Bøger om Miste

ADVARSEL: Selvom denne her roman er både utroligt spændende og ekstremt medrivende, indeholder den ingen gamle, sure efterforskere med rod i privatlivet og søvnissues eller friske journalistdamer med læderjakke og hård attitude, som ikke kan holde snuden for sig selv! En regnfuld nat efter en gymnasiefest brager en stjålet bil ind i et træ. Bag rattet sidder 19-årige Jonathan, der brutalt mister livet i ulykken. De tre andre passagerer Tanja, Phillip og Nikoline overlever. Tilbage på gymnasiet begynder Jonathans lillesøster, Mathilde, at kigge nærmere på ulykken og de fire unge, som var med. For hvad skete der egentlig den aften til gymnasiefesten? Hvorfor havnede netop de fire elever i en stjålet bil? Og hvorfor taler ingen af de overlevende længere sammen? På sidelinjen begynder også den unge nyuddannede politimand Marc, der var den første på ulykkesstedet at dykke ned i sagen. Anne Mette Kirks debutroman Knust er en roman om at miste. Både den man elsker og sig selv. Og det er historien om at genvinde fodfæste, selvom sandheden gør ondt helt ind til benet.

Denne bog er skrevet som en støtte til dig midt i sorgen, når du har mistet en kær ven. For lige som man kan have brug for vejledning, når et liv begynder, kan man også have brug for det, når et liv ender, og man mister en, man har kær. I denne bog handler det dog især om den sorg, man kan opleve, efter at have mistet sin elskede hund, for det er fuldt ud lige så legalt og forståeligt at sørge efter tabet af en hund - eller et andet kæledyr - som når man mister et andet familiemedlem eller ven."Du får lidt støtte og vejledning, men sorgen er din. Kun din. For intet kan mindske den og gøre den lettere. Det kan dog være vigtigt med hjælp og støtte til at komme igennem sorgen, for så føler du dig måske ikke helt så ensom.Følelsen af, at nogen har været igennem det samme og ved, hvordan det føles, kan være en lindring, når sjælen er gået på grund og er i nød. Jeg ved alt for godt, hvordan det føles, og håber og ønsker, at jeg kan være en støtte på din vej igennem det svære sorgarbejde." Anders Hallgren”Fordi jeg havde læst bogen et par år før, jeg mistede min elskede hund, var det nemmere, og føltes mere legalt - at gå ind i blomsterforretningen og få bundet en krans til gravstedet og lægge roser og tænde lys ved hundens dødsleje; og det hjalp mig til at sørge og græde i situationen, i stedet for at prøve at skjule og dæmpe den store sorg, jeg følte.” Dorte

I denne barske og bevægende beretning fortæller Malene Hasselblad uforskønnet om mødet med ond­skaben, den af­grundsdybe sorg og et grotesk svigt fra ­systemet i forbindelse med drabet på hendes mor i den sag, der er kendt som Serie­mordene på Østerbro. Malene inddrager læseren i den grufulde drabssag fra den første mistanke til domsfældelsen. Det er en personlig, vedrørende og modig beretning om at miste, men ikke miste sig selv. Om at bevare modet og finde styrke trods de mest umenneskelige udfordringer. Og om ene kvinde at sætte sig op mod systemet i håb om refleksion og forandring, med den klare mission at forhindre, at noget lignende sker i fremtiden. En søgen efter mening i meningsløsheden. Retfærdighed i uretfærdigheden. Med hudløs ærlighed og autenticitet beskriver Malene, hvad sorgen kan bryde ned, men også hvor meget vi som mennesker er i stand til at bygge op igen med sorgen som transformerende kraft. Hendes viljestyrke inspirerer til at finde nye veje og viser os, at viljen til at skabe skaber viljen til at kunne. Hun skildrer det sårbare og ensomme møde med omgivelserne, som er præget af berøringsangst, og minder os om det eviggyldige spørgsmål: Får vi det ud af livet, som vi ønsker? Essentiel læsning, som rører og berører, og som henvender sig til alle, der har mistet, eller som kender nogen, der har mistet. Dernæst er det en hårrejsende true crime-historie, der i sine chokerende detaljer vil ryste enhver læser.

Hvorfor blev jeg født? Et spørgsmål, Julie stillede sin mor som 4-årig lille pige. Hun lå i sin hospitalsseng hjemme i stuen hos sine forældre. Hun var pakket ind i gips fra halsen og ned til numsen efter to store rygoperationer, og hendes lykkelige hverdag med leg og samvær med sine børnehavevenner var sat på stand by. Spørgsmålet krævede både svar og handling ... "Læseren bliver taget igennem en proces hvor man kommer bag facaden på en familie, med et barn der gentagne gange rammes af forskellige sygdomme. Mødet med kommune, sundhedsvæsen bliver beskrevet levende og der bliver ikke lagt fingre imellem. Det var sådan det var! Evy fører dig med sin egen fantastisk nærværende og indlevende stil med på en følelsesmæssig rutchebanetur af hændelser der ender med noget af det værste man kan opleve: at miste sit barn." Michael Pilgaard

Når helt små børn der endnu ikke taler rent mister, kan det være vanskeligt at vide hvor meget de forstår. Således også svært at vide, hvordan man støtter dem bedst i deres sorg. Jeg fandt, at der var et minimalt udbud om sorg og tab blandt bøger for de yngste. Mit håb er, at vores egen lille historie om Victors mor, må blive til gavn for andre, som oplever tab.

"Hvor går vi hen med vores smerte, når de, som plejede at trøste os, ikke længere er her."Sorgens stille rum er en terapeutisk digtsamling om sorg, der inspirerer og inviterer til reflektion over meningen med livet og døden. "Mit håb er, at du kan spejle dig i denne sorg, samt give dig muligheden for at få kontakt til den kærlighed, der ligger gemt i sorgen."

31 Digte efter Villy er en digtsamling skrevet i året efter dødsfaldet.Digtene rummer en hel del sorg, vrede, afmagt og frustration. De skildrer de tanker og følelser, der fylder, når verden er blevet vendt på hovedet. Nogle af digtene er meget direkte knyttet til oplevelsen, hvor andre beskriver mere almene, menneskelige følelser og reaktioner, der kan skabe genklang hos de fleste.

Kamille og morfar mister hinanden, handler om at være 10 år og se sine stærke morfar blive syg. Om at se, hvad sygdommen gør ved ham og ved hele familien. Om døden og om at få sagt ordentligt farvel. Den handler også om, hvordan det set ud, når et menneske dør, hvad der sker bagefter, bisættelse, sorg, savn, sorggruppe og et nyt liv uden morfar. Bogen henvender sig til børn i alderen 8-12 år. Ud over at blive præsenteret for nogle af de mange følelser, sygdom og afsked rummer, giver bogen også svar. Hvad er en bedemand? Er der forskel på begravelse og bisættelse? Hvad er en sorggruppe? Bliver man glad igen, når man har mistet en man elsker?

Det sætter dybe spor at miste et ufødt barn. Med min egen historie i centrum giver jeg et konkret indblik i den enorme indvirkning, det får, når man mister. For hvad er det egentlig, man gennemgår? Sorgens overvældende og udefinerbare greb og en verden, der samtidigt skal ageres i. Kommer man nogensinde over det? Fortællingen er skrevet i øjenhøjde og er tænkt som en medmenneskelig supplerende støtte til andre, der mister. Budskabet er også at mindske tabuet forbundet hermed. Men hvordan gør man så det? Det giver jeg mit bud på i denne bog ved også at række ud til pårørende og arbejdsgivere, der, uden de ved det, får en betydningsfuld rolle. Vi skal turde at favne hinanden, også forældre i sorg over at have mistet. For som det mest naturlige elsker vi vores børn, også dem, der bor i himlen.

Almas forældre har tit meget travlt, men heldigvis er Bedste der ... Bedste har altid tid til Alma.En fin fortælling om det bedste ved at have en Bedste - og om at miste en, man har kær, og at lære at leve med savnet.

Fortællingen er en rørende oplevelse af en vens forsøg på at hjælpe sin ven, som har mistet sin far.Mads og Mikkel er bedste venner. En dag kommer Mikkel ikke som han plejer efter skole.Flaget er på halv ovre hos Mikkel. Mikkel har mistet sin far. Mads vil gerne hjælpe sin ven, men han ved ikke lige hvordan. Mads får hjælp af sin mor, som fortæller, om hvordan hendes mor døde, og hvordan hun så sin mors ånd blive hentet af sine kære der er i himlen. Det er en stor trøst at vide, at ens kære ikke er helt borte, men at de er et sted.

En bevægende bog om sorg og glæde og kærlighed. Den henvender sig til alle, som har levet med sygdom eller mistet et menneske, de elsker.Per Lykke Jacobsens digtsamling "Du gik før mig" består af 75 digte, nogle korte, andre længere. De kan læses hver for sig, men som helhed udgør de en smuk fortælling, der går meget tæt på det, man oplever, når man står magtesløs overfor døden og må tage afsked med en af sine nærmeste.

Denne bog er min anden bog og dermed min anden kærlighedserklæring til dig.Jeg har være så ubeskrivelig lykkelig at leve sammen med det dejligste menneske, jeg nogensinde har kendt.Jeg traf dig for 46 år siden - en køn, smart, rapkæftet pige med rødt afrohår.Jeg var vild med dig fra den første dag og har været forelsket i dig lige siden.Du blev til en køn og afbalanceret kvinde, kone og mor, som jeg var ufattelig glad og stolt over.Det kønne, smarte og rappe forlod dig aldrig!Hvordan det føles at miste dig, kan slet ikke beskrives, og dog er det vel netop det, jeg har prøvet i mine 2 bøger.Det blev magtpåliggende for mig at vise verden, hvor dejlig du var, så godt som jeg nu formår.Jeg er så stolt over, at det er lykkedes mig at ære dig med de 2 bøger.Især i den første bog kan jeg til enhver tid genfinde og genskabe dig i kraft af de strofer og stemninger, den rummer.For mig findes din smukke sjæl beskrevet i de 2 bøger.Jeg er så glad, som jeg nu kan blive, Bodil, for jeg ved, at jeg nu har gjort alt, hvad jeg kan for at beholde dig hos mig og omverdenen.Du er her altid!

Bogen er først og fremmest en hyldest til min vidunderlige kone Bodil Hyldenbrandt, som døde af en aggressiv modermærke kræft d. 23. oktober 2019. Jeg har følt et stort behov for at udødeliggøre dette prægtige menneske og bogen er skrevet i de første 3 måneder efter hendes død. Hun var mit livs lys og min store kærlighed. Det er også en bog for dem, der har prøvet at miste - jeg tror mange af de temaer og faser indholdet berører vil være alt for velkendte. Dem, der ønsker at forstå det særlige univers sorgen opererer i, kan måske få et lille indtryk. Det er umuligt på forhånd at sætte sig ind i, hvad der sker med en, når man rammes af sorg. På nær 1 måned var vi sammen i 46 år og gift i næsten 44 år. Jeg har aldrig mærket sorg og afsavn før nu. Det gør så ondt, at det trodser enhver beskrivelse.