Bøger om Modreformation

Lys og slagskygge – 300 års spansk malerkunst skildrer det spanske maleris udvikling fra tiden efter Spaniens samling til et samlet rige i 1479 frem til starten af 1800-tallet. Spansk kunst er formet af den særlige korstogsmentalitet, der har præget landets historie på grund af mange århundreders samliv med og kamp mod de muslimske maurere. I 1500-tallet blev Spanien verdens supermagt, som underlagde sig store del af Den Nye Verden. På grund af denne særegne historie blev Spanien ledende i den katolske kirkes Modreformation mod protestanterne i Nordeuropa. Det satte sit afgørende præg på kunsten hos fx El Greco, en absolut unik skikkelse i europæisk kunst. Siden fulgte det gyldne århundrede kulminerende med Velázquez´ virke som hofmaler for den spanske konge. Samtidig arbejdede Zurbarán og Murillo i Sevilla, en af den daværende verdens største byer. Hundrede år senere satte Goya punktum for det spanske guldaldermaleri samtidig med at han skabte et helt nyt udtryk. Der skulle revolutionere kunsten i Europa.Bogen er rigt illustreret. Om forfatteren Jørgen Printz Steinicke er cand.mag i historie og kunsthistorie (KU). Lektor i historie på Ribe Seminarium/University College 1988-2010. Siden 1984 bosat i Holsted. Indehaver af Galleri 46 sammesteds. Arbejder nu som maler, foredragsholder og forfatter, bl.a. Kultour – en langsom kulturrejse fra Holsted til Rom, mellemgaard 2014.

talia. Italienske historier, kulturer og identiteter fra år 1000 til i dag er en indføring i Italiens kulturhistorie.I Danmark er der en stor interesse for Italien. Mange har rejst i Italien og har allerede et kendskab til landets store kulturarv. Det er dog ikke altid lige let at forstå Italiens lange og meget sammensatte historie. Det vil forfatteren gerne rette op på ved at give sit bud og invitere læseren ind i et stort materiale, der er samlet op og analy­ seret gennem mange år som underviser og forsker i Italiens kultur, historie og samfundsforhold.Bogen er delt op i tre makroperioder: 1. De mange Italia’er, 2. Nationalstaten Italien, 3. Italien som et land i Vesten og i EU. Faserne ligger ikke bare i forlængelse af hinanden, men de griber også over­ lappende ind over hinanden. Bogen kan læses som en sammenhæn­ gende tekst, eller læseren kan vælge de afsnit, der især måtte have interesse.Bogen er drevet frem af en nysgerrighed efter at vide, hvordan mennesker i et bestemt tidsrum organiserer et bestemt territorium og omdanner det naturgivne til kultur og samfund. Den undersøger også de tanker og motiver, der har ligget bag de skiftende måder at indrette sig på. Blikket er dansk. Det giver bogen et træk af dialog hen over Europas grænser.Forfatteren er Gert Sørensen (1948), dr.phil., der i dag er senior­ forsker på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, og som igennem årtier har skrevet bøger og artikler om Italien og kommenteret aktuel italiensk politik i danske medier.

At påstå at jorden bevæger sig, og ikke er verdens centrum, var tåbeligt, filosofisk absurd og kættersk - mente inkvisitionens eksperter. Goethe mente, at ingen opdagelse har haft en større indflydelse på menneskets forestillinger end Kopernikus', og skrev: "Hvad skete der med Paradis? ... med troen på vore sanser? med den poetisk-religiøse tros sandhed?" efterhånden som flere og flere modtog tvivlens gave, forvandledes verden. Tvivl avler tolerance, men tolerancen lod vente på sig, og imens intensiveredes hekseforfølgelserne, og modreformationen søgte, med jesuitterne i spidsen, at tilbageerobre hvad der var tabt til protestanterne. Frankrig tæller 8 religionskrige, fra 1562 til 1598, og de protestantiske nederlændere kæmpede i 80 år før de vandt uafhængighed af det katolske Spanien. Kejserrigets befolkning blev reduceret med en tredjedel under Trediveårskrigen. Trediveårskrigen blev starten på det svenske 'stormaktsväldet', og på den deraf følgende danske deroute, landet kom sig aldrig over det katastrofale nederlag til den svensk-hollandske flåde, den 13de oktober 1644, og Danmark var et af de få europæiske lande der ingen del havde i den Westfalske fred.