Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Østjyllands Politi

Her finder du spændende bøger om Østjyllands Politi. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Show more
Filter
Filter
Genre
  • (5)
  • (5)
Bogtype
  • (5)
  • (5)
Format
  • (5)
  • (3)
  • (3)
Sprog
  • (5)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (2)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
Serie
  • (5)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Sorter efterSorter Populære
  • af Inger Gammelgaard Madsen
    70,95 - 125,95 kr.

    Under isen i en gammel robåd, der er drevet ind til bredden i Norsminde Fjord, findes en død teenagepige. Pigen viser sig at være Iris Bøgh Lykkegaard fra Malling, som har været forsvundet i over to måneder. Hun forsvandt efter en bytur til Aarhus, hvor hun fejrede sin 16-års fødselsdag sammen med veninderne. På isen over den døde pige ligger der blomster. Blå iris. Er det drabsmanden, som har lagt dem der? Hvorfor er den unge, populære pige med de særligt smukke, blå øjne blevet tortureret, brutalt myrdet og efterladt i båden? Det bliver Rolando Benitos første svære sag som ny politikommissær hos Østjyllands Politi, hvor han samtidig må kæmpe med kollegers mistillid efter hans år som efterforsker i Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Som efterforskningen skrider frem, viser det sig, at der kan være flere motiver til drabet på Iris. Langsomt afsløres mere og mere af hendes liv, og intet er, som det ser ud til at være. Men drabsmanden er tættere på, end Rolando er klar over. Kan han beskytte dem, han elsker?

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    70,95 - 136,95 kr.

    Nogle juniorspejdere finder en død kvinde i et hus i Lisbjerg Skov. Hendes ansigt er slået til ukendelighed, og hun har været død i flere uger. Ingen kender hende tilsyneladende, og hun har ingen identitetspapirer på sig. Politikommissær Rolando Benito og hans team hos Østjyllands Politi efterforsker sagen, men det bliver ikke helt let at finde ud af, hvem kvinden er, og hvad der er foregået i huset. Kvinden er ifølge retsmedicineren død af naturlige årsager, men det tror Rolando ikke på. Han har aldrig set et mere unaturligt gerningssted. Samtidig er politiet optaget af at finde en gerningsmand, som har smidt sten fra en jernbanebro og dræbt en ung kvindelig billist. Rolandos hustru, Irene, får gennem sit arbejde i Dansk Flygtningehjælp kontakt til en mystisk gadepræst, som begynder at komme i deres hjem. Rolando er ikke tryg ved ham, og han sætter sig for at finde ud af, hvad det er, han skjuler. Anne Larsen er inddraget i begge sager gennem sit arbejde som journalist og studievært på TV2 Østjylland og er sammen med sin stedsøster tæt på ulykken ved jernbanebroen, som måske kan være et drabsforsøg. Som efterforskningen skrider frem, viser det sig, at der er foregået noget uhyggeligt i huset i skoven, og det trækker forbindelse til en lille ø i Limfjorden med en grum fortid.

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    70,95 - 125,95 kr.

    Halloween nat får Maja et uhyggeligt opkald på BørneTelefonens Nattelinje, hvor hun arbejder som frivillig ved siden af sit job som skolelærer. Hun tror først, at det kan være en halloweenspøg, men da hun senere hører om en tragedie i Skødstrup, hvor direktøren for en restaurationskæde er blevet brutalt myrdet halloween nat sammen med sin hustru og lille datter, og hans ældste datter på ti år og sønnen på seks år er forsvundet, får hun mistanke om, at opkaldet har noget med sagen at gøre. Samme nat henter Rolando Benito sit barnebarn Marianna fra en halloweenfest i Hornslet. Midt på kørebanen må Rolando pludselig bremse op, da der står en stor hund, en granddanois, den har blod på det ene bagben. Marianna lokker sin morfar til at tage hunden med sig hjem, til ejermanden findes, og det får konsekvenser for Rolandos efterforskning af det makabre drab på familien i Skødstrup og eftersøgningen af de to savnede børn, men sagen drejes i en anden retning, end Rolando ønsker den. Journalist Anne Larsen har fået nyt job. Jobbet bringer hende ind i et farligt miljø, som kædes sammen med begivenhederne og Rolandos efterforskning, men ikke uden risiko for, at hun også selv kommer i livsfare. Efterhånden tager sagen en helt ny og uhyggelig drejning, som ingen havde forestillet sig.

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    125,95 - 248,95 kr.

    Blodet glimter i eftermiddagssolen på Store Torv i Aarhus. På brostenene ligger to næsten nøgne dyreaktivister fra organisationen We Protect Animals (WPA). De blodige kroppe skal symbolisere slagtede grise eller flåede mink. Men ikke alt blodet er teaterblod – de to unge aktivister spiller ikke kun døde, og en tredje aktivist er kørt bevidstløs til hospitalet. Hvordan er det lykkedes at dræbe aktivisterne midt i en aktion med opmærksomhed fra tilskuere og presse? Og hvem har ønsket at slå dem ihjel? Det bliver en svær gåde at løse for politikommissær Rolando Benito og hans team – Rolando bliver kastet ud i udfordringer, som sætter hans eget liv på spil. Anne Larsen arbejder som undercoverjournalist for Media House Denmark, som har sat hende til at infiltrere WPA. Anne kommer for tæt på begivenhederne, da hun deltager i aktionen på Store Torv og overværer noget, der sætter hende selv og hendes omgangskreds i fare. For WPA er med tiden begyndt at tage kriminelle midler i brug for at fremme deres budskab, og det er ikke alle, der har den samme dagsorden …

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    129,95 - 190,95 kr.

    En tidlig morgen sætter et trafikuheld i et vejkryds i det vestlige Aarhus, forårsaget af en vanvidsbilist, gang i en lavine af fatale begivenheder. Som fører af bilen finder man den 17-årige Mathilde Abel, som ikke overlever sine kvæstelser. Journalist Anne Larsen kører tilfældigt forbi, netop da ambulancen er på vej væk fra stedet. I den forulykkede bil hænger der på bakspejlet et halssmykke, et sølvkranie med kun ét øje af rødt glas, som straks fanger Annes opmærksomhed.Smykket viser sig at føre tilbage til en dødsulykke for tyve år siden i Hareskoven på Sjælland og en forsvundet treårig dreng. Anne arbejder på sagen for Media House Denmark, der har sat fokus på de mange vanvidsbilister i Aarhus. Der er bare noget ved den ulykke, som ikke hænger sammen. Samme dag sker der et skuddrab på en 14-årig dreng ikke langt fra stedet, hvor ulykken skete. Anne har mistanke om, at drabet på ham har noget med ulykken at gøre, fordi drengen så, hvad der virkelig skete. Politikommissær Rolando Benito fra Østjyllands Politi efterforsker skuddrabet, som man først betragter som banderelateret, men da Anne kommer med sin teori, og Rolandos gamle ungdomsven bilinspektør Frode Ebbesen afslører uventede detaljer om bilulykken, begynder han at interessere sig for andre motiver. Men Rolandos og især Anne Larsens efterforskning sætter andre menneskers liv i fare. Fortiden bør ikke altid graves frem.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.