Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Voksne vurderer ofte børns tegninger som produkter uden den store nysgerrighed i forhold til processen og barnets dybere intention med tegningen.Da stort set alle børn producerer i hundredvis af tegninger i løbet af deres barndom - i både dagtilbuddet, skolen og hjemmet - ligger der altså et stort uudnyttet potentiale i at dykke dybere ned i børns tegneunivers.I Hør, hvad jeg tegner! viser Anja Kirkeby, hvordan du skærper dit blik for børns intentioner med at tegne, og hvordan du langt mere bevidst kan tænke tegning ind i pædagogisk arbejde. Tegning hører ikke kun hjemme i billedkunstlokalet, men kan anvendes både som udviklings- og læringsredskab og som kommunikationsform - i dagpleje og vuggestue, i arbejdet med de seks læreplanstemaer i børnehaven og i alle fag i skolen.
Pædagogisk behandling er en grundbog til pædagoger, der står med det daglige ansvar for børn i dagbehandling, døgnbehandling eller almene miljøer på særlige vilkår. Bogen giver indblik i typiske pædagogiske problemstillinger for børn med tilknytningsforstyrrelser, angst, depression, omsorgssvigt, traumer, autisme, ADHD og Tourette. Læseren får konkrete forslag til håndtering af udfordringerne – herunder fysiske konflikter, skolevægring og inddragelse af netværk. Sidste del giver et samlet overblik over anerkendte pædagogiske behandlingsmetoder: • Socialpædagogik • Relationspædagogik • Konsekvenspædagogik • Miljøterapi • Udviklingsbestemt pædagogik • Mentaliseringsbaseret pædagogik • Low arousal-pædagogik • Traumepædagogik • Systemisk-narrativ pædagogik • Autisme-/og ADHD-pædagogik Bogen er målrettet social- og specialpædagoger, socialrådgivere, PPR-psykologer og andre praktikere. Den er desuden oplagt på de specialpædagogiske moduler på pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannelserne. "En rigtig god og vellykket bog, der når rigtig godt rundt om et forholdsvis bredt emne, og jeg ved, at jeg i mit arbejde helt sikkert kommer til at bruge bogen som opslagsværk."- Sille Trohl, pædagogisk supervisorSeminarer.dk
Kritisk pædagogik for pædagoger giver et bud på, hvordan pædagoger kan identificere de kulturelle og strukturelle uretfærdigheder i børn og unges liv. De to forfattere giver pædagogen teoretiske begreber og metoder til at udfordre status quo og fremme social retfærdighed for børn og unge i institutionerne, i lokalområdet - og i verden. Bogen understøtter og giver konkrete anvisninger til, hvordan pædagoger kan kombinere en kritisk pædagogik med engageret aktivisme i samfundet, så de kan bidrage til at mindske den fremmedgørelse, som mange børn og unge oplever i deres liv.Bogen er bygget op om aktuelle dilemmaer i pædagogens hverdag og er relevant og umiddelbart anvendelig både for praktiserende pædagoger og pædagogstuderende. Også lærere og socialrådgivere vil oplagt have udbytte af bogen.
Hvad er æstetik, hvad er pædagogik - og hvordan er forholdet mellem dem? Disse tre spørgsmål er omdrejningspunktet for denne antologi.Æstetik indgår som væsentligt element i meget pædagogisk arbejde. Derfor må forholdet mellem æstetik og pædagogik altid hvile på kritisk diskussion. En sådan diskussion tages i denne antologi, der bidrager med ny forskningsbaseret viden på området.Antologien er opdelt i tre dele:DEL I indeholder to artikler om henholdsvis æstetik og pædagogik, der skal sætte rammen for bogens efterfølgende artikler. DEL II indeholder seks artikler af overvejende teoretisk karakter, hvor relationen mellem pædagogik og æstetik beskrives og analyseres fra forskellige positioner. DEL III indeholder seks praksisreflekterende artikler, der gennem pædagogiske undersøgelser giver eksempler på, hvordan man konkret kan arbejde æstetisk-pædagogisk.Antologien henvender sig til studerende og undervisere på de pædagogisk orienterede uddannelser, hvor æstetik spiller en væsentlig rolle, men den kan læses af alle med faglig interesse for æstetik og pædagogik.Med bidrag af:?Dorthe Jørgensen, Peter Østergaard Andersen, Hansjörg Hohr, Ole Morsing, Frederik Pio, Niels Lehmann, Helene Illeris, Ulrika von Schantz, Catrine Björck, Karsten Arvedsen, Martin Blok Johansen, Lissi Thrane & Kirstine Thrane, Lea Ringskou & Jacob Noer Ahm, Anne Petersen, Bo Allesøe Christensen og Thessa Jensen.
Temanummeret belyser to spor i temaet dannelse. Det ene spor kaldes grundfortællingerne om dannelse, som vi kan trække på, fordi disse fortællinger stadig er levende og produktive. Det andet spor handler om dannelsen og vor tids uddannelsesudfordringer: uddannelsesmæssig effektivitet, kompetencetænkning, mediernes fremmarch, digital revolution m.m. Hvor bliver dannelsen af i alt dette?
Pædagogisk praksis skal dokumenteres. Det er ikke nogen let opgave, for hvordan skal pædagogen beskrive de tiltag, der bliver sat i værk for en borger? Hvad er vigtigt at få beskrevet? Hvad skal man skrive, og hvad må man ikke skrive? Og hvem skriver man til?Når vi skriver om mennesker beskriver den lovgivningsmæssige ramme for dokumentation og giver konkret viden om fx handleplaner, underretning, tavshedspligt og indberetning af magtanvendelse. Samtidig omhandler bogen den dokumentation, der hver eneste dag foregår på institutioner.Dokumentation kan også indgå som et aktivt element i udvikling af praksis. Det giver bogen inspiration til, ligesom den præsenterer teoretiske perspektiver på og refleksioner over dokumentation, som kan bruges i dette arbejde.Når vi skriver om mennesker er skrevet til pædagogstuderende, til professionelle på efter- og videreuddannelse og til praktikere. Bogen tager afsæt i det social- og specialpædagogiske område, men er også anvendelig på dagtilbuds- samt skole- og fritidsområdet.
"Alle har en historie IV: Pædagogik med Freedom Writers" lader et væld af pædagogiske facetter udspringe af den kendte skole-film "Freedom Writers’ scener og handlinger". Der er både fokus på en almen tilgang til pædagogik og på Freedom Writer-metodikken, dels gennem de filmscener, der sættes til drøftelse, dels gennem foreslåede øvelser. Det styrende princip i bogen er filmens scener og kronologi. Til hver afdeling af filmen knytter der sig oplæg til pædagogiske drøftelser primært rettet mod udsatte unge – og unge i al almindelighed – samt øvelser, der kan anvendes i mange forskellige undervisningssammenhænge. Bogens målgruppe er først og fremmest studerende inden for de pædagogiske fagområder, samt professionelle, der arbejder med unge, uanset baggrund. Torbjørn Ydegaard er kandidat i pædagogik, lektor ved University College Syd og uddannet Freedom Writer Teacher.
Magt & oplysning - Folkeskolen 1950-2006 er et grundigt historisk studie, der har til hensigt dels at åbne for magtkritiske beskrivelser af pædagogiske og politiske strømninger, som påkalder sig friheden og det hele menneske, dels at bidrage til at genrejse den oplysningstradition, der synes fortrængt i både den meget faglighedsorienterede skoleforståelse, som aktuelt gør sig gældende og i de foregående perioder, hvor pædagogiske nyskud har sejlet under forskellige mere eller mindre reformpædagogiske flag.
Fællesskab i forskellighed undersøger på en række forskellige måder, hvordan pædagogens arbejde kan ses som en stadig bestræbelse på at hjælpe det enkelte menneske til at være sig selv og udvikle sig i samvær og fællesskaber med andre – uanset om mennesket er barn eller voksen, har funktionshæmninger eller sociale problemer.Udkommer i ProfessionsSerien.
Med Fylde og form - Wolfgang Klafki i teori og praksis, foreligger der for første gang i Danmark en introduktion til Wolfgang Klafkis teori i sammenhæng med en række eksempler på teoriens anvendelsesmuligheder i læreruddannelsen og folkeskolen. Bogen belyser det ofte uovervejede forhold mellem almen didaktik og fagdidaktik. Ærindet er at demonstrere, hvad der med udgangspunkt i en række fag kan ske i mødet mellem den almene og den faglige didaktik.Samtidig har bogen et uddannelsespolitisk sigte, idet den forsøger at finde - og eksemplificere - en tredje vej i den standende og ofte stærkt polariserede debat, hvor modsætningerne imellem en børne- og en indholdscentreret fløj undertiden synes uforenelige. Forfatternes budskab er, at en tidssvarende didaktik må insistere på den dynamiske vekselvirkning mellem elevernes udvikling og det kundskabsmæssige indhold.
OM METODEFRIHEDEN OG DENS FJENDER handler om forholdet mellem politik og pædagogik. Artiklerne er skrevet som indlæg i de sidste 35 års debat om skolen. De seneste er af helt ny dato. Artiklen „Pædagogikkens frihedskamp“ er nyskrevet og må læses i lyset af Gert Biestas og Carl Anders Säfströms pædagogiske manifest fra 2010, som Holger Henriksen selv har oversat. Manifestet publiceres i denne bog således for første gang på dansk. Artikelsamlingen er blevet til under indtryk af tragedien i Oslo og på Utøya, Norge, 2011, og ikke mindst 1900-tallets totalitære bevægelser samt erkendelsen af, at børn og unge gennem indoktrinering og manipulation så let lader sig mobilisere af disse bevægelser. Skolen er de senere år i stigende grad blevet underlagt politiske og økonomiske interesser. Den demokratiske samtale er truet og deltagerdemokratiet nødlidende. Artiklerne forholder sig til den sammenhæng, der ifølge Holger Henriksen bør være mellem undervisningsbegrebet, oplysningen og skolens opgave, det deliberale demokrati og de historisk hårdt tilkæmpede menneskerettigheder. Holger Henriksens ærinde med denne udgivelse er således at fastholde og videreudvikle en politisk kultur og bidrage til et oprør mod konkurrenceskolen og markedets anonyme magt. Meget få i den hjemlige debat om skole og pædagogik har deltaget så ivrigt, så indsigtsfuldt og så vedvarende som Holger Henriksen, der er én af den demokratiske pædagogiks danske fædre. Holger Henriksen er tidligere central studielektor i undervisningsministeriets direktorat for folkeskolen, seminarier m.v. Han er forfatter til en række meget læste bøger om pædagogik og skolepolitiske forhold.
Opdragelse, uddannelse og sociologi indeholder fire artikler af den franske sociolog Émile Durkheim. De behandler opdragelsens og uddannelsens funktion i samfundsorganismen og rejser spørgsmål om individets sociale karakter, forholdet mellem opdragelse og stat og pædagogikkens relation til sociologi, psykologi og historie. Durkheim var optaget af, hvordan samfund fastholder deres sammenhængskraft, når fælles normer forandres. Han peger på, hvordan opdragelse og uddannelse bidrager til den nødvendige sociale solidaritet, ‘fælles bevidsthed’ og samfundsmæssige integration. Ny dansk introduktion placerer Opdragelse, uddannelse og sociologi i Durkheims samlede værk og viser, at det ikke blot har historisk interesse, men også leverer indsigt til, hvordan pædagogikkens spørgsmål kan og skal stilles.Durkheims analyser er relevante for studerende i pædagogik, socialpsykologi og sociologi, men er også inspirerende læsning for professionelle, der ønsker begrebsmæssige skarphed, for eksempel til at skelne mellem videnskab, praksis (kunst) og praktisk teori.
En ny grundbog til pædagoguddannelsens linjefag: Sundhed, krop og bevægelse. Bogen tager udgangspunkt i bekendtgørelsen, og den er dermed direkte målrettet faget og dets forskellige elementer og mål.Det er positive ord: sundhed – krop – bevægelse; det giver associationer til livsglæde, kreativitet, vilje og handlinger. I hvert fald, når de fungerer for os – når vi er tilfredse med vores krop, og når vi kan bevægelsen og nyder at være i den. Det kan desværre også være negativt ladede ord. Kroppen kan være en fjende – som f.eks. for den anoreksiramte, for den overvægtige og for cutteren. Eller kroppen kan være en begrænsning, som for den spastisk lammede.Den sunde krop i bevægelse kommer rundt om alle disse aspekter ud fra de centrale begreber: sundhedsfremme, mestringsevne, forebyggelse og livskvalitet.De enkelte kapitler handler om kulturelle perspektiver på sundhed; sundhedspædagogik, handlekompetence og pædagogens rolle; social sundhed og netværks betydning for sundheden; fysisk læring og viden; ulykker på de pædagogiske praksisområder; hygiejne; kost og dens indtagelse og seksualitet.Forfatterne er: Ina Munch, Bo Birk Nielsen, Bjarne Bruun Jensen, Peter Larsen, Jørn Martin Steenhold, Mette Hesselholt, Vibeke Stage, Grit Niklasson og Birgit Dagmar Johansen.
'Cayennebarn' er en selvhjælpsbog til dig, der er forælder til et særligt sensitivt barn. For hvordan griber man det an, når dit hjertebarn reagerer på alt og virker tilat vakle meget usikkert allerede fra fødslen? 'Cayennebarn' tager dig med på en dannelsesrejse ind i det sansefølsomme liv med den ’spicy’ natur.’Cayennebarn’ er: -til de sanselige, de sensitive, de følsomme. -kærlig pleje og naturlige sprøjtemidler til barnets sansning. -et vækstperspektiv for modningen af de stærke sansefrø.
Kan man sætte erkendelse og nytænkning på skemaet? Handlekompetent hjælper dig til at styrke din undervisning og klæde eleverne på til at handle på de udfordringer, der findes i en usikker verden."Læreren skal være uvidende". Ordene stammer fra den franske, pædagogiske filosof Jacques Rancière. Pointen er, at læreren i dag typisk forfalder til at formidle ’færdig’ viden frem for at give plads til erkendelse og nytænkning.Handlekompetent handler om netop det: Hvordan man som lærer og underviser kan give vores børn og unge kompetencer til at handle i den verden, vi efterlader dem, fuld af kriser og usikkerhed. Næppe nogen ved deres fulde fem vil kunne finde på at argumentere for det modsatte. Alligevel er der langt fra nutidens uddannelsessystem til et, der giver plads og tid og har rutiner og rammer, der understøtter denne form for læring og undervisning.Det kræver pædagogisk og didaktisk indsigt hos lærerne at kravle frem fra forsvarsværket af PowerPoint-slides og stole på, at eleverne kan lære noget af at erfare frem for ved at blive formidlet til. Noget, som mange lærere ikke føler sig rustet til.Heldigvis er det noget, man kan lære at blive god til. Gennem konkrete modeller, øvelser og masser af eksempler viser Handlekompetent, hvordan din undervisning kan blive mere verdensvendt. Du skal som lærer og underviser turde kaste dig ud på dybt vand og have tillid til, at det er til elevernes bedste. Lad dig ikke skræmme, men se det som et tegn på, at der er noget her, vi har brug for at få forløst.Rune Valentin Hansen er specialkonsulent ved VIA Udannelsesakademi. Jeppe Læssøe er professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet.
Denne her bog er skrevet til alle jer, der undrer sig over, at skoler er, som de er, og i undren over, hvorfor unge ikke forberedes på at løse de mange ubehagelige problemer, verden har at slås med. Der er ovenikøbet nogen, der slet ikke aner, problemerne eksisterer. Klimaet krakelerer, den ene verdensomspændende krig efter den anden truer selv lille fredelige Danmark. Det tager skolen sig ofte ikke af, selvom det kan læses i avisen hele tiden og også omtales i radioen. Vores Egen Skole er en skole i denne virkelighed, og forsøger at forberede eleverne til livet i denne virkelighed. Derfor fylder den tid, man skal lære at gå i skole meget i vores program, derfor er skolens pensum meget orienteret mod forståelse af fremmede kulturers opfattelse af den danske kultur. Eleverne skal først og fremmest lære at forstå sig selv og sine egne reaktioner i forhold til mødet med det fremmede. Det er en stor men nødvendig opgave Vores Egen Skole har påtaget sig, og denne holdning har vidtrækkende kon-sekvenser. Meget tidligt i skolegangen pålægges man ansvaret for vigtige ting, f.eks. sit eget helbred og til dels sin egen opførsel.
Velkommen til Short Pods universet - nu på tekst. I bogen finder du ti udvalgte introduktioner til centrale teorier, som på hver sin måde har betydning for pædagogik og pædagogisk praksis. Hver introduktion redegør for et teoretisk perspektiv med afsæt i konkrete pædagogiske situationer. Introduktionerne blev oprindeligt udgivet som podcast, og kan findes på din foretrukne streamingtjeneste. Short Pods er del af Pædcastredaktionen® , som udvikler og udgiver podcast relevant for alle, der arbejder indenfor det pædagogiske felt.
Udviklingen af et menneske fra vugge til grav foregår ikke i en pæn ensartet kurve, men som et zigzag forløb med op og ned ture alt efter, hvilke udfordringer vi møder i livet og hvordan vi er rustet til at møde dem og af, hvilke ressourcer vi selv har udviklet og som vores netværk støtter os med.Mange eksperter har budt ind med teorier og modeller for, hvordan normal udvikling foregår og hvordan den kan understøttes, lige som de har peget på, hvad der sker, når den normale udvikling går galt og hvordan vi eventuelt kan rette op på det og kompensere for det. Andre eksperter har fokuseret på forskellige elementer til at fremme og stimulere til positiv udvikling, men få har fokuseret på at samle elementerne – at samle den viden, de teorier og modeller og den forskning der på nuværende tidspunkt findes til at skabe en positiv udvikling. Puslebrikker til positiv udvikling samler de forskellige elementer fra den eksisterende forskning, giver nuancer, ny viden og inspiration til, hvad vi kan gøre for at understøtte mest mulig positiv udvikling hele livet
I denne tankevækkende antologi samler redaktør Poul-Erik Feldstedt bidrag fra to fremtrædende eksperter inden for skoleverdenen. Carlo Grevy, en mangeårig lektor på læreruddannelsen, og Erik René Nielsen, en erfaren skolelærer, kaster et kritisk blik på den danske folkeskoles nuværende tilstand og de potentielle veje ud af krisen. Carlo Grevy udfordrer den etablerede skolekultur og peger på vigtigheden af at tage skolens formål og mening alvorligt. Han argumenterer for en hermeneutisk forankret pædagogik, der tager udgangspunkt i børnenes livsverden. Erik René Nielsen supplerer dette perspektiv med sine egne erfaringer som praktiserende lærer og fremhæver vigtigheden af selvrefleksion og kritisk tænkning i undervisningen. Sammen præsenterer de to forfattere et nuanceret billede af skoledebatten i Danmark og udfordrer læseren til at tænke dybere over skolens rolle i samfundet. Antologien giver ikke blot en analyse af problemstillingerne, men også konkrete eksempler på, hvordan en forbedret skolekultur kan realiseres. Denne antologi er et must-read for alle, der er engageret i fremtiden for dansk skolevæsen. Det er en opfordring til handling og en påmindelse om, at skolens formål og mening bør være retningsgivende for alle dens aktører.
Denne bog bygger bro mellem teori og praksis og er forfattet af danske grundskolelærere og praktikere, der hver især besidder dybdegående erfaringer og kompetencer i at undervise elever med højt læringspotentiale. Forfatterne, som alle har en stærk forbindelse til skolernes hverdag, deler generøst ud af deres indsigter og foreslår konkrete måder, hvorpå denne gruppe af elever kan næres og understøttes i undervisningsmiljøer. Denne bog adresserer spørgsmål som:- Hvilke specifikke handlinger og initiativer kan jeg og min skole tage hul på?- På hvilke måder kan differentieret undervisning fremme motivation og udvide elevernes horisonter?- Hvordan kan projektbaseret læring forstærke fællesskabsfølelsen og forbedre inddragelsen af talentfulde, højtbegavede elever og dem med særlige forudsætninger?- Hvordan kan forvaltningen udvikle strategier, der skaber kohærens i kommunens tilgang til talentfulde - Hvilke faldgruber og udfordringer bør man være opmærksom på i arbejdet med denne gruppe af elever? Få desuden hands-on undervisningsidéer og indsigt fra lærere og skoler, der aktivt har formet en læringskultur, som værdsætter og inkluderer talentfulde, højtbegavede og elever særlige forudsætninger. Bogen stræber efter at give praktiske råd og støtte, så du og din skole effektivt kan implementere Undervisningsministeriets nye initiativer over for højtbegavede og elever med særlige forudsætninger.
Bogen er en introduktion til en af den vestlige civilisations absolut vigtigste tænkere, og den giver et overblik over Jean-Jacques Rousseaus banebrydende tanker om opdragelse, demokrati, økonomi og musik. Dels rummer den en essayistisk udlægning af Rousseaus tanker - skrevet af den berømte forfatter og nobelprismodtager Romain Rolland - og dels rummer den en perlerække af de vigtigste tekstpassager fra den indflydelsesrige oplysningsfilosof. Denne bog er oprindeligt skrevet i 1939, og den er oversat til dansk af Christian Rimestad.Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) er en af den moderne filosofis mest indflydelsesrige forfatter. Hans tanker har påvirket det vestlige demokrati væsentligt. Han skrev i stort set alle genrer, herunder essays om musik, en række operaer og et utal af skrifter og bøger om politik, samfund, filosofi, økonomi, pædagogik og moral. Blandt de mest berømte er "Diskussion om videnskaberne og kunstarterne" (1750) og "Emile eller Om opdragelsen" (1796-1799)
MIN DAGBOG – HYGGELIGE AFTEN-SAMTALER er skrevet af psykolog og forfatter Juana Jeppesen. Logbogen kan bruges som et supplement til bogen “Sådan møder du dit barn med autisme – en håndbog til forældre.“Bogen, der inviterer til hyggelige fællessamtaler sammen med en, du holder af.Sådan møder du dit barn med autisme – er for alle!Selvom bogen primært er skrevet til forældre, så vil pårørende og fagpersoner også kunne finde inspiration og nyttig viden, som de kan omsætte i deres eget arbejde. Det kan være fagpersoner, som arbejder med børn på spektret, og fagpersoner som arbejder med at vejlede og støtte forældre.Dag- & Logbog:Se også den tilhørende Logbog.
MIN LOGBOG – HVAD PÅVIRKER MIN PULS? er skrevet af psykolog og forfatter Juana Jeppesen. Logbogen kan bruges som et supplement til bogen “Sådan møder du dit barn med autisme – en håndbog til forældre.“Bogen, der inviterer til sjov træning og ny viden om din krop og din puls.Sådan møder du dit barn med autisme – er for alle!Selvom bogen primært er skrevet til forældre, så vil pårørende og fagpersoner også kunne finde inspiration og nyttig viden, som de kan omsætte i deres eget arbejde. Det kan være fagpersoner, som arbejder med børn på spektret, og fagpersoner som arbejder med at vejlede og støtte forældre.Dag- & Logbog:Se også den tilhørende Dagbog.
Mennesker er som udgangspunkt unikke. Hver og en af os har en egen sammensætning af gener, men vi har også unikke sammensætninger af tarmflora, der påvirker vores muligheder og begrænsninger på en lang række af områder. Processer med leg og læring, den måde vi formes på af samvær med andre internalisere normer og værdier, der kommer til at præge vores personlige dømmekraft, både i sociale interaktioner og i særdelseshed også omkring vores madvaner.Søger man viden om mad, pædagogik og samspil mellem mennesker, kan man have svært ved at overskue, hvor man skal starte, og hvornår man skal holde op med at søge, så man ikke bliver mere forvirret end klogere af det. Denne bog henvender sig til forældre, pårørende, pædagoger og alle andre med ansvar og omsorg for andre menneskers sunde trivsel og udvikling, men der er også hjælp at hente til egenomsorg.I APPETITVÆKKER kan man således få et afgrænset indblik i organisering af pædagogiske måltider, viden om naturlig udvikling i forbindelse med mad, og opskrifter på det der er til at følge trin for trin.
“At være bedsteforældre er en stor gave, du skal pakke ud for at skabe en sund og udviklende relation til dit barnebarn.”Børn i dag bliver passet i daginstitutioner samt dagpleje og tilbringer det meste af deres vågne tid væk fra dem, der har størst betydning for det lille barns udvikling, nemlig familien.Hvis bedsteforældre prioriterer tid sammen med deres børnebørn, kan de gøre en vigtig forskel i en hektisk hverdag, hvor børnefamilierne er udfordret på tid og nærvær.TILLYKKE MED BARNEBARNET - sådan skaber du en sund og udviklende relation er til dig, der snart skal have eller lige har fået et barnebarn. Det er en lettilgængelig bog om det, der virker.Den gode relation kommer ikke af sig selv, den skal vi arbejde for.Om forfatterenAnette Birk Jørgensen (f. 1964) er både mormor og farmor og har 35 års erfaring som pædagog, inklusionspædagog og Marte Meo terapeut. I bogen deler hun ud af sine erfaringer med at formidle en udviklingsstøttende relation fra en pædagogisk indfaldsvinkel, så bedsteforældre kan skabe en sund og udviklende relation til deres barnebarn.
Bogen henvender sig særligt til børn i alderen 3–12 år, deres familier, pædagoger og alle med kærlighed til naturen omkring os.Børnenes skov er en skattekiste fyldt med årstidshistorier, sange, kreative aktiviteter, lege, viden om dyr, planter og træer, opskrifter på vild mad, fantasirejser og fejringer. Bogen er en hyldest til essensen af de skiftende årstider, hvor kapitlerne følger solens cyklus gennem året og tilbyder aktiviteter, der giver barnet en livslang kærlighed og tilknytning til naturen.Ud over de kendte årstider beskriver bogen fire gamle keltiske ‘mellemårstider’, som folder året endnu mere ud og giver mulighed for flere skønne oplevelser med fokus på nærvær og fællesskab. Bogen afrundes med et værdifuldt appendiks om sikker brug af værktøj samt om, hvordan man sanker respektfuldt i skoven.• Følg skjulte spor, byg et shelter, sy en ulden kappe eller en magisk pung til de ting, som I finder på jeres vej gennem skoven eller lær kunsten ‘at lytte dybt og inderligt’…• Lær fx at lave skønne, vilde teer, smagfuld kaprifoliehonning, valnøddelys, vintergækfigurer og en lindrende salve eller bag jeres egne sprøde, lækre mælkebøttescones• Byd sommeren og solens varme velkommen med en sang, en ‘bidans’ eller ved at lave søde mus ud af hasselnødder• Leg at I er egern i skoven, som skal samle vinterforråd – eller pindsvin, som skal i vinterhi. Hvem får samlet mad i tide og klarer mødet med rovdyrene?‘I ‘Børnenes skov’ hvisker træerne hemmeligheder fra en tid, hvor wi-fi ikke eksisterede. Børn træder ind – med mudder mellem tæerne og regn i håret – og finder nye forbindelser vævet af naturens egne tråde. Her, langt fra skærmens lurende øje, blomstrer ægte børnefællesskab i skovens dybe stille ro.’– Kjeld Fredens, forfatter til ‘Læring med kroppen forrest’, hjerneforsker og adj. professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet‘Jeg ved, at forældre på tankeplan ønsker at komme mere ud i naturen med børnene, men jeg ved også, at de ønsker inspiration til, ‘hvordan det lige er vi gør det’, og her kan ‘Børnenes skov’ helt sikkert hjælpe. Hjælpe til med at få børn og forældre ud, hvor der er højt til loftet... plads til at tumle og mulighed for at sanse og lære.’– Lola Jensen, familievejleder og forfatter til flere bøger, blandt andet ‘Må vi så få ro’‘Denne bog er et skattekammer af eventyr og historier om livets drama i naturen og i vores egne tilværelser. Læs i bogen gennem hele året og bliv inspireret til pædagogisk arbejde, der følger årstiderne med børn. Nyd og mærk forbindelsen til naturen og omsorgen for hinanden og skovens væsner, steder og stemninger.’– Ditte A. Winther-Lindqvist, Ph.d., lektor på DPU, Aarhus Universitet, UNESCO CHAIR
“Opdragelsen er efter sit begreb kun mulig gennem ydre indvirkning fra opdragernes side. Men dens mål er – stadig ifølge opdragelsens begreb – at den, som skal opdrages, skal bringes til at bestemme sig uafhængig af ydre indvirkninger. Vi står altså tilsyneladende over for en modsigelse: hvordan kan man gennem ydre indvirkning bringe et menneske til ikke at lade sig bestemme af ydre indvirkninger?!Sådan sammenfatter filosoffen Leonard Nelson den moderne pædagogiks paradoksale udfordring. I det moderne træder mennesket ud af sin “selvforskyldte umyndighed” og må lære frit at bestemme over sit eget liv og være medbestemmende i en fælles tilværelse. Men hvordan lærer barnet om frihedens mulighed, når vejen går gennem opdragelsens afhængighed. Ud fra dette spørgsmål konstitueres to principper for “den moderne barndom”, nemlig principperne om mennesket Bildsamket og opfordring til selvvirksomhed. Enhver pædagogisk virksomhed må forudsætte, at barnet kan indgå i dannelsesprocesser, at det vil og kan læse, og at det sættes i gang af den voksnes fornuftige opfordring til barnets selvvirksomhed.Bogen undersøger det pædagogiske paradoks fra dets erkendelse hos J.-J. Rousseau og I. Kant til de første forsøg på at formulere en teoretisk pædagogik hos F. Schleiermacher og J.F. Herbart. Dernæst påvises, at paradokset også ligger til grund for K. Grue-Sørensens pædagogiske forfatterskab, og til sidst introduceres D. Venners formulering af en almen pædagogik, der netop tager udgangspunkt i Bildsamkeit og opfordring til selvvirksomhed.Gennem dette grundstudie er det bogens intention at vise, at det pædagogiske paradoks stadig udgør en radikal udfordring for den pædagogiske teori og praksis.Dette er en revideret udgave med et ekstra kapitel, der omhandler det pædagogiske paradoks i forbindelse med skolen.
Aristoteles er grundlæggeren af adskillige videnskaber. Han har skrevet om langt de fleste filosofiske og pædagogiske temaer. Denne bog gentænker den græske filosof Aristoteles’’ filosofiske værker i en nutidig pædagogisk ramme og giver på den baggrund bud på, hvorledes Aristoteles’ tanker fra antikkens Grækenland stadig har relevans i den moderne pædagogik.Kaj Struve bidrager i bogen med stor indsigt i Aristoteles ‘ omfattende arbejde og sætter det ind i en praktisk pædagogisk kontekst. Bogen indeholder 8 kapitler, som gennemgår, diskuterer og fortolker Aristoteles set i en praktisk pædagogisk kontekst med særligt fokus på pædagogikken i grundskolenBogen henvender sig til alle, der interesserer sig for sammenhængen mellem den teoretiske viden, metoder og praksis. Den henvender sig derfor til studerende, lærere, pædagoger og alle, der arbejder professionelt med mennesker.
Mentalisering er en af de vigtigste evner, vi har i forhold til at indgå i relationer med andre mennesker, og er en essentiel del af børns følelsesmæssige og sociale udvikling. Men mentaliseringsevnen udvikles ikke af sig selv. At lære at mentalisere kræver, at man bliver mødt af voksne, der er mentaliserende.Mentalisering i dagtilbud giver med konkrete eksempler fra dagligdagen indsigt i, hvordan børn kan udvikle sig og lære at mentalisere i samspil med voksne omkring dem, og hvordan mentalisering kan anvendes i mødet med forældre, kollegaer og hos den professionelle selv.Bogen tilbyder mentaliseringsbaserede redskaber til at understøtte tryg tilknytning, udvikling og gode miljøer for børnene i dagtilbud. Den består af fire dele:Grundlæggende mentaliseringsteori og de mest relevante mentaliseringsmodeller i dagtilbud.STORM-modellen – en metode til at arbejde mentaliserende med børn i dagtilbud – samt konkrete redskaber til at understøtte det enkelte barns udvikling.Mentaliserende forældresamarbejde.En oversigt over børns udviklingsmæssige milepæle inden for domænerne selv, relationer, følelser, fysik, adfærd og kognition.Bogen henvender sig til pædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejere, PPR-medarbejdere, psykologer og alle andre, der er optaget af arbejdet med børn i dagtilbud. Bogens teori og modeller kan både anvendes inden for almen- og specialområdet.
Co-teaching er en forskningsbaseret, systematisk og målrettet måde at samarbejde på til gavn for både lærere og elever. Det er således noget andet og meget mere end de tolærerordninger, der er udbredte i den danske folkeskole. Fra en, til to, til co-teaching forklarer hvorfor og hvordan. Det er både en bog om teorierne og forskningen bag begrebet co-teaching og en praktisk håndbog til, hvordan man helt konkret griber co-teaching an. Det gør den unik i en dansk sammenhæng. De to forfattere har gennem en årrække arbejdet systematisk med co-teaching i Gladsaxe Kommune, og de har flere gange besøgt skoler i USA for at få den nyeste viden om emnet og blive inspireret til at videreudvikle metoden og tilpasse den en dansk skolepraksis. Bogen er en guldgrube af konkrete værktøjer, gode råd, refleksioner, vigtige opmærksomhedspunkter, udfordringer og eksempler på, hvordan man bedst kan udvikle inkluderende læringsmiljøer ved at bruge co-teaching som samarbejdsform. Forfatterne inviterer læseren ind i maskinrummet, uanset om du er lærer, pædagog, vejleder, PPR-medarbejder eller leder.Man kan læse mere om metoden, bestille kurser og downloade alle illustrationer fra bogen på hjemmesiden teachnordic.dk
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.