Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Overgreb

Her finder du spændende bøger om Overgreb. Nedenfor er et flot udvalg af over 58 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - 2. rev. udg.
    af Matilda Gustavsson
    158,95 kr.

    I årtier havde han været omgivet af rygter om misbrug – den velkendte kulturprofil, hvis prestigefyldte klub tiltrak medlemmer af det Svenske Akademi, og hvor kunst både blev født og døde. Den 21. november 2017 blev journalist Matilda Gustavssons rapport om den kulturelle profil offentliggjort i Dagens Nyheter, hvor atten kvinder vidnede om voldtægt, trusler og chikane. Det lancerede en kæde af begivenheder, der ville få en af ​​verdens mest rigeste kulturinstitutioner til at gå i knæ. I Klubben uddyber Matilda Gustavsson sin undersøgelse af den kulturelle verdens magt og hvor langt man kan gå i kunstens navn. Hun skriver om tiden omkring udgivelsen – i kølvandet på, at den kulturelle profil er (for?)dømt for voldtægt, og om modsigelserne inden for akademiet. Inspireret af #Metoo-bevægelsen offentliggjorde Matilda Gustavsson i november 2017 flere afgørende artikler om seksuelle overgreb begået af »Kulturprofilen«, der havde tilknytning til Det Svenske Akademi. Artiklen førte til en advokatundersøgelse foranlediget af Det Svenske Akademi og efterfølgende politianmeldelse af kulturprofilen, Jean-Claude Arnault. Han blev siden idømt to et halvt års fængsel for to voldtægter. Afsløringerne førte også til intern uenighed og mandefald i Det Svenske Akademi, der endte med ikke at uddele en Nobelpris i litteratur i 2018. For sin afdækning af sagen fik Matilda Gustavsson Sveriges Cavling-pris, Store Journalistpriset.

  • af Christina E. Ebbesen
    124,95 - 328,95 kr.

    Gavin har måske en chance for at vinde den royale turnering og ende sammen med den dejlige prinsesse Isolde. Grev Erek og de andre rivaler vil dog bruge alle tænkelige kneb for at vinde, og i finalen er det tilladt at skade såvel modstandere som deres væbnere.Robin har lovet at hjælpe Gavin færdig med konkurrencen, men han bringer sin ven, hans familie og hele hovedstaden i fare ved at udskyde sin flugt fra Damian som er i hælene på ham. Han tør slet ikke tænke på hvad der vil ske hvis den jaloux ildvæver opdager Robins følelser for det unge menneske.Gavins og Robins venskab er risikabelt, men de er stadig hinandens eneste chance.

  • af Gunnhild Øyehaug
    138,95 - 214,95 kr.

    Hvad sker der, når man plukker onde blomster? Hvad skal man sige i sin åbningstale, når ens fine, nye museum er sunket i jorden? Og hvad stiller man op, når man har glædet sig til at opleve Dovers hvide klipper, men er forhindret af sin egen død? Det er den slags spørgsmål, personerne tumler med i Gunnhild Øyehaugs noveller. Den norske forfatter er internationalt anerkendt for sine korte tekster, hvor perspektivskift og overraskende udviklinger lurer i hver eneste sætning. ”Onde blomster” indeholder 25 noveller, der både læner sig op ad genrens konventioner og bryder alle dens regler. Med vanlig sans for sammenstødet mellem det, der er normalt, og det, der normalt er umuligt, skriver Øyehaug om kærlighed, død, forvandling og ål.Om forfatteren: Gunnhild Øyehaug (f. 1975) er forfatter og underviser ved skrivekunstakademiet i Bergen. Hun debuterede i 1998 og har siden udgivet både romaner, digte, essays og noveller. Hun slog igennem med den anmelderroste roman "Vente, blinke" (da. 2010), som vandt Sultprisen i Norge og blev nomineret til den amerikanske National Book Award. Hendes bøger er oversat til engelsk, tysk, hollandsk og svensk.

  • af Rikke Strand
    200,95 kr.

    To mænd forsvinder sporløst, og politiet er på bar bund.Kriminalassistent Cecilie Møller sættes på sagen sammen med sin 20 år ældre makker, Benny Holm.Cecilie Møller gennemlever personlige nedture, mens hun kæmper for at opklare mysteriet om de forsvundne personer og en række uhyggelige overgreb. En fangeflugt fra et åbent fængsel leder hende på sporet af gådens løsning i den lille by Ejstrup nær Kolding.Om forfatterenRikke Strand (f. 1973) er uddannet salgsassistent. Pigen i kælderen er hendes debutroman. Bogen tegner et billede af svigt og ensomhed, hvor børn går i stykker, når kærlighed og omsorg erstattes med overgreb. Bogen stiller spørgsmålet om hævn er løsningen til et bedre liv?

  • - En biografi til hjælp og indsigt
    af Gitte Hedegaard
    106,95 - 178,95 kr.

    Dette er en bog med et klart formål: At skabe håb når livet gør ondt og handling for børn og unges trivsel. Bogen er en selvbiografi, der barskt og hudløst ærligt fortæller om et liv på kanten: En opvækst præget af min mors skizofrene verden, alkohol i hjemmet, psykisk vold, seksuelle overgreb og en spiseforstyrrelse. En barndom med svigt, ensomhed og lavt selvværd, der fik fatale konsekvenser for mig senere i livet. Et voksenliv med stress, angst, depressioner og diagnoserne ADHD og bipolar. En bog om fordomme, tabuisering, offerrollen, accept og tilgivelse. Bogen er skrevet med et ønske om at give indblik i, hvordan mentalt hårdt indre arbejde kan skabe en følelse af frihed og vende barndommens modstand til en indre drivkraft. Og med et ønske om, at vi reflekterer og får lyst til at handle, så vores medmennesker trives bedre. Her er mit bud på, hvad forældre, lærere, pædagoger, ledere og politikere kan og SKAL gøre, hvis vi skal have vendt de bekymrende statistikker over børn og unges mistrivsel, som vi ser i dag. Vores børn og unge lider, og vi må og skal handle NU. Dette er en bog om håb og taknemmelighed - og om at være et ordentligt menneske.

  • af Maria Kjos Fonn
    138,95 - 163,95 kr.

    Elise vokser op i et godt hjem i Oslo. Hun er sin mors øjesten, alle roser hendes sangstemme, og hun er korlederen Philips personlige favorit. Alligevel længes hun efter at blive vægtløs og forsvinde. Elise udvikler en spiseforstyrrelse, og så snart hun er blevet 16 år, udsætter Philip hende for seksuelle overgreb, godt hjulpet på vej af alkohol og piller, som han forsyner hende med. Da Elise senere bliver kæreste med musikeren Joakim, begynder hun at tage amfetamin og heroin. I rusen finder hun den lethed og det frirum, hun har manglet, mens hun gradvist mister sig selv. På sidelinjen står Elises mor og forsøger at holde sammen på en datter, hvis største ønske er at gå i opløsning.Om forfatteren:Maria Kjos Fonn (f. 1990) debuterede i 2014 med novellesamlingen ”Dette har jeg aldri fortalt til noen”, som blev nomineret til Tarjei Vesaas’ debutantpris. I 2018 udkom romanen ”Kinderwhore” (da. 2019), som blev oversat til flere sprog og nomineret til blandt andet Brageprisen og P2-lytternes romanpris. ”Heroin chic” udkom i Norge i 2020 og blev af flere anmeldere udråbt til at være en af årets vigtigste romaner.

  • - Min beretning om at overleve incest
    af Emilie Staach Hedemand
    131,95 - 173,95 kr.

    Det her er min fortælling om, hvordan jeg har udviklet mig, og hvordan jeg er vokset efter mine traumatiserende oplevelser. Som 12-årig udsatte min far mig for incest. Det har medført senfølger såsom angst og posttraumatisk stress. Jeg fortæller om ensomheden og forkerthedsfølelsen. Hvordan det er at bryde tabuet om at være udsat for incest. Jeg fortæller om min historie, om at udvikle mig fra at være offer og leve i offermentalitet til i dag at være en fighter med et stort F. Og meget, meget mere. Jeg har skrevet min bog til andre ofre, så de kan se, at det er muligt at udvikle sig i en positiv retning og leve et almindeligt liv trods en tung bagage. Min bog er også til pårørende, så de har mulighed for bedre at forstå. Og til fagpersoner eller andre interesserede, som ønsker mere viden om at leve med psykiske udfordringer og overleve overgreb. Uddrag af bogenDa dagen kom, var jeg fyldt med anspændthed. Jeg var nervøs. Ondt i maven. Anspændt helt ned til mine tæer og op igen. Onde sommerfugle i min mave. De rumsterede. Det har de gjort, lige siden han forgreb sig på mig. Det gør de stadig, når jeg har angst. Når jeg er bange. Når noget, jeg frygter, skal ske. Når jeg skal være midtpunktet. Når jeg får opmærksomhed. Det var første gang, at jeg skulle se ham, efter at han var blevet anholdt. Jeg havde næsten glemt, hvordan han så ud. Hvordan hans stemme lød. Om forfatteren Emilie Staach Hedemand (f. 1997) læser til socialrådgiver. Som 12-årig blev hun udsat for incest, og i slutningen af sin HF besluttede hun sig for at fortælle sin historie for at hjælpe andre ofre og oplyse pårørende.

  • - En fortælling om at flygte fra dysfunktionelle familiære forhold
    af Annika Hviid Skovlund Andersen
    217,95 kr.

    Vi alle kommer med hver sin rygsæk og vi har alle en forskellig oppakning med os. Det er individuelt hvad der findes i hver enkelt rygsæk og vi har ikke pakket den selv på forhånd. Nogle rygsække har et beskedent indhold og andre er fyldt til bristepunktet. Det er vores forældre der har pakket den for os og endda også vores tidligere generationer, alt sammen er vi blevet et produkt af. Det er op til en selv hvornår der skal åbnes for rygsækken og derefter finde ud af hvordan indholdet kan bruges."Særligt svigtet" er en selvbiografisk fortælling om en dysfunktionel opvækst, der bære præg af alkoholmisbrug, vold og overgreb. Bogen tager hånd om de senfølger der følger med efter turbulent opvækst og det bliver nøje beskrevet afslutningsvis bagerst i bogen. Som læser bliver du præsenteret for en personlig tidslinje, der opridser mange forskellige begivenheder fra barn til voksen. Undervejs vil du formentlig krumme tæer og få ondt i maven. Mit håb er at nå ud til flere mennesker, der har gennemlevet det samme som jeg, at være en inspirationskilde til, at du også kan skabe det liv du drømmer om, eller at du blot vil kende min historie.

  • af Louise Nielsen
    214,95 kr.

    I 1981 indtræffer en tragedie i Sønderborg, mens Holmes-familiens tvillingedrenge leger ude i baghaven. Det efterlader dybe spor og kløfter i familien.34 år senere tvinges journalist Andrea Holmes hjem til Danmark efter sin fars selvmord. Hun har boet mange år i USA uden megen kontakt til familien på Als, men nu vender hun hjem til fortidens skygger. Kriminalassistent Matti Villum fra Sønderborg Politi sættes på den rutinemæssige efterforskning af selvmordet, men snart flyttes fokus, da et maltrakteret lig bliver fundet i en skov. Sagen trækker spor til en gammel tragedie på øen, og dystre hemmeligheder dukker op til overfladen. Samtidig er Villum udfordret af samarbejdet med sin nye makker, den egenrådige og ambitiøse Nora Kaufman, der har et blakket ry.Nattevandrer er første del i krimiserien Nattens Gerninger.Om forfatterenLouise Nielsen (f. 1974) er født og opvokset i Skive, og drømmen om at blive forfatter startede allerede, da alfabetet var blevet indkodet. Hun er stor fan af hårdkogte krimier, hårrejsende gyserfilm og en god gang uhygge. Nattevandrer er hendes debut og den første bog i en planlagt krimiserie på fire bøger, som primært udspiller sig i og omkring Sønderborg.

  • - Det er fandme min krop!
    af Mille Eigard Andersen & Susanne Haxthausen Doreng
    226,95 kr.

    Var det så slemt? Jeg gjorde ikke modstand. Var det min egen skyld? Jeg skammer mig. Jeg skal bare tage mig sammen. Jeg er uren. Vi hører mest om de virkelig grumme familiesager med omsorgssvigt, misrøgt og seksuelle overgreb. Men hvad med alt det, der foregår i "det små"? Faderen, stedfaren, vennen, chefen, onklen, kæresten... der liiiige piller lidt, krænker verbalt, liiiige går over grænsen på en måde, så man nemt vender det mod sig selv og kæmper med skyld og skam i mange år. Det er også overgreb, som kan give senfølger, hvis man ikke får snakket om det. Der er ikke noget, der er "for småt"! Vi er to kvinder fra to generationer. Begge med en overgrebshistorie. Nu bryder vi tavsheden.

  • af Birne Dalbjerg
    174,95 kr.

    Hvordan præger det en familie, når det meste af en borgers liv afhænger af det sociale system, hvor ens liv bliver vejet og opgjort af skønsvurderinger og lovgivning?Efter en barndom i helvede endte Birne Dalbjerg i det sociale system. Blot en borger er en autentisk fortælling om forfatterens liv i Danmarks sociale system i perioden 1977 til 2018.Den dybt personlige beretning indeholder både positive oplevelser og tragikomiske elementer, hvor systemets kassetænkning reducerer mennesket til et sagsnummer.Bogen er et vidnesbyrd om en næsten overmenneskelig kamp for at se glæden i livet.Om forfatterenBirne Dalbjerg (f. 1955) er opvokset i det smukke Nordsjælland og har en musikpædagogisk eksamen. Hun debuterede i 2018 med Kan du se Lyset – et gruopvækkende vidnesbyrd om en barndom med vold, psykisk terror og seksuelle overgreb.

  • af Christin Marie Guild
    198,95 kr.

    Evas fødder sætter gummistøvlemærker i nyfalden sne. Herude er tyst. Alting holder vejret. Små fodspor følger hende på højre side. Barnefødder uden sko. Hun har set det. For hvert skridt hun sætter, følger et lille sæt barnespor ved siden af hendes egne gummistøvlespor. Hun har set det. Alligevel ved hun det ikke. Ikke rigtigt. Som om de små spor, og spørgsmålene de burde rejse, hele tiden unddrager sig hendes bevidsthed. Hvem sætter de små spor? Da Evas søster dør, mister forældrene evnen til at se og høre Eva. Eva vokser op i et tomrum af savn og forladthed. Hugo, familiens nabo tilbyder sin hjælp og tager sig meget af hende. Romanen bygger delvist på virkelige hændelser med svigt, seksuelle overgreb og incest. Eva under isen er den gribende beretning om skyld og skam og den pinefulde kamp for at vinde et fodfæste i verden.Om forfatterenEva under isen er Christin Marie Guilds debut som romanforfatter.

  • - En håndbog om seksuelt krænkede børn - fortalt af livseksperter
    af Huset Zornig .
    186,95 kr.

    „Jeg ville have sagt det, hvis ...“ er en helt central håndbog for alle voksne, som har en daglig kontakt med børn. At være udsat for seksuelle krænkelser er så flovt, ydmygende og nedværdigende, at børn naturligvis har svært ved at for- tælle andre om, hvad de udsættes for. Bogen er blandt andet talerør for livseksperter, der har oplevet overgrebene på egen krop og har bakset med, hvordan de skulle få det sagt, og bogen giver nogle letforståelige beskrivelser af de dilem- maer, som krænkede børn befinder sig i. Vigtigst af alt er bogen en opfordring til, at voksne på en indfølende og respektfuld måde skal turde „lægge svesken på disken“ overfor barnet, hvis de har en mistanke om, at der foregår seksuelle overgreb i stedet for at „gå som katten om den varme grød“. Det, man ikke spørger om, får man heller ikke svar på.Kuno Sørensen, Psykolog & Seniorrådgiver for Børns Beskyttelse, Red BarnetDet er en håndbog, der efterlader én rystet og vred, men også meget skærpet i forhold til at lytte til de signaler, man får, og til at stoppe seksuelle overgreb. Teksten giver et uafrysteligt indblik i, hvad seksuelle overgreb går ud på og de centrale temaer, der knytter sig hertil, f.eks. at børn udsat for seksuelle overgreb ofte lever i familier med sociale problemer, og f.eks. hvad man gør, hvis man har en vag mistanke. Vi får den sorte boks åbnet op, og hvor er det sundt og tiltrængt! Vi får skærpet iagttagelsesevnen, og vi får zoomet bredt ind på tegn og symptomer på omsorgssvigt.Bogen formidler et samlet perspektiv på, hvordan man som fagprofessionel skal kunne arbejde i det felt, der handler om mistrivsel og seksuelle overgreb. Det er et perspektiv, man skal have med sig i bagagen, og som udstyrer én med viden om, hvad man skal være særligt opmærksom på, og hvordan man skal gå frem. Det er en dømmekraft, der gradvist skal udvikles gennem en vekselvirk- ning mellem erfaringer og evaluering. Derfor er håndbogen et must-read for fagpersoner, der arbejder med børn generelt samt udsatte børn, dvs. pædagoger, lærere, socialrådgivere, sundhedsplejersker og ditto studerende.Tag ansvar for de signaler, du lærer at opfange – god læselyst.Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening

  • af Anna Naomy
    35,95 - 63,95 kr.

    Et dokument og en dokumentation om mental mishandling i et parforhold.

  • af Åge Rokkjær
    76,95 - 99,95 kr.

    John kæmper med sine følelser, retfærdighedssans og handlekraft, da han fratages retten til samvær med sin datter.Da John er blevet frataget muligheden for at se sin datter i seksten år vælger han at kidnappe hende.I dag træder vi mænd ind i barnekammeret og insisterer på at blive taget alvorligt. Samtidig træder vi ind i et domæne, som traditionelt er kvindens og som nemt bliver konfliktstof.Det aktualiserer spørgsmålet, om nutidens krav og muligheder stiller manden over for særlige udfordringer.

  • - En bog om mit liv med en narcissistisk psykopat
    af Maya Rasson
    118,95 - 216,95 kr.

    Da Maya møder Tom er hun sikker på, at det er ham hun ønsker at blive gammel med. Snart erfarer hun at Tom har to sider. En side Maya elsker og er tryg ved, og en side der får hende til føle sig forkert og uelsket. Den side af Tom der gør Maya bange og usikker, træder oftere og oftere frem og ægteskabet bliver et mareridt af psykisk og fysisk vold, hvilket Maya nægter at erkende. Først mange år efter at Maya får samlet kræfter til at forlade Tom, erkender hun at der er tale om psykisk vold. Endnu senere indser hun, at der også er fysisk vold i ægteskabet, hvilket Maya altid har nægtet. Bogen handler om de udfordringer Maya har i ægteskabet og hvordan hun samler mod til at gå sin vej, og komme videre med sit liv i en positiv retning.

  • af Anne-Marie Kjærside
    89,95 - 131,95 kr.

    Barndommens traumer sætter dybe spor, nogle gange dybere, end vi som mennesker selv forstår. Dette er en personlig digtsamling, der kommer omkring tabubelagte emner, som det kan være svært at tale om og bryde med.Livsfortælleren i denne bog har et barndomstraume med seksuelle krænkelser og overgreb. Dette mørke skildres og fører videre til et indblik i de senfølger, som et barndomstraume kan påføre. Digtene omhandler tabubelagte emner som depression, angst, smerte, skyld og skam. Samt den tavshed og ensomhed, mange overlevere oplever. Men det er også en digtsamling, som rummer utrolig meget håb, lys og kærlighed. Som giver et indblik i, hvor vigtigt det er at bryde med tavshedskulturen for at kunne heale sig selv som menneske. At det vigtigste er, at man som menneske er tro mod sig selv og sine egne følelser. Sætter grænser, lukker op og tør tro på, at man trods fortidens smerte fortjener at eje sit eget liv og fortjener kærligheden.

  • - Bind 1 i en trilogi
    af Mona Kjærulff Hansen
    138,95 - 253,95 kr.

    Det er en barsk bog, Mona Kjærulff Hansen har skrevet, om nærmest systematisk mishandling af et menneske. En mishandling, der begynder i barndommen og varer ved langt hen i livet, beskrevet, så vi andre er tæt på at kunne mærke det. Derfor er bogens titel så rammende, også hver gang den dukker op i teksten: OG INGEN TALER OM DET. For disse ting må ikke blive tabu, og da allermindst for behandlere i sundheds- og socialvæsenet. Somme tider skal vi spørge – ikke pågående, men nænsomt og med ægte interesse. For ofte er det umuligt at fortælle om overgreb af alle slags, hvis ikke man bliver spurgt. Hvordan kan man blive et helt menneske efter disse oplevelser? Og ikke mindst: Hvordan kan hendes lille datter helbredes for de frygtelige oplevelser? Det synes knap muligt. Dette er første bind i en trilogi om Monica.

  • - Bind 2 i en trilogi
    af Mona Kjærulff Hansen
    138,95 - 253,95 kr.

    DET SOM INGEN HØRTE er andet bind i trilogien om Monica.I bind et hører vi om alle de udfordringer, der følger med at vokse op i en familie, hvor kærligheden ikke har noget sprog, hvor det vilkår gør, at døren til en krænker står åben, og siden hører vi om, hvilke senfølger det har for Monicas liv, og for de valg hun træffer. I bind to følger vi Monicas rejse videre i livet, vi ser og mærker, at huntager kampen op, oplever hvordan hun tager livtag med det, som præsenterer sig på den vej, hun vælger, da det går op for hende, at hun faktisk har et valg. Monica er stærk og målrettet. Utrætteligt fortsætter hun mod et bedre hele. Og stadig byder livet hende udfordringer, stadig er der så meget, hun skal lære om sig selv.

  • af Heidi Bobjerg
    101,95 kr.

  • - Mistro
    af Ingrid Helbl
    134,95 - 217,95 kr.

    Romanen er en fiktiv og anderledes krimi og samtidig en kærlighedsroman.Bogens hovedpersoner er den kvindelige fængselsbetjent Mia Rye og kriminalbetjenten Michael Sønderholm. De mødes i en sag om en dræbt person i en togulykke. Meget tyder på at det drejer sig om et selvmord, men kriminalbetjent Michael Sønderholm har en formodning om, at det snarere drejer sig om et overlagt mord.Navne, adresser, byer og land er fiktive.

  • - Tre veninder. Tre hemmeligheder.
    af Zoë Bell
    118,95 - 202,95 kr.

    Sex, løgne, venskab og hemmeligheder.Amanda, Josefine og India er bedste veninder. De er hinandens fortrolige og deler alle livets sorger og glæder. Eller gør de? Alle tre påstår, at deres forhold er lykkelige, men bag facaden ser virkeligheden noget anderledes ud. Amanda siger, at hendes mand tilbeder hende som en prinsesse, men i virkeligheden er hun rædselsslagen for, at han ikke længere er tiltrukket af hende. Josefine joker med, at der er gået snavset vasketøj og leverpostejsmadder i hendes hverdag, men tør ikke fortælle, at hun føler sig overset og uelsket af sin mand. India påstår, at hun og kæresten er et fantastisk sted i deres liv, men afslører ikke, at hun dødkeder sig i forholdet og er besat af sin chef. Alle tre kvinder bærer på hemmeligheder fra fortiden, som påvirker deres handlinger i nutiden – og som gør, at de desperat forsøger at iscenesætte ”det perfekte liv”.

  • af Kathrine Nedrejord
    174,95 - 201,95 kr.

    Det er, som om der lægger sig et lyserødt filter over dem i hukommelsen,fordi det senere går op for dig, at det var sidste gang, alt var godt.Hverken Sara eller jeg ved, at det her er et af den slags øjeblikke,da hun møder mig uden for sportshallen efter fodboldtræningden lørdag formiddag i begyndelsen af september.Efterårsfarverne er netop begyndt at vise sig.Byen virker søvnig og langsom. Det samme gør vi.Vi tror, at det her bliver en helt almindelig weekend.Efter en fest ændrer alt sig. Lajla lægger øjeblikkeligt mærke til det. Sara er tom i blikket, bange for mørket, bange for sin egen skygge. Selv om Lajla lover at blande sig udenom, kan hun ikke lade være. Hun må finde den, som har gjort det. Han skal ikke gå fri.Hvad Sara skjuler er en stærk og tankevækkende roman, der handler om venskab, tillid og hvordan en voldtægt kan sætte alle ens relationer på prøve. Romanen sætter derfor ord på den frygt og fortvivlelse, som alt for mange unge kvinder oplever. Romanen er skrevet af Kathrine Nedrejord og oversat til dansk af Mette Stepnicka.

  • af Pernille L. Stenby
    104,95 - 247,95 kr.

    Rache tilhørte Kastellet fra det øjeblik, hun fik sansen. Hun bærer halsbåndet med deres mærke, og efter de valgte en mand til at befrugte hende, fødte hun dem et barn.I Kastellets korps kan Rache gøre en forskel. Hun kan redde liv, ligesom hun selv blev reddet fra omverdenens had og dens frygt for sansen.Men da hun forelskede sig i den smilende og rapkæftede Trea, begyndte alt at ramle.Nu skal Rache bevise, at Kastellet kan stole på hende. Hvis ikke, mister hun alt. Også den i forvejen begrænsede kontakt til sin lille pige.

  • af Rolf Lund
    70,95 - 269,95 kr.

    Johan og Benny går på samme folkeskole og de kommer fra vidt forskellige hjem. Johan bliver far og tvinges til at se på sin opvækst igen. Barndomstraumerne fra den voldelige tid i folkeskolen trænger sig på og udløser en fødselsdepression, samtidig bliver han udfordret på sit arbejde af en patroniserende leder.En roman om mobning og fædre.

  • af Lasse Løager
    157,95 - 168,95 kr.

    Der findes følelser, der er så tunge og svære at håndtere, at det eneste, man reelt kan gøre, er at slippe grebet om dem og dreje opmærksomheden væk, alt mens disse mastodonter synker til bunden af sanseapparatet og skjuler sig. I Ravnetanker dykkes der efter disse følelser og Lasse Løager blotlægger sorgens nerve, mens man som læser inviteres med ind i bedrøvelsens materie. Lasse Løager beskrev i sin debutroman, Skyggefald, hvordan en opvækst i dysfunktionelle rammer skaber mønstre, strategier og uhensigtsmæssig adfærd. I Ravnetanker spørger han, hvordan det kan være, at der er børn, der får lov til at drukne, mens samfundet passerer på stranden, uvillige til at kaste en redningskrans. Han fortæller, hvordan disse børn, igen og igen, drukner, mens de forsøger at finde ud af, hvordan man kommer i land. Ravnetanker beskriver hvordan kærligheden udvikler sig, når den af nød er gemt væk og hvordan den kommer stigende op nedefra og forandrer alt hvad den rører ved. Sorg er kærlighedens skyggeside og den repræsenterer en følelse, der ikke forsvinder, blot fordi man vender blikket bort. Hvad sker der, når man ser sorgen i øjnene? Og hvor går man hen, når virkeligheden slår revner og hvor placerer man sig, når sorgen letter grebet? Lasse Løager skriver og fortæller, så man mærker hvad det vil sige at stå på kanten af det hele og føle sig magtesløs, men også hvordan kærligheden spirer og blomstrer, selv under de mest vanskelige betingelser.

  • af Tanja Fieve Eskesen
    216,95 kr.

    Kraften i Mørket.Om seksuelle overgreb og menneskelige rovdyr. Senfølgerne af at have været udsat for seksuelle overgreb som barn eller ung er som en slyngplante, der snor sig ind i mange aspekter af vores liv. I årtier efter overgrebene vil det stadig påvirke dagligdagen, livskvaliteten og vores måde at være til stede i livet på. Når vi taler om seksuelle overgreb, taler vi primært om påvirkningen af seksualiteten, men senfølgerne undergraver også selvfølelsen og følelsen af eksistensberettigelse. Det kan præge forholdet til egen krop, troen på at kunne indgå i relationer til andre og retten til at sætte grænser. Det er mit håb, at du med bogen i hånden vil kunne rejse dig, børste støvet af dig og drage omsorg for dit indre, sårede barn. Det er mit håb, at du finder modet til at gøre op med følelsen af skyld og forkerthed og i stedet holder dig selv skyldfri. Det er mit håb, at læsningen vil hjælpe dig til gradvist at lade skammens kåbe glide til side og i stedet rejse dig i vær-dig-hed. Men du må favne din fortid. Du må opdage, at du er langt mere end det, der skete, og at du ved at møde alle dele af dig selv favner din kraft. Ikke i håbet om at nulstille senfølgerne, men ved at erkende, at det er noget, du skal lære at leve med og tage hånd om – resten af livet.

  • af Katrine Vissing
    122,95 kr.

    Fastfrosset stille uden bevægelse lyden af ham får hende til at forsvinde griber ud i mørket med lukkede øjne i paralleller til den verden hun ikke kan være i … En bog om seksuelle overgreb, fortalt igennem flashbacks og erindringer. Om den massive fortrængning, der brister, og at måtte gennemleve overgrebene igen, på vejen og i kampen mod mere frihed i både krop og sind. Digte om smerte og overgreb, men også om vilje og håb og om at overleve en barndom med seksuelle overgreb. Uddrag af bogen Ingen holdt hende i deres arme når hun var bange skreg lydløse skrigi smerte mens hun holdt om sin ødelagte kropforsøgte at flygte fra den ingen trøstede hende når hun troede hun skulle forsvinde blive til ingenting holde op med at eksistere ingen fortalte hende at hun ville overleve at det ville holde op igen ingen trak hende ind når hun igen var på vej ud i afgrundennår han drev hende ud på kanten af livet Ingen lappede min fortabte krop sammen Ingen Ingen Ingen Om forfatteren Katrine Vissing har skrevet digte i mange år, med lange pauser indimellem. Hun begyndte at skrive igen for tre år siden efter at være blevet bevidst om de seksuelle overgreb. At udgive denne bog er en stemme ud i verden og et opgør med den hemmelighed, hun har båret rundt på det meste af sit liv.

  • af Anne Mette Kirk
    236,95 kr.

    14 sekunder. Så lang er den optagelse, der flittigt deles af Søllerød Lilleskoles ældste elever. På videoen ses tre drenge fra 5. klasse i en seksuel situation – men er der tale om drengestreger, eksperimenterende leg eller et regulært overgreb? Det er der langtfra enighed om blandt drengenes forældre. To af mødrene, Sarah og Anne Sofie, har været venner hele livet, men nu står de pludselig på hver sin side i en konflikt, der truer ikke bare venskabet, men deres familieliv og hele deres selvforståelse. Det virker derfor så oplagt at finde en fælles fjende, moren til den tredje dreng, tilflytteren Ulrikke.Dobbeltfejl dissekerer det moderne forældreskab på samfundets solside og undersøger, hvor svært det er at opføre sig voksent, når noget truer vores børn. Og hvor tynd fernissen er, når det rå moderinstinkt viser kløer.Anne Mette Kirk er tidligere journalist og tv-vært. Hun har blandt andet arbejdet som reporter for TV 2 News og kommunikationsrådgiver i Kongehuset. I 2019 debuterede hun med romanen Knust, som siden er fulgt op med Låst (2021) og Blæst (2022), alle udgivet på forlaget People’s. Hun bor i København sammen med mand og tre børn.

  • af Allan van Hansen
    235,95 kr.

    Underlevet er en barsk og poetisk historie om de seksuelle overgreb, som to brødre blev udsat for i deres barndom. Det er en fortælling om den skyld og skam, smerte og angst, der er forbundet med disse overgreb - og om den mand, som gjorde børnene fortræd og efterlod dem i en verden, der ikke længere er sikker.Underlevet bliver fortalt med tusch, perleplader, kassettebånd, græs og plastiksoldater.Allan van Hansen er forfatter og tegneserieskaber. Han har tidligere udgivet den grafiske roman Jammers Minde baseret på Leonora Christinas beretning om sine 22 år i Blåtårn. Han har derudover illustreret flere børnebøger, blandt andet Mig og Glistrup. Allan van Hansen er cand.mag. i dansk og hollandsk og dansklektor i Stockholm.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.