Bøger om Lokalitet

På sporet af det moderne Paris er ikke en traditionel rejsebog med omfattende oversigter over turistmål, spisesteder og overnatningsmuligheder. I stedet giver bogen et portræt af den franske hovedstad igennem et udvalg af attraktioner og lokaliteter, der har det til fælles, at de emmer af kunst og kulturhistorie. En del af stederne er slet ikke med på de gængse lister over Paris-seværdigheder, men tilbyder sig som alternative muligheder for at opleve byen. Ligeledes er der tale om en kulturbog, der tager udgangspunkt i berømte kulturpersonligheder og deres forhold til Paris. Bogen fremstår således som en invitation til at stifte nærmere bekendtskab med byernes by på et kulturhistorisk grundlag. Læseren får igennem de forskellige kapitler lejlighed til at orientere sig i en bred palet af de ting, vedkommende kan opleve i Paris – eller måske har oplevet i Paris – og bogen kan derfor læses som en stemnings- og kulturbog. Uddrag af bogenDe brede boulevarder med asfalten og platantræerne, de flotte køretøjer, de glimrende butikker, den forekommende og behagelige måde, man overalt modtages på, den masse mennesker, altid høflige og glade, man møder, og pariserinderne! Måske er de ikke skønheder, men nette, nydelige, elegante, graciøse, klædte med en smag, der er kunstnerisk, strålende af liv og lystighed – man må være galdestensramt englænder for ikke at være glad midt i glædens hjem. Der er kun en by, og det er Paris – Paris og den øvrige verden. Paris er alles og byder, hvad enhver især søger. Man kan søge, hvad man vil, man træffer det i Paris – undtagen ensomhed. (Buk-Swienty, Tom: Kaptajn Dinesen – Ild og blod, Gyldendal 2013) Om forfatterneFLEMMING ANDRÉ PHILIP RAVN Lektor i engelsk, fransk og psykologi. Tredobbelt cand.mag., sprogforsker og anmelder. Har tidligere boet i Paris. Sammen med Jørgen Refshauge medforfatter til Irland under huden – og sammen med Troels Wolf medforfatter til Psykologi – fra celle til selfie. Endvidere forfatter til Dansk-moderne hebraisk ordbog. Stifter og redaktør af tidsskriftet Epsilon. JØRGEN REFSHAUGE er født i Sønderjylland 1950. Kontoruddannet; cand.mag. i engelsk og dansk. Gymnasielærer 1980-2012. Oversat diverse faglitteratur fra engelsk til dansk og omvendt: merkantilt, psykologisk og sundhedsfagligt. Oversat to romaner, dansk til engelsk og omvendt. Anmelder bøger og kulturbegivenheder til tidsskriftet Epsilon. Medforfatter til Irland under huden (2017).

Fornøjelige fortællinger er en munter rundrejse til en række spøjse lokaliteter. Du vil møde gnavne gamle mænd og menneskets bedste ven samt støde på dumsmarte advarsler og uvidenskabelige love. Du inviteres på virtuelle besøg hos en perlerække af verdens mest ejendommelige museer, bl.a. et museum for udstoppede frøer i Kroatien, et toiletmuseum i Indien og penismuseet i Island. På rejsen underholder den kompetente og festlige rejseleder med grinagtige beretninger om dåsemakrel, hittegods, dværge, horoskoper, førstefødte og fodbold. Du lærer også golfspillets magiske univers at kende. På en smuttur til USA møder du Cards Against Humanity, der gør tykt grin med Black Friday. Du får også et spændende indblik i absurde erstatningssager, inden USA-trippet afrundes med spydige citater om Amerika og amerikanere. Tilbage i Danmark afsluttes rejsen med besøg på ti unikke museer og en gennemgang af spektakulære klager fra utilfredse rejsende. Uddrag af bogen Kærester har tilsyneladende en indbygget ubændig trang til at give hinanden de mest besynderlige og bizarre kælenavne. Her er et udvalg af sælsomme navne, som forelskede kvinder og mænd har tildelt hinanden: Nullergøj, Honningmås, Bandit, Musse, Hottie, Slikpige, Rullesteg, Sukkergris, Snuskebasse, Bimse, Honninghjerte, Tarzan, Trold, Guldbasse, Frækkert, Killer og Skattebasse. Der er ingen tvivl om, at kælenavnene er sødt ment, men når først forelskelsen og hvedebrødsdagene er overstået, og tilværelsen bliver mere ensformig og kedelig, skiftes de kærlige ord ud med øgenavne uden helt den samme varme og kærlighed. Her er, hvad en mand kan finde på at kalde sin snuskebasse, når hun er uden for hørevidde: Skrubtudsen, Halmballen, Kranen, Tjørnehækken, Rivejernet, Havgassen, Gimpen, Dullen, Kommandanten og Anacondaen. Nar manden ikke er til stede, kan kvinden i arrigskab smykke ham med lidet smigrende navne som: Båtnakken, Vismanden, Flødeskægget, Ugens Gæst, Sovesofaen, Karkluden, Brutalis og Havenissen. Uddrag af historien om Øge- og kælenavne Om forfatteren Niels Ravn er en glad og optimistisk pensionist, der sluttede sin erhvervskarriere som direktør i Nykredit. Han har som freelancer ved Danmarks Radio produceret mere end 125 radio- og TV-udsendelser og var idémand på rockmusicalen Be-Bop-A-Lula. Han har bl.a. skrevet Håndbog for iværksættere, to børnebøger, to Grinebøger og bogen Mini-portrætter.