Bøger om Nød

Efterkrigstidens ruinbyer i det besatte Tyskland er hjemsted for en skyggeverden, hvor korruptionen og desperationen lever side om side, og den eneste gyldige valuta er amerikanske cigaretter. For dem kan du til gengæld købe hvad som helst. Amerikaneren Walter Mosca vender tilbage til dette Tyskland efter krigen, for at genfinde den kvinde han elskede, og opbygge et nyt liv. Men skyggerne sniger sig ind på ham, og han må snart vælge mellem kærlighed og ambition, passion og grådighed, og ikke mindst mellem liv og død...Mario Puzo (1920-1999) var en amerikansk romanforfatter, hvis bøger ofte skildrer Amerikas kriminelle underverden og bagsiden af den amerikanske drøm. Blandt hans værker er den udødelige klassiker "The Godfather" fra 1961 (da. 1971), som blev filmatiseret under samme navn i 1972, med Francis Ford Coppola som instruktør og Mario Puzo selv som manuskriptforfatter.

Undervejs er fortællingen om tre familier af bondeæt. De har været livegne, arbejder nu under hoveri, og har kun et til fælles: den daglige kamp for føden i et Danmark under stadig forandring. De kender ikke hinanden, men det kommer de til, for skæbnegudinden driver sit spil, mens nornen lægger snubletråde ud. Hvad de ikke ved, er, at det er generne, der bestemmer, de gener, som enhver, som enhver fik i vuggegave; de bestemmer, hvordan de uundgåelige fald over snubletrådene vil blive håndteret. De er årsag til, at man i de tre familier er ærgerrige: Trods fattigdom, krig, nød og ulykke, sygdom og død vil de fremad og opad. Det ligger dem i blodet, i generne. Og de lykkes, men undervejs er omkostningerne store, og ved vejs ende må den enkelte spørge sig, om det var det hele værd, eller om guldet iblandt blev købt for dyrt. Disse gener, der gemmer sig i vores DNA, vores arvemasse, vil blive givet videre til vore efterkommere, svækket med årene måske, men vedblivende til stede. De fornægter sig aldrig. God fornøjelse! Om forfatteren Det siges, at alle har mindst én bog i sig – dette er min, skrevet til mine efterkommere, så de aldrig bliver i tvivl om den stærke bondeæt, de er rundet af, og som gennem generationer har båret slægten frem og i dag er det fundament, som blandt andet mit lille oldebarn står på. I arbejdet med Undervejs er jeg igen og igen blevet bekræftet i, at ingen generation, intet menneske er en ø, kun “sig selv”. Altid vil vi være resultatet af forfædres kampe, deres sejre og nederlag, som med tiden er blevet indlejret i de gener, der er gemt i vores samlede arvemasse – det fundament, som vi står på, men som er udenfor vor bevidsthed. Tak til min mor for hendes utrættelige arbejde med at kortlægge slægten og for hendes mange dagbøger og notater gennem et langt liv, uden hvilke denne bog ikke kunne være blevet skrevet.