Bøger om Nationalisme

Dannelse er på alles læber, men begrebet er vanskeligt at definere. Lene Andersen har med bogen Dannelse – at blive et større menneske både gjort dannelsesbegrebet konkret og udviklet begrebet til at matche det 21. århundredes behov.Bogen udgives som en Report to the Club of Rome, hvor Lene Andersen p.t. er eneste danske medlem. Romklubbens to co-præsidenter, Sandrine Dixson-Declève og Mamphela Ramphele, skriver bl.a. i deres forord: ”Bogen er en eftertænksom og tankevækkende guide, der kan sætte menneskeheden i stand til atter at fokusere på det, som er vigtigt, og at forstå livslang læring, uddannelse og tænkning som en forenende kraft.”I første halvdel af bogen undersøger Lene Andersen dannelsesbegrebets tyske oprindelse, dets lighed med moderne udviklingspsykologi, samt hvordan Grundtvig og Kold demokratiserede dannelsen og gjorde den til folkedannelse gennem højskolerne. Dannelse blev fundamentet for Danmarks velstand og beskyttede os mod 1930’ernes autoritære og totalitære ideologier. I anden halvdel af bogen præsenterer Lene Andersen en ny analyse af, hvad det var, højskolerne og folkeoplysningen gjorde for Danmarks ungdom, vores land og vores selvforståelse. Endelig giver Lene Andersen konkrete bud på, hvordan vores dannelse er nødt til at blive opdateret i forhold til det 21. århundredes udfordringer som f.eks. klimaforandringer og overvågningskapitalisme. Dannelse og det tyske ord Bildung har ikke nogen præcis oversættelse på engelsk, men siden Lene Andersens og Tomas Björkmans bog The Nordic Secret udkom i 2017, har der været en stigende interesse internationalt for Bildung og for den danske folkeoplysning. Bl.a. i New York Times: https://www.nytimes.com/2020/02/13/opinion/scandinavia-education.html Dannelse – At blive et større menneske udgives af tænketanken Nordic Bildung, der står bag European Bildung Network og European Bildung Day.

Hver by og hver egn har sine mindesmærker og sin erindringskultur - nogle monumenter står mejslet i den fælles erindring, mens andre for længst er gået i glemmebogen og knap ænses af forbipasserende. Inge Adriansen har været rundt både i Danmarks købstæder og afkroge og undersøgt mere end 300 monumenter, mindesmærker og mødesteder, som hun beskriver med humor, sans for detaljen og den gode historie. Monumenterne, deres historie, udformning, materiale og brug gennemgås, analyseres og placeres i deres samfundsmæssige sammenhæng. Bogen spænder fra 1600-tallet til i dag og rummer over 250 billeder af mindesmærker, dels fotografier af Per Bak Jensen, dels illustrationer fra arkiver og museer. Den indeholder desuden 16 kort over monumenter for de begivenheder, der har produceret flest mindesmærker, bl.a. genforeningen i 1920, landboreformerne og befrielsen i 1945. En landsdækkende registrering af mindesmærker udført i 2001-06 i samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot ligger til grund for værket. Inge Adriansen, ph.d., er kulturhistoriker, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot og adjungeret professor ved Syddansk Universitet. Hun har i 2003 udgivet Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000 på Museum Tusculanums Forlag.

En samling af beske og nødvendige kommentarer til udviklingen inden for politik, religion ogkultur, set ud fra en realistisk og nationalistisk dansk synsvinkel. Her skånes ingen, men ingen seriøs patriot kan være bogen foruden! "Alle de ulykker, de fremmede har bragt ind over landet, alle voldtægter og alle mord begået af dissefremmede er politikernes personlige ansvar, og på dommens dag er der kun én måde, de kanundgælde for dette på: for enden af et reb. Måtte den dag komme, inden det er for sent!""Den, der ikke forsvarer sig, dør. At vælge de politikere, der har styrtet landet i ulykke i en grad, sådet er ved at gå under, vidner ganske enkelt om så ringe begavelse og selvstændighed, at dissemennesker fortjener at blive udslettet. Der er imidlertid mange gode nationale danskere, der ikke fortjener denne skæbne, men af dem vil også mange miste livet i kampen. Måske vil Danmark tabe, men uden kamp ingen sejr, og hvis mankæmper, taber jo man aldrig helt. ”Skal folket leve, må nogle dø. Livet spirer af faldne frø.”

Det er vinter i Europa og ekstremt mange mennesker er på flugt. Folk drukner på vej over middelhavet, folk dør af mangel på ilt i containere i forsøget på at krydse grænsen ind i Europa, folk bliver fundet frosset ihjel ved landingsstellet på fly. Bag bakkerne, kysten handler om dem. Om de tusinde og atter tusinde, der omkommer i forsøget på at komme til Europa. Men Bag bakkerne, kysten handler også om os, der står og ser på. Os, der tager imod, og os der ikke tager imod. Og os, der ikke ved, hvad vi skal stille op. Bag bakkerne, kysten er en klagesang til den tid, og den verden, der er vores.

Grundet den store udskiftning og myndighedernes stadig stærkere undertrykkelse af borgernes politiske rettigheder griber en gruppe mænd til det yderste middel for at redde Danmark. Kampen bliver hård og blodig, men til sidst bliver Danmark dansk igen. Hvis myndighederne kunne forbyde bøger, ville denne være øverst på listen! Det er en bog, hvis lige du aldrig har læst!

Så tager de danske nazisters tidligere landsleder Povl H. Riis-Knudsen atter ordet imod vor tids politisk korrekte meningstyranni. I denne artikelsamling slagtes alle hellige køer, og der gives ingen nåde til det danske folks fjender! Bogen er ikke for sarte sjæle, men den er uundværlig for de danskere, som har indset situationens alvor og som har modet til at høre, hvad der skal til for at dræne den politisk korrekte sump, så Danmark igen kan blive dansk! "Vi hvide mennesker har absolut ingen grund til at skamme os – tværtimod: Vi har opbygget verdens mest avancerede højkultur – som alle andre i øvrigt synes at være interesserede i at komme og nasse på. Hvis de får traumer over at leve iblandt os, så har jeg alletiders forslag: Skrid hjem til jer selv! Der er ingen, der holder på jer – tværtimod. Vi vil ikke savne jer! Vi bekender gerne, at vi er racister – og vi er stolte over det, vor race har skabt, faktisk meget stolte. Historisk set må vi blot konstatere: Black Lives Don’t Matter!"

Denne bog er en historisk og ideologisk artikel – skrevet i 1982 og oversat til en lang rækkesprog. Den omhandler i høj grad taktiske forhold, der i dag er forældede, men dentjener også som en analyse af de nationalsocialistiske bevægelser generelt, oghovedlinjerne kan uden videre overføres til dagens nationale fløj, der ikke har nogensamlet idé om, hvordan de skal redde Danmark. Læsningen af den bør kunne tjenesom en inspiration til nærmere overvejelser. Det er i dag ikke artiklens hensigt at gørefolk til nationalsocialister – men at få den til at tænke over, hvorfor det i det heletaget er nødvendigt at redde Danmark – og hvilket Danmark, det egentlig er, viønsker. Truslen mod vort folk kommer ikke i første række udefra, men skyldesderimod overvejende den indre degeneration og fremmedgørelse over for de naturligeværdier, vi skylder vor tilværelse.

Artikler om politik, kultur, kirke, indvandring, sprog og andre aktuelle emner set fra et nationalt dansk synspunkt. En opfordring til nytænkning på højrefløjen og et farvel til al partipolitik.

Kajs GRØNLANDSKRØNIKE fortæller de sidste 65 års grønlandshistorie, fra koloni til Selvstyre, som den ser ud med grønlandske øjne. Kaj Kleist (f. 1943), hovedpersonen i denne bog, er født ind i den grønlandske elite og er med sin livslange placering i midten af grønlandsk politik – bl.a. som mangeårig øverste embedsmand i Grønlands Hjemmestyre – en unik nøgle til forståelsen af Grønlands politiske udvikling. Bogen giver et sjældent kig ind i maskinrummet i grønlandsk politik før og nu, hvor der kæmpes med druk og kammerateri, men først og fremmest kæmpes for et stærkt og økonomisk levedygtigt Grønland. En kamp, der rummer alle de udfordringer med sproglig og kulturel identitet og magtmisbrug, der kendetegner de fleste unge nationers vej mod selvstændighed Kajs GRØNLANDSKRØNIKE er ikke en traditionel erindringsbog, men en moderne historiebog skrevet til dem, der vil forstå Grønland i dag og i fremtiden. Susanne Christiansen (f. 1949) er uddannet historiker og journalist i DR siden 1995, hvor hun har beskæftiget sig indgående med Grønland – særligt i radioen. I 2005 modtog hun Folketingets Grønlandsstipendie. Kajs grønlandskrønike er hendes bogdebut.

Muslimerne lever af vores svaghed, uden den ville de aldrig have været her! Og denne svaghed skyldes ikke muslimer, men biologisk og kulturel degenerering, som er blevet hjulpet godt på vej af andre langt mere sofistikerede nedbrydende elementer, heriblandt et uforholdsmæssigt stort antal jøder, som kontinuerligt har ført åndelig krig imod vor sammenhængskraft og vore traditionelle værdier og vor kultur. Vi er udhulet indefra, vi er blevet til en flok identitetsløse, magelige skvat uden livs- eller modstandskraft. Vort grundlæggende problem er således i første række ikke muslimerne, men os selv!

Hvad er fremtiden for Europa, vesten og verden? En række danske eksperter og debattører om de dramatiske politiske udviklinger på kryds og tværs af Europa og AtlantenForfatterne:Mikkel Vedby RasmussenPeter WivelPeter NedergaardLykke FriisUffe ØstergaardTroels HeegerStine BosseMartin Lemberg-PedersenKlaus RothsteinAnne Sofie AllarpMarlene Wind og Poul SmidtNiels Westy og Torben Mark Pedersen

fra bagsiden:"Christian Eriksen lever og har det godt. Men vores fælles samtale om den dramatiske begivenhed fortsætter. Vores begejstring og vores forventnings glæde har fået en anden betoning. En alvor, et perspektiv. Det gør ikke vores fællesskab mindre. Tværtimod. Det er og bliver en begivenhed, som knytter os sammen. Det handler ikke kun om fodbold. Det er noget større. Det er en samtale om det fællesskab, vi ønsker at være."CHRISTIAN ERIKSENS FALD er en montage-roman. Den består af citater fra alt det, der blev skrevet og sagt i medierne om Christian Eriksens hjertestop og landsholdets videre færd under EM i sommeren 2021. Samlet set et nationalt drama om hvordan "En enkelt mands kollaps blev en hel nations genoprejsning".Adam Drewes har flere udgivelser bag sig. I 2021 udgav han det anmelderroste langdigt Kim Larsen? En bog, der udelukkende består af spørgsmål og som bruger den afdøde folkesanger som omdrejningspunkt for en undersøgelse af samtidens fællesskabsfølelse.Adam Drewes modtog i 2022 et toårigt arbejdslegat fra Velux Fondens Writers-in-residence-program.

Hvad taler vi om, når vi taler om multikulturalisme?Er det alles ret til frit at vælge sin religion og kultur og kritisere respektløst i et demokratisk samfund? Eller er det tværtimod kulturernes ret til at leve beskyttet mod krænkelser og upåvirket af deres tid?Denne bog undersøger disse spørgsmål i forhold til multikulturalismens virkelighed og dens ideologi. Vi rejser til et multikulturalistisk land og undersøger, hvad der ligger bag dette omstridte begreb i virkeligheden. Hvad er fordele og ulemper ved den reelt eksisterende multikulturalisme?Inden for de seneste tyve år er kulturbegrebet kommet på den politiske dagsorden i den grad, hvor "kultur" i sig selv er blevet en ideologi. Hvor kommer dette kulturbegreb egentlig fra? Hvilke rødder har det i antropologi, filosofi og politik? Hvad betyder det for vores måde at tænke på, når vi uafvidende overtager dette begreb?Kontroversen om multikulturalisme har ændret de politiske fronter. Det synes, som om venstrefløjen forsvarer respekten for mindretalskulturer – mens højrefløjen, især Dansk Folkeparti, står vagt om majoritetskulturen, den nationale kultur. Men er disse frontlinjer reelle? Er de to fronter virkelig så forskellige? Eller udgør de bare to varianter af en og samme måde at forstå kultur på?Forfatterne opfordrer til et opgør med begge fløjes tendens til at spærre mennesker inde i deres kultur.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJens-Martin Eriksen (f.1955) er skønlitterær forfatter og modtager af bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Oehlenschläger-prisen for litteratur og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat. Han har skrevet romaner som "Vinter ved daggry" og "Timernes bro"Frederik Stjernfelt (f.1957) er professor ved Center for Semiotik ved Aarhus Universitet og var redaktør for kulturtidsskriftet KRITIK fra 1993 til 2012. Stjernfelt har udgivet et væld af kulturkritiske bøger som "Formens betydning" og "Rationalitetens himmel" og har bl.a. samarbejdet med Hans Siggaard og Ole Knudsen. Sammen med Jens-Martin Eriksen har han skrevet "Hadets anatomi", "Krigens scenografi" og "Adskillelsens politik".

Toni Liversage søger i "Den jugoslaviske tragedie" svar på spørgsmålene om, hvordan krigen i det tidligere Jugoslavien opstod og hvordan det overhovedet var muligt, at det gik så galt, som det gjorde. Det er en bog om ideologi og de massepsykologiske mekanismer, der fandt sted og som gjorde krigene i det tidligere i Kroatien og Bosnien-Hercegovina i 1990'erne.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlToni Liversage (1935-2014) var en dansk forfatter og oversætter. Toni Liversage havde et stort socialt engagement og var i mange år en kendt feminist, fredsaktivist og socialist. Hun var uddannet mag.art i slavisk filologi og stod bag en del danske oversættelser af forfattere fra det tidligere Jugoslavien. Af Toni Liversages eget forfatterskab kan nævnes "Fædre og døtre: russiske kvinder i aktion mod zarismen" (1976), "At erobre ordet: kvinderne og arbejderbevægelsen" (1980), "George Orwell: en introduktion" (2000) og "Et lille stykke elfenben: om Jane Austens forfatterskab" (2009).

Det går for sig i 1920’ernes og 1930’ernes Aabenraa. Ståljosef er kommunist og foragter både de dansknationale og de tyske nazister. Præcis som den frigjorte sygeplejerske og anarkist Emma Jensen, som bliver hans kæreste og kommer til at give ham den største gave, men også volde ham den største smerte.Byens danske borgere ser bekymrede mod syd, mens tyskerne hver dag håber på en genforening med Tyskland. Det kommer til blokader, slåskampe, trusler, hærværk, trampemarcher og masser af optog — mens Emma på sin egen måde følger med Ståljosef helt ned til borgerkrigens Spanien.TRAMPEMARCHEN er en stor og sprudlende roman om identitet, nationalisme og ideologisk overbevisning, om kærlighed og sorg i en tid, som taler til alle tider.Keld Conradsen vandt i 2023 DR Romanprisen for romanen BYEN OG HAVET.

Fremmedgjort er en selvbiografi, der handler om en ung persons oplevelser i samfundet på både godt og ondt. I bogen dykker vi dybt ned i både Alis teenage- og voksenliv. Vi får et indblik i forskellige politiske organisationer, og hvordan samfundet som helhed påvirker Alis liv. Hans hårde kamp imod racisme og hårde kamp for at føle sig som en del af fællesskabet er en rød tråd i bogen. Vi får også set Alis usikkerhed i forhold til livet i hans hjem og had fra indvandrer til indvandrer via fjernnationalisme. Alt i alt er håbet der stadig for at blive accepteret som et værdigt individ med drømmen om en ganske almindelig familie. For Ali er det vigtigt, at man ikke sælger sig selv, men derimod beholder sine værdier, selvom der er nogen, der ikke vil acceptere én i samfundet. Til slut kommer et program rettet imod racisme og uretfærdighed.

En antologi om ‘busteaktionen’ og det vi taler om, når vi taler om denBidragsydere: Afroinstitutionen, Amalie Skovmøller, Annarosa Krøyer Holm, Carsten Juhl, Edin Hajdarpašić, Elizabeth Löwe Hunter, Farhiya Khalid, Frida Sandström, Jakob Jakobsen, James Day, Jeppe Wedel-Brandt, Jonas Eika, Kirstine Mose, Maja Kjems Henssel, Mikas Lang, Mathias Danbolt, Mikkel Bolt, Nermin Duraković, Virgin Islands Studies Collective

Hvepseår består af fem enkelte essays med et fælles udgangspunkt: en kritik af den nationalisme – og andre identitære projekter – som er dominerende for vores samtid. De fem essays arbejder med en blanding af direkte, politisk kritik, teoretiske stykker og mere personlige betragtninger.Titlen Hvepseår er en reference til den ungarske forfatter Imre Kertész, som Wedel-Brandt skriver ind i første essay: “Imre Kertész’ mørke frugt modnes igen og igen i disse talløse fornedrelsers glitrende stråler. Det har været et godt år for hvepse.” Hos Kertész er det et billede på Auschwitz, som er den mørke frugt, der falder ned i hovedet på menneskeheden – modnet på fornedrelsen af det menneskelige i historien og kulturen. Essayene bruger billedet i analysen af asylsystemet og rækken af systemer, for destruktionen af menneskeliv, det er forbundet med. Hvepseår er en beskrivelse af en tid, hvor hvepse svirrer rundt om den overmodnede frugt: asylsystemet – eller modningen af en endnu værre frugt, der en dag vil falde ned i hovedet på os.

Udefrakommende menneskers tilstedeværelse i det danske samfund har gennem nyere tid været genstand for megen debat. Mens debattens kontekst har skiftet med tiden, så har klassificeringerne af dansk og fremmede været altovervejende stabile. Med udgangspunkt i kroppens rolle som en klassificeringskategori undersøger ”Fremmede kroppe” de historiske baggrunde for klassificeringerne af dansk og fremmede. Ud fra en tværdisciplinær vifte af sociologiske, kropskulturelle, etnologiske og historiske tilgange, belyses det, hvilke ideer der ligger til grund for klassificeringerne af det fremmede, samt hvordan disse ideer har påvirket forestillingerne om det fremmedes indflydelse på samfundet. Der redegøres for, hvorledes klassificeringerne af det fremmede fra sidste halvdel af 1800-tallet blev præget et nationalt og videnskabeligt tankesæt. Trods fundamentale modsætninger formodede disse tankesæt at lades sig integrere til en sammenhængende nationalvidenskabelig forståelsesramme. Med nedslag i dansk videnskab og kulturliv i perioden fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1945, redegøres der for, hvordan den nationalvidenskabelige forståelsesrammen gjorde det muligt at klassificere mennesker ud fra deres udseende, adfærd og kropsudformning. Selvom man efter ’45 forsøgte at bryde forståelsesrammens gyldighed, vises det med eksempler fra sidste halvdel af det 20. århundrede og frem til i dag, hvorledes klassificeringerne og deres opfattelser af det fremmede stadig kommer til udtryk i forskellige områder af samfundsdebatten. Søren Hansen (1971) er Ph.d. i kulturhistorie fra Institut for skandinavisk sprog og kultur ved Amsterdams Universitet.