Bøger om Lokalhistorie

Syv underholdende og stærkt usandfærdige historier om København. Vi skal i dette bind blandt andet høre om: Ingolfianerne, der parkerer deres rumskib ude på Kløvermarken, og gråbrødrene, der hader farver og derfor sprænger gule mælkebøtter og røde postkasser i luften. Vi får også svaret på, hvad Svanemøllen oprindelig blev brugt til, og hvorfor Sølvgade hedder Sølvgade. Denne bogs fortællinger blev oprindelig udgivet som dramatiserede, stærkt underholdende og (stadig meget populære) podcasts. De første så dagens lys på iTunes allerede i 2006. Teksterne i denne bog er let redigerede, så de uden problemer kan læses selvstændigt. Men hvis man vil, kan man selvfølgelig høre podcastene samtidig og således få nogle af de mange lydeffekter med. Forfatteren har leveret mere end 50 tegninger til bogen. Hans tegnestil er tidligere blevet sammenlignet med Rune T. Kiddes."Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier" består nu af en serie på tre. Om 1'eren skrev lektøren: "En fornøjelig humørspreder." Om 2'eren: "Fis og ballade og sjovt at læse højt."

Få omfattende viden om Herlev Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 144 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Tibberup Å til Herlev Hovedgade og fra Sømose til Kagså.Læs om Træbanken, Toftegård og frøerne i Smørmose. Få indsigt i kommunens største arbejdsplads, Herlev Hospital, og haveforeninger og traditioner som Herlev Festuge. Bliv klogere på stentøjsvirksomheden Saxbo, Herløv Kro og Steno Diabetes Center Copenhagen. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Herlev Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 28: Egedal, Furesø, Ballerup, Herlev, Gladsaxe og er suppleret med et kort over København og omegn, herunder Herlev Kommune, i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Thomas Gyldal Petersen.Opdag Danmark – med Trap.

Få omfattende viden om Hørsholm Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 146 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Sjælsmark til Rungsted Havn og fra Mikkelborg til Smidstrup.Bliv klogere på Danmarks første motorvej, Folehave og Sjælsø Rundt. Udforsk det forsvundne Hirschholm Slot og den tilhørende kærlighedshistorie. Læs om udviklingen fra fiskerihavn til lystbådehavn i Rungsted og om Karen Blixensfødested, Rungstedlund. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Hørsholm Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 27: Frederikssund, Hillerød, Allerød, Hørsholm, Rudersdal og er suppleret med et kort over København og omegn, inkl. kommunen i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Morten Slotved.

Underholdende og fantasifuld bog om København. Gennemillustreret. Velegnet til højtlæsning. Fra ca. 6 år. Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier 2 baserer sig på podcast-historier, der enten kan downloades gratis fra Klørkonge.dks hjemmeside eller fra fx iTunes. Klørkonge.dks historier er meget populære og er blevet downloadet mere end 250.000 gange. Lad eventuelt podcastene klare oplæsningsarbejdet; børnene kan da på egen hånd læse med undervejs. Indhold: Preben Jenka; Det franskeste af alle ord; Den første bromand på Knippelsbro; Legenden om Lars Bjørn; Oslobåden og Polensfærgen; Båden fra Shanghai; Prins Jørgens Gård.Om bind 2 skrev pressen og biblioteksvæsenet blandt andet: "Syv nye, muntre og fantasifulde godnathistorier til fornøjelig oplæsning for børn i hele landet. Fra ca. 6 år. Indbydende layout." (lektørudtalelse)"Vi forældre [magasinet] er vilde med Boris Boll-Johansens finurlige fortællinger for børn og voksne.""Klørkonge.dk er perfekt for børneforældre og barnlige sjæle." (Politiken)

Bolthøj-krøniken udspringer fra den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Store følelser hersker mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. Denne bog er en erindringsbog med forfatterens oplevelser, hvor et underligt frimærke gør, at tid er noget diffust i fortællingen. Historien begynder og slutter i 2012, men mellem begyndelse og slutning er Ebba Møller, der i bogen kalder sig Katrine Hansen, dels i Bolthøj i 1796 - hvor hun møder den navnkundige Marie Gadekær - og dels i Bolthøjs nabosogn Dalby-Skov i 1906 - hvor hun møder pastor Adam og hans hustru, Flora; ritmesterparrets yngste datter, og også ritmesterparrets barnebarn, den 6-årige Rikke Rivejern. Og Katrine opnår også at træffe Henrijette og hendes mand, inden det underlige frimærke driller igen, hvorefter Katrine lander i 1945, midt i verdenskrigens sidste dage. Men også i 1945 møder Katrine personer, der har relation til Bolthøj. Måske vil nogle ryste på hovedet og kalde denne fortælling tankespind, men så dem om det - sådan var det nu for forfatteren! Men hvis læseren måtte ønske en mere realistisk beretning, så læs blot Ebba Møllers erindringsbog fra 2013: "Det gik vist som det skulle". Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng/Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bogen er sidste bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Bogen Stepping og Frørup – glimt fra før og nu indeholder anekdoter, fortællinger, historier om beboere, gårde, butikker og landsbyer i Stepping og Frørup sogne

Beretningerne og billederne fra tidligere ansatte, Gedser Lokalhistoriske Arkiv m.fl. har – som tilfældet var med Friisenfeldtbogen – ført os vidt omkring på Sydfalster og åbnet døre for temaer om den røde malkeko, Marshall-hjælpen, Jagtloven, polsk arbejdskraft, ansættelsesforhold, et stort udvalg af traktormærker m.m.Ydermere benytter bogen anledningen "Skole for alle i 200 år – jubilæum 1814-2014" – til en skildring af de sydfalsterske skoler og i forbindelse hermed fremtidsudsigterne for Gedserodde Skole. En hvidbog projekterer anlæg af fire 150 meter høje vindmøller på Danmarks sydspids, hvor Gedserodde Skole ligger. Gedserodde Skole blev opført i 1869 på initiativ af Edvard Tesdorpf.Anden revideret udgave, der bl.a. har fået indføjet et billede af Jappes Mølle, er udgivet med støtte fra SN's Kultur- og Erhvervsfond.Første udgave blev udgivet med støtte fra Nordea-fonden.Pressen skriver:Vindmøller og skoler(...) Bogen har en række spændende temaer - et stykke historie med udgangspunkt i de to gårde under Gjedsergaard og Edvard Tesdorpf. Blandt andet om Tesdorpfs store arbejde inden for forædlingsarbejdet med dansk malkekvæg. (...)FOLKETIDENDE, april 2014

Denne nye udgave muliggjorde genoptryk i farver takket være støtte fra Møenbogaardfonden, januar 2014. I juni 2014 mødte fem døtre af forvalterparret Dørum (1945-55) op på Friisenfeldt for at gense deres barndomshjem og samtidig bidrage til et supplerende kapitel i det, der er blevet 3. revideret udgave af bogen om Friisenfeldt – en arbejdsplads.Udarbejdelsen af 3. revideret udgave har desuden betydet, at bogens format er sat op i større størrelse samt er aktuelle fotos indsat af hhv. FLS-Aeromotor møllen og Østersøskolen ved Gedser Landevej. Fotos viser nedrivning af bygningerne, 13. august 2014. Projektet tog sin begyndelse i sommeren 2013, hvor der i dagene 9-11. august for første gang blev afholdt "Fyrstival" i Gedser. Eventen omfattede blandt meget andet gøgl, gadeteater og guidede rundvisninger. Danmarks sydligste gård Friisenfeldt, beliggende på Gedser Odde, var forsøgsvist programsat med guidede rundvisninger i tidsrummet 13-17.Vi, dvs. festivalens arrangør Yvonne Halskov og jeg, Gitte Ahrenkiel, der bor til leje i stuehuset på Friisenfeldt, havde ingen anelse om, hvordan festivalens gæster ville reagere på denne mulighed. Det skulle imidlertid vise sig, at folk allerede indfandt sig tidlig formiddag og at "Lukketiden" kl. 17 samtlige tre dage blev overskredet.Flere tidligere ansatte mødte op til rundvisningerne for at gense deres gamle arbejdsplads. Meget fra dengang står stort set uforandret, fx den gamle kostald, karle- og pigekamre. Til stor fornøjelse for os, der guidede og for gæster, som af nysgerrighed deltog i rundvisningerne, fik de tidligere ansatte vakt de støvede bygninger til live med fortællinger om en tid, hvor der var køer og heste i staldene.Blandt de tidligere ansatte, der aflagde Friisenfeldt besøg i 2013, var Verner Christensen og hans familie. I perioden 1956-57 havde han fungeret som underforvalter på Friisenfeldt for senere at få fæste som forvalter på Ludvigsgave. Helt spontant tilbød Verner Christensen at sende fotos fra dengang. Og det var disse fotos fra Verner Christensen som inspirerede andre tidligere ansatte til at gå på jagt i fotoalbums, skuffer og skabe - for at finde materiale frem til vores fælles bogprojekt: Friisenfeldt - en Arbejdsplads.De indleverede beretninger har betydet en samtidig afspejling af Sydfalsters historie og undervejs i forløbet har Gedser Lokalhistoriske Arkiv spillet en central rolle.

Den 24. december 1624 udsendte Christian IV "Forordning om Post-Budde". En forordning, som senere skulle blive kendt som det danske postvæsens fødselsattest. I samme øjeblik som den daværende kong Christians forordning udsendtes, startede også beretningen om Korsørs og omegnens posthistorie.Korsørs posthistorie er ikke kun spændende frimærker, mystiske stempler og postkort med interessante motiver. Posthistorie er i lige så høj grad lokalhistoriske beretninger om en række af byens og omegnens personligheder, gader og bygninger.At postvæsenet i Korsør igennem tiden har opereret både til lands og til vands, kommer vel bag på de færreste, men at også verdens første luftpostrute havde destination i Korsør, er måske en større overraskelse. Denne og flere andre historier omtales i nærværende bog, som er en gennemgang af snart 400 års lokal posthistorie, helt fra 1600-tallets spæde begyndelse og frem til det nye årtusinde.

Årene flyver af sted …Det kan vi ikke ændre på, men har du lyst til at genopfriske nogle af minderne fra Odense, så vil du utvivlsomt finde denne bog inspirerende. Her kan du nemlig læse om de steder, hvor vi engang slog os løs, mødte nye venner og kærester, lyttede til pop, pigtråd og velkendte evergreens, svang os på dansegulvet, nød en god middag, slappede af med en fyraftensbajer eller betroede vores sorger og glæder til hvem, der gad lytte. Kort sagt: De steder, vi gik ind, når vi gik ud.I første bind blev læseren guidet fra Nordvest og Vest til Centrum, og de steder, der eksisterede mellem 1950 og 1980, blev beskrevet fra deres første åbningsdag til lukning eller nuværende status.I andet bind gik turen rundt om kanalen, havnen og Nørrebro. Dernæst Odense Nord til Centrum og Øst til Overgade, og som afslutning Sortebrødre Torv og de nærliggende gader.I tredje bind fortsatte turen fra Nørrebro til Fisketorvet med et smut hen ad Asylgade og Hans Jensens Stræde. Fremme i Centrum besøgte vi først Vestergade hen til Jernbanegade og derpå Overgade - med sidegader - hen til og med Overstræde.I fjerde bind fulgte vi to ruter fra Odense Syd mod Centrum, og til sidst besøgte vi Albani Torv.I dette femte bind besøger vi resten af byen.

Årene flyver af sted … Det kan vi ikke ændre på, men har du lyst til at genopfriske nogle af minderne fra Odense, så vil du utvivlsomt finde denne bog inspirerende. Her kan du nemlig læse om de steder, hvor vi engang slog os løs, mødte nye venner og kærester, lyttede til pop, pigtråd og velkendte evergreens, svang os på dansegulvet, nød en god middag, slappede af med en fyraftensbajer eller betroede vores sorger og glæder til hvem, der gad lytte. Kort sagt: De steder, vi gik ind, når vi gik ud. I dette bind er der fokus på: Fruens Bøge - Dalum Byens ældste restauranter Zoo - Tivoli Knudsens Gaard Takt og tone på restauranter Odd Fellow Palæet Homofile i Odense I første bind gik turen fra Nordvest og Vest til Centrum, og de steder, der eksisterede mellem 1950 og 1980, blev beskrevet fra deres første åbningsdag til lukning eller nuværende status. I andet bind blev læserne guidet rundt om kanalen, havnen og Nørrebro. Dernæst Odense Nord til Centrum og Øst til Overgade, og som afslutning Sortebrødre Torv og de nærliggende gader. I tredje bind fortsatte turen fra Nørrebro til Fisketorvet med et smut hen ad Asylgade og Hans Jensens Stræde. Fremme i Centrum besøgte vi først Vestergade hen til Jernbanegade og derpå Overgade - med sidegader - hen til og med Overstræde. I dette fjerde bind følger vi to ruter fra Odense Syd mod Centrum, og til sidst besøger vi Albani Torv.

Årene flyver af sted … Det kan vi ikke ændre på, men har du lyst til at genopfriske nogle af minderne fra Odense, så vil du utvivlsomt finde denne bog inspirerende. Her kan du nemlig læse om de steder, hvor vi engang slog os løs, mødte nye venner og kærester, lyttede til pop, pigtråd og velkendte evergreens, svang os på dansegulvet, nød en god middag, slappede af med en fyraftensbajer eller betroede vores sorger og glæder til hvem, der gad lytte. Kort sagt: De steder, vi gik ind, når vi gik ud. I dette bind er der især fokus på: Danserestauranten Ambassadeur i NørregadeDen nye Forsamlingsbygning i Asylgade, herunder Hansens Værtshus og Discotheque TordenskioldRestaurant Under LindetræetPrior Caféen i VestergadeBrockmann’s Hotel og H-øl-loftet I første bind gik turen fra Nordvest og Vest til Centrum, og de steder, der eksisterede mellem 1950 og 1980, blev beskrevet fra deres første åbningsdag til lukning eller nuværende status. I andet bind blev læserne guidet rundt om kanalen, havnen og Nørrebro. Dernæst Odense Nord til Centrum og Øst til Overgade, og som afslutning Sortebrødre Torv og de nærliggende gader. I dette tredje bind fortsætter turen fra Nørrebro til Fisketorvet. Fremme i Centrum besøger vi først Vestergade hen til Jernbanegade og derpå Overgade, med sidegader, hen til og med Overstræde. Resten af byen følger i bind 4, som forventes i handelen i slutningen af 2014.

Et PS fra Brande er postscriptum for de øvrige bøger udgivet omkring Brande:Tre historier fra Brande,Otte fortællinger fra krigen 1940-45 i Brande,Seksten noter fra Brande,Syv noter om industri og håndværk i Brande 1870'erne - 1930'erne.Den når omkring Brande Apotek, Vandrehjemmet, spejderkorpset i Brande og Bjarne Kielgast s sørgmuntre småstykker og sære begivenheder fra Brande Sogn.

Kort om bogen:Bogen fortæller om Rødovres historie fra 1901, da Rødovre blev en selvstændig sognekommune og helt op til i dag, hvor Rødovre er en moderne kommune. Historien fortælles med unikke billeder fra Rødovre Arkiv.Historien tager udgangspunkt i borgernes liv, samt de ønsker og drømme skiftende tiders indbyggere og administrationer har haft for at skabe ’det gode liv’. Bogen beskriver flere af de transformationer, som kommunen har undergået. Fra bondesamfund til den begyndende udflytning af arbejderfamilier fra det overfyldte København. Fra industrialiseringen og det enorme boligbyggeri i 1950’erne til velfærdssamfundets udbygning i 1960erne med indkøbscenter, daginstitutioner og plejehjem, der gjorde Rødovre til en mønsterkommune. Alt sammen noget som udenlandske statsoverhoveder ønskede at besøge. Fra 1970ernes krisetider til den nyeste by- og boligudvikling i Kaffebyen.Det hele krydres med historier om borgernes hverdagsliv og personer, der har sat særlige aftryk i og for Rødovre.

Galgebakken i Albertslund var et af 1970’ernes mest banebrydende boligeksperimenter. En tæt-lav-bebyggelse opført til en ny tid, hvor de gamle normer og livsformer blev forkastet til fordel for nye visioner om det gode liv.Mange intellektuelle, kunstnere, hippier, pædagoger og politikere på venstrefløjen søgte mod Galgebakken på den københavnske vestegn. Områdets fællesarealer og grønne stræder mellem husene var bygget til at mødes og danne fællesskaber. Med beboerdemokrati, børne arrangementer og fællesspisning indkapslede Galgebakken tidens kollektivånd.I otte dobbeltinterview med Maja Lykketoft fortæller nogle af stedets første beboere og deres børn om livet i bebyggelsens pionertid. Det er beboere, der satte deres præg på stedet, og som også selv blev præget for livet. Hvad drømte de om? Og hvad skete der med drømmen i mødet med virkeligheden? Det giver bogen 16 forskellige svar på.Drømmen om Galgebakken er et vigtigt kapitel i 1970’ernes danske kulturhistorie. Det er fortællingen om den eviggyldige drøm om at bo tæt og dele livet med ligesindede.

Inde på øen – ude i naturen. Gennem et helt år har kunstneren Ben Woodhams gået 52 forskellige ture på Bornholm. En rejse ind i hjertelandet gennem skov, sprækkedale, byer og kulturlandskab, hvor skitser, noter og akvareller tilsammen dannede historien om 52 dage i skiftende lys og vejr. Resultatet er en stor indbunden coffee table bog, 300 x 250 mm, med 208 sider i højkvalitets papir. Bogen er rigt illustreret med flere end 200 billeder. Bogen er med både dansk og engelsk tekst.Winni Gråsbøll, direktør i Friluftsrådet og tidligere borgmester på Bornholm, skriver i sit forord:”(…) Ben Woodhams bevæger sig med uret rundt om øen i snirkler ind og ud og rundt. Han iagttager som en opdagelsesrejsende dagens og naturens gang og skildrer det hele; lyset, farverne, bevægelserne, sågar regnens dråber, der flyder ud mellem farverne på papiret.”En opdagelsesrejsende gennem tid og rum” beskriver han det selv. Og vi andre nyder godt af hans rejse, vi bringes helt tæt på naturen, på fuglene, på vejret, der som en med- og modspiller bringer liv ind i landskabet og i billederne. Vi ser det hele, for når man er ude i al slags vejr hele året rundt, er billederne ikke kun smukke skilderier, de er også mørke, dunkle, tågede og våde. Lige som livet og naturen. Man kan næsten mærke kulden, blæsten og regnen på billederne i januar, ligesom sommerens billeder er lette lyse og poetiske.(…)”Og Harriet Mead, president, Society of Wildlife Artists, skriver i sit forord:“I løbet af hver af de 52 projektdage bliver Bens opmærksomhed fanget, når han bevæger sig rundt på øen. Og det er fascinerende at se disse juveler af malerier dukke op, og gennem Bens øjne kunne glædes over den dramatiske udsigt og det nære dyreliv eller blive fascineret af lyset, der falder gennem bladene eller danner mønstre på granitten. Vi lærer om samfund og arealanvendelse: gamle sten, forladte gårde, vindmøller, militærhistorie og moderne landbrug. Hvert maleri er – ofte i sin delikate abstraktion – et vidnesbyrd om hans måde at se på, og hans fantastiske evne til at finde ind til essensen af emnet på en så tilsyneladende let og ubesværet måde…”Bogen er udgivet i samarbejde med NaturBornholm.

„En dyrlægesøns erindringer” handler om at vokse op i det bedre borgerskab i en søskendeflok på fire. Forældrene er flyttet fra København for at etablere dyrlægepraksis i Sæby, en lille fiskerby og købstad i Nordjylland, hvor forfatteren kommer til verden i 1940.Selvbiografien består af en række tilbageblik og betragtninger om tidstypiske forhold. Med et farverigt persongalleri skildres livet i den lille by. Her fortælles om familie, naboer, venner og tjenestepiger – og mange andre skikkelser fra Sæby og omegn. Og om datidens traditioner, moralkodeks, klasseforskelle og en række historiske hændelser.I en tid hvor den offentlige skatteliste bekendtgør, at hans far tilhører byens rigeste, forsøger sønnen at finde et ståsted og en vej mod voksenlivet. Forældrene er religiøse og har bosat sig i villakvarteret „De Helliges Land”, og sønnen går både i flinkeskolen og i søndagsskole. Faderen beundrer han, men dyrlæge vil han nu ikke være, selv om han holder meget af dyr.Et kostskoleophold i Haslev, frivilligt arbejde i en sommerlejr i USA og tiden som soldat i Viborg former hans ungdomsliv, og i bogen følger vi hans liv fra at være en nysgerrig og opmærksom dreng, til han uddannes som lærer i Hjørring.„Jeg har i det meste af mit liv (...) været fluen på væggen, der har set, hørt og sanset alt omkring mig og taget det ind (...) Mit liv har haft flere skift og mange spor. Det lyse sind, som jeg har arvet efter min mor, har været min ballast og givet mig både inspiration og overskud, blandt andet til at skrive disse erindringer, som med vilje slutter i 1965, hvor voksenlivet for alvor begyndte,” forklarer Gunnar Terje Lysemose.Fra nyere tid skildres desuden en række rejser, som alle har sat sig dybe spor i forfatteren. For Gunnar Terje Lysemose har vandret i naturen, siden han var helt ung. Som 61-årig nåede han sit hidtil højeste punkt: Mera Peak i Nepal, 6.461 meter over havet. Norge er dog det land, han til dato har rejst mest i: Mere end 100 ture med vandring og på ski i de norske fjelde er det blevet til.„Jeg har aldrig været bange for at være alene eller at fare vild, hverken i en storby som New York, London eller den gamle bydel i Katmandu uden gadelys – eller alene i fjeldet. Det lyder sikkert mærkeligt, at man kan nyde den særlige intensitet, der opstår, når man er blevet klar over, at man er faret vild. I dag vil man sige, at det er et udtryk for ungdommeligt overmod. Ungdommen tror, den er uovervindelig og udødelig. Det har været denne følelse, der har karakteriseret mig i mine unge dage og langt op i årene og givet mig oplevelser, som jeg ikke ville være foruden. ‘Ene gør stærk’ er en talemåde ikke alle vil eller kan bifalde! Man kan også tilføje, at uden selvværd og selvtillid kan man ikke give eller bidrage med noget til andre,” konkluderer Gunnar Terje Lysemose.Bogen er inddelt i tre dele: Barndom, ungdom og rejseliv, og den er redigeret af hans søn, der er journalist.

I "En hverdag i klummer" har Søren Skov samlet, hvad han gennem årene har skrevet af klummer til lokalavisen, åndrigheder, erindringer og forsøg på skønlitteratur.

Bogen om Arnakke forsøger at fortælle gårdens historie - og lidt om dens ejeres. Fra Sørensens auktionskøb i 1796 som basis for driften af hele Dragsholms jordtilliggende til Jørgensens økologiske drift af Arnakkegård i 2010-erne. Bogen tager bl.a. udgangspunkt i de offentlige registre og dokumenter og viser en del af teksten fra disse dokumenter. En stor del af bogen beskæftiger sig med familien Madsen, der købte gården af kronen i 1828 og ejede den gennem tre generationer til 1915 og familien Schwensen, der ejede den fra 1927 til 2008. Madsens engagement i etableringen af det første lokaldemokrati i 1841 og hans arbejde for Svinninge Vejles inddæmning bliver selvfølgelig en del af bogen, ligesom Justus Schwensens arbejde for Bukhs traktorfabrik, der førte til at han fik ridderkorset naturligvis også omtales.

I denne bog fortæller Peer Stakroge om erindringer fra sit liv og opvækst i Struer. Bogen beskriver også en del lokalhistoriske fortællinger og lidt om de mennesker Peer har mødt som bydreng og gennem aktiviteter indenfor byens foreningsliv og lokalidræt. Bogen giver således læseren et indblik i hvordan livet var dengang og hvilke mennesker man kunne træffe rundtomkring i gader og butikker."I 1995 begyndte min far - efter opfordring fra min onkel Bent og mig, at skrive om sin barndom i Struer. Det blev en fin historie: En del af mine erindringer på godt og ondt, som blev printet i papirversion til familien m.fl. og endelig udgivet som bog i Juli 2021.Far var god til at fortælle og skrive og da jeg gennem mange år har nedskrevet forskellige ting, dels om mig selv, men også om Struer, har jeg nu valgt at forsøge mig som skribent og bogudgiver og følge efter min far.Første udgave af mine erindringer blev færdig til min 70 års fødselsdag i 2018 og min historie er nu rettet på enkelte punkter, og der er tilføjet lidt mere.Bogen handler mest om mig, men også meget om mit liv som dreng i Struer. Jeg bringer dig en tur gennem byen - dens gader, butikker, virksomheder og enkelte personer, herunder også en del om øgenavne m.m. Der indgår også helt naturligt en hel del om sport hvor jeg selv har været aktiv i mange foreninger og sportsgrene. - God fornøjelse."

Tre uddrag fra bogen:Kirsten plejede at ringe sin mor op for at fortælle, at nu stod en af børnene snart ved hendes dør, for de kunne ikke nå op til dørhåndtaget. ”Jeg tror, denne mulighed giver nogle stærke børn,” siger Kirsten."Det handler om at ville være sammen, og at man gør noget sammen. Det er fedt, at flere end jeg tænker sådan, og det er en af grundende til, at Anne og jeg tænker, vi vil dø på Bjørnø. At eje denne fornemmelse, at her vil jeg gerne være, er ret fantastisk. Vi kan selv være med til at styre retningen for vores liv,” udtaler Leif. "Det handler om at lave nogle ting sammen og få ting til at ske, så man udvikler øen til at blive et endnu bedre sted at være. Det gælder om at efterlade øen bedre, end da man kom, så man ikke efterlader noget, som er mere udhungret og udsultet, end da man kom …” mener Eva.

Rødovre kommunale Musikskoles første 30 år, fra dens etablering i 1974, dens op- og udbygning til også at omfatte en Rødovre Musikaftenskole og Rødovre Kulturpakke (gratis for alle Rødovres folkeskoleelever). En stor decentral og central musikskole med op til 2.113 elever, der alle for symbolsk elevbetaling og gratis instrumentlån - fik kvalificeret vokal- og instrumentalundervisning og sammenspil, der førte til mange dygtige amatører og professionelle musikere helt op på verdensplan, med dygtige, stabile lærere, der i mange tilfælde blev musikskoleledere rundt i landet. Rødovre blev et forbillede for de kommende musikskoler, en succés historie.Ud over en længere indledning, der skildrer udviklingen, bringes 100 udvalgte avisartikler ud af ca. 600 i alt fra de lokale- og landsdækkende aviser, fagtidsskrifter, mv. og en omfattende samling af tegninger og fotos.

Lige fra barndommen har jeg altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Da jeg var elleve år, fik jeg af far en dagbog i fødselsdagsgave. År efter år blev gaven fornyet. Da jeg blev voksen, købte jeg selv min dagbog, som hver aften blev taget frem, så jeg kunne skrive ned, hvad jeg havde oplevet af godt og skidt i dagens løb. Jeg skrev dagbog, lige til jeg fik min computer, det var i 1989 eller 90, og siden har computeren taget over med alt. Her får jeg også ind imellem skrevet noget, som ikke bør gemmes, men her er det let bare at trykke på slette-knappen. Det, som denne bog indeholder, er nogle lokalhistoriske "beretninger" og "brokkerier," der har fået lov til at blive stående på min computer i de sidste 20 år. De forskellige beretninger står jeg helt inde for: Jeg holder af at fortælle om lokalhistoriske ting, selvfølgelig fra mit hjemsogn, Køng (Glamsbjerg kommune).Mine lidt "sure brokkerier" får også lov at blive stående, omend jeg har overvejet dem længe. Men eftersom det er første gang, at jeg oplever, hvordan det er at være gammel, så svarer det jo til, hvordan jeg i dagbøgerne beskrev, hvordan det var at være på højskole, på seminariet og nygift og alt muligt andet, jeg oplevede.Jeg håber, mine beretninger vil interesserer de, der læser denne bog. Jeg har i hvert fald haft glæde af at samle tingene sammen... nå ja, og ind imellem også genopleve en hel masse arrigskab!

Navnet Hygum (Høghum) forekommer allerede 1231 i Kong Valdemars jordebog og optræder senere med navnet Hyfvum. De mange bronzealder gravhøje i den højstliggende del af sognet vidner om en ældgammel bebyggelse. I Hygum var der god jord, så her var der god grund til, at stenalderfolket tog fat på at dyrke jorden. Desuden ydede den nærliggende fjord et ikke ubetydeligt bidrag til føden. Om den vide udsigt fra sognet har bidraget til vore forfædres valg af bosted lader sig ikke afgøre, men den barske vestenvind har i alt fald været en udfordring ved opførelsen af menneskeboliger. Fra sognets højeste punkt ved Ellemosevej har man en storslået udsigt til alle verdenshjørner, i øst over fjorden, i syd over det flade land med Hove, i vest så langt øjet rækker mod Strande og Bovbjerg Fyr samt i nord over Vesterhavet.

Bogen er en rejse i de første industrier i Brande området indenfor teglindustri, håndværkere og opstarten af byens store tekstilindustri virksomhed, Martensens Fabrik. En tidsperiode cirka 1870'erne til 1930'erne set og oplevet af gårdejer Clemen Pedersen Overgaard, som er hovedkilde og inspirationen til bogen.

Den lille størrelse til trods rummer Danmark mange mærkelige og gådefulde steder og historiske sagn og begivenheder. I "Mystikkens Danmark. Bind 1" fortæller forfatter Kristian Kristiansen med stor passion om de ofte forbigåede eller glemte myter fra det østlige Danmark. Læs blandt andet om Dueoddes syngende sand, om den bornholmske Bermuda-trekant, det grædende krucifiks i Elmelunde, om Struensees hemmelige grav og mange flere obskure historier. Lokalhistorisk opslagsværk om danske sagn og myterKristian Kristiansen (f. 1953) er en dansk forfatter. Han har udgivet en række folkekulturhistoriske bøger og opslagsværker om blandt andet ordsprog, mytologi og overtro til både børn og voksne. Blandt de mest kendte udgivelser er "Lademanns mytologi leksikon" fra 1990 og "Danske ordsprog: talemåder, mundheld, mottoer" fra 2012.

Den lille størrelse til trods rummer Danmark mange mærkelige og gådefulde steder og historiske sagn og begivenheder. I "Mystikkens Danmark. Bind 2" fortæller forfatter Kristian Kristiansen med stor passion om de ofte forbigåede eller glemte myter fra det vestlige Danmark. Læs blandt andet om den hellige kilde på Samsø, UFO’er i trekantsområdet, røverne i Vissenbjerg, Atlantis og mange flere obskure historier.Lokalhistorisk opslagsværk om danske sagn og myterKristian Kristiansen (f. 1953) er en dansk forfatter. Han har udgivet en række folkekulturhistoriske bøger og opslagsværker om blandt andet ordsprog, mytologi og overtro til både børn og voksne. Blandt de mest kendte udgivelser er "Lademanns mytologi leksikon" fra 1990 og "Danske ordsprog: talemåder, mundheld, mottoer" fra 2012.

Bogen skildrer Kurt Nielsens eget bud på postvæsenets historie i Taastrup og omegn. Postbude og landpostbude er de synlige og sidste i den proces, det er at bringe et brev eller en pakke ud. Breve er der dog ikke så mange af mere, ej heller landpostbude.Emnet kan virke ensidigt, men postvæsenet er et stort område at beskrive. Det kunne blive til utallige bøger.