Dannelse - Lene Rachel Andersen - Bog

Dannelse er på alles læber, men begrebet er vanskeligt at definere. Lene Andersen har med bogen Dannelse – at blive et større menneske både gjort dannelsesbegrebet konkret og udviklet begrebet til at matche det 21. århundredes behov.
Bogen udgives som en Report to the Club of Rome, hvor Lene Andersen p.t. er eneste danske medlem. Romklubbens to co-præsidenter, Sandrine Dixson-Declève og Mamphela Ramphele, skriver bl.a. i deres forord:
”Bogen er en eftertænksom og tankevækkende guide, der kan sætte menneskeheden i stand til atter at fokusere på det, som er vigtigt, og at forstå livslang læring, uddannelse og tænkning som en forenende kraft.”
I første halvdel af bogen undersøger Lene Andersen dannelsesbegrebets tyske oprindelse, dets lighed med moderne udviklingspsykologi, samt hvordan Grundtvig og Kold demokratiserede dannelsen og gjorde den til folkedannelse gennem højskolerne. Dannelse blev fundamentet for Danmarks velstand og beskyttede os mod 1930’ernes autoritære og totalitære ideologier. I anden halvdel af bogen præsenterer Lene Andersen en ny analyse af, hvad det var, højskolerne og folkeoplysningen gjorde for Danmarks ungdom, vores land og vores selvforståelse. Endelig giver Lene Andersen konkrete bud på, hvordan vores dannelse er nødt til at blive opdateret i forhold til det 21. århundredes udfordringer som f.eks. klimaforandringer og overvågningskapitalisme.
Dannelse og det tyske ord Bildung har ikke nogen præcis oversættelse på engelsk, men siden Lene Andersens og Tomas Björkmans bog The Nordic Secret udkom i 2017, har der været en stigende interesse internationalt for Bildung og for den danske folkeoplysning. Bl.a. i New York Times: https://www.nytimes.com/2020/02/13/opinion/scandinavia-education.html
Dannelse – At blive et større menneske udgives af tænketanken Nordic Bildung, der står bag European Bildung Network og European Bildung Day.

Dannelse er moralsk og følelsesmæssig modenhed. Dannelse er også at have den uddannelse og viden, som gør, at man kan trives i sit samfund; dannelse er at være dybt integreret i kulturen og samfundet, samtidig med at man har autonomi. Dannelse er altid personlig og unik. Dannelsesbegrebet forstået som en sekulær form for indre udvikling blev skabt af tyske filosoffer fra og med 1770’erne, og dannelse blev derefter populært i borgerskabet. I Danmark indså Grundtvig, at dannelse også var nødvendig for bønderne, og han opfandt idéen om folkehøjskolerne. Det blev dog Christen Kold, der for alvor fandt ud af, hvordan man underviser, så det bliver til dannelse, også for bønderkarle og -piger. Kold læste historier for dem og lod dem stille spørgsmål. Når først han havde fanget deres opmærksomhed, kunne han give dem kundskab og diskutere nye landbrugsteknikker, videnskab, filosofi, historie, religion, litteratur, kunst, økonomi og politik. Norge, Sverige og Finland kopierede folkehøjskolerne fra 1860’erne. Omkring 1900 havde så mange unge været på højskole og fået forbedret deres viden og tænkning, at Norden havde udviklet sig fra at være blandt de fattigste lande i Europa til at være blandt de rigeste. Denne udvikling og den dannelse, der bar den, betød også, at Norden gik fredeligt gennem overgangen fra feudale landbrugssamfund til moderne, demokratiske, industrialiserede nationalstater. Nu står vi ansigt til ansigt med nye udfordringer fra digitalisering, globalisering, pandemi og miljøforandringer, og vi har brug for en dannelse, der matcher det 21. århundrede. Bogens sidste del filosoferer over, hvordan en sådan kan se ud.