Bøger om Moskva

KUN ÉN MAND KAN OPKLARE SAMENSVÆRGELSEN – DENNE MAND ER GABRIEL ALLON I en isoleret landsby i Andalusiens bjerge begynder en hemmelighedsfuld, fransk kvinde at skrive sine erindringer – historien om en mand, hun engang elskede i det gamle Beirut, og et barn, som blev taget fra hende i sammensværgelsens navn. Kvinden kender til en af Kremls dybeste hemmeligheder – identiteten af KGB’s højst placerede dobbeltagent i Vesten. Kun én mand kan opklare sammensværgelsen – den legendariske spion og chef for den israelske efterretningstjeneste, Gabriel Allon. Hans jagt på forræderen fører ham både fra Israel til Østrig og USA og tilbage i tiden til et af koldkrigshistoriens største mysterier. Men uret tikker, og selve den globale verdensorden står på spil i den hemmelige krig mellem øst og vest. Den anden kvinde er et moderne mesterværk om spionage, kærlighed og forrædderi skrevet af New York Times-bestsellerforfatteren Daniel Silva."Silva formår at få læseren helt ind i universet af spioner, lumske aftaler og ondskabens grufulde centrum."-Krimifan.dk

Bladguld er fortællingen om det forgangne tiårs udvikling. Omkring årtusindskiftet blev globaliseringen en realitet. Tidligere havde globalisering været en slags modeord, men mest af alt var det en abstrakt størrelse, som efter al sandsynlighed ville tegne fremtidens verden. Mads Holger fortæller her sin egen historie som repræsentant for den første generation, for hvilken globaliseringen blev virkelighed. Således foregår hovedparten af bogens handling i udlandet, eksempelvis i Moskva, Sydafrika, Dubai, Bahrain, Syrien og Istanbul, for blot at nævne nogle få steder. Et væsentligt tema er således forskellene mellem det store udland og Danmark. Et andet tema angår tiden, for mens dette århundredes første årti bød på en kolossal økonomisk velstand, så fulgte kulturen aldrig med. Derfor blev 00’erne med rette betegnet som kulturløse. En polarisering består derfor i dagens Danmark mellem typisk borgerligt sindede med præference for 00’erne og mere venstreorienteret sindede med kulturel præference for de foregående årtier. Det blev altså et valg mellem en forældet kultur eller ingen kultur. Løsningen blev for de flestes vedkommende enten at hænge fast i fortidens modkultur eller at overgive sig til nutidens åndløshed. Sidst, men ikke mindst, er der fokus på dansk presse, rampelys, smukke kvinder, røverhistorier og vellevned. Der optræder også indtil flere zigeunere i handlingen. Uddrag af bogen ”En ny klasse var opstået dengang, folk var kommet til penge, for hvilke de var gået ud og havde købt sig et klaver, på hvis tangenter de havde lært deres døtre at spille. Således var Chopin,- Hegel og Goethe dukket op i Europa, men herhjemme også Oehlenschläger, Eckersberg, Kierkegaard, H.C. Andersen og B.S. Ingemann. I denne omgang var det indtil videre kun blevet til Puff Daddy, silikonepatter og fladskærme. Det havde ikke omsat sig kulturelt. Fra politisk side havde man kun været ambitiøs med svampen ikke med kridtet, og der var noget næsten tragikomisk over folk som Jürgen Habermas, der havde udtalt, at vi nu ikke længere levede i postmodernismens periode, men i efterpostmodernismens. Noget kunne vel vanskeligt være slut, før noget andet var begyndt. Det var problemet: En umådelig vilje til at lægge afstand til fortiden, men absolut ingen interesse i at risikere noget nyt, hvorfor vi ikke kom nogen vegne.” 314 sider, omslag med flapper. Om forfatteren: MADS HOLGER er født i efteråret 1977 i København. Han er uddannet BA i teologi fra Københavns Universitet og har siden 1996 arbejdet som skribent på flere aviser og magasiner. I dag arbejder han som fast skribent på Berlingske Tidende, samt som studievært på Radio24syvs eksistentialistiske debatprogram ”Skriftestolen”. Han har tilbragt en stor del af sit voksenliv i udlandet, navnligt i den arabiske verden og i Rusland. Dette er hans tredje roman.

Fotograf Stig Stasig dokumenterede fra 1988-1993 livet før, under og efter Sovjetunionens opløsning. Nu udkommer fotografierne i værket Retrograd. Fra de baltiske lande og Ukraine i vest, til Sibirien langt mod øst, Georgien, Armenien og Kaukasus i syd. I årene fra 1988 og 1993 rejste fotograf Stig Stasig rundt i Sovjetunionens kerneområder og periferi og fotograferede livet på gader og stræder med sit Leica-kamera. Selvom motiverne er 30 år gamle, er bogen en kommentar til Ruslands invasion af Ukraine, forklarer fotografen. ”Nutidens Rusland er et produkt af sin fortid: zartiden, revolutionen og Sovjet-regimet samt ikke mindst den kaotiske opbrudstid omkring 1990. Den eneste måde, vi kan gøre os håb om at forstå Ruslands handlemåde i dag, er ved at sætte os ind i historien og den helt anderledes virkelighed, det russiske folk er og har været underlagt,” siger Stig Stasig og fortsætter: ”Vi har en tendens til at prøve at forstå Ruslands og Putins ageren ud fra vores egen opfattelse af frihed og demokrati. Hvad der virker absurd set fra vores synsvinkel, kan ofte forstås meget anderledes, når man anskuer samme problematik fra russisk side”. Gemt væk i arkivet Mens nogle af Stig Stasigs fotografier fra Sovjet blev udgivet i 1990 i bogen Eksperimentet: billeder fra Sovjetunionen, har hovedparten, flere end 100 af de 129 sort/hvide fotografier, samlet støv i arkivet. ”Ligesom vi i dag ikke må sætte lighedstegn mellem den almene russer og Vladimir Putins håndlangere, var de mennesker, der beboede Sovjetunionen, ikke lig med agenterne i det kommunistiske Politburo og KGB. De levede deres liv under betingelser, der ofte var barske og vanskelige, og som formede deres adfærd og forståelse af verden,” siger Stig Stasig, der håber Retrograd vil give læseren et nyt blik på den gamle – og nye – koldkrigsmodstander. Udover fotografierne indeholder bogen tekst af Sergej Lebedev, en af de unge lovende eksilrussiske forfattere, der i sine fortællinger om nutiden trækker tråde til fortiden. Om forfatteren:Stig Stasig (f. 1961) er indehaver af kunsttrykkeriet og galleriet The Stasig Archives i København. Han har tidligere udgivet fotobøgerne Forštate (2022), Eksperimentet: billeder fra Sovjetunionen (1990). Stig Stasigs fotografier indgår i de faste samlinger på Museet for Fotokunst og Det Kongelige Bibliotek samt i private samlinger i Danmark, Sverige, Norge, Holland, Tyskland, Schweiz og USA. Sergej Lebedev (f. 1981), behandler i sit forfatterskab arven fra Sovjetunionen og bidrager med tekster til Stig Stasigs fotos. Lebedev har udgivet tre romaner på dansk: Augustmennesker, Ved glemslens rand og En perfekt gift. Papir: 150 gr. Arctic Vol. Ivory Indbinding: Softcover med syet / åben ryg

I begyndelsen af 2022 rumler krigstrommerne over Europa. Russiske kampvognsenheder bevæger sig langs grænsen til Ukraine, og i syd rykker bombefly i stilling. I Moskva passer den erfarne danske forsvarsattaché Carsten Rasmussen sit arbejde og rapporterer hjem til København om de russiske troppebevægelser. Den danske ambassade har opdateret sine evakueringsplaner, men de vestlige diplomater kan stadig bevæge sig frit i den russiske hovedstad. De berygtede russiske sikkerhedstjenester, som ikke står tilbage for mord og anholdelser af vesterlændinge, har indtil videre ikke rørt de danske diplomater.Men en dag, da den danske forsvarsattaché forlader sin lejlighed for at spadsere til kontoret på den danske ambassade, står to civilklædte mænd på gaden og ryger cigaretter. Da Carsten Rasmussen runder hjørnet for at gå igennem den nærliggende park, er de to mænd sat i bevægelse, og nu følger de efter ham.Vor mand i Moskva beskriver, hvordan den danske forsvarsattaché Carsten Rasmussen pludselig befandt sig i kikkertsigtet hos den frygtede russiske sikkerhedstjeneste FSB, og hvordan han til sidst måtte flygte ud af Rusland en forårsnat i 2022.Carsten Rasmussen er kendt for sin ledende rolle i det internationalt anerkendte kampvognsslag i Jugoslavien kendt som Operation Bøllebank, den første større danske ildkamp siden Anden Verdenskrig. Han har før sin udstationering i Moskva arbejdet som Danmarks forsvarsattaché i Warszawa og Beijing.

Bogen fortæller om forfatterens fynske barndom. Soldatertjeneste i Odense og cand.theol. i 1966 efter fire år på Regensen. Han debuterede som forfatter med Kierkegaard og Regensen. Blev gift i 1966. Begyndte sin præstegerning i Toreby på Lolland. Her holdt han i 1967 mindegudstjeneste for John F. Kennedy. Den førte til stiftelsen af Kennedy Selskabet. Mindegudstjenester holdt han også for trafikkens ofre og for Kaj Munk. Herom udgav han flere bøger. Ved Kennedys 60-års fødselsdag lagde han kimen til: MÆND AF MOD PRISEN. Kennedy Selskabet førte ham til møder med Kennedy-familien og en række kendte på verdensplan. Politisk indsats førte til fredskonferencer i Moskva og til FN i New York. Han er taknemlig for alt, der blev ham forundt. Rejse til Afrika og to til USA med kone, datter og søn. Fra ungdommen med målsætningen: Mennesker i alle lande, foren jer.

Vladimir Putins skrækvision for en ny verdensorden med Rusland i centrum begyndte i år 2000, da den tidligere KGB-officer overtog magten som præsident, midt under den Anden Tjetjenienkrig. Ruslands nye stærke mand proklamerede, at han ville komme efter de tjetjenske terrorister, hvor end de var. Om de så sad på lokum, så ville han tvære dem ud. Resultatet: en ti år lang guerillakrig, der kostede 200.000 civile døde og efterlod et land totalt udbombet. Det var forspillet til tyve år med nådesløse militæroperationer i det gamle Sovjetunionens interessesfære, først i Tjetjenien, så Georgien, Krim, Østukraine og Syrien. Og nu hele Ukraine, Europas næststørste land. Tilbage står ruinerne og et skræmmende billede af en enehersker, der nærer sine vrangforestillinger om russisk storhed med løgne, krige og konflikter, uanset de menneskelige omkostninger.I sin bog PUTIN DEN ANDEN giver Samuel Rachlin sit bud på, hvordan man skal forstå Vladimir Putins verdensbillede – og frygte det. Med sit dybe og personlige kendskab til Rusland, hvor han er født og opvokset og har virket som korrespondent i årtier, beskriver han Putins jerngreb om den russiske folkestemning, som han styrer med løgn og en blanding af brutalitet og vulgaritet. Rachlin analyserer også Putins magtfuldkommenhed, som fremstår afstumpet i Vesten, men tiltaler den herskende klasse i dele af verden, som ikke har udviklet sig efter demokratiske traditioner. Et skræmmende perspektiv, som leder tankerne hen på det politiske klima i 1930’erne. Tiden før Anden Verdenskrigs udbrud.I sin første bog om den russiske præsident, bestselleren JEG, PUTIN, fortalte Samuel Rachlin om tilblivelsen af den største diktator i Rusland siden Stalin. I sin nye bog skildrer han krigspræsidenten, der har åbnet døren på klem til en dyster fremtid på randen til verdenskrig.

I first read Mikhail Bulgakov's The Master and Margarita on a balcony of the Hotel Metropole in Saigon on three summer evenings in 1971. The tropical air was heavy and full of the smells of cordite and motorcycle exhaust and rotting fish and wood-fire stoves, and the horizon flared ambiguously, perhaps from heat lightning, perhaps from bombs. Later each night, as was my custom, I would wander out into the steamy back alleys of the city, where no one ever seemed to sleep, and crouch in doorways with the people and listen to the stories of their culture and their ancestors and their ongoing lives. Bulgakov taught me to hear something in those stories that I had not yet clearly heard. One could call it, in terms that would soon thereafter gain wide currency, "magical realism". The deadpan mix of the fantastic and the realistic was at the heart of the Vietnamese mythos. It is at the heart of the present zeitgeist. And it was not invented by Gabriel Garcia Marquez, as wonderful as his One Hundred Years of Solitude is. Garcia Marquez's landmark work of magical realism was predated by nearly three decades by Bulgakov's brilliant masterpiece of a novel. That summer in Saigon a vodka-swilling, talking black cat, a coven of beautiful naked witches, Pontius Pilate, and a whole cast of benighted writers of Stalinist Moscow and Satan himself all took up permanent residence in my creative unconscious. Their presence, perhaps more than anything else from the realm of literature, has helped shape the work I am most proud of. I'm often asked for a list of favorite authors. Here is my advice. Read Bulgakov. Look around you at the new century. He will show you things you need to see.

I dag er Vesten og Rusland atter på konfrontationskurs, og de velkendte fjendebilleder fra den kolde krig er igen kommet til ære og værdighed. Siden Vladimir Putins magtovertagelse i 2000 er de vestlige medier strømmet over med negative ”fortællinger” om Rusland og dets ”nye tsar” i en regulær propagandakrig – også i Danmark, der hører til blandt de mest russofobiske nationer. Men Vestens anti-russiske fordomme har rødder langt tilbage. I 1843 udkom i Paris et værk af den franske aristokrat Marquis Astolphe de Custine (1790-1857), der øjeblikkelig fik stor succes. Titlen var Rusland i 1839, og bogen bestod af en samling breve fra en rejse i Rusland, hvori forfatteren berettede om sine iagttagelser af det russiske samfund og dets despotiske styre. Den direkte konfrontation med den russiske virkelighed var en chokerende oplevelse for Custine. Han opdagede, at hele befolkningen levede som slaver under en almægtig hersker, og drog heraf den konklusion, at målet for en stat med en sådan indretning kun kunne være verdensherredømmet. Rusland var en dødelig trussel mod det frie og civiliserede Europa. Under den ”gamle” kolde krig blussede interessen for Custine op igen, og mange – herunder den amerikanske diplomat og ruslandskender, George F. Kennan – forbløffedes over hans visionære indsigter og skarpsindige iagttagelser. Custines værk præsenteres nu i en moderne dansk, kommenteret og illustreret oversættelse fra Forlaget HELIKON. Med udsigten til en ny, langvarig kold krig mellem Vesten og Rusland er det blevet tid til at give Custines ”sandheder om det russiske despoti” endnu et comeback!