Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Nikolai

Her finder du spændende bøger om Nikolai. Nedenfor er et flot udvalg af over 8 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Nikolai Troest
    187,95 kr.

    HISTORIEN OM WILLUM, Første bog: "Hjernen har ikke noget at gøre af det der står i denne bog - der er ikke en skuffe der har været åbnet før, altså hele det univers er simpelthen så langt ude og det er det der gør det så fantastisk at læse... jeg har aldrig læst noget der er så tosset og samtidigt så poetisk..." : Johan Olsen (Biolog og forsanger i Magtens Korridorer) "Willum havde ingen arme. I en tavs verden af blinkende lamper lå han som et blegt hylster og omsatte uhyre mængder medikamenter af forskellig observans til en række interessante resultater i dr. Råger S.B. Heinrichs forsøgsrapporter. Willum havde gennem sin opvækst lagt krop til eksperimenter, der stadig den dag i dag slår verden med forundring ved deres gennemførte mangel på skyggen af betydning eller formål. Råger havde ingen ben. Det var udelukkende ham, der på dette tidspunkt havde adgang til de journaler, der opsummerede historien om Willums mentale og legemlige udvikling. Udelukkende Råger der kendte til denne patients virkelige oprindelse - og han kunne ikke være mere ligeglad. Det ragede ham for det meste en papand, om hans forsøgsobjekter trivedes, og Willum var, selvom han var hans biologiske søn, dog f

  • af Nikolai Troest
    187,95 kr.

    Da Willum kom ned i stuen igen, var det med en følelse af at have sovet som en gammel fabrik, hvis produktion havde været lukket ned i årevis. Hans øjne var hævede og blikket tåget som et fedtet forsatsvindue. En kongeørn kunne uden problemer have brugt hans hår til at bygge rede i og ville helt sikkert også have udklækket en hel del unger dér, uden på noget tidspunkt at lægge mærke til, at den faktisk lå oven på noget, som bevægede sig med omkring fem kilometer i timen. Willum havde det som om, han lige havde været igennem sin egen fødsel, og at en bulldozer havde strøget hans skjorte, mens han havde den på. På den ene side så han ganske forfærdelig ud. Forfærdelig, som når et menneske har været igennem en proces, der vidner om adskillige år i laboratorier med daglige undersøgelser, medicinske forsøg og sondemad, og som svier under den manglende taktilstimulering, et menneske båret oppe på psykofarmaka synes at afspejle - men på den anden side, så han slet ikke så forfærdelig ud som en person, der lige havde været igennem alt det, som han lige havde været igennem... han virkede faktisk glad.

  • af Nikolai Troest
    144,95 kr.

    "Det er ovre fra jagten," siger han opmuntrende. "Jagten ovre hos Povl." Den sidste sætning har en tøvende, nærmest lidt pinlig undskyldning gemt inde i sig. Noget forlegent. Sådan en sætning, man slår blikket ned til. Povl, med sindet, som de kalder ham, bor et par huse længere væk. Henne ved skellet. Et lille skovareal der adskiller parcelhusområdet fra virkeligheden. Povl har ikke gået på jagt i årevis. Ingen af dem går på jagt. Hun ved, de bare drikker derovre. Drikker igennem. I campingvognen ude på marken. I jagttøj. De er aldrig på jagt efter andet end promiller, og Henning er aldrig kommet hjem med meget andet end fugt i sjælen, lort på støvlerne og dårlig ånde. Sådan har det ikke altid været. Livet var godt. Men livet blev noget andet. Noget meget andet. 4652 sætter sig i sindet, i knoglerne, i sjælen, i glæden.

  • af Nikolai Troest
    97,95 kr.

    Jeg slog øjnene op og var nu pludselig tilbage på hotelværelset. Rummet var tørt, vandet var væk? Jeg var våd af sved, men tør. Jeg hev panisk efter vejret, hvilket igen kun udtørrede min mund yderligere. En snusket plastikflaske med noget vandlignende stod på sengebordet. Da mit åndedræt igen var nogenlunde regelmæssigt, rakte jeg ud efter den og begyndte at skrue låget af…Til min store overraskelse sad min venstre hånd stadig, hvor den plejede at sidde."Puh…!"Det havde været en af den slags drømme.Det skete langt oftere end før. Nedfrysningerne begyndte at have en negativ effekt. Jeg skruede forsigtigt låget af flasken og tømte den, mens jeg med stirrende, flakkende øjne forsøgte at orientere mig i rummet.Der lå en pamflet på sengebordet: City Hotellet, Nebo."Nebo…?"

  • af Nikolai Troest
    197,95 kr.

    Den røde lampe på kontrolpulten blinkede insisterende og S.T.E.W.A.R.T.s alarmsystems supermarkedsmuzak bragede lystigt og behageligt derudaf. Det var temmelig overvældende, men stemningen var rent faktisk ret god, og alt, hvad der blot mindede om panik, udeblev da også fuldstændigt efter planen…Willum, stadig med begge hænder plantet solidt på pulten, henvendte sig til Olivia, Lisa Nilson, Lone Hjort og Jul Niebergaq.# Det her sted har for længst udtjent sin værnepligt og deltager nu blot til mere forvirring og splittelse i det enkelte menneske, end det gør til et højere formål for hele menneskeheden ## S.T.E.W.A.R.T. vil det samme, som alle andre organismer vil - forevige sin egen eksistens, overleve og dominere … for en hver pris! #

  • af Nikolai Troest
    177,95 kr.

    I naturen er der ingen død, kun en ommøblering af atomer, men det var alligevel, som om KitogPatKots pludselige fravær aktiverede et hul i selve tiden, et fysisk rum, hvor der ikke rigtigt længere var noget, der kunne passe ind i stedet for hende. KitogPatKots beslutning og selvforvandling til bronzeskulpturen på tingstedet i Valby, efterlod et så stort vakuum i virkeligheden, at det kunne fornemmes af alle. Nu er det ikke første gang, at folk er stået af Historiens eksprestog. Andre af Historiens mange særegne karakterer, er igennem fortællingen, ligeledes gledet ud eller har fundet et andet lejde, deres egen sidehistorie, eller måske ligefrem deres eneste ene, eller sågar mening med livet. Hvem husker ikke hr. Hval I. Nums dramatiske endeligt? Eller Den lille Ands, Marquis Glamours, Kim fra regnskabsafdelingens sidste suk, Steen Stensens spontane dødsjodlen, Bentes og I.P. Liljekvists, Astas S.B. Heinrichs? Mange har haft deres specielle plads i livets og i Historiens store møllehjul. Ingen kan reelt set undværes i det store hele, men nogen udfører blot deres rolle eller opgave, lidt hurtigere end andre gør. Det gør dem dog ikke mindre vigtige, ja måske ligefrem det modsatte...

  • af Nikolai Troest
    187,95 kr.

    Der venter ingen belønning, hverken før eller efter livets afslutning. Den præmie, der er tilværelsens mål, har du allerede indkasseret og er ved at fortære i dette øjeblik. Paradis er en tilstand, der sanses i levende live, ikke i dødens opløste intethed. Du vil aldrig opleve anden skuffelse end den, du i levende live konfronteres med, når dine behov er uopfyldte og dine ambitioner uopnåelige. Netop derfor bør du efterstræbe at nå paradis, mens du lever, søge forløsning for dit nag og dine skrupler hér og nu, i denne din eneste inkarnation. Du higer og søger, og du når ingen vegne, fordi livet er så kort, og lykken så fortvivlende lunefuld. Men du må indse, at ”ingen vegne” kan være det skønneste og mest eventyrlige mål, man kan tænke sig. Ingen vegne rummer alle vegne. Forsøg at anskue livets potentiale fra tilskuerrækkerne til filmen om personen dig. Se alt, hvad hovedkarakteren foretager sig, som led i en odyssé gennem tilværelsen. Hvis lykken vægtes proportionalt med ulykken, glæden med sorgen, kommer den fremadjagende bevægelse til at fremstå blottet og meningsløs i sin hulhed, den er intet i sig selv...

  • af Nikolai Troest
    187,95 kr.

    Omstændigheder kan til enhver tid forandre sig. Når fuglen er i live, fortærer den myrer. Når fuglen dør, fortærer myrerne den. Af et enkelt træ kan man lave en million tændstikker, men der skal kun én tændstik til at brænde en million træer af. Gør dig det til en ære i livet at handle efter dine bedste overbevisninger. Du er måske stærk i dag, men tiden vil altid være stærkere end dig. Dine handlinger i livets cyklus, gode som dårlige, kredser i forskellige hastigheder og cirkelstørrelser. Nogle vender tilbage på et splitsekund og heler dig kærligt og omsorgsfuldt i det mest uventede sekund, mens andre er så længe undervejs, at du for længst har glemt, hvorfor de nu pludselig rammer dig; fiskebenet i halsen på den pæne restaurant, glimtet i øjet, samtalen i vaskekælderen, æblet på den yderste gren og smøgerne, som du lige ville hente… Det hjælper dig ikke at skifte navn eller sove med alt tøjet på og lyset tændt hele natten. Det hjælper dig heller ikke at grine varmt og forløsende liggende nøgen i en solstråle. En dag giver alt dét mening, som ikke gav nogen mening, og alt dét, som gav mening, giver ingen mening overhovedet...

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.