Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Nazityskland

Her finder du spændende bøger om Nazityskland. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Tove Alsterdal
    143,94 - 297,95 kr.

    Et nyt liv på en malerisk vingård. Det er drømmen for Sonja og Daniel, et ægtepar i 50’erne, der trænger til en ny start. Vingården ligger i Bøhmen i Tjekkiet – det der engang var kendt som Sudeterland. Under renoveringen af den forfaldne vingård, der har stået tom i årtier, finder Daniel det mumificerede lig af en lille dreng med en Reichsmark fra 1945 i lommen. En dør til fortiden og til en brutal udrensning med rødder i Nazityskland åbner sig. BLINDTUNNEL er en stemningsfuld spændingsroman, hvor fortid og nutid fletter sig sammen i en fortælling om menneskelig brutalitet - og loyalitet. Tove Alsterdal giver et nyt perspektiv på en historie, vi alle troede, vi kendte, og stiller os spørgsmålet: Hvor langt vil vi gå for at redde os selv og minderne om dem, vi elsker? "Vellykket kombination af spændingsroman og fortælling om en af de mere oversete begivenheder i forbindelse med 2. verdenskrig, udrensningen af sudetertyskerne." Litteratursiden "Der er dømt storpolitik og familiestridigheder, og Tove Alsterdal folder på oplysende vis denne del af Europas historie ud via sine karakterer." Bogblogger.dk "… en tankevækkende, perspektivrig illustration af det tragiske i, at hævntørst og blinde vinkler får lov at dirigere vores liv. Hvor opløftende at møde en forfatter, der så kompetent inddrager historisk viden!" Svenskestemmer.dk "... velskrevet og indeholder overbevisende personer og miljøer." Bibliotekernes lektørudtalelse "Tove Alsterdal er en af Sveriges bedst kendte krimiforfattere." Søndag, 5 af 6 S'er "Alsterdal har på fremragende vis formået at blande thrilleren med den historiske roman, og udover at man med spænding kæmper sig frem til løsningen på hele dramaet, så er man samtidig blevet lidt klogere på et af de mørkeste kapitler i Europas nyere historie." Bogpusheren.dk, 5 af 6 stjerner "Tove Alsterdal har skrevet en skøn fortælling ... " Livetidukkehuset.dk

  • af Jacob Halvas Bjerre
    180,95 kr.

    Hvordan kunne det ske? Det er ofte spørgsmålet, når emnet er Holocaust – nazisternes folkemord på 6 mio. jøder. Det er et spørgsmål med mange svar. Jacob Halvas Bjerre gennemgår og analyserer dem alle i bogen Holocaust. Bogen sætter fokus på nazismens raceideologi og race- og antijødiske lovgivning, det tyske nazistpartis udvikling, SS, de nazistiske topfolk og andre gerningsmænd samt den menige tysker og europæers kendskab til Holocaust for at skabe klarhed over, hvordan det kunne ende i massemord. Emner som jødeghettoernes tilblivelse og udvikling, deportationer, arbejds- og dødslejre, ligesom nazisternes eutanasimord og første massemordsforsøg på handicappede gennemgås. Også forfølgelsen af roma, sinti, homoseksuelle og andre minoriteter har plads i bogen. De danske jøders skæbne behandles i et kapitel for sig, og bogen slutter af med et kapitel om Holocaustbenægtere. Holocaust er en solid, men letlæst bog, der fortæller om forløberne til og selve Holocaust i perioden 1933-1945. Bogen henvender sig til alle, der interesser sig for 2. Verdenskrig og nazisternes uhyrligheder, og som ønsker en dybdegående introduktion til emnet. Bogen er også velegnet til brug i historieundervisningen på ungdomsuddannelserne, og på www.his2rie.dk findes yderligere materiale til bogen, bl.a. kildetekster og links. Her kan man også læse et uddrag af bogen.

  • af Robert Ludlum
    297,95 kr.

    Noel Holcroft arbejder som arkitekt i New York City og er på overfladen en ganske almindelig amerikaner. Hvad ingen ved, er, at hans biologiske far hed Heinrich Clausen og var den højeste økonomiske rådgiver under Det Tredje Rige. Da Holcroft bliver kontaktet af en schweizisk bank, hvor hans afdøde far har gemt en svimlende formue, begynder han at se nærmere på sin fars rolle under krigen. Hvor kommer pengene fra? Hvis side var hans far egentlig på?Robert Ludlum (1927-2001) var en amerikansk forfatter, der stod bag en lang række populære spionthrillere, som er blevet solgt i over tre millioner eksemplarer verden over. Han er bedst kendt for spionserien om Jason Bourne, der i 2002 blev filmatiseret med Matt Damon i hovedrollen.

  • af Richard Bernstein
    227,95 kr.

    »Arendt bør blive læst i dag, fordi hun var så klarsynet i sin forståelse af de farer, vi stadig står over for, og fordi hun advarede os imod at blive ligeglade eller kyniske. Hun opfordrede os til at tage ansvar for vores politiske skæbner. Hun lærte os, at vi har evnen til at handle i fællesskab, at tage initiativ, at begynde, at kæmpe for at gøre frihed til konkret virkelighed.« Sådan forklarer den amerikanske filosof Richard J. Berstein, hvorfor vi skal forholde os til filosoffen Hannah Arendt den dag i dag, selvom hun døde for mere end 40 år siden. Hun var først og fremmest kendt for sin bog om Adolf Eichmann-retssagen og for det kontroversielle udtryk ’ondskabens banalitet’. Men siden hendes død og især inden for det seneste årti er interessen for hendes politiske tænkning nærmest eksploderet. I Derfor skal vi læse Hannah Arendt indkredser den amerikanske filosof Richard J. Bernstein en række grundlæggende politiske problemer og vildfarelser i vor tid. Han spørger, hvordan vi kan forstå dem gennem Arendts tænkning: flygtninges ret til rettigheder, racisme og segregering, politiske løgne og virkelighedsforvrængning samt personligt og politisk ansvar. Det er alle emner, som Arendts tænkning indædt har beskæftiget sig med, og som stadig skaber store politiske problemer – og hvis vi ønsker at være med til at løse dem, tilbyder Arendt os et sted at begynde.

  • af Jørgen Steines
    157,95 - 224,95 kr.

    Året er 1943, og anden verdenskrig raser på fjerde år. Major Johann Richter fra den tyske efterretningstjeneste, Abwehr, får en opgave med stor betydning for krigens gang. Flere begivenheder tyder på en forræder i den nazistiske top, og Johann indleder en efterforskning blandt generaler, feltmarskaler og partispidser. Som efterforskningen skrider frem, bliver Johann vidne til regimets omfattende grusomheder. Hans loyalitet over for Det Tredje Rige kommer på hård prøve, og en uventet handlingskæde bringer ham selv og hans familie i alvorlig fare. Da Johann endelig kommer tæt på en afsløring af forræderen, står han over for et valg, hvis konsekvens kan ændre verdenskrigen radikalt. Sandhedens labyrint er en kontrafaktisk spændingsroman, der udspiller sig i Tyskland, England og Polen. Den blander en række historiske begivenheder og virkelige personer med et opdigtet univers. Uddrag af bogen ”De er heldig, hr. major. Vi har fundet Deres jøder, og begge er i live.” Johann og rejste sig halvt i stolen. ”Hvor?” ”Lige et øjeblik. Jeg har fået bekræftet Deres beføjelser fra Bendlerstrasse, men visse forhold omkring vores lejre er fortrolige.” Liebehenschel rakte ham et stykke papir og en pen. ”Når De underskriver denne erklæring, bliver De Geheimnisträger, en bærer af hemmeligheder. Det er strengt forbudt at tale med nogen om vores lejre – end ikke Deres foresatte i Abwehr. SS-rigsføreren har dikteret, at der kun er én passende straf, hvis man bryder reglen.” Han pegede på papiret. Om forfatteren Jørgen Steines (f. 1967) er partner i et internationalt rådgivningshus og bor på Frederiksberg med sin hustru og tre børn. Inspirationen til hans første roman, Sandhedens labyrint, er kommet gennem en livslang passion for historie.

  • af Hjørdis Varmer
    232,95 kr.

    Paul og Martin er tvillinger. De vokser op i en kærlig, tysk familie, og livet tegner lyst de første år af deres liv. Men en dag ændrer det sig brat. Hitler kommer til magten og Nazi-regimet begynder deres jødeforfølgelser. Pludselig er Paul og Martin ikke tyske drenge længere - de er jødiske drenge. Familien bliver indfanget af regimet, og sendt afsted til en koncentrationslejr. Det lykkes Paul at flygte ... men hvordan skal en 13-årige dreng klare sig selv? Bliver han fanget af nazisterne? Og vil han nogensinde få sin tvillingebror og sine forældre at se igen? 'Den ondeste dag' er en spændende og barsk roman om nogle af de mørkeste år i Europas nyere historie. Romanen kan læses af læsestærke og historieinteresserede børn fra 11 år. Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.