Hygum Sogn i Vandfuld Herred - Ib Noe - Bog

Navnet Hygum (Høghum) forekommer allerede 1231 i Kong Valdemars jordebog og optræder senere med navnet Hyfvum. De mange bronzealder gravhøje i den højstliggende del af sognet vidner om en ældgammel bebyggelse. I Hygum var der god jord, så her var der god grund til, at stenalderfolket tog fat på at dyrke jorden. Desuden ydede den nærliggende fjord et ikke ubetydeligt bidrag til føden. Om den vide udsigt fra sognet har bidraget til vore forfædres valg af bosted lader sig ikke afgøre, men den barske vestenvind har i alt fald været en udfordring ved opførelsen af menneskeboliger. Fra sognets højeste punkt ved Ellemosevej har man en storslået udsigt til alle verdenshjørner, i øst over fjorden, i syd over det flade land med Hove, i vest så langt øjet rækker mod Strande og Bovbjerg Fyr samt i nord over Vesterhavet.