Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Low arousal

Her finder du spændende bøger om Low arousal. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - med low arousal og afstemt pædagogik
    af Bo Hejlskov Elvén & Anna Sjölund
    299,95 - 356,95 kr.

    Denne bog kombinerer low arousal-principperne og den personcentrerede tilgang til en pædagogisk helhed. Værktøjerne er inddelt i tre forskellige værktøjskasser: håndtere, evaluere og forandre. Som personale eller forælder har du brug for at kunne mestre alle tre: I perioder med stress og kaos skal du være i stand til at håndtere, og derefter skal du kunne vurdere årsagerne til stress og kaos og kunne finde ud af, hvilken form for støtte personen har brug for. Endelig er du nødt til at kunne forandre rammerne, så du undgår lignende situationer fremover. Det kræver nogle gange efteruddannelse, andre gange ændringer af det fysiske miljø, men det handler altid om at tilpasse den pædagogiske ramme, så den passer til det enkelte menneske. Nøglebegreberne er autonomi, selvkontrol, pædagogisk kapital og ikke mindst etik. Formålet med bogens værktøjer og metoder er, at personen lykkes så meget som muligt. Os, der er tæt på personen, skal derfor være i stand til at tilpasse vores pædagogik til personens behov. Her handler det især om at kunne skelne mellem sine egne værdier og personens ønsker og behov.Bogen er skrevet til alle, der er sammen med børn og voksne med særlige behov: på bosteder, dagcentre, skoler, specialskoler, daginstitutioner eller hjemme. Det kan være, de har en intellektuel funktionsnedsættelse eller har autisme, ADHD eller en anden diagnose. Fælles for dem alle er et meget enkelt faktum: De almindelige metoder slår ikke til. Så læs bogen, prøv værktøjerne af, og find ud af, hvilke værktøjer du har brug for og i hvilke situationer – og boost din udvikling som forælder eller personale. BO HEJLSKOV ELVÉN er autoriseret psykolog, konsulent, underviser og efterspurgt foredragsholder både i Danmark og i Sverige, hvor han bor. Bo arbejder med praktisk pædagogik på videnskabelig grund, både med hvordan man forebygger, og hvordan man håndterer konfliktadfærd og modstand mod personalet. Bo er forfatter til en række bøger, særligt om low arousal-pædagogik i skoler og børneinstitutioner, i børnefamilien, i psykiatrien og på specialområdet mv. ANNA SJÖLUND er uddannet psykoterapeut og har særligt fokus på low arousal, empowerment og neuropsykiatri. Anna har mange års erfaring inden for autismeområdet, hvor hun nu underviser og rådgiver.

  • af Bo Hejlskov Elvén & David Edfelt
    253,95 kr.

    Uro og konflikter er hverdag i mange vuggestuer og børnehaver, og personalet bruger meget tid på konfliktløsning og på at skabe ro. Denne bog viser, hvordan personalet kan tænke og handle i mødet med barnet i en række konfliktfyldte situationer. Metoderne bygger på en low arousal-tilgang til det pædagogiske arbejde og handler blandt andet om at tilpasse krav og håndtere konflikter. Forfatterne tager udgangspunkt i eksempler fra hverdagen i vuggestuer og børnehaver og kobler dem til forskningen. Ud fra 17 praktiske principper giver bogen viden om, hvad konflikter er, hvorfor de opstår, og hvordan man som pædagog kan forebygge eller løse dem i hverdagen – trin for trin. Bogen opfordrer også personalet til at tage ansvar for de problemer og konflikter, der står i vejen for de voksnes arbejde og for børnenes trivsel, udvikling og læring.Bogen henvender sig til pædagoger, ledere og øvrigt personale i vuggestuer og børnehaver samt andre, der arbejder med og er tæt på små børn.

  • af Bo Hejlskov Elvén
    177,95 - 207,95 kr.

    Hvad er pædagogisk etik? Hvad gør man,når man havner i et etisk dilemma? Hvordan håndterer man de udfordringer og uventede situationer, man møder i det pædagogiske arbejde?Denne bog er til dig, der arbejder med mennesker. Den handler om, hvilke tanker og følelser der styrer de valg, vi hver især træffer i hverdagen, og den hjælper dig med at håndtere de etiske dilemmaer, du nemt kan havne i, når de mennesker, du arbejder med, ikke gør som forventet.KORT & GODT OM PÆDAGOGISK ETIK udspringer af et forskningsprojekt om selvbestemmelse og lydighed og overfører disse begreber til genkendelige situationer i det pædagogiske arbejde. Den tager udgangspunkt i specialområdet, men handler om understøttende pædagogik i bred forstand, og henvender sig dermed til alle,der arbejder med børn eller med personer med funktionsnedsættelser.Vi er alle mennesker, og vi kan havne i både gode og dårlige cirkler. Med denne bog i hånden bliver det lettere at havne i de gode.

  • af Bo Hejlskov Elvén
    319,95 - 329,95 kr.

    Gennemrevideret udgave af klassikeren på det specialpædagogiske område.Problemadfærd kan fylde meget i relationen til mennesker med særlige behov. Voldsomme vredesudbrud, ulydighed, selvskadende adfærd, bizar optræden mv. er ofte et problem i skolen, på institutioner og i familien.PROBLEMADFÆRD er en praktisk og teoretisk bog om, hvordan man håndterer, forstår og forebygger de vanskeligheder, man typisk oplever som personale eller forældre til en person med fx autisme, ADHD og Tourettes syndrom.Denne nye udgave af Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning er opdateret med ny viden og forskning og tager udgangspunkt i affektteori, mentalisering og low arousal – og har kapitler om tilpasning af krav, stress, advarselstegn, motivation, struktur mv. Bogen gør op med konsekvenspædagogikken og giver metoder, som afspejler det humanistiske menneskesyn, der er grundlaget for specialpædagogik i dag.Bo Hejlskov Elvén forsvarer også i denne bog et klart fokus på rettigheder for personer med særlige behov, respekt for alle menneskers ligeværd og holdbare pædagogiske metoder – og bandlyser alle former for overgreb.Bogen har et nyudviklet studiemateriale til supervision og faglig udvikling – og rummer et væld af cases om både børn og voksne, der viser, hvordan man kan få hverdagen til at hænge bedre sammen.PROBLEMADFÆRD henvender sig til pædagoger, lærere, psykologer og alle andre professionelle på social- og sundhedsområdet – og til forældre og andre pårørende.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.