Bøger om Palmemord

Olof Palmes morder havde et klart hævnmotiv. Han boede et kvarters gang fra mordstedet og ejede en Smith & wesson 357 af samme type som mordvåbnet. Derimod havde han slet ikke noget brugbart alibi for mordaftenen.Anledningen til bogen, som Smith insisterer på at kalde en pamflet, er, at myndighederne et herostratisk berømte pressemøde i Stockholm den 10. juni 2020, lukkede Palme efterforskningen. Her udpegede de to politi-jurister Krister Petersson og Hans Melander, den afdøde reklametegner Stig Engström til at være Olof Palmes morder. Bagefter snakkede de i næsten en time om samme Engström, mens de næsten helt forbigik sagens sandsynligste morder, den fallerede børsspekulant. Christer Andersson.Smiths opfattelse af, hvem der myrdede Palme, deles af kriminal-redaktørerne Hasse Aro fra TV4 og Anders Johansson fra Aftonbladet, deres hollandske kollega Marc Pennartz samt Arne Mariager fra de jysk-fynske medier og lad os ikke forbigå landets tidligere justitsminister Hans Engell.I Sverige er en håndfuld af Palmemordets fhv. anklagere og efterforskere også enige med Paul Smith. Det drejer sig om politiets profilekspert, dr.med. i psykiatri Ulf Åsgård, fhv. kriminalkommissær, Jan Olsson, fhv. kriminalinspektør Lennart Gustafsson, fhv. efterforskningsleder Hans Ölvebro og fhv. chefanklager Thora Holst. Er illustreret.

En sensommerdag i 2008 kørte to ordensbetjente ud til en mand lige syd for Stockholm. Hans bror havde kontaktet politiet, han var bekymret, fordi han ikke kunne få telefonisk kontakt til manden. Ingen svarede, da betjentene ringede på. Til sidst bankede de hårdt på døren, mens de råbte: – Luk op! Det er politiet! Straks efter hørtes et skud. Da betjentene kom ind i lejligheden, fandt de den 56-årige mand, død. Skudt med et håndvåben. Da der klart var tale om et selvmord, foretog politiet sig intet yderligere. Liget blev kørt bort og lejligheden tømtes senere. I de seneste 10 år var manden – ikke at forveksle med Christer Pettersson – hovedmistænkt i sagen om mordet på statsminister Olof Palme. Men noget glippede, da han skød sig. At han var mistænkt for Palme-mordet, vidste kun en meget lille kreds af kriminalbetjente. Og næppe nogen blandt ordenspolitiet. Hans navn var hemmeligstemplet. Ingen alarmklokke ringede. Tre år efter selvmordet og ca. et halvt år efter Paul Smiths anden Palme-bog Mordet på Olof Palme, blev præsenteret i Stockholm, februar 2010 ringede telefonen hos forfatteren Paul Smith i Aarhus. En stemme fra Sverige præsenterede sig. Vedkommende havde været med i efterforskningen af mordet på Olof Palme. Røsten fortsatte: ”Jeg er faldet over din bog om Palmemordet og kan kun sige, at den har jeg ventet på i mange år.” De oplysninger der fremlægges i bogen skulle have været hemmeligstemplede og under alle omstændigheder ville hemmeligholdelsen samtidig have dækket over det svenske politis forkludring af et af det tyvende århundredes største mordgåder, Palmemordet. Nu fremlægges de her.