Bøger om Norner

Jim Lyngvild er drevet af sin kærlighed til fortiden, til naturen og til den nordiske mytologi. I bogen her tager han os med på besøg i Udgård, Midgård og Asgård, og gennem eddaernes personbeskrivelser og sin viden om vikingetidens tekstiler og mode giver han et overraskende og fantasifuldt bud på, hvordan Nordens guder så ud og gik klædt.De smukke fotografier af den nordiske gudeverden illustrerer sagnene om verdens tilblivelse, Thors brudefærd, lænkningen af Fenrisulven, Lokes væddemål med dværgene, Odins rejser, Ragnarok og mange flere. Teksten er Vilhelm Grønbechs genfortælling af eddaer og skjaldeviser, en tekst der stadig står levende og medrivende her 100 år efter sin tilblivelse. Herefter bliver en række af guderne præsenteret med deres familierelationer, særlige egenskaber og kendetegn og selvfølgelig Lyngvilds portrætter.Nordens guder er for alle, der ligesom Jim Lyngvild selv holder af de gamle fortællinger, og ikke mindst er det en bog for alle dem, der holder af Lyngvilds vilde og overdådige dragter og fotografier.

Hvordan kommer man levende tilbage fra dødsriget?Uroen breder sig i Himlinge, hvor den nye konge er ved at tabe besindelsen. Snehild, som står kongen nær, forsøger at afværge situationen, men da hendes ærkerival udsætter hende for runemagi, mister hun al sin livskraft. Dødssyg beslutter Snehild sig for at opsøge Hel, dødsrigets hersker, der som den eneste kan indvie hende i den gådefulde runekunst."Misteltenen" er anden bog i Anne-Marie Vedsø Olesens anmelderroste serie, "Vølvens vej", som er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i Danmarks jernalder. Første bog, "Snehild", vandt DR Romanprisen 2022 og er solgt til filmatisering. En stor fortælling om stærke skæbner, ære og handlekraft.

Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår　hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen. Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie Vølvens vej er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.

"Jeg hedder Folkví" er sat i en fri fortolkning af den tidlige vikingetid og bevæger sig mellem psykologiske og mytologiske lag. Det er en fortælling om en grænseløs søskendekærlighed, om tilfældigheder og tegn, og om med al magt at ville fastholde en tid, mens man uvægerligt bliver ældre.Den unge kvinde Folkví og hendes bror Áslakr er vokset op inden for høvdingepladsens beskyttende hegn. De to har altid været tæt fortrolige og spejlet hinanden, så da Áslakr kommer hjem fra sit første overvintrende togt og lader sig forlove med den femtenårige Gerd, overmandes Folkví af en rasende frygt for at skulle stå alene.I romanens hovedspor snubler Folkví sig ulykkeligt og hovedkulds vej gennem sommeren, hvor Áslakr bliver forlovet og skal giftes. Som midaldrende ser Áslakr tilbage på de dramatiske begivenheder i tiden omkring sit bryllup og prøver at begribe, hvad der egentlig skete. Og ved foden af et gammelt træ sidder nornerne og forsøger at holde styr på menneskernes besynderlige liv.Om forfatteren:Maria Hesselager (f. 1984) er uddannet fra Forfatterskolen. Sammen med billedkunstner Mathias Dyhr driver hun Kunstteater, et arbejdsfællesskab for tværdisciplinære kunstneriske produktioner, som senest har lavet udstillingen og forestillingsrækken "Allei Husene" på Holstebro Kunstmuseum (2020).

Søren føler sig presset efter at være blevet fyret fra sit arbejde og frygter, hvordan han skal formidle budskabet til sine forældre.Han bliver imidlertid vidne til et røveri, som bliver startskuddet til en kæde af begivenheder, der bekræfter hans tro på skæbnens indflydelse på vore livs forløb.Sørens tro på skæbnen har sit udspring fra den nordiske mytologi, hvor skæbnen betragtes som en bestemt historie, der afgør, hvad der skal ske med os mennesker i fremtiden, og spinder alle levendes livstråd og bestemmer, hvor lang den skal være.En uges begivenheder underbygger Sørens tro på skæbnen og i hans selvvalgte betegnelse som skæbnerytter.