Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Muldvarp

Her finder du spændende bøger om Muldvarp. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - og finde sig selv i naturen
    af Marc Hamer
    88,95 - 157,95 kr.

    Naturbeskrivelser med eksistentiel tyngde Muldvarpen er et fascinerende og sagnomspundet dyr. Den er udbredt i fugtige lande med mildt klima som England og Danmark m.fl. Marc Hamer lever af at fange muldvarpe og kender dyret så godt, at han ved, at selv et enkelt dyr kan underminere en hel prydhave. Som skadedyrsbekæmper foretrækker han den klassiske, gammeldags saks som sit redskab. Men selv om han lever af at slå muldvarpe ihjel, nærer han også stor ømhed for det lille dyr. Marc Hamer skildrer med sit nøgterne og præcise sprog, hvordan han er så tæt forbundet med naturen, at dyrene ikke længere kan lugte, at han er fremmed og potentielt farlig. Han har oparbejdet den meget sjældne evne, at han kan forudse muldvarpens forløb og derved komme den i forkøbet. Det lille blinde dyr under jorden minder ham om den cyklus, der også kommer til at opsluge ham selv – han har for længst passeret det punkt, hvor han har levet mere end halvdelen af sit liv. KUNSTEN AT FANGE MULDVARPE er en underfundig, eksistentiel og personlig fortælling om et år med en særlig mission under åben himmel. Bogen lever af årstidernes skiften, iagttagelser af dyreliv, erindringer om et hårdt liv på gaden, mødet med en varm kvinde, glæden ved at blive far og sorgen over, at reden nu er tom. Om alt det væsentlige mellem himmel og jord. Undervejs indfinder accepten sig på stille og livsbekræftende vis: Af jord skal du komme, til jord skal du blive. Om forfatterenMarc Hamer, er 60+, walisisk lyriker, tidligere hjemløs og lever i dag af at fange muldvarpe. KUNSTEN AT FANGE MULDVARPE er solgt til udgivelse verden over.

  • af Peter Kildenfeldt
    42,95 - 117,95 kr.

    Muldvarpen Mulle lever et lidt ensomt liv nede i sine lange, mørke gange, men da han en dag møder Rotte, forandres hans liv. De to bliver bedste venner, og Rotte lærer Mulle om livet oppe over jorden.

  • af Niels Steffen Henriksen
    227,95 kr.

    Farfars uhyggelige eventyr ender heldigvis altid godt. Med hjælp fra mine gode venner på vejen, og de søde dyr i skoven, finder vi Christoffers mor, hjælper den ensomme, kære isbjørn hjem, lærer en stædig høne at flyve og finde lykke og meget, meget mere. Dyrene på Tryllekarrusellen, den kæmpe Rokkefuglemor, de sorte muldvarper og de uhyggelige gromere, lærer alle at hjælpe hinanden og forstå at venskab og forståelse gør hverdagen tryggere, sjovere og gladere. I skoven, i klasseværelset, på sportsbanen og sammen med fremmede.

  • - En sandfærdig historie om kuppet i 2016 mod den tyrkiske præsident Erdoğan og dets følger i Danmark
    af Jørgen Skaastrup
    167,95 kr.

    Den, der forsætligt kører over for rødt, skider i egen rede er en fortælling i fiktionsform. Den beretter om undergravende overgreb mod det danske demokrati, som iværksattes af herboende Erdoğan-tilhængere i forlængelse af kuppet mod præsident Erdoğan i Tyrkiet i 2016. Det er en rystende fortælling om personlige overgreb, muldvarpevirksomhed, angiveri og anklager om landsforræderi og terrorisme. Den fortæller om, hvorledes Erdoğan-regimet i Tyrkiet opererer i Danmark efter en nøje tilrettelagt drejebog skrevet i det tyrkiske religionsministerium, Diyanet, og om hvorledes koordineringen sker i den tyrkiske ambassade og implementeringen gennem de tyrkiske moskeer i Danmark. Det er også fortællingen om, hvorledes hadsk retorik i udlændingedebatten og fjendsk integrationspolitik kan bidrage til demokratiets selvundergravelse og afføde minoriteters manglende tiltro til retssikkerheden i det danske demokrati. Bogens forfatter henter sit materiale fra sine egne oplevelser som del af skoleledelsen på en af de 14 skoler i Danmark, som af Erdoğan-regimet blev stemplet som terroristskoler. Uddrag af bogen I moskeen, hvor Yusuf Mermer befandt sig, begyndte imamen sin prædiken, der i dag handlede om det mislykkedes kup i hjemlandet nogle dage forinden, og om hvorledes onde kræfter ikke blot i Tyrkiet, men også i Danmark stod bag det nedrige og feje anslag mod hjemlandets præsident. Overalt er de, råbte imamen, som ulve i fåreklæder lusker de rundt iblandt os. Allah, æret være hans navn, pålægger os at få bragt disse umennesker til fald, at afsløre dem, at udstøde dem, at give vor præsident deres navne, så de kan komme til at stå til regnskab for deres forræderi. Og hvor skal I lede? Her – se jer omkring! Og han pegede på Yusuf Mermer. Du er en af dem! Og alles blikke rettedes mod Yusuf. Om forfatteren Jørgen Skaastrup er uddannet cand.mag. i historie og idehistorie, fhv. lektor ved læreruddannelsen, museumschef, højskoleforstander og viceskoleleder. Han har i en årrække været beskæftiget med uddannelse i internationale sammenhænge gennem EU-støttede projekter i bl.a. Litauen, Rusland, Tyrkiet, Portugal og Kosovo. Han har bidraget med en stor produktion af lærebøger om historie og didaktik.

  • af Sofus Slocinski
    237,95 kr.

    ”Den sprudlende energi og fantasifuldhed i billeder og historie minder om Jacob Martin Strids historier … Anbefales varmt” Johanne Elvers Madsen, Dansk BiblioteksCenter ”Ifølge min søn er den en blanding af en Kim Fupz Aakeson-historie og tegninger af Picasso, hvilket helt sikkert skal opfattes som en kompliment” Trine Wøldiche, Kulturmor.dk ”Emmer af sans for detaljer, mekanik, store rum, sjove ord og opfindsomhed” ♥ ♥ ♥ ♥ Steffen Larsen, Politiken Detektiger er en tigerdreng, der bor sammen med sine forældre på en tankstation. De har netop købt en ny computer til butikken, men den eksploderer. Detektiger tager ud til computer-fabrikken for at efterforske, hvad der foregår dér. Det viser sig, at en nærsynet muldvarp med hang til remoulade og spareribs har en del med sagen at gøre. Bogen er skrevet og tegnet af Sofus Slocinski, 9 år, der kun har fået hjælp til scanninger og digital farvelægning af sin far, Andreas. (Sofus’ mor, Kamila, er faktisk også forfatter/illustrator, men hun har ikke bidraget med andet end papir og blyanter).

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.