Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Olympiske lege

Her finder du spændende bøger om Olympiske lege. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Romernes skræk!/Olympisk mester
    af Rene Goscinny
    337,95 kr.

    Den store Asterix 6 indeholder de to klassiske historier Romernes skræk! og Olympisk mester samt et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale på 60 sider om, hvordan Goscinny og Uderzo skabte tegneserien, sjove detaljer fra serien, persongalleriet, livet i Romerriget og meget mere.   Om Romernes skræk! Efter et forfærdeligt anfald af forstoppelse bliver Majestix dømt til den grusomste straf for en uovervindelig galler: Han skal på diæt! Miraculix overbeviser dog høvdingen om, at et kurophold i Aquae Calidae (Vichy) vil gøre ham godt. Asterix og Obelix ledsager Majestix og Miraculix og benytter anledningen til at tage på sightseeing i arvernernes smukke landskab. Men Julius Cæser er lige i nærheden, for han har sat sig for at blive båret i triumftog foran de underdanige arvernere på selve den store gallerhøvding Vercingetorix’ skjold. Men hvor pokker befinder skjoldet sig egentlig? Det, som Vercingetorix nedlagde for (og på) Cæsars fødder efter slaget ved Alesia. Asterix anser det for en æressag at finde det før Cæsars tropper, så Cæsars plan kan forplumres, og hans mission fører til afsløringen af en stor hemmelighed. Om Olympisk mester Legionæren Mollusculus fra militærlejren Akvarium lige uden for gallernes landsby er blevet udtaget som romersk deltager i de Olympiske Lege, og han er stensikker på, at han har de fysiske evner til at blive olympisk mester. Men snart indser han, at Asterix og Obelix er både hurtigere og stærkere, og så opgiver han helt ævred. Hvilket ikke passer hans overordnede, der regner med at blive forfremmet af Cæsar i kølvandet på en romersk olympisk triumf. Gallerne beslutter sig for at deltage i legene i Grækenland, og i kraft af Miraculix’ trylledrik er de sikre på at vinde. Men hov ... er trylledrikken ikke en form for doping? Det ærværdige olympiske råd får nok at se til, da Olympia invaderes af både grækernes såkaldt retmæssige romerske besættelsesstyrker og de uovervindelige gallere – samt deres højrøstede tilhængere. Men da Asterix skal kæmpe mod romerne uden trylledrik, udtænker han og Miraculix en spektakulær plan, som vender alting på hovedet. Den store Asterix er den ultimative luksusudgave af Goscinny og Uderzos populære tegneserie. Større format end nogen sinde før og i solid indbinding med stofryg, guldpræg og relieflak. Der udkommer fremover to nye bind af Den store Asterix hvert år. Asterix-historierne bringes i den originale rækkefølge, som Goscinny og Uderzo skabte dem.

  • af Carl-Henning Wijkmark
    197,95 kr.

    Jægerne på Karinhall er Carl-Henning Wijkmarks debutroman. Den er en blanding af spionroman, historisk dokumentarisme og pornografi, og med sin beskrivelse af magten og ondskaben som hæmningsløst orgie og grum farce har den for længst opnået klassikerstatus.Året er 1936, kort før de Olympiske Lege i Berlin, og Europas bekymring for Hitlers Tredje Rige vokser. Den norske maratonløber Roar Trøgesen er ingen typisk spion, men han lader sig overtale af den britiske efterretningstjeneste Secret Service til at infiltrere Hermann Görings årlige jagtselskab, som holdes på hans store germanske jagthytte Karinhall, der ligger i skovene nær Berlin. Med de Olympiske Lege ser Göring en mulighed for at gøre jagten til et storpolitisk møde og en personlig magtdemonstration. Trøgesen befinder sig nu i magtens centrum i et sadistisk orgie uden regler. Og hvad gør en norsk maratonløber så?”Fremragende roman.” – Jes Stein Pedersen, Politiken, ♥ ♥ ♥ ♥ ♥”En af de bedste romaner jeg har læst i mange år.” – Anna Libak, Radio24syv”Elegant, stærkt underholdende og lige så foruroligende.” – Torben Brostrøm, Information

  • - Olympisk mester
    af Rene Goscinny
    157,95 kr.

    Gallerne beslutter sig for at deltage i de Olympiske Lege i Grækenland, og i kraft af Miraculix’ trylledrik er de sikre på at vinde. Men hov... er trylledrikken ikke en form for doping? Det ærværdige olympiske råd får nok at se til, da Olympia invaderes af både grækernes såkaldt retmæssige romerske besættelsesstyrker og de uovervindelige gallere – samt deres højrøstede tilhængere. Men da Asterix skal kæmpe mod romerne uden trylledrik, udtænker han og Miraculix en spektakulær plan, som vender alting på hovedet.Asterix har været udgivet i albumform på dansk siden 1969, men de klassiske album har ikke været tilgængelige i mange år. Fra 2021 udgiver Forlaget Cobolt dem på ny alle sammen i Per Dås klassiske og prisbelønnede oversættelse og med teknisk optimeret streg og farvelægning. Fire album genudgives hvert år. Samtidig udgiver Forlaget Cobolt også hele serien i luksussamlebind under titlen Den store Asterix med to album i hver foruden et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale om tilblivelsen af tegneserien, sjove detaljer, persongalleriet, livet i Romerriget og meget mere.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.