Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Numerologi

Her finder du spændende bøger om Numerologi. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Nynne Francette Nielsen Sommer
    147,95 - 157,95 kr.

    I denne lille håndbog får du en nem guide til at starte op med brugen af krystaller. Nynne Sommer forklarer step-by-step, hvordan du bedst vælger dine krystaller, hvad du skal være opmærksom på i forhold til købet, og hvordan du renser, oplader samt bruger dine krystaller. Derudover finder du lister over, hvilke krystaller og sten der ikke tåler sollys eller vand, samt hvilke krystaller der er potentielt giftige. Du får samlet alt, hvad du har behov for at vide for at gøre krystallerne til en spændende del af dit liv. Krystallernes historie ¨Krystallernes virkning Krystalfælden – falske krystaller, menneskeskabte og menneskebehandlede krystaller Valget af dine krystaller Krystalformernes forskellige virkninger Modtagelse, køb og rensning af dine krystaller Klargørelse af krystallerne inden brug Krystallerne i brugKrystaller, chakra, stjernetegn og numerologi Særlige forhold Uddrag af bogen Når du som person tager en krystal i hånden, vil din energi interagere med krystallens indre struktur, som vil resultere i, at den begynder at udsende disse omtalte vibrationsfrekvenser. Den energi, du udsender, indeholder også vibrationer, og det er både positive og negative energier, vi som mennesker kan udsende. Når du sidder med en krystal, som har lige netop den egenskab, du søger, vil den hurtigt modtage dine energier og sende vibrationsfrekvenser tilbage til dig og allerede dér begynde at arbejde med de problematikker, du måtte have, som krystallens egenskaber matcher. Vores celler reagerer kraftigt på disse vibrationer, og krystallens egenskab, som vi har valgt den for, vil hurtigt kunne interagere med de ramte områder, den skal hjælpe os med. Om forfatteren Nynne Sommer (f 1992). Med sin passion for krystaller og sten driver hun virksomheden Clair de Lune, hvor hun forhandler krystaller, sten, tarot-, engle- og orakelkort, røgelse og smykker m.m. Udover at være krystalformidler til dagligt er hun clairvoyant, vejleder og medium for afdødekontakt.

  • af Annasophia Petri Holm
    167,95 - 235,95 kr.

    At være spirituel er at tro på, at der findes mere end det, vi kan se. Det er fornemmelsen af, at der er en mening med livet, og at vi alle er forbundet til universet, naturen og andre mennesker på et dybere plan. Men hvordan kan man helt konkret bruge det spirituelle i sit eget liv?I "Alt det, vi ikke ser" introducerer Annasophia Petri Holm dig til spiritualitetens verden og til, hvordan du kommer i kontakt med din spirituelle side. Den giver dig spirituelle perspektiver på livet og et overblik over forskellige spirituelle retninger og metoder til, hvordan du kan opleve mere glæde, kærlighed og forbindelse i dit liv.Gennem bogen får du også praktiske tilgange til at bruge astrologi, tarotkort, amuletter, manifestation og meditationsteknikker – alt sammen uddybet med baggrundsviden og eksempler.Annasophia Petri Holm er uddannet TV- og medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Derudover er hun uddannet yogalærer og astrolog. Annasophia står bag de to podcasts "Det spirituelle hjørne" og "Det astrologiske hjørne".

  • - En åndsvidenskabelig afhandling om bevidsthed og evighed i mennesket
    af Lars Muhl
    277,95 kr.

    Ifølge Den Danske Ordbog betyder skæbne: ”Højere magt, der tænkes gribe ind i og styre menneskets liv.” I den nordiske mytologi betyder begrebet skepna, ”det, der er bestemt”. Af skæbne kommer begrebet ’at skabe’. Ifølge åndsvidenskaben er denne højere magt både Gudsbevidsthed og det billede af Gudsbevidsthed i mennesket, hvori vi er skabt. Det er derfor sjælen selv, der, inden den inkarnerer, sætter sig for, hvordan dens iboende guddommelige potentiale skal komme til udtryk nu. Skæbnen beror ikke på nogen former for tilfældighed. Som Einstein sagde: ”Gud spiller ikke med terninger.” Bag alt skabt befinder der sig en overordnet bevidsthed, som vi kalder Gud. Mennesket er bevidsthed, ligesom Gud er det. Og bevidsthed kan bevæge sig frit overalt. Denne frie bevidsthed er menneskets oprindelige tilstand. Gennem de 22 arketypiske tegn i det aramæiske alfabet kan vi finde ind til den frekvens, vores åndelige DNA, der forbinder os med den oprindelige tilstand, vi synes at have glemt. Til hvert tal gives en såkaldt Sjælstekst samt en meditation, der kan praktiseres alle steder, fra kirken eller meditationsrummet til banegården eller supermarkedet.

  • af Lars Kjeldgaard Bertelsen
    137,95 kr.

    "Døren stod allerede åben, da Albert nærmede sig trappen. Indenfor stod Bartle og holdt døren åben med venstre hånd. Albert var ikke mere end lige kommet inden for døren, før Bartle sprang op på ham med benene rundt om hans hofter. Så vidste han godt hvad klokken var slået. Hun skubbede døren i med højre hånd og vred vrideren. Han kyssede hende inderligt og fik sagt et – hej skat! inden han begravede sit ansigt i hendes sorte lange hår, der tindrede med et lilla skær. Med mappen sluppet kunne han lægge begge sine arme rundt om hende i et intenst og fast knus. Duften af hendes hår gjorde ham sanseligt åben og høj. Han forsvandt helt i den berusende og fyldige duft af kokosolie, som hun brugte i sit hår. Albert bevægede sig forsigtigt og kontrolleret op ad trappen til 1. sal stadig med Bertle i sin favn. Han skubbede døren til soveværelset op, og varmen strømmede ham i møde. Med døren på klem bag sig smed han hende ned i den bløde seng på den fyldige dyne. Hun landede på ryggen som en trampolinspringer, og knappede sine bukser op, hvorefter han trak dem af hende."

  • - & Kabbalistisk Talmystik
    af Bjarne Wagner Augustenborg
    277,95 kr.

    Når vi begynder at spore tallenes rødder, kan vi ikke undgå at blive vævet ind i et fascinerende net af antikkens hellige skrifter, den gamle visdom og tallenes mest berømte fortolker og talsmand, Pythagoras. Den vigtigste udvikling af den pythagoræiske tradition i middelalderen var dog den jødiske kabbala, der er baseret på en meget kompliceret talmystik, hvor den oprindelige Ene deler sig op i 10 sefirot, som på mystisk vis er forbundet med hinanden og arbejder sammen, og hvor de 22 bogstaver i det hebraiske alfabet fungerer som broer imellem dem. Læren om tallene er en åndelig tradition, hvis mål er at forvandle. Ikke desto mindre må hver enkelt af os nå frem til en forståelse af vores helt egne forhold og betingelser for at vide, hvilken tradition der vil gøre vores liv mere meningsfyldt. Læren om tallene er en sådan vej. Det er en vej, som er meget værdifuld for den, der har tålmodighed til at gå ind i en symbolik, der har udviklet sig siden ældgammel tid.Tallene er formidler mellem den guddommelige og den skabte verden, og hvis man arbejder med tal, fungerer disse handlinger derfor også på de ting, der er forbundet med de anvendte tal. På denne måde udvikler hvert tal en særlig karakter, en egen mystik og en særlig metafysisk betydning.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.