Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Magasin

Her finder du spændende bøger om Magasin. Nedenfor er et flot udvalg af over 12 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Litteraturtidsskrift
    af Flere forskellige
    147,95 kr.

    uDkAnt #22 på gaden Det er et maleri af Dan Frøjlund, der pryder forsiden. Og digtet ‘Sprit’ af William Waagner på bagsiden taler ganske fint ind i maleriet. Skyggesiden af vinen er på indersiden af glasset – så fint fanget af Frøjlund; og udtrykket i digtet ‘Sprit’ er voldsom, aggressiv og nedværdigende for alle der er i nærheden. Stærkt. uDkAnt #22 åbner med Elvir Maleskic’s langdigt ‘Jeg længes efter dig som jeg ikke misbruger’. Elvir debuterede i 2021 med digtsamlingen I stød finder jeg læ. Voldsomt godt. Der sluttes af med Jutta Marie Jessen uddrag fra digtsamlingen Løber mod intet. Digtsamlingen udkommer foråret 2023 på forlaget em. En vidunderlig digtsamling om et barn, der løber både væk fra villakvarteret firkanter og i samme bevægelse fanges af samme firkanter. Fremragende.Og alt det, der er der imellem det første og det sidste, er fine sager. Tag for eksempel Lenette Vacher med novellen Hvem ville tage livet af hr. B. Ja, hvem ville egentlig det? Et fantastisk godt nummer.Det siger andre om uDkAnt: Damn og wauw – det er da det mest coole og smukkeste tidskrift til dato! Kæft det er smukt – hele vejen igennem! Jeg er dybt imponeret.Flemming Lund

  • - Litteraturtidsskrift
    af Flere forskellige
    127,95 kr.

    uDkAnt #26 på gadenDet er med stor glæde, at vi præsenterer uDkAnt #26. Her møder vi debuterende Karin Toft, Susanne Cromwell med en serie digte Rydningerne. Hanne Schønning gæster uDkAnt med novellen Gæstelisten og vi kommer også omkring Onkel Otto skrevet af Jack Thimm og meget meget mere.Rigtig god læselyst.

  • af Lars Ole Nielsen
    257,95 kr.

    Replayed er en digt- og billedsamling om at bevæge sig fra en uhelbredelig diagnoses mørke til lyset, ind i en ny og mere åben verden. Det begynder et skub, komme ud af sine koordinater, den rejse man troede man var på, bliver lige pludselig ændret. Og en ting er at skulle finde ud af, hvor man er, men noget helt andet er at kæmpe sig hjem til sin sygdom, forlige sig med den så at sige.Digtene bevæger sig gennem 50 års popmusik, der nyfortolkes og billederne taler både med og imod digtene og danner deres egen bevægelse, der på fin vis samler sig til en hel oplevelse af, at sproget er et rejseværktøj, at det er med popsange, erindringsglimt, erkendelser at der skabes et hjem.Lars Ole Nielsen (f. 1962) har arbejdet som fotograf i 30 år, indtil en kronisk sygdom ændrede hans liv. Lars debuterede i 2020 med digtsamlingen Du har tid, efterfulgt i 2021 af Der vokser en skygge i mig.Cecilie Nyman (f. 1970) har arbejdet som billedkunstner siden 1998, hvor det især var det ekspressive maleri, der optog hende. Senere har Cecilie føjet portrættet til sit kunstneriske virke efter en finaleplads i en portrætmaler udsendelse på tv. Har været udstillet på blandt andet Frederiksborg Slot og Ljungbergmuseet i Sverige.

  • - en afskedsrejse
    af Line-Maria Lång & Thomas E. Kennedy
    127,95 kr.

    Thomas har en svulst i hjernen og han ved, at han ikke har langt igen, ikke som sig selv. Og Line-Maria har brug for en ordentlig afsked – alt for mange hun har kendt er døde brat. De beslutter sig for at tage til Prag på en sidste rejse, og her skriver de essayet ‘Dear Prudence – en afskedsrejse’. Tom er allerede begyndt at tale dårligere og har mindre energi. Men samværet, byen og regnen liver ham op og de insisterer på at skabe nye minder i den tid de har sammen. Bogen handler om savnet og smerten, men samtidig også om den glæde de har ved hinanden og venskabet. Og på hver deres måde forsøger de at gøre det så godt for den anden som muligt. Bogen indeholder en særlig varme, hvor døden og det legesyge blandes sammen. De to venners selvopfundne kodesprog, deres sproglige tvetydigheder (på dansk og på engelsk.) Thomas kunne pga. af svulsten ikke tale dansk til sidst og derfor er bogen skrevet på henholdsvis dansk og på engelsk.Der er tale om en stærk bog, der giver en sidste stemme til en af dansk litteraturs bedst bevarede hemmeligheder. Forlaget laver i forbindelse med udgivelsen et større arrangement for Thomas og Dear Prudence. På udgivelsesdagen. Der er til bogen skrevet forord af Martin Glaz Serup og Kristian Bang Foss.Andre siger om bogen:“An extraordinary portrait of literary friendship, powerfully moving and profoundly wise. Thomas E. Kennedy was one of the English language’s best kept secrets and here is one of the last pieces: by turns vulnerable and generous, brilliant and doubting. Line-Maria Lång is a revelation; she is the sort of writer to whom the future belongs. Together Lång and Kennedy have created a literary duet for the ages.” - Junot Díaz"Dear Prudence is a duet: a true story of friends, both writers, whose voices intertwine to create the most beautiful love story I’ve ever read. Full of delight and gravitas, Dear Prudence is a piece I’ll return to eagerly and often--for its beauty and music, for its joy and its example. I think its readers will feel the same." - Renée Ashley – Prisvindende poet og essayist. Redaktør på The Literary Review

  • - Antologi
    af Flere forskellige
    257,95 kr.

    HVOR KOM VI FRA er en antologi for ny dansk litteratur. Med bidrag fra 45 forfattere og otte billedkunstnere er denne antologi Udkants hidtil mest omfattende særudgivelse. Antologien spænder over genrer som kortprosa, novelle, mikro-novelle, grafisk novelle, digt, poetisk interview, og også enkelte uddrag fra kommende romanprojekter. Her optræder etablerede såvel som nye navne i dansk litteratur og billedkunst. Alle medvirkende har det til fælles, at de har en særlig tilknytning til Aarhus. Tematisk beskæftiger antologien sig bredt med alt fra erindringer om steder og relationer, overgangen mellem barn og voksen, det at bryde med arv og klasse, at bære krig og hjemland med sig ind i nye kulturer, til misbrugets mange ansigter, angst og ensomhed som hverdagens grundvilkår, og lysets konstante insisteren på at trænge igennem både sorg, tabuer, konflikter og død.Forfattere & kunstner i HVOR KOM VI FRA:Sylvester Blondin, Jens Blendstrup, Thomas Kruse, Mohammed Ayoub, Tina Frank, Hans Krull, Alen Causevic, Ingrid Nymo, Birgit Bjerre, Tomas Dalgaard, Mette Østgaard Henriksen, Martin Knabe, Anya Winqvist, Kathrine Assels, Rasmus Theisen, Hans Tyrrestrup, Louise Juhl Dalsgaard, Kristen Bjørnkjær, Inger Christine Løwe, Søren Jessen, Elvir Maleškić, Bjørn Rasmussen, Sebastian Bune, Christian Djurhuus, Peter Laugesen, Mau Lindow Tarbensen, Johs Thorst, Kirstine Falk, Gitte Broeng, Mads Mygind, Kristin Vego, Frida Hjeresen, Carsten René Nielsen, Ole C. Hansen, Elias Strandby Henriksen, Dea Sofie Kudsk, Gerd Laugesen, Allan Lillelund Andersen, Peter Adolphsen, Michala Elk, Daniel Boysen, Astrid Bjørnskov Thorhauge, Annemette Kure Andersen, Noa Kjærsgaard Hansen, Anna Dyhr, Thøger Jensen, Anna Klahn, Søren R. Fauth, Jens Kæmpe, Line Svendsen, Therese Helga Emborg, Elias Sadaq, Svend Åge Madsen.

  • - Litteraturtidsskrift
    af Flere forskellige
    147,95 kr.

    uDkAnt #25 på gadenPerfekt til mandelgaven eller julegaven for bogormen i omgangskredsen. uDkAnt er for dig, der elsker at læse god gedigen litteratur og gerne vil vide, hvilke bevægelser der rører sig i dansk litteratur lige nu.I dette nummer har vi forfattere som Birgit Bjerre, der også har stået for omslaget, desuden udkommer Birgit med kortprosasamlingen Det vi har. Thomas Kirk bringer et meget listigt figurdigt. Norske Anders Wangensteen, Danni Storm med nogle helt fantastiske anagrammer.Og der er selvfølgelig mange flere forfattere med.Rigtig god læselyst.

  • - Litteraturtidsskrift
    af Flere forskellige
    147,95 kr.

    uDkAnt #24I dette nummer har vi forfattere som Sternberg, Linette Valeri Storm, Stine Dige blandt mange andre. uDkAnt præsenterer hele seks debutanter. Der er rigtig meget godt i dette nummer og omslaget er denne gang lavet af en for redaktionen ukendt kunstner. Redaktør Vagn Remme fandt på Sanatoriet ved Nakkebølle på Sydfyn.Rigtig god læselyst.

  • - Litteraturtidsskrift
    af Flere forskellige
    147,95 kr.

    uDkAnt #23 Først og fremmest tak til alle de, der er med til at gøre uDkAnt et fantastiks tidsskrift for litteratur. Det er en stor glæde at være med til at udgive forfattere og gøre dansk litteratur mere levende end det er i forvejen. uDkAnt er for dig, der elsker at læse god gedigen litteratur og gerne vil vide, hvilke bevægelser der rører sig i dansk litteratur lige nu.I dette nummer præsenterer vi kunstner Kristine Falk, der har lavet illustrationen til forsiden. Kira Messel sætter i gang med en herlig novelle, russiskfødte Nina Gade har en opbyggelig allegorisk tekst med om Rusland/Ukraine set gennem to barndomsveninder. Og af debutanter har vi Lea Frigioni, Silas Blume Smidt, Albert Gjerris, Sahar Zarei, Lone Marie Christiansen, Johannes Nørlov og Kasper-Emil Tornfeldt.Og der er selvfølgelig mange flere forfattere med.

  • - Litteraturtidsskrift
    af Flere forskellige
    127,95 kr.

    uDkAnt #21 på gadenVi er svært tilfredse med med dette års sidste nummer af uDkAnt. Vi lægger ud med Bue P. Peitersen, der debuterede i 2011 og efterhånden er en af Danmarks ganske særlige digtere. Omslaget er lavet af Hans Otto Jørgensen, der jo sådan set springer ud som billedkunstner. Illustrationer i bladet er af Heidi Sivholm Lægteskov Leonhard. Der er hele otte debuterende forfattere med, og her er der to, som især springer i øjnene, Astrid Alsbjerg med sine eminente rimede digte og Øyvind Møhl Rasmussen, der debuterede med en vaskeægte sonet-krans soma-sonet. Derudover er der masser af andre rigtig gode ting i uDkAnt #21, blandt andet Mahasti Masrouri Yazdi, der udkommer med en digtsamling lille juleaften, Vend lysten til. Glæd dig, glæd dig over litteraturen lever, og vi takker kunststyrelsen for endnu et bidrag til uDkAnt, så vi er sikret endnu et år med al den gode litteratur du kan tænke dig. Rigtig god læselyst fra redaktionen. Det siger andre om uDkAnt: Damn og wauw – det er da det mest coole og smukkeste tidskrift til dato! Kæft det er smukt – hele vejen igennem! Jeg er dybt imponeret.Flemming Lund

  • - Litteraturtidsskrift
    af Flere forskellige
    127,95 kr.

    uDkAnt #20 på gadenKrigen i Ukraine: Mine børn og jeg havde den underlige fornøjelse at møde digteren Halyna Kruk, der bor og lever i Lviv. Underlig, fordi det både var fantastisk at møde et så utroligt stærkt menneske, der kæmper mod russerne med kulturen i hånd, men samtidig, at skulle hele i skyggen af krigen. Halyna Kruk er egentlig feministisk digter, men som hun siger, så stopper krigen ethvert sprog. Nu er der krigens sprog, en bus fyldt med børn på vej væk, en bus fyldt med børn, uden voksne, en bus fyldt med tavshed, ikke et ord at mægle, kun denne forstummethed, et punkt sproget ikke kan nå. Men som forfattere jo alligevel skal forsøge at nå. Jeg spurgte til Halynas mand. Ja, han er ude ved fronten, og jeg som den uvidende jeg er, for jeg kan ikke forestille mig en veluddannet mand ude ved fronten, spurgte igen, altså ude ved fronten fronten. Ja, helt ude foran, der hvor de dør. Mellem 500 og 1.000 dør om dagen. Jeg sank en klump, og Halyna tog mig på skulderen, vi skal klare det, der er ikke nogen anden mulighed… Halyna Kruk har selvfølgelig en serie digte med i uDkAnt. Det siger sig selv. Men der er også rigtig meget andet og meget virkelig godt. Vi har for eksempel en helt ung Pelle Zingel med, der lige har skrevet kontrakt med et amerikansk forlag.Birgitte Søvsø står for omslaget. Hun skal i øvrigt udstille sine værker i New York. Så har vi fint besøg fra Norge ved Mikkel Vika og fra Århus tager den lovende debutant, Sylvester Blondin, os med gennem Øgadekvarteret og et søgende jeg.Cia Rinne åbner ballet med et fantastisk langdigt. Rigtig god læselyst fra redaktionen.Slava litteraturen!

  • af Kim Nelsson Hadfield
    137,95 kr.

    Forfatteren er Kim Hadfield debut på forfatternesene modersmål dansk. Tidligere har Hadfield haft digte i tidsskrifternecornicupia Magazine og ink shed samt Udkant. Hadfield er 19 år gammel, født iSingapore, non binær, og har som diplomatbarn boet i Kenya, Canada, Michigan,Hong King, og er nu bosat i Auckland, new Zealand, hvor Hadfield er igang medet undergraduate studie i creative writing på university of Auckland.Stemmen i Fleshdrive fører læseren gennem metropolens lesbiske miljø og en modernekompliceret kærlighedsaffære prydet med popkultur referencer, strøet rundhåndetomkring, navigerende rundt i queer bevægelsens felt af post strukturalistiskkritisk filosofi, et begreb som forfatteren zoomer ind på med fast blik og taktilitetog forstørres op i stor skala. Seksualiteten undersøges og vendes på vrangen i etlegende spor mens kønsroller og identitet undersøges, råt og ærligt, autentisk ogvitalt. Fleshdrive er som et dekoreret køn der både inviterer til global sex messe ogdybt ind i poesiens væsen, en stor, blå blomst i styrtregn.

  • - Litteraturtidsskrift
    af Flere forskellige
    127,95 kr.

    uDkAnt #18Den iranske kunstner Marzieh Mirzaei pryder forsiden på uDkAnt #18. Der er en særlig voldsomhed i hendes værker, men samtidig også en ømhed overfor det indespærrede køn. Den polske digter og ultraløber Malgorzata Lebda. Alene det hun har løbet langs floden Vistula, fra sit udspring til udmundingen ved Østersøen, en tur på 1113 kilometer. Lebda bringer et uddrag fra bland andet digtsamlingen Hjemsteder. Lebda har vundet flere priser i Polen og er oversat til flere sprog.Der er også fint besøg af Sternberg, der helt i tråd med den OuLipo’ske tradition har skrevet en serie transportdigte. Digte skrevet i den tid forfatteren har brugt på offentlig transport. Kroppens stilhed, offentlighedens bevægelse.Der er meget andet med i uDkAnt #18, og alle forfattere giver et stykke arbejde til den danske ånd. Prøv for eksempel at læse Alexandré Nsoni digt. Nsoni har tidligere udgivet digtsamlingen Der fødes ikke børn i Afrika, kun mænd.Og meget mere. uDkAnt udkommer fire gange om året. Cirka 150 sider med tidens og fremtidens forfattere.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.