for døren. Og de bliver ikke nemmere af, at han er splittet mellem sine to kulturer – fransk og syrisk – og at hans forældre ikke længere kan komme overens. Hans far er rejst alene til Saudi-Arabien for at arbejde og vender sig mere og mere mod sin religion. Hans mor er vendt tilbage til Bretagne med børnene, hun støtter ikke længere sin mands religiøse drejning. Men pludselig er hele familien nødt til at vende tilbage til Syrien ... I første bind (1978-1984), fra fødslen til han var seks år gammel, blev Riad kastet frem og tilbage mellem oberst Gadaffis Libyen, sine bedsteforældres Bretagne og Hafez Al-Assads Syrien. Andet bind (1984-1985) fortalte om hans første skoleår i Syrien. Tredje bind (1985-1987) kredsede om hans omskæring. Dette fjerde bind, exceptionelt ved sit omfang (288 sider) og de afsløringer, det bringer for dagen (Riads fars statskup), er seriens orgelpunkt. Fremtidens araber kommer i alt til at omfatte 6 bind.Den sande fortælling om en lyshåret kimmerier og hans opvækst. En rå skildring fortalt med tilbageblikkets eftertanke og med det opvoksende barne-jegs kompromisløse klarsyn. En politisk højaktuel, selvbiografisk tegneserie skabt af den franske tegneserieskaber og filminstruktør Riad Sattouf, hvis værk helt naturligt er blevet sammenlignet med Marjane Satrapis Persepolis såvel som med Art Spiegelmans Maus.Pressen skrev om Fremtidens araber: »Det mest tryllebindende, forstemmende og underholdende stykke selvbiografisk tegneserie.« – Fyens Stiftstidende ****** »Mesterlig. Simpelthen betagende god.« – Serieland****** »Mesterlig fransk tegneserie – humoristisk, grum og vedkommende ... Giver et både komisk og urovækkende indtryk af livet i et diktatur.« – Weekendavisen »Man kan roligt kalde denne udgivelse en tegneserie til tiden ... Letlæst, uhøjtidelig og ligefrem ... Skarp ... lærerig.« – Politiken ***** »Har format til at blive et internationalt anerkendt hovedværk.« - Nummer9***** »Stor humor og indlevelse.« – Berlingske***** »Kåret som årets bedste tegneserie.« – Ekstra Bladet***** »Forfriskende ærlig, og ikke mindst forrygende medrivende ... kan blive en nyklassiker.« – Information

منذ أنْ أعلنَ الفاطميّون عن قيام دولتهم الجديدة في إِفْرِيقِيّة (تونس) في أواخر القرن الثالث الهجري/التاسع الميلادي، رأوا في إقْلِيمَي طَرابلس الغَرب وبَرقة (ليبيا) أهمية كبيرة لمشروعهم العَسكري والسّياسي والْمَذهَبيّ في العالم الإسلامي شَرقِهِ وغَربِهِ. حيث كانت طرابلس استراتيجيًّا هي بوابة الدخول لإِفْرِيقِيَّة وبلاد المغرب الإسلامي كُلُّه لأولئك القادمين من المشرق، في حين كانت بَرقة جُغرافيًّا هي بوابة الدخول لِمِصْر وبقية بُلدان المشرق الإسلامي لأولئك القادمين من المغرب. فكانا يمثلان العصب الحيوي الذي يربط ما بين المشرق والمغرب، والجسر الأرضي الوحيد الآمن لتحقيق أحلام الفاطميين السياسية وأمانيهم الواسعة في التَّوَسُّع ومَدِّ سيطرتهم على كل أقاليم العالم الإسلامي، ومحاولتهم نشر مذهبهم الشيعي فيها. فكان نجاحُ مشروع الفاطميين في المنطقة متوقفًا على السيطرة على الإقليمين والمحافظة على استتباب الأمور فيهما. وهذا ما عمل الفاطميُّون على تحقيقه بمجرد قيام دولتهم الناشئة في إِفْرِيقِيَّة. وتحت حكم الفاطميين وسيطرتهم شهدت أرض طَرابلس وبَرقة وسُكّانِهِمَا زَخَمًا جديداً في الحياة السياسية والاقتصادية والاجتماعية، جاء كونه مواكباً لمتطلبات الدولة الجديدة وتطلعاتها الواسعة، تجسيداً حَقيقيًّا لاندماج السياسة مع الأرض والناس، وتفاعلها مع البيئة المحيطة والمجاورة.

Great European planetary festival in Dresden: a serial killer sends out poison horoscopes.Police student Max, severely disturbed by combat missions in Afghanistan, and his Evi, a petty criminal bakery clerk from Upper Lusatia, go in search of clues. While she hunts poisoners in the pulsating Florence on the Elbe, he accompanies the star astrologer Scultetus as a bodyguard to the end of the world.Art Nouveau palace in Prague, Chinese pagoda on the Canary Islands, heavenly priests of the Sahara, Istanbul horoscope scholars, alpine castle with scary witch, planetary avenues on the Atlantic, Scottish druid circles, star hall in Øresund, secret studies in Warsaw, examination by granite-headed lodge brothers and odyssey through the Zittau mountains, escape and return to Dresden.Showdown on the roof of the European Central Bank in Frankfurt am Main. And on, on and on, to the city of dawn in distant India.

The definitive interdisciplinary volume on Libyan society's transformations over a decade of conflict and insecurity.

Fire Alarm: The Investigation of the U.S. House Select Committee on Benghazi is a study of legislative-executive friction, partisanship, and Congresss attempt to recount events surrounding the September 11, 2012, terrorist attack that killed four Americans. Using publicly available sources, Bradley F. Podliska details the history of congressional investigations, arguing that both Republicans and Democrats use taxpayer-funded investigations as an arena to mount political attacks for electoral advantage. He traces the events of September 11, 2012, and applies a new partisan model to frame the role of Speakers of the House John Boehner and Paul Ryan in investigating the Obama administration's attack response and post-attack narrative. Employing qualitative and quantitative methods to analyze the divisive investigation, Podliska finds Speaker Boehner's selection of party loyalists for the committee, placement of vetted staff in crucial investigative assignments to ensure execution of party strategy, and emphasis on former Secretary of State and presidential candidate Hillary Clinton, minimized the examination of White House, Department of Defense, and Intelligence Community responses. As a result, the investigation failed to determine responsibility for U.S. policy in Libya, the author of the post-attack narrative, and why the military did not perform a timely rescue.

In the early 1980s, after a series of terrorist attacks resulted in American Americans, the United States struck back. Operation Eldorado Canyon is usually remembered as a long-range mission by F-111s. However, it involved many other participants.

This book charts the city of Tripoli, Libya and it¿s rapid economic, environmental and physical transformation, investigating how these new developments have failed to incorporate the cultural and historic values of the urban fabric.

This book addresses the environmental challenges that Libya and similar countries in the regions are currently facing. Each chapter of this book provides a methodology using remote sensing (RS) and geographical information systems (GIS) dealing with one of these environmental challenges such as monitoring and mapping soil salinity and prediction of soil properties, monitoring and mapping of land degradation, spatiotemporal land use/cover, agricultural drought monitoring, hydrological applications such as spatial rainfall distribution, surface runoff, geo-morphometric analysis, flood hazard assessment and mapping, hydrologic and hydraulic modeling, pollution hazard assessment, and climate-related geophysical processes. This book also assesses the impacts of climate change on natural resources using both RS and GIS, as well as other applications, covering different parts of Libya. This book is beneficial for graduate students, researchers, policy planners, and stakeholders in Libya as well as other countries that share similar environmental issues. Also, the methodologies followed in the book's chapters can be applied to any other regions around the world with similar landscapes and climatic conditions.

Studienarbeit aus dem Jahr 2018 im Fachbereich Politik - Sonstige Themen zur Internationalen Politik, Note: 2,0, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg, Sprache: Deutsch, Abstract: Diese Arbeit vergleicht den Systemwandel in Libyen und Tunesien während des Arabischen Frühlings. Dabei untersucht es den Verlauf und Ausgang der Systemtransformation und wo die Staaten heute (2018) stehen und warum.In den letzten Tagen und Wochen sind immer wieder Nachrichten über Unruhen in Tunesien im Internet zu lesen, welche hauptsächlich die wirtschaftliche Lage des Landes betreffen. Die Menschen demonstrieren gegen die schlechte wirtschaftliche Situation in ihrem Land und verlangen von der Regierung mehr Einsatz zur Bekämpfung der Armut. Gleichzeitig ist in den Nachrichten auch immer wieder zu lesen, dass die Bevölkerung mit der aktuellen Regierung im Großen und Ganzen recht zufrieden ist. Diese Regierung kam erst nach einer als Arabischer Frühling bekannt gewordenen Revolution zustande. Dieser Arabische Frühling ging im Dezember 2010 in Tunesien los und breitete sich sehr schnell nach Ost und West in fast ganz Nordafrika und weiter bis zur Arabischen Halbinsel aus. Mittlerweile sind diese Revolutionen bereits beendet, haben allerdings in den Arabischen Ländern unterschiedliche Ausgänge genommen. Gerade in Tunesien und seinem Nachbarn Libyen sind nach dem Arabischen Frühling zwei Welten entstanden, die unterschiedlicher kaum sein könnten: Während in Tunesien die Bevölkerung ihre politischen Ziele weitestgehend erreicht hat, ist Libyen tief gespalten. Zwei ¿Regierungen¿ beanspruchen das gesamte Land für sich, und mittendrin sind kleinere private Milizen, die mit keiner der beiden Seiten kooperieren möchten und Teilgebiete für sich beanspruchen. Dieser starke Kontrast zwischen zwei Ländern, die darüber hinaus auch noch direkte Nachbarn sind, ist allgemein in gewisser Art und Weise faszinierend. Auch in politikwissenschaftlicher Hinsicht. Hierbei ist gerade der Weg von etablierten, mit Macht ausgestatteten Regierungen zu den beiden unterschiedlichen Situationen auf politischer Ebene sehr interessant. Dieser Weg und die Maßnahmen und Entscheidungen, die dabei getroffen wurden, stellen hierbei die zentralen Ziele von politikwissenschaftlichen Forschungsansätzen, um die Auswirkungen von Handlungen der Konfliktparteien zu verstehen und das Geschehene nachvollziehen zu können.

Studienarbeit aus dem Jahr 2016 im Fachbereich Politik - Internationale Politik - Thema: Int. Organisationen u. Verbände, Note: 1,7, Freie Universität Berlin (Otto Suhr Institut), Veranstaltung: Internationale Sicherheitspolitik, Sprache: Deutsch, Abstract: Diese Arbeit folgt der Forschungsfrage. inwieweit die Intervention des Militärbündnisses NATO während des libyschen Bürgerkrieges im Jahr 2011 illegitim war. Beantwortet wird diese unter Beachtung des Konzepts der Responsibility to Protect und der Resolution 1973 des Sicherheitsrates der Vereinten Nationen. Die Hausarbeit gliedert sich in drei Teile. Im ersten Teil der Arbeit werde ich etablieren, dass es sich bei der Intervention des Militärbündnisses NATO in den libyschen Bürgerkrieg um die Anwendung der Responsibility to Protect handelt. Darauf aufbauend werde ich im zweiten Teil drei Kriterien anführen, anhand derer sich im Anschluss die legitime Anwendung der Responsibility to Protect und der Resolution 1973 des Sicherheitsrates der Vereinten Nationen (kurz: UN Sicherheitsrat) nachprüfen lässt. Im dritten Teil der Hausarbeit werde ich mithilfe dieser drei Kriterien an der empirischen Realität prüfen, inwieweit die Legitimität des NATO Einsatzes gegeben ist.

First published in 1981, Libya: The Experience of Oil provides a comprehensive overview of Libyä s socio-economic development since the reform of 1961. The book shows that by end of the 1970s there had been a significant redistribution of wealth along with a reorganization of the economy.

First published in 1981, Libya: A Modern History traces the history of Libya from 1900 to 1980, showing how its first monarchic constitution was modelled by the UN Commission, and survived precariously until the military coup of 1969.