Bøger om Oldtidens Grækenland

Hvis man studerer sammenhængen mellem bydannelse og statsdannelse, viser det sig, at der i verdenshistorien fra ca. 3000 f.Kr. til ca. 1900 e.Kr. har eksisteret to forskellige statstyper: makrostater med et stort antal byer inden for hver enkelt stats territorium, og regioner opdelt i mikrostater, der hver bestod af én by med dens opland. En sådan mikrostat kaldes en bystat, og en region opdelt i bystater udgør, hvad vi har kaldt en ""bystatskultur"". Der har været mindst 35 bystatskulturer i verdenshistorien, og de fleste af dem har ligget i Sydøsteuropa, i Nærorienten, i Sydøstasien, i Vestafrika og i Mellemamerika. Den største af dem alle var den oldgræske bystatskultur. Den bestod af i alt henved 1.500 bystater spredt over hele Middelhavsverdenen. Bystat hedder polis på oldgræsk, heraf vore låneord: politi, politik og politiker. De ældste poleis opstod i 700-tallet f.Kr. De sidste forsvandt i 500-tallet e.Kr. Bedst kendt er Athen og Sparta, men på Platons og Aristoteles´ tid var der mindst 1.000 andre bystater. I denne bog opsummeres i overskuelig form de forskningsresultater, der i perioden 1993 til 2003 er opnået på Polis Centeret - et forskningscenter på Københavns Universitet under Danmarks Grundforskningsfond.

Pausanias på dansk – komplet for første gangHelligdomme, templer, ritualer, gude- og atletstatuer – historie, natur, religion og myter – indviklede mytologiske fortællinger og gudernes erotiske eskapader – evindelige krige mellem byernes magtfulde familier, glorværdige sejre og forsmædelige nederlag, svig og bedrag – alt går hånd i hånd, når Pausanias har ordet.Pausanias blev født i den vestlige græske del af Tyrkiet i begyndelsen af 2. årh. e.Kr., mens den græskvenlige Hadrian var kejser i det vidtstrakte Romerrige, og han døde under kejser Marcus Aurelius. Han begynder sin beskrivelse ved Kap Sunion i Attika og tager os med på en tur gennem det klassiske frie Grækenlands vigtigste områder. Hans hensigt er at skildre ‘alt det græske’ fra storhedstiden, 600- til 300-tallet f.Kr. Det gælder især det, han kan opsøge og se med egne øjne, men også det han kan læse sig til eller får fortalt undervejs.Udgangspunktet er således Attika med Athen, grækernes toneangivende by. Derfra går turen videre – ikke straks til den vigtige by Theben i Boiotien eller til den store Apollonhelligdom i Delfi – men først til Peloponnes, som behandles grundigt. Overalt beskrives levn fra denne storhedstid – templer, gravmæler og storslåede vægmalerier samt de utallige statuer af sejrende atleter opstillet i den store Zeushelligdom i Olympia.Pausanias’ værk bliver på denne måde en af vores bedste kilder til både historie, religion og kunst i klassisk græsk tid.

Aristoteles (384-322 f.Kr.) er en af den europæiske tænknings allerstørste, og hans hovedværk Metafysikken er aldrig tidligere blevet oversat til dansk (undtagen i ganske korte uddrag), selvom det uden tvivl hører til blandt de mest betydningsfulde værker i filosofihistorien.Aristoteles udformer i dette værk sit eget særegne bidrag til spørgsmålet om, hvad det værende er. Undervejs udfoldes de klassiske grundbegreber, som lagde fundamentet for vores filosofiske sprog: form og stof, virkelighed og mulighed, aktivitet og kapacitet, sandhed og falskhed osv. Og det hele kulminerer i Aristoteles’ visdomsideal, som er koblet til teologien og forestillingen om det højeste Gode.Aristoteles’ måde at behandle alle vores grundlæggende begreber har formet vores tænkning og vores verden siden. Antikkens filosoffer kan - som også Heidegger og Arendt ofte betoner - i det hele taget hjælpe os med at få øjnene op for spørgsmål, som vi har glemt – måske fordi vi troede, at vi havde svarene på dem.

Tragedie og bystat handler om forholdet mellem Athens dramatiske og politiske kultur i det 5. århundrede f.Kr. Bogen afdækker det avancerede og bekostelige produktionsforløb, der lå bag afholdelsen af Den store Dionysosfest, og forklarer, hvorfor athenerne tillagde deres teater så stor betydning. Tre tragedier er i fokus: Aischylos’ Syv mod Theben, Sofokles’ Antigone og Euripides’ Bakkantinderne. Fælles for disse tragedier er, at de alle foregår i byen Theben, der hos de athenske tragediedigtere stiliseres som arnested for politiske og civilisatoriske sammenbrud. Det er også karakteristisk for den attiske tragedie at afsøge betingelserne for social og politisk stabilitet i polis ved at fremhæve bystatens iboende modsætninger mellem familie og stat, elite og masse, frihed og underkastelse. Tragedie og bystat er den første større dansksprogede udgivelse om græsk tragedie i årtier. Den henvender sig til et publikum, som både ønsker at vide mere om græsk tragedie og om de litteraturhistoriske forskningsdiskussioner, som studiet af den græske tragedie rejser i dag. Bogen formidler og analyserer et stort kildemateriale, hvor alle græske citater forklares og oversættes til dansk. Vigtigst er dog at præsentere den græske tragedie som en kunstform, der reflekterer over det politiske fællesskabs betingelser og iboende modsætninger.

Alexander the Great (356-323 B C E) precipitated immense historical change in the Mediterranean and Near Eastern worlds. This title traces Alexander's influence in ancient literature and folklore and in later literatures of east and west.

Fra det antikke Grækenland har vi overleveret en forestilling om at der findes fire gode personlige egenskaber som er særligt vigtige. Disse fire – retfærdighed, besindighed, visdom og mod – er kendt som de fire kardinaldyder, og Platon får ofte æren for at have opfundet eller samlet disse dyder. Det skyldes at de spiller en meget fremtrædende rolle i hans mest berømte værk, Staten, når den lykkelige sjæl og den velfungerende stat skal beskrives. Denne bog præsenterer en grundig analyse af de fire kardinaldyders tidligste historie. Undersøgelsen falder i to dele. I den første kortlægges kardinaldydernes tilstedeværelse i den græske litteratur frem til og med Platon. Denne undersøgelse er bl.a. baseret på computerassisterede analyser af den samlede græske litteratur frem til Platons egen samtid, hvilket gør det muligt at skitsere og identificere forbindelser mellem de fire berømte termer. Korpuslingvistiske metoder og statistisk analyse anvendes for at give behandlingen et mere systematisk grundlag og tilstræbe så høj en objektivitet som fortolkningen af denne litteratur tillader. Anden del beskæftiger sig med en række centrale og berømte dialoger i Platons forfatterskab som underkastes en kritisk analyse med sigte på de fire kardinaldyder og deres mulige interne forbindelser. Undervejs sættes der spørgsmålstegn ved om de udgør en fast og veletableret filosofisk enhed, og om de repræsenterer den samlede dyd i de undersøgte dialoger. Samlet præsenterer bogens to dele et forslag til at genoverveje vores forståelse af begyndelse til de firekardinaldyders lange og prominente historie.

Det persiske felttog – Anabasis er det bedst kendte værk af den oldgræske filosof, historiker og essayist Xenophon (ca. 430-354 f.Kr.). Anabasis betyder ordret 'marchen ind i landet'. Bogen skildrer den skæbne, som hæren på 10.000 græske lejesoldater led, da den blev hyret til at støtte et internt kupforsøg inden for kongefamilien i det mægtige Perserrige i 400 f.Kr.Grækernes arbejdsgiver, tronraneren Kyros den Yngre, tabte og blev dræbt. Hans soldater strandede langt inde i Perserriget uden vejvisere og uden proviant. Dette er indholdet af den første bog ud af syv, og resten handler om de utrolige strabadser og lidelser, hæren måtte gennemgå under tilbagetoget gennem Armenien og Tyrkiet for at nå ud til Sortehavet og den græske verden. Xenophons medrivende værk hører til blandt de store klassikere i europæisk historieskrivning og er her for første gang oversat i sin helhed til et mundret, moderne dansk. Bogen er forsynet med en forklarende indledning, der dækker centrale emner såsom værkets litterære formål, græsk militærvæsen og religion. Endvidere er der et fuldstændigt register over personerne og lokaliteterne, der forekommer i teksten samt et antal forklarende noter. Endelig er værket forsynet med adskillige kort, plancher og illustrationer, der forklarer komplicerede tekststeder samt et antal farvefotos af de relevante landskaber.

Socrates famously claimed that he knew nothing, and that wisdom consisted in awareness of one's ignorance. In Ignorance, Irony and Knowledge in Plato, Kevin Crotty makes the case for the centrality and fruitfulness of Socratic ignorance throughout Plato's philosophical career. Knowing that you don't know is more than a maxim of intellectual humility; Plato shows how it lies at the basis of all the virtues, and inspires dialogue, the best and most characteristic activity of the philosophical life. Far from being simply a lack or deficit, ignorance is a necessary constituent of genuine knowledge. Crotty explores the intricate ironies involved in the paradoxical relationship of ignorance and knowledge. He argues, further, that Plato never abandoned the historical Socrates to pursue his own philosophical agenda. Rather, his philosophical career can be largely understood as a progressive deepening of his appreciation of Socratic ignorance. Crotty presents Plato as a forerunner of the scholarly interest in ignorance that has gathered force in a wide variety of disciplines over the last 20 years.

This volume is a collection of papers that have been given at an international conference in December 2019 in Bregenz, Austria. They focus on Arrian of Nicomedia's Anabasis Alexandrou which is our main source for the life and reign of Alexander the Great. So far, scholarship has paid only little attention to the Anabasis as literary cosmos of its own right. The various contributions critically evaluate the still extant general opinion, that Arrian deserves a distinguished status as the main source on the Macedonian conqueror since he allegedly closely followed his sources. But the first accounts of the participants in Alexander's famous expedition have only survived as fragments and thus their literary production is more or less shrouded in mystery. Hence, the tension between Arrian's literary creativity, propinquity to his sources, his relationship to his role-model Xenophon merits serious examination when assessing the value of his work as a historical source. The volume is the first attempt to contextualize the work of Arrian against various backdrops. This includes the reign of Alexander, the Classical and contemporary literary trends, the Second Sophistic as intellectual framework, the until yet neglected idea of "empire" as well as echoes and stimuli from the Achaemenid and Hellenistic period. The various contributions create a more complex image of Arrian as an author, his literary production and his idea of the Macedonian conqueror that helps us to gain a better understanding of this complex text and Alexander the Great as its protagonist.