Bag om Fremtidens araber 1
Om Fremtidens araber 1: En barndom i Mellemøsten (1978-1984)Fremtidens araber er den sande historie om Riad Sattoufs barndom. Lille Riad vokser op som barn af en syrisk far og en fransk mor i Libyen og Syrien i 1980'erne. Faren er tilhænger af panarabismen, besat af tanken om, at araberne skal uddannes og en stor beundrer af de store arabiske diktatorer, Muammar Gaddafi, Saddam Hussein og Hafiz al-Assad. Derfor bliver et jobtilbud fra et universitet i Libyen starten på Riads barndom i Mellemøsten. Men kontrasten mellem de storslåede drømme og virkelighedens ufrihed, fordomme og grumheder kunne ikke være større.
En selvbiografisk tegneserie
Det arabiske forår, revolutionen i Libyen og borgerkrigen i Syrien. Som reaktion på de seneste års dramatiske hændelser i Mellemøsten begyndte den franske tegneserieskaber og filminstruktør Riad Sattouf at fortælle om sin barndom i den arabiske verden. Sattouf lader sit barne-jeg fortælle historien, så det er gennem barnets øjne vi får formidlet et bevægende og tankevækkende indblik i mødet mellem kulturer, mennesker og livsanskuelser
.Fremtidens araber er en politisk højaktuel, selvbiografisk tegneserie, der sammenlignes med Marjane Satrapis Persepolis såvel som med Art Spiegelmans Maus.
Serien om Sattoufs barndom har solgt over en million eksemplarer i Frankrig alene og første del vandt i 2015 prisen for Årets bedste tegneserie ved tegneseriefestivalen i Angoulême. Serien er på seks bind.
The New York Times: "Fængslende." Berlingske: ★ ★ ★ ★ ★: "Stor humor og indlevelse." Politiken: ❤ ❤ ❤ ❤ ❤: "En tegneserie til tiden." Weekendavisen: "Mesterlig fransk tegneserie - humoristisk, grum og vedkommende." Information: "Forfriskende ærlig, og ikke mindst forrygende medrivende ... kan blive en ny-klassiker."
Vis mere