Bøger om Middelalderen

Tag med Ken Follett til 1100-tallets England, hvor borgerkrigen raser, og befolkningen lider under skiftende regenter og brutale herremænd. I den lille by Kingsbridge kæmper driftige mænd og kvinder for at gøre byen til en travl handelsby og bygge en mægtig katedral, mens stærke kræfter gør, hvad de kan for at spænde ben for dem. »En mesterlig middelalderoman«. – Jyllands-Posten Jordens søjler udkom i 1989 og har solgt mere end 25 millioner eksemplarer på verdensplan. I 2007, næsten 20 år efter, kom den længe ventede fortsættelse Uendelige verden, og i 2017 blev trilogien afsluttet med romanen Den evige ild.

Kong Valdemar Sejr spillede en stor rolle i skabelsen af det Danmark, vi kender. Hans imperium står bag flere af de symboler og fortællinger, der er fundamentet for dansk selvforståelse. I skolen lærer vi myten om, at Dannebrog i 1219 under Valdemars korstog i Estland dalede ned fra himmelen og sikrede ham en dramatisk sejr. Valdemar og hans bror Knud 6.s skjold med løver og hjerter pryder danske pas. Og kongen nåede inden sin død i 1241 at give os Jyske Lov med de berømte ord: ”Med lov skal land bygges”. Dansk identitet var krønikeskriveren Saxo med til at forme allerede i Valdemars levetid. Men i 1800-tallet skrumpede Danmark i både størrelse og selvforståelse, og siden har mange set Valdemar Sejrs erobringer som overmodige. Hvordan kunne Valdemar tro, at lille Danmark kunne bære et imperium? Valdemar Sejr. Imperiebyggeren viser, at Valdemars rige nok var fuldt af konflikter, men det var også livskraftigt og kreativt. I hans imperium var tyskere og slaviske folk lige så vigtige som de danske undersåtter, og danskheden blev til i et mangfoldigt rige og i et internationalt miljø. For at fortælle den grænseoverskridende historie har forfatteren været i udenlandske kilder og genlæst gamle danske. Lars Kjær (f. 1983) er lektor i middelalderhistorie ved Northeastern University, London. Han har udgivet Valdemar den Store. Borgerkrigens barn (2022) og bidraget til Porten til verden. London (2021) og Cæsar. Manden og myten (2020).

Blev demokratiet opfundet i det antikke Grækenland? Hvem grundlagde Ming-dynastiet? Hvorfor faldt Konstantinopel? Og hvorfor kom der to verdenskrige inden for bare 30 år?Alt dette og meget mere får du svaret på i denne fascinerende bog, som udforsker de største historiske perioder fra de første hulemalerier og frem til nutidens historiske begivenheder.Rejsen op igennem historien starter med et inspirerende forord af direktør for Nationalmuseet og professor i socialantropologi, RANE WILLERSLEV, der fortæller om, hvordan hans egen nysgerrighed for historie blev vakt første gang, med hans fars godnathistorier.Skrevet i lettilgængeligt sprog, krydret med flotte illustrationer og oplysende grafikker samt citater fra historiens vigtigste personligheder præsenterer BOGEN OM HISTORIE de største ideer og de begivenheder, der har formet vores verden.Bogen om Historie har, som de øvrige titler i STORE IDEER-SERIEN, et letgenkendeligt og nemt overskueligt format, hvor du enten kan læse den fra ende til anden, eller måske bare bladre rundt og slå ned lige der, hvor indholdet pirrer din nysgerrighed.Bogen om Historie er en del af den prisvindende og internationalt anerkendte bogserie Store ideer enkelt forklaret, som har solgt millioner af eksemplarer verden over, og nu endeligt er udkommet på dansk i flotte opdaterede udgaver.

I 14 kapitler formidler middelaldereksperter den nyeste forskning indenfor fx samfundsforhold, boligforhold, dragter, husdyr og mad, handel og penge, nordboliv på Grønland m.m.

Bønder og leding i valdemartidens Danmark handler om Valdemar den Stores betydelige lovgivning efter Rygens erobring i 1168. Som følge af nye love blev den overleverede bondeledingsflåde erstattet af en rytterhær med højadelige riddere og lavadelige herremænd. Denne militære omordning havde en dybtgående virkning på samfundet. For fremtiden skulle bønderne betale ledingsskat, og mens betydelige kongelige indtægter blev privatiserede, blev godsejernes mulighed for at nyordne deres jordejendomme uden hensyn til fæsterne lettet betydeligt. Vikingetidens bonde- og høvdingesamfund måtte endegyldigt vige for middelalderen. Bogen slutter sig til den tidligere bog: Vikingernes syn på Militær og Samfund og danner afslutningen på Rikke Malmros' samlede værk om bønder, leding og samfund fra vikingetid til højmiddelalder.

Helle Stangerup har med sit klare, markante sprog gjort Saxo til alles eje og læsning. I hendes udgave er Saxo samtidig gengivet uforkortet og med den største respekt for forlægget. Saxo nedfældede sin krønike for mere end 800 år siden. Mange af hans sagn og personer kender de fleste af omtale: Rolf Krake, Balder, Amlet, Ragnar Lodbrog, Stærkodder osv.Konger og guder, jætter og troldmænd, smukke kvinder og piger i rustning folder sig ud i krig og i kærlighed i det gigantiske drama, der hedder Danmarks grundlæggelse og tidligste fortid.\"Saxo: Danmarkskrøniken\" er en todelt genfortælling af de historier og om de personer, som så mange kender af omtale. Med Helle Stangerups skarpe sprog er disse sagaer og fortællinger nu blevet hvermandseje samtidig med, at respekten for forlægget er bevaret.Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.

En sand Romeo og Julie-historie og en fantastisk rekonstruktion af en utrolig rejse gennem middelalderens Europa til Egypten. I den provencalske landsby, hvor forfatteren Stefan Hertmans har sin sommerbolig, har folk længe talt om en jødepogrom i gamle dage og en gemt skat. Og en usædvanlig samling af jødiske dokumenter, fundet i en synagoge i Cairo, leder Hertmans på sporet af den fascinerende historie om den unge, kristne adelskvinde, Vigdis Adelaïs – senere Hamoutal, der forlod alt for sin kærlighed til en rabbis søn. Med udgangspunkt i de historiske kilder følger Hertmans de elskendes fodspor gennem Frankrig, på flugt fra korsridderne og farens hævntørst, og fortæller om den unge Hamoutals liv, der er fuld af kærlighed og modgang, menneskelighed og had. ”Konvertitten” er et fascinerende indblik i middelalderens kaotiske verden og i en kvindes ulykkelige kærlighedshistorie på flugt og i eksil. ”En fortællermæssig bedrift, fuld af mørke og lys, fascinerende karakterer, livsændrende konflikter, vold og nåde.” – New York Times

Pesten har ædt sig vej igennem Europa, og Danmark er ikke blevet skånet. Drengen Laust er den eneste overlevende i sin landsby, og han drager nu af sted mod Ribe i håb om at finde sin farbror i live. På vejen møder han Gunne, der ligesom ham selv er blevet alene i sin landsby. Sammen vandrer de to børn igennem det pesthærgede land og møder både godhed og ondskab, sorg og hjælpsomhed og en vilje til at bygge livet op igen.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNiels Jensen (f. 1927) er en dansk forfatter, der har skrevet et væld af børne- og ungdomsbøger om Danmarks historie, bibelhistorie og nordisk mytologi. Han debuterede i 1971 med "Da landet lå øde", og sidenhen er det blevet til 37 bøger.

Saxo og hans samtid er et opgør med opfattelsen af Saxo Grammaticus som en tendentiøs og utroværdig kilde til middelalderens Danmark.Middelalderens krønikeskrivere tilpassede deres beskrivelser af verden og tidens tankegods til nye udfordringer og politisk bekvemme mål, indeholder historiske kilder som Saxos danmarkshistorie vigtig information om samtidens samfund. Ville man som Saxo bruge sin historieskrivning til at overbevise andre om en bestemt opfattelse af tingenes tilstand, måtte fremstillingen indeholde så meget sandhed, at den virkede troværdig for modtageren af budskabet. Derfor må der bag Saxos mange fantastiske fortællinger om fortidens danere og deres bedrifter gemme sig et mønster af tænkemåder og fænomener, som læserne kunne nikke genkendende til.Med dette som udgangspunkt give en række historikere deres bud på, hvad teksten Gesta Danorum siger om 1100-tallets våbenbrug og krigsførelse, gavegivning og rituelle handlinger, retlige problemstillinger og folke- og fædrelandsbegreber. Analysen retter sig samtidig mod forfatterens politiske retorik og historiske fortællestil, og derved kaster bogen nyt lys over Saxo og hans samtid.

For mere end 800 år siden skrev Saxo storværket Danmarks Krønike. I anden del er vi nået til historisk tid og til det kristnede Danmark.Det er beretningen om Gorm den Gamle og Thyra, der byggede Dannevirke; om Knud den Hellige, forrådt og myrdet i Albani Kirke, om Knud Lavard, Erik Ejegod og Svend, repræsentanter for en kongeslægt, der slagtede hinanden i indbyrdes magtkamp med blodgildet i Roskilde som kulmination. Landet var i opløsning; Venderne hærgede og plyndrede, så en tredjedel af landet lå øde. Da blev Valdemar den Store konge, og med den kraftfulde Absalon som drivkraft indledtes grusomme hævntogter langs den nordtyske kyst. Togterne ledte frem til Danmarks storhedstid.\"Saxo: Danmarkskrøniken\" er en todelt genfortælling af de historier og om de personer, som så mange kender af omtale. Med Helle Stangerups skarpe sprog er disse sagaer og fortællinger nu blevet hvermandseje samtidig med, at respekten for forlægget er bevaret.Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.

Det var et skrækkeligt århundrede der fulgte den lune højmiddelalders økonomiske og kulturelle opblomstring, den der havde bragt Europa fra vikingetogter til gotiske katedraler (se "Dronning Edels Familie" og "Absalons Europa"). Det blev koldere. I de hundrede år fra 1250 til 1350 voksede Aletsch gletsjeren i Alperne med 3 km. Dyrkningssæsonen blev kortere, marginale jorder, højt mod nord eller i bjergområder, måtte opgives. Landbrugsproduktionen faldt og førte til gældskriser for konger og paver, til nye skatter, afgifter, aflad og bankkrak. I 1315 - 1317 druknede Nordeuropa i regn, høsten slog fejl flere år i træk, og det endte i en sultkatastrofe. Tyve år senere slog Den sorte Død bunden ud af samfundet. Omkring halvdelen af Europas befolkning døde af sult eller af pest.Kronen faldt af de danskes hoved, men også af de tyske kejseres. Pavernes sejr over kejserne gav ikke den forventede gevinst, paverne måtte selv rykke i det "babyloniske fangenskab" i Avignon. Forsøg på at forlige kristendommens interne skisma, strandede på viljefaste, menige grækere. Det hellige Land gik tabt for altid, og tempelherrerne mødte deres endeligt på kætterbålet. England og Frankrig tog hul på en krig, der skulle vare i mere end hundrede år, og som lagde grunden til et evigt fjendskab. Men det førte ikke til en ny "sort middelalder" for Europa, Giotto malede i en ny stil, Dante skrev på toskansk, borgere fra flamske byer sejrede over blomsten af den franske adel, og schweiziske bjergbønder smed de tyske fyrster ud.

Sand fyger gennem Esbjergs snorlige gader. Det passerer borgerskabets fine samtalesaloner og agtværdige afholdsforeninger og afsøger trøstesløse fattigkvarterer og lyssky værtshuse, hvor menneskelig elendighed vokser vildt som marehalm i klitterne. Året er 1899, da den 20-årige Dagny ankommer med toget fra København til den nyanlagte købstad for at tilbringe en stille ferie ved Vesterhavet i selskab med sin tante Marina og sin onkel, politikommissær Thomas Fabricius. Da 9-årige Edith fra fattigkvarteret Klatterup forsvinder sporløst, beslutter den egenrådige Dagny sig for at assistere sin onkel med opklaringsarbejdet. Men i sin søgen på svar bliver Dagny ført ind i en understrøm af byens mørke hemmeligheder.

Sangen om min CidEn spansk klassiker i tre dele med efterord af Rigmor Kappel SchmidtRodrigo Díaz levede i anden halvdel af 1000-tallet. I kongens tjeneste opkrævede han tribut fra de mauriske riger, men blev bagtalt ved hoffet og forvist fra Kastilien. Fulgt af kampvante riddere bekæmpede han mauriske riger i sin landflygtighed og endte med at besejre det stærke Valencia og slå sig ned der. Alligevel var han vellidt blandt maurerne, der respektfuldt kaldte ham Cid. Omtrent hundred år efter opstod Sangen om min Cid. Hvem der digtede den, aner man ikke. De første to ud af tre sange følger den historiske Cid, mens den sidste sang slipper det historiske forløb og fortæller dramatiseret om giftermål, overgreb og dueller.

Gylfaginning er første del af Snorres Edda. Her giver den islandske digter Snorre Sturlason en systematisk gennemgang af det førkristne verdensbillede. Han går kronologisk til værks - begynder med skabelsen og slutter med verdens undergang - ragnarok. Han gengiver myterne om guderne og fortæller om deres bedrifter. Han skildrer Tors kamp med jætterne, Balders tragiske død og tiden efter ragnarok.

12-årige Jakobs liv ændres for altid, da han rejser tilbage til middelalderen gennem et gammelt kalkmaleri. Jakob møder drengen Jeppe, der fortæller ham om sin bror Tejs, der er slavearbejder på opførslen af en katedral. Jakob beslutter sig for at hjælpe Jeppe med at finde og befri sin bror, og det bliver starten på et farligt eventyr og et helt særligt venskab.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter Nils Hartmann blev født i 1941 i København og voksede op på Præstø. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 1982 med "Rejsen til Bantam", og ved siden af sit arbejde som forfatter arbejder han som oversætter, primært fra svensk og engelsk til dansk.

Bogen handler om en storladen kultur, men også om den samfundsmæssige magt, der væver sig gennem sind og krop.

Calima inviterer dig ind i to kvinders turbulente liv, der er præget af deres involvering i okkulte bevægelser og komplotter, som ændrer verdenshistoriens gang.Elena lever i nutiden, mens Catalina befinder sig i det 15. århundredes tumultariske Spanien. På trods af de 500 år, der adskiller dem, mødes de på Alhambra.Elena er formet af magien i sin mormors univers, som trækker hende ind i en virkelighed, der er langt fra den, andre synes at leve i. Længslen efter at høre til fører hende ud på en farlig rejse som skyggeforfatter for en mystisk mand i de sydspanske bjerge, langt fra hendes liv som succesfuld journalist og fra hendes store kærlighed.Skæbnen tvinger Catalina til at tage afsked med sin farmor, der har indviet hende i historiefortællingens kunst. Sammen med sit æsel slutter hun sig til en trup af gøglere: et farverigt liv med magi, farer, tragedier og lykkelige øjeblikke. Hendes særlige evner fører hende til Alhambra, hvor hun bliver dobbeltspion og får stor indflydelse på Granadas fald og Columbus' rejse.I deres farlige søgen efter sandheden udforsker de deres forhold til historien. Hvordan de er formet af den. Hvordan de tiltrækkes af den. Hvordan de forsøger at undslippe den.Hvem kan de stole på? Sig selv? Myndighederne? De magiske dyr?Er det Gud eller Djævelen, som Elena og Catalina indgår en mystisk pagt med?Hvad betyder calimaen, som både bringer varsler og mirakler?

En bog om landsbyliv og menneskeskæbner i en landsby i 1300-tallet og om kontakten til omverdenen. Det var i Virklund, Laust og Bodil, Asger og Kristina samt grovsmeden Tor levede deres liv. Fortællingen starter i den kongeløse tid og slutter med et bud på, hvordan det allerførste Silkeborg blev grundlagt. Den politiske udvikling i Danmark, med personer som Grev Gerhard, Valdemar Atterdag, Stig Andersen, Niels Bugge og Niels Ebbesen, er en del af fortællingen.Historien bygger desuden på den viden, vi har om lokalsamfundet: Virklund havde en hovedgård, som ridder Anders Uffesen i år 1391 skødede til biskoppen i Aarhus, sammen med Heegaard i Them. Anders Uffesen var nevø til Valdemar Atterdags marsk, Stig Andersen.

Under overskrifter som Stænder, En middelalderby, Markedsdag, Håndværk, Sundhed og sygdom, Frue og tjenestefolk, Ridderlighed, Ridderlegender, Borgbyggeri, Korstog m.fl. får man en masse at vide. En kort oplysende tekst om temaet supplerer de detaljerede tegninger med et mylder af situationer, genstande og nye ord. Man kan bruge mange timer – sammen eller hver for sig – med at lede efter forskellige figurer, som gemmer sig på hvert opslag, samtidig med at man får noget at vide om håndværk, mad og dagligliv i middelalderen. UNDERHOLDENDENDE OG LÆRERIG BILLEDORDBOG om dagliglivet i middelalderen med mange ting at kigge på og snakke om.

Under overskrifter som: Ridderborgen, Ridderens oplæring, Udrustning og våben, Borgens beboere, I køkkenet , Turneringer, Belejring, Fest i riddersalen m.fl. får man en masse at vide. En kort informativ tekst om temaet supplerer de detaljerede tegninger med et mylder af situationer, ting og sager og nye ord. Her er en masse spændende ting at kigge på og snakke om, og man kan bruge mange timer – sammen eller hver for sig – med at lede efter forskellige figurer, som gemmer sig på hvert opslag, samtidig med at man får noget at vide om ridderliv, borge, håndværk og mad i middelalderen.

Indtil for relativt nyligt var verdenshistorien skrevet på en måde, som fik det til at se ud, som om kun stormænd, bisper, konger og militærmænd var værd at fortælle om – med særlig vægt lagt på ordet ’mænd’. Niels Skyum-Nielsens tobindsværk "Fruer og vildmænd" gør op med den traditionelle patriarkalske historiefortælling, hvor mandlige historikere fortæller om mandlige historiske personer og ignorerer det enorme flertal af kvinder, slaver, fattige og svage mennesker, der til enhver tid har fyldt lige så meget i samfundet, og derfor også fortjener en plads i historien.I "Fruer og vildmænd" genfortæller Niels Skyum-Nielsen den danske middelalderhistorie, så den afspejler hele samfundet og understreger desuden vigtigheden af dette opgør med den traditionelle historiefortælling. Andet bind fra 1997 fokuserer på perioden 1340-1400 og omhandler blandt andet de mange indflydelsesrige middelalderdronninger, hvoraf Margrete den første er den mest kendte, men bestemt ikke den eneste, der satte sit aftryk på danmarkshistorien.Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder "Fruer og vildmænd", "Kvinde og slave", "Kirkekampen i Danmark" og "Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering".

Indtil for relativt nyligt var verdenshistorien skrevet på en måde, som fik det til at se ud, som om kun stormænd, bisper, konger og militærmænd var værd at fortælle om – med særlig vægt lagt på ordet ’mænd’. Niels Skyum-Nielsens tobindsværk "Fruer og vildmænd" gør op med den traditionelle patriarkalske historiefortælling, hvor mandlige historikere fortæller om mandlige historiske personer og ignorerer det enorme flertal af kvinder, slaver, fattige og svage mennesker, der til enhver tid har fyldt lige så meget i samfundet, og derfor også fortjener en plads i historien.I "Fruer og vildmænd" genfortæller Niels Skyum-Nielsen den danske middelalderhistorie, så den afspejler hele samfundet og understreger desuden vigtigheden af dette opgør med den traditionelle historiefortælling. Første bind fra 1994 fokuserer på perioden 1250-1340 og omhandler blandt andet kvinders stilling fra de laveste klasser og op til adelen og de kongelige samt de fattiges trængsler under de store hungersår.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNiels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder "Fruer og vildmænd", "Kvinde og slave", "Kirkekampen i Danmark" og "Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering".

En letlæsningsbog om Danmarkshistorien.Bogen er en del af en serie på 5 bøger, der henvender sig til børn i indskolingen - i alderen 5-8 år. Lixtal 19.Man følger Freja og Eskil som lever i Middelalderen. Bøgerne beskriver deres liv og hverdag med den tids opgaver og udfordringer.De er til begynderlæseren, som har brudt læsekoden. Sætningerne er korte med bisætninger. Illustrationerne understøtter teksterne.Bogserien omhandler:Haralds verdenEskilds fælderFanget af uvejretHvor er vejen hjemBare en drøm

En letlæsningsbog om Danmarkshistorien.Bogen er en del af en serie på 5 bøger, der henvender sig til børn i indskolingen - i alderen 5-8 år. Lixtal 19.Man følger Freja og Eskil som lever i Middelalderen. Bøgerne beskriver deres liv og hverdag med den tids opgaver og udfordringer.De er til begynderlæseren, som har brudt læsekoden. Sætningerne er korte med bisætninger. Illustrationerne understøtter teksterne.Bogserien omhandler:Haralds verdenEskilds fælderFanget af uvejretHvor er vejen hjemBare en drøm

En letlæsningsbog om Danmarkshistorien.Bogen er en del af en serie på 5 bøger, der henvender sig til børn i indskolingen - i alderen 5-8 år. Lixtal 19.Man følger Freja og Eskil som lever i Middelalderen. Bøgerne beskriver deres liv og hverdag med den tids opgaver og udfordringer.De er til begynderlæseren, som har brudt læsekoden. Sætningerne er korte med bisætninger. Illustrationerne understøtter teksterne.Bogserien omhandler:Haralds verdenEskilds fælderFanget af uvejretHvor er vejen hjemBare en drøm

Bretagne år 984: den tidligere hirdmand Hugo lever et stille liv med sin søn Bodin og bedstefar Manu på en gård i Bretagne. Det er en urolig tid, men på denne smukke egn hersker der fred og ro.Deres bødkerværksted og gårdens drift spirer ligesom Bodins kærlighed til datteren Florette på nabogården. En tidlig forårsmorgen brydes idyllen, og deres liv bliver for altid forandret ..."Den lange færd" er en spændende beretning om en far og søns ukuelige vilje til at holde sammen og overleve trods hårde odds. Her er dramatik og romantik pakket ind i historiens vingesus.

Kvindehistoriker Nanna Damsholt undersøger i sin disputats "Kvindebilledet i dansk højmiddelalder" fra 1985 kvindesynet i Danmark omkring år 1200 på baggrund af, hvorledes kvinder fremstilles i litterære tekster på latin udgivet i Danmark på den tid. Hun fokuserer blandt andet på, hvilke rammer det patriarkalske samfund satte for kvinders liv, ideologisk, socialt og kulturelt, men hun kaster desuden lys over kvinders hverdag i perioden. Damsholt arbejder ud fra teorien om, at kvinders undertrykkelse i høj grad er historisk betinget og dermed foranderlig.I indledningen til disputatsen udtrykker Damsholt sit ønske om, at bogen måtte få betydning for kvindebevægelsen ved at bidrage til en forståelse af sammenhængen mellem kvinders nutidige vilkår og forhold i fortiden, hvilket vakte stor opsigt og fik de mandlige opponenter op af stolene. Bogen er et interessant stykke kvindelitteratur og et kulturhistorisk værk.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNanna Damsholt (f. 1935), dansk historiker, har været en central person i opbygningen af et dansk kvindehistorisk forskningsmiljø. I perioden 1985-2004 var hun ansat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning på Københavns Universitet. Hendes disputats "Kvindebilledet i dansk højmiddelalder" fra 1985, der må betegnes som et pionerarbejde, er det første større bidrag til udforskningen af periodens danske kvindehistorie. Den er endnu i dag et vigtigt bidrag til kvinde- og kønsforskningen i Danmark. Nanna Damsholt var den første danske præsident i International Federation for Women’s History, og hun er internationalt anerkendt og biograferet i leksikonet over kreative kvinder, Le Dictionaire des femmes creatrices en Europe.

En letlæsningsbog om Danmarkshistorien.Bogen er en del af en serie på 5 bøger, der henvender sig til børn i indskolingen - i alderen 5-8 år. Lixtal 19.Man følger Freja og Eskil som lever i Middelalderen. Bøgerne beskriver deres liv og hverdag med den tids opgaver og udfordringer.De er til begynderlæseren, som har brudt læsekoden. Sætningerne er korte med bisætninger. Illustrationerne understøtter teksterne.Bogserien omhandler:Haralds verdenEskilds fælderFanget af uvejretHvor er vejen hjemBare en drøm

"Ad tusinde stier spredtes de over landet, hvor deres stridhårede hunde drev vildtet op. Vi kan følge dem dybt ind i Jylland langs Gudenådalen til søerne i Silkeborgegnen, langs Storå, Skernå og de andre midt- eller sønderjyske strømdrag, og vi kan se, hvordan de pletvis groede fast, medens landet sank og bælterne brød ind gennem de brede dalgange, som hidtil havde ført flodvandet fra Nordtyskland og Østersøen ud i havet."Danmarks historie er lang og spændende og strækker sig helt tilbage til cirka 10.000 år f.Kr., da det varmere klima gjorde det muligt for mennesker at bo og jage i det før så kolde og snedækkede land. Vilhelm la Cours to bind om danmarkshistorien begynder med disse omstrejfende jægere, der fandt en rigdom af vildt at jage i de øde egne, beskriver folkets forhold til de omkringliggende lande, som de skiftevis bekrigede og sluttede sig sammen med, og fortæller om da Danmark blev kristent og senere en kolonimagt samt den turbulente tid i 1800-tallet med krige, Grundlov og reformer.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

“Kvindeskikkelser og kvindeliv i Danmarks middelalder” fra 1986 omhandler danske kvinders historie i perioden 800-1600. Kvinder har ifølge forfatter Grethe Jacobsen altid været bestemt af deres køn, men de har ikke blot været passive tilskuere til mænds liv og virke, mens de passede bålet, gryderne og børnene. Kvinders biologiske rolle har ligget fast, men deres sociale rolle har forandret sig gennem tiderne alt efter samfundslag og ægteskabelig stilling. Gennem eksempler på kvinder - såvel kendte som ukendte - kaster forfatteren lys over den danske kvindes historie fra den tidlige middelalder og frem til reformationen cirka 800 år senere og berører blandt andet forskellige faser af kvindelivet og kvindens retlige stilling.Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen “Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600” fra 1995 blev hun dr. phil.