Bøger om Litteratur

Hvad er litteraturkritikkens opgave og genstand i det 21. århundrede? Hvilke aspekter af den litterære tekst skal en kvalificeret læsning foku­sere på? Hvordan kan litteraturen engagere sig kritisk i den almene samfundsdebat? Og hvad er overhovedet formålet med at læse litteratur?Disse spørgsmål forsøger 12 litterater fra Dan­mark, Norge og Sverige at besvare i denne bog. Med afsæt i den angelsaksiske nykritiks indtog i forskning og undervisning i litteratur i Skandina­vien i midten af det 20. århundrede diskuteres aktuelle perspektiver på og problemstillinger ved akademikeres, studerendes og forfatteres arbejde med litteratur.Undervejs behandles en række fundamentale aspekter af litteraturundervisningen, herunder bevæggrundene for at lade medicinstuderende læse skønlitteratur, forholdet mellem sang­lyrik og bogtrykte digte, litteraturens bidrag til debatten om samfundsaktuelle kriser og meget andet.

St.Steensen Blicher Selvbiografi En selvbiografi er som regel en beskrivelse af et livsforløb. Blichers er så meget andet:Studier i rekordfart – en original måde at hænge sig på – øjenvidnebeskrivelse af Københavns bombardement –en drengs bekendtskab med Gud Amor – en tur over Storebælt i en synkefærdigjolle og meget mere.Vigtige perioder i hans liv forbigås, mens andre hændelser beskrives udførligtsom var det novellestof. 72 s. Illustreret i farver. Udgivet i samarbejde med Blicher-Selskabet.

Babylon Kreuzberg – RomanKarsten Wind MeyhoffAntipyrine, 2019 Design: Studio AtlantTryk: Specialtrykkeriet Arco, Skive ISBN: 978-87-93694-45-31. udgave, 1. oplag

Livet er velsignet for de schweiziske missionærer. Og hårdt. I Moçambique bliver de skydeskiver i kampen mellem zuluerne og portugiserne. I Transvaal må de deltage i krigen mellem Boerne og Briterne. Også indenfor egne rækker er der ikke altid enighed. Erics bedsteforældre hørte til nogle af de første missionærer.Hvorfor blev de sendt hjem efter at have arbejdet trofast for Missionen i mange år? Erics mormor beslutter efter mandens død at tage tilbage og få svar på den gåde, der har pint hende i over tredive år.Nadja Manghezi er lærer. Hun tog til Moçambique i 1976 med sin familie, året efter at landet var blevet uafhængigt. Det har hun beskrevet i flere bøger. En af dem skal nu filmatiseres. Hun underviste, mens hun også arbejdede for den sydafrikanske befrielsesbevægelse ANC i Maputo. Det har hun skrevet to bøger om. På engelsk og på portugisisk. I 1994 kunne hun flytte til sin mands fædreland, Sydafrika, hvor hun boede i de næste ti år. I byen Elim.

Efter at Bjarne Nielsen Brovst i 14 bøger har skrevet om sin barndom fra 1947-1958, tog han i 2014 fat på sine ungdoms- og voksenerindringer med ’Min verden vælter’ om tiden fra 1959-1961.Med bind nr. 7 i serien, ’I bøgernes vidunderlige verden’, er vi nu fremme ved 1967-1973. Her gælder det i høj grad litteraturen, som den unge boghandlerlærling for alvor får ind under huden i ’Mor Gerda’s hjem. Hun var den afdøde digter Morten Nielsens mor, og Bjarne bliver gode venner med hende. I hendes lejlighed kommer desuden en række af datidens kendte forfattere, som Bjarne får god kontakt til.Ud over lærepladsen hos Engsigs Boghandel får Bjarne tid til statistroller på Jomfru Ane Teateret, hvor han kommer tæt på bl.a. Jens Okking. Og på privatfronten bliver Bjarne i denne periode gift med sin Margit, og de får deres første barn.

Borte iblandt os (Alfaguaras romanpris 2015) er en litterær spændingsroman, der med stor narrativ virkningsfuldhed er bygget op om en helt enestående og genial kvinde. Forfatteren har formået at flette kærlighedsforhold og gådefuldhed sammen i en tekst, der på en gang er kompleks og transparent. Kærlighedens labyrinter, løgn og ulighed i talent som udfordring i et parforhold er de store temaer i denne roman af Carla Guelfenbein, en forfatter, der har begejstret nobelprismodtageren J.M. Coetzee og tusinder af læsere verden over. Vera Sigall og Horacio Infantes forenes af en ungdomskærlighed og af deres fælles passion for litteratur. Men der er også et andet mystisk bånd imellem dem, et bånd, som de to unge, Emilia og Daniel, forsøger at rede ud. Det er imidlertid ikke den eneste gåde i deres liv. En morgen falder Vera Sigall ned af trapperne i sit hjem og ender i koma. I begyndelsen nærer Daniel en mistanke om, at hendes fald ikke var et uheld. Som dagene og ugerne går, vokser denne mistanke sig blot større, indtil han til sidst er sikker på, at der ligger andet bag. Emilia og Daniel finder sammen i eftersøgningen af sandheden om den myteomspundne forfatters ulykke, men først og fremmest forenes de af nødvendigheden af at forstå deres egne skæbner. Kritikken om forfatteren og bogen: ”Subtil, visionær og menneskelig” J.M. Coetzee, nobelprismodtager ”Carla Guelfenbein taler med en autentisk og vægtig stemme” The Independent ”En præcis og skarp fortæller” Financial Times

Jastrau er en midaldrende privatdetektiv, der klarer sig igennem tilværelsen ved at opklare trivielle sager om snyd og utroskab. En dag tager hans liv dog en uventet drejning, da han kommer på sporet af sin fars morder. Snart er hans monotone hverdag vendt på hovedet, og forude venter en opgave, som hurtigt viser sig at have vidtrækkende og fatale konsekvenser, der langt overstiger hans tidligere sager.Detektivbureauet Jastrau #1

Det unævnelige er en hjertegribende roman om den tragedie, Piedad Bonnett oplever i forbindelse med sin søns selvmord. Daniel, en lovende ung kunstner på 28, der kæmper med en psykisk lidelse, begår selvmord i New York, hvor han opholder sig i forbindelse med sine studier på Columbia University. Nyheden er altødelæggende for hans mor og for hele familien. Med dette litterære værk forsøger Piedad Bonnett at give sin søns liv, hans død og sorgen mening. Hun føder ham på ny med smerte, for at han kan leve lidt længere, for at han ikke skal forsvinde fra erindringen. Og hun gør det med ord, der når ud i de fjerneste hjørner af vores eksistens. Det er en personlig og uendeligt smuk beretning, der viser os, hvordan vi kan komme videre og møde livet med alle dets glæder og sorger. Piedad Bonnett er en af den moderne colombianske litteraturs mest talentfulde forfattere. Piedad Bonnett Colombia (f. 1951). Bonnett har skrevet seks romaner, otte digtsamlinger, fire antologier og seks teaterstykker. Hun har vundet adskillige priser, hvoraf de mest fremtrædende er Det Colombianske Kulturinstituts Premio Nacional de Poesía (1994), prisen Casa de América for amerikansk poesi, Cuba (2011 og 2014), prisen Poetas del Mundo Latino Víctor Sandoval de Aguascalientes, Mexico (2012) og prisen Generación 27, Spanien (2016). I sine bøger udforsker hun alle nuancer af menneskelig smerte, af det, som griber os om hjertet, og forsøger på den måde at fordøje livet. Hun skriver hudløst ærligt om de sår, hun selv har fået på sjælen, og om sit land, Colombia, i skyggen af den ødelæggende narkohandel og den vanskelige fredsproces efter årtiers blodig borgerkrig.

Tæven er en lille, men kompleks roman om barnløshed og moderkærlighed, om skyldfølelse og ensomhed i menneskelige relationer. Damaris bor sammen med sin mand, Rogelio, ved den colombianske Stillehavskyst som er alt andet end en postkortidyl. Det er en afkrog af verden hvor livet er usikkert, og drømmene lever side om side med de værste mareridt. Alle føler sig indespærret, ikke kun i det trykkende landskab mellem regnskoven og det havet, men også i deres forkrampede indre liv. Pilar Quintana skildrer mesterligt menneskets natur med dens uopfyldte ønsker, skyldfølelser og kærlighed. Pilar Quintana: Født i Colombia i 1972. Hun har udgivet fire romaner og en novellesamling. I 2007 var hun en af de 39 mest fremtrædende latinamerikanske forfattere under 39 år som blev udvalgt til Hay-festivalen. Hun har modtaget La Mar de Letras-prisen for sin bog Coleccionistas de polvos raros (Kvinderne som samlede på besynderlige knald), og i 2018 vandt hun Biblioteca de Narrativa Colombiana-prisen for Tæven som er hendes første bog på dansk.

Et ungt par, Ulia og Gustavo, kører rundt i Baskerlandet. Hun vil vise ham sin fødeegn. De vælger de mindre befærdede veje og tager den med ro, drikker hvidvin i maleriske havnebyer, besøger slagmarker fra romertiden og lejer sig ind på hoteller, der tilstræber en rolig, landlig stemning. Men fortiden forfølger dem: en kærlighedshistorie, der begyndte med begivenhederne i Vitoria den 3. marts 1976 og fortsatte blandt flygtninge i det franske Baskerland, med bomber, fængselsbesøg og sultestrejker. Og mens Ulia forsøger at fortælle Gustavo om denne historie fra fortiden, er hun optaget af en anden skæbne: den engelske komponist Benjamin Britten, som hun er ved at skrive doktordisputats om: homoseksuel, pacifist, en kort tid far til en baskisk flygtningedreng i England, verdensborger, som tog afstand fra krigen, og hvis liv for altid skulle forblive mærket af hans pacifisme. Samtidig er romanen en kærlighedshistorie og et nutidigt sommerbillede af Baskerlandet. Katixa Agirre (Vitoria-Gasteiz, 1981) debuterede i baskisk litteratur i 2007 med novellesamlingen Sua Falta Zaigu, som blev fulgt op af Habitat i 2009. Efter flere udgivelser henvendt til børn og unge udgav hun i 2015 sin første roman, der hermed foreligger i dansk oversættelse: Mens vi venter på opklaring. Hun er ph.d. i audiovisuel kommunikation og underviser ved Universidad del País Vasco, Spanien.

Hans Hertel tager den moderne litteratur – og især de moderne litteraturmennesker – under kærlig behandling, når han i denne bog ser nærmere på den danske litteraturs fornyere og vaneforbrydere gennem 200 år. Fra forskere og forlæggere til kritikere og lystlæsere.”En lærd og underholdende fremstilling af bogkulturen i Danmark.” – Ole Wivel, Information”Hans Hertel ved mere om det litterære system end nogen anden.” – Per Dahl, Standart”Som forsker er han nærmest litteratursociolog. Desuden er han en lysende journalist og samtidskritiker, som viderefører den kulturradikale tradition fra Georg Brandes, Poul Henningsen og Sven Møller Kristensen på en måde der både ægger og fryder.” – Lars Lönnroth, Göteborgs-Posten”Han smitter med læselyst som ingen anden nulevende kritiker.” – Per Birkebæk, FolkeskolenHans Hertel (f. 1939) er en dansk forsker, forfatter og kritiker. Han var professor i nordisk litteratur 1980-2009, og sideløbende har han været litteraturanmelder – først ved Information og siden ved Politiken. Hertel er forfatter til flere bøger og var desuden redaktør på ”Verdens litteraturhistorie”, der udkom i syv bind fra 1985-95. Han har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen (1985), Søren Gyldendal-prisen (1996) og Publicistprisen (2005).

Overalt skal jeg være i centrum er en digtsamling, en telefontjen-este og en udgivelse af fire plakater som handler om hvordan det skal gå i fremtiden med fattigdommen, arbejdspladserne, dyrene, velfærden og rummet.Jonas Gren (f. 1981) er en svensk forfatter og journalist. Han har ud over Overalt skal jeg være i centrum (2015) også udgivet digtsamlingerne Lantmäteriet (2014), Antropocen (2016) og Dälden, där de blommar (2018). Centralt for hans praksis er miljø- og klimaspørgsmål. Han er en del af kunstgruppen The non existent Center, der holder til i Ställbergs Gruva, et område som tidligere har været domineret af tung industri, og hvor gruppen nu driver et langsigtet kunstnerisk arbejde. Se mere på www.stallbergsgruva.se.

Et essay om litteratur og læsning til enhver bog-elsker – og et opråb til oprør imod en opskruet, ukoncentreret, fragmenteret tidsånd!Den amerikanske kritiker David L. Ulin tager i bogen udgangspunkt i en samtale, han har med sin søn, der i skolen skal læse The Great Gatsby. Ulin beslutter sig for at genlæse den samtidig. Til sin egen overraskelse har han – et til fingerspidserne læsende menneske – svært ved at koncentrere sig. Og det er ikke bogens skyld. Dette munder ud i forestillingen om læsning som en decideret modstandshandling i en distraheret tid.Et opråb om en læsningens revolution.

"Jeg sidder der, læner mig ind over mine tomatplanter, og beskærer de nederste blade, sådan at kun toppene bevares, og mens jeg varsomt luger ukrudtet rundt om dem, ser jeg for mig, hvordan jeg arbejder på dennemåde i Tarnac, og at tomaterne, som jeg dyrker i en meget begrænset delaf min have, bliver et symbol, en slags essens eller reference. Jeg vedaf erfaring, at jeg fungerer ganske godt som forsøgsdyr, og reagereromtrent som alle andre i det, numerisk beskedne miljø, jeg tilhører."Tomater er et essay af den franske digter Nathalie Quintane (f.1964), om dyrkning af tomater, om brændenældegødning, om Tarnac-sagen,om poesifestivaler, om fascisme, om antiterrorlove, om fængslinger, omfolket, om Blanqui-brødrene, om optøjer, om muligheden for opstand, ogom at være i mindretal, om solidaritet, om bøger og poesi som modstand.

Tomás González er utvivlsomt en af de vigtigste skikkelser i nutidens colombianske litteratur. Det vanskelige lys er en enkel, men dyb roman. Et pulsslag mellem liv og død. David står over for den største af alle sorger: risikoen for at miste sin unge søn. Jacobos fysiske smerter efter en trafikulykke er så utålelige, at han beslutter at tage til Portland for at få aktiv dødshjælp. Fra New York følger familien hvert minut rejsen uden at vide, om frygt eller fortrydelse vil forpurre sønnens beslutning. Faderen, David, venter i uvished og voldsom, ublandet rædsel over dødens nærhed. Mange år senere, da han har forladt New York og har opgivet maleriet på grund af en øjensygdom, beslutter David at rekonstruere disse år i sit liv for med ord at udtrykke den dybe sorg, som dog ikke forhindrede ham i at bevare sin glødende betagelse af alverdens former, også de mest dystre, som skaber modvægt til skønheden og giver den mening. “Tomás González, has the potential of becoming a classic of Latin American literature. On reading him I had the feeling he was a writer with lots of pureness.” Elfriede Jelinek, forfatter, Nobelprisvinder

Lær dansk med tv-serier tilbyder en række undervisningsforløb til danskundervisning for udlændinge. Udgivelsen retter sig primært mod kursister på sprogskolernes højere moduler, men den vil også kunne anvendes andre steder i uddannelsessystemet, hvor der undervises i dansk som andetsprog.Danske tv-serier er populære blandt udlændinge i Danmark. Gennem serierne hører de autentisk dansk talesprog, som ofte ligger langt fra det ”skoledansk” kursisterne hører i sprogskolen. Samtidig bidrager serierne med samfunds- og kulturforståelse og er en kilde til lytning, ordforråd, udtale mv.Udgivelsen indeholder fem kapitler, der tager udgangspunkt i hver sin tv-serie. Til hver serie tilbydes en række undervisningsforløb med fokus på sproglig opmærksomhed og sproglæring. Hvert kapitel kobler endvidere til et tema, der rækker ud over tv-serien og knytter an til aktuelle danske kultur- og samfundsforhold.

Bogen er den anden i forfatterens serie i fire bind om demokratiets dramatiske historie fra den græske antik til det moderne danske velfærdssamfund. Bogen har fokus på den parathed i kulturen, der i det 18. og 19. århundrede langsomt banede vejen for dansk folkestyre fra 1849. Kulturens og åndslivets ypperste f.eks. Holberg, Grundtvig, Ingemann, H. C. Andersen, Oehlenschläger, Blicher, Heiberg og Kierkegaard skabte den kulturelle bevidsthed, der i Danmark senere fik politisk kraft til at kunne gennemføre de store samfundsomvæltninger midt i 1800-tallet. Bogen bringer uddrag af digte, eventyr og essays skrevet med værdipolitiske undertoner af disse kulturens og åndslivets ypperste frontkæmpere i Danmark. I strid modvind og ofte i kamp med den hårde censur under enevælden og med store personlige omkostninger gik de forrest og kæmpede symbolsk og værdibaseret en indirekte politisk kamp til gavn for danskerne. De var ikke politikere i gængs forstand. De var værdikrigere. De skabte en kulturel debat og gjorde Danmark klar til folkestyre.

"en n unik og afgørende figur i 1950’ernes og 1960’ernes litterære miljø.”– William S. Burroughs “[...] Ingen begyndelse, ingen midte, ingen slutning. Det er dette dødvande, et tæn- kende menneske er nødt til at begive sig ud i, og fra hvilket kun den enfoldige kan trække sig tilbage. Måske gør det ingen skade at fortælle nogle få historier, droppe et par efterladenskaber langs vejen, men det kan kun være småbidder til at gøre de intetanende interesseret, mens jeg lokker dem ud på den endeløse tundra, som er alt, der er at udforske. Gud ved, at det er et stort nok tillidstrick at få folk til at lytte til dig, mens du knevrer løs uden også at skulle forsøge at forklare, hvordan Bella fik brændt sin bagdel. Jeg sagde til mig selv: “Nå, men her er der et fint, ufrugtbart vildnis, som du kan have det sjovt med at tumle rundt i, hvor der ikke er nogen vej ind og ingen vej ud og nærmest ikke en sti, øjet kan følge. Hvad mere kan et men- neske ønske sig til at udfylde sine obskøne horisonter?” Problemer med afløbet der- hjemme? Afløbsproblemer? Måske er det en stoppet kloaks skyld. Jeg drak en fla- ske hostesaft (0,1 l. væske, morfinindhold 0,01 gram pr. 30 ml.) og tog lidt speed og følte mig bedre tilpas. [...]”

FernandoVallejo fortæller om sin brors eventyr som borgmester i Támesis, en lilleprovinsby langt ude i Colombias bjerge der har samme navn som floden i Londonpå spansk. Her vil alle underligt nok være lykkelige for enhver pris. Detlykkes selvfølgelig ikke for dem. Den enes lykke støder ind i den andens, ogsammenstødet efterlader en stribe lig som forsvinder i den strømmende RíoCauca. Det er nemlig en rigtig flod, noget helt andet end den sølle engelske åder slæber sig søvnigt af sted. Romanen er en skarp satire over demokratiet, encocktail af håb, løgne, genfærd, døde som stemmer når der er valg, og flokkeaf papegøjer som fortæller knivskarpe, evige sandheder. På én gang et kærligtportræt og en sønderlemmende kritik af en uforglemmelig personlighed og hansfolk.En fortælling forankret i en hjerteskærende virkelighed som flyder overmed frihedstrang, humor, uforskammetheder og injurier. Hans anarkistiskeforbandelser vækker mindelser om Céline. — Mario Vargas LlosaVallejos prosa er fortættet. Den colombianskesamfundsrevser maler en ætsende satire over provinsen og hele sit land i enbidende og uforsonlig stil der placerer ham i samme liga som Genet og Miller. — MichelTaille, LibérationHans eksplosive vrede er så klar, rungende, oprigtig,nogle gange morsom og næsten altid brutal at bogen er både fornøjelig og forfriskendelæsning. — Pedro AlmodóvarVallejos prosa er vred, fordømmendeog apokalyptisk, men midt i håbløsheden er der også glimt af dyb ømhed. — Judith Steiner, Les Inrockuptibles En stemme med forbavsende skævheder som minder om indtrykkene af Les Chants de Maldoror. — Claude Michel Cluny, Le Figaro LittéraireEn suggestiv roman, en glødende hyldes til deidealister som stadig tror de kan forandre verden. —

I dens naturlige ubrugelighed og iboende passivitet, med de uberegnelige tab den skaber i produktionstid, cirkulation og forbrug, vil søvn altid kollidere med 24/7-universets krav. Den kæmpe portion af vores liv, som vi bruger i søvne, befriet fra de simulerede behovs sump, er fortsat en af de store menneskelige fornærmelser mod den nutidige kapitalismes grådighed. Søvn er en kompromisløs afbrydelse af kapitalismens tyveri af vores tid.

Hvor finder man en litteratur, der tør mene noget, hvor andre tier? En litteratur, der terroriserer? Har den ikke hele tiden været dér? Antipyrine genudgiver nu Mikkel Thykiers tre daglig tale-bøger fra 2002, 2009 og 2010 samlet i ét bind. I maniske monologer og dybfrosne dialoger, rablende enetale og omsiggribende tavshed bevæger de sig ad snoede stier, trange gyder og hemmelige bagveje ind i unge, kaotiske liv, hvor intet hverken menneskeligt eller umenneskeligt er fremmed: pædofili, forarmet journalistik, revolutionær politik, væbnet kamp nationalt og internationalt, demonstrationer og opløb med forfatteren plantet midt i begivenhederne, asyludvisninger, Ungdomshuset, maskeringsforbud, tørklæder, psykisk sygdom, uventet død, partnervold, perifer eksistens, seksuel udsathed, ensomhed, længsel efter fællesskab, hudløshed, himmelstræbende poesi, musik, kunst, coke og cigaretter, cigaretter, cigaretter, cigaretter samt skrøbelige drømme om et alternativ til alt dette er kogt ind til en mørkt glødende mikstur, der brænder på tungen. Ved udgivelsen blev første bind favorabelt sammenlignet med bl.a. Thukydid, Louis-Ferdinand Céline, Maurice Blanchot og Hitler i Politiken og udnævnt til månedens bog i Weekendavisen. Tredje bind blev præmieret af Statens Kunstfond.

Narcis, en slægt med halvtreds arter, udbredt i Nordafrika, Mellemøsten og Sydeuropa, er flerårige vækster og tekster, der spirer fra en ægformet knold. De tykke, linje- eller tungeformede ark sidder enkeltvis eller er arrangeret i grundstillede rosetter. De seks tekster, som udgør bogens farvede bægerblade, danner et rør, som udmunder i en flosset krave. Under den findes frugterne: frøfyldte kapsler, hvorfra der drysser spørgsmål udover litteraturkritikkens golde landskab. Hele bogen er stærkt giftig, og saften er hudirriterende. Den er delt i to. Første del består af radiodramatik og essays om Marcus Aurelius og Louis-Ferdinand Céline. Det overordnede tema er Europas tilstand i fortiden, i dag og i fremtiden. Anden del er et hidsigt angreb på en litteraturkritik, der har opgivet at formulere sit eget forhold og sine egne spørgsmål til en verden, hvis niveauer af usikkerhed konstant øges. Modspillet til en kritik og kulturjournalistik, der stædigt insisterer på at underminere sig selv ved at dække sig bag sine traditioner og historiske rolle, kommer fra det 21. århundredes spirende hybridlitteratur, der på egen hånd griber ud i verden og udvikler nye alliancer med en underskov af kunstarter og institutioner for kritisk, aggressivt, undersøgende og undrende at adressere de nye niveauer af usikkerhed i kunsten, litteraturen og samfundet og for på ny at spørge til betingelserne for politikkens fællesskaber, samlingen om at tale til og for andre, ikke ved at samle folk, men ved at skabe usikkerhed omkring, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre længere. Bogens kortlægning af en impotent kritik og et landskab af politiske, litterære, kunstneriske og kritiske forkastelser munder ud i hundrede spørgsmål til en litteraturkritik for det 21. århundrede.Om tidligere bind i Thykiers essayserie skrev pressen – dengang der var en presse, der skrev om den slags – at serien placerer Thykier “på en platform helt for sig selv, i en essayform skabt af ham selv, som (…) uvægerlig må aftvinge respekt” (Erik Skyum-Nielsen), og at det er nærmest groft uetiske tekster “hinsides enhver forestilling om, hvordan kritik kan se ud, (…) jeg tror aldrig, jeg har læst noget lignende” (Tue Andersen Nexø). Serien blev indledt med Entré (2009), som består af tre forord til eller grundrids af serien, og fortsatte med Sub rosa (2013), om skriftlige og intime fællesskaber uden for litteraturens reservat, Fanculo crepa (2015), om behovet for et akategorisk forhold til seksualitet og sensibilitet i liv, litteratur, kunst og filosofi, og senest Dias (2016), om litteratur og kunst, der udøver slitage på litteraturens og kunstens institutioner.

Coda er det afsluttende bind i Thykiers essayserie. Et nyt liv kan begynde. Coda viser, at seriens slutstation hverken er det intense liv, det poetiske liv, det filosofiske liv, det religiøse liv, det politiske liv eller det moralske liv, men et liv der med alle dets vildveje og blindgyder leves lige så naturligt og selvfølgeligt som en drøm for i denne amorfe tilstand at finde en intimitet, der hverken er udtryk for inderligt at blive berørt af guds ånd, af poesiens, filosofiens eller politikkens ånd eller den moralske sjæls væsen eller andre eksempler på dybe indsigter og lidenskabelige overbevisninger, men tværtimod er en vedvarende udsættelse og undvigelse af disse vrængbilleder, kræfter og institutioner og deres kuende former og dominerende indgreb i livet. Bogen består af længere essays, dagbogsnotater og mindre udkast og skitser, som foretager et tværsnit gennem det 20. århundredes kunst og litteratur. Udgangspunktet er en tilstand af personlig udmattelse, som sættes op mod erfaringer fra det 20. århundredes litteratur, hvor en ganske lille ændring af skriftsproget fremtvinger erfaringer, der minder om religiøse, mystiske traditioner. I et essay om maleren Francis Bacon anvendes drømmen som et eksempel på en lignende kraft, der overmander én, så drømmeren aldrig kan sige jeg tænker, kun opleve, at der tænkes eller drømmes gennem mig. I et essay om Andy Warhols tegninger og deres reduktion af menneskefiguren til en følsom streg følges en tilsvarende reduktion gennem det 20. århundredes nihilismediskussioner og minimalismen i 1950’erne og 1960’ernes amerikanske billedkunst. Dertil kommer en række mindre teksters gennemspilning af beslægtede temaer: Simone Weils selvskabende og selvskadende adfærd, T.S. Eliots feber, Iris Murdochs generthed, fotografiets og fotografens synlighed, selvbillede og selvblindhed. Samlet set står bogens tekster for en dramatisk omvending af den litterære og kunstneriske arv fra det 20. århundrede og en nyorientering mod erfaringer, der stadig venter på deres sprog. Om tidligere bind i Thykiers essayserie skrev pressen – dengang der var en presse, der skrev om den slags – at serien placerer Thykier “på en platform helt for sig selv, i en essayform skabt af ham selv, som (…) uvægerlig må aftvinge respekt” (Erik Skyum-Nielsen), og at det er nærmest groft uetiske tekster “hinsides enhver forestilling om, hvordan kritik kan se ud, (…) jeg tror aldrig, jeg har læst noget lignende” (Tue Andersen Nexø). Serien blev indledt med Entré (2009), som består af tre forord til eller grundrids af serien, og fortsatte med Sub rosa (2013), om skriftlige og intime fællesskaber uden for litteraturens reservat, Fanculo crepa (2015), om behovet for et akategorisk forhold til seksualitet og sensibilitet i liv, litteratur, kunst og filosofi, og senest Dias (2016), om litteratur og kunst, der udøver slitage på litteraturens og kunstens institutioner.

Med værket "Skriften, spejlet og hammeren" går Hugo Hørlych Karlsen tæt på et udvalg af danske forfattere, der har det tilfælles, at de alle på udgivelsestidspunktet har været ophavsmænd til nye og eksperimentelle tekster. Det er blandt andet forfatterskaber såsom Svend Åge Madsen, Jens Smærup Sørensen, Dan Turèll, Per Aage Brandt, Henrik Nordbrandt og Per Højholt, der bliver gennemgået i bogen.Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948) er en dansk forfatter, der fik sin litterære debut med digtsamlingen ”Dans på glødende sne” (1972). Til trods for sin brede spændvidde som forfatter – Hørlych har blandt andet udgivet både romaner, børne- og ungdomsbøger, digte og fagbøger – har Hørlych altid haft barndommen som et gennemgående tema.

Tag på rejse med berømte udenlandske og danske forfattere i fortid og nutid og besøg bl.a. Grækenland, Rom, Firenze, Venezia, Spanien, Paris, Strasbourg, New York, Kina og Vietnam. Oplev stederne gennem et væld af farvefotos og malerier. Læs om rejsebranchens udvikling fra antikken til i dag

"Studier i klassisk amerikansk litteratur (1923)" er en samling af litteratur- og samfundskritiske essays, der tager deres udgangspunkt i en række amerikanske forfatterskaber fra det 18. og 19. århundrede. Blandt de behandlede forfattere er Benjamin Franklin, Fenimore Cooper, Edgar Allan Poe, Nathaniel Hawthorne og Herman Melville. Bogen forholder sig til den amerikanske kultur som den afspejles i værkerne, og fremhæver især forskellene mellem amerikansk og europæisk mentalitet, et emne, som ikke mindst i lyset af den seneste politiske udvikling i USA har fået fornyet aktualitet. Oversætteren, Viggo Hjørnager Pedersen (f. 1941), er dr. phil. og forhenværende lektor i engelsk ved Københavns Universitet. Han har skrevet en række bøger og artikler om litteratur og om oversættelsesvidenskab. Studier i klassisk amerikansk litteratur er oversat fra Studies in Classic American Literature, udg. 1923 i USA af Thomas Seltzer, og i Storbritannien 1924 af William Heinemann. Copyright for den danske oversættelse: Viggo Hjørnager Pedersen 2017.

I "Kontrapunkt" fortæller forfatter Ole Wivel spredte erindringer fra perioden 1960-1989, hvor han blandt andet havde to perioder som direktør for Gyldendal. Derudover bliver læseren introduceret for Wivels oplevelser i forbindelse med lærervirksomheden på Krogerup højskole, og på samme tid gives der et indblik i de oplevelser, som forfatterlivet har medbragt sig.Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter 2. Verdenskrig. Wivel fik sit gennembrud i 1948 med digtene "I Fiskens Tegn" udgivet af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

Livet og litteraturen, historien og digtningen, kærligheden - den fri og den konforme - ungdom og voksenliv, oprør og accept. I en række essays fortæller Jørgen Sonne om nogle af de begivenheder, der har været med til at forme ham som menneske og digter - og ikke mindst udvidet hans horisont.Jørgen Sonne (1925-2015) dansk forfatter, digter, anmelder, oversætter og cand.mag i historie og engelsk. Jørgen Sonne debuterede med en digtsamling i 1950. Sidenhen er blandt andet udkommet: "Elisabeth I's og Shakespeares England" (1961), "Blå turist" (1971), "Natten i Rom" (1983), "Elskovs grønne ø" (1984), samt det humoristiske erindringsværk "Fra jul til jul" (1994).

Johannes Sløk stiller i denne bog skarpt på Shakespeare og Kierkegaards plads i den europæiske idehistorie og deres grundlæggende syn på menneskelivet. Herudfra ser han på, hvordan de to store skikkelser forholder sig til hinanden.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Asger Schnack debuterede med digtsamlingen, Øjeæbler, på forlaget Arena i 1967 - altså for 50 år siden. Siden da har han udgivet et væld af bøger og også været redaktør på flere forlag. "graffiti" er en både stor og markant udgivelse, som klart viser, at Schnack stadig har masser af sprog og intellektuelt vid i overskud. Bogen indeholder over 200 ikke tidligere udgivne digte samt taler, hyldestskrifter og facebook-opdateringer, der er en særlig litterær praksis for Schnack. Ingen af teksterne i bogen har tidligere været udgivet i bogform. "... bogen er ganske enkelt monumental i al sin generøsitet: små 700 siders vellystig læsning, strittende i mange tonearter og genrer, men alligevel hele vejen igennem umiskendeligt asger schnacksk. At “graffiti” hermed anbefales er en fattig underdrivelse. Den burde husstandsomdeles!" Lars Movin "... denne imponerende bog. En skatkiste af tekster, ikke tidligere udgivet i bogform." Lars Gundersen"Graffiti" är en oerhörd bok, en flera hundra sidor lång explosion: dikter, essäer, facebook-texter, en fantastisk och encyklopedisk berättesle om konst och liv, om det viktigaste: att leva, se och låta livet helt och fullt gå genom och med en. Så generös! Arne Johnsson