Bøger om Partnerbytte

Valgslægtskaberne er historien om parret Charlotte og Eduard, der lever i afsondrethed, og hvis ægteskab går i opløsning på grund af tilføjelsen af to andre karakterer: Kaptajnen og Ottilia.Som ved en kemisk reaktion oplever begge ægtefæller en stærk ny tiltrækning, som også gengældes: Charlotte, der understreger fornuften, tiltrækkes af den intelligente og energiske Kaptajn; den impulsive og lidenskabelige Eduard af den unge, stille charmerende Ottilia. Konflikten mellem lidenskab og fornuft fører til kaos og i sidste ende til en tragisk afslutning. Romanen, der ofte beskrives som Goethes bedste og samtidig hans mest gådefulde, kan ikke tilskrives nogen litterær epoke.Titlen henviser til Goethes optagelse af naturvidenskab, som diskuteres flere gange i selve teksten. Udtrykket "valgslægtskaber" er lånt fra datidens kemi. Den beskriver en proces, der kan opstå, når to kemiske forbindelser kommer sammen. Hvis affiniteten er tilstrækkelig stærk, adskiller bestanddelene af disse forbindelser sig fra hinanden for at genforene sig med en frigivet partner for den anden forbindelse. Eduard, Charlotte og Kaptajnen overfører den for sjov på deres egen situation. Dermed påpeger de, at titlen også skal forstås i figurativ forstand: Romanen undersøger, i hvilket omfang dens fire hovedpersoner handler på baggrund af naturlovenes nødvendigheder eller ud fra fri vilje. Den danske udgave er oversat af Knud Lyhne Rahbek og udkom i 1811. Den genudgives nu for første gang i en lettere moderniseret udgave,

Kristian og Karen bliver gift og flytter til en toværelses lejlighed, først på Kollegiegården, derefter på Solbakken. Mens Kristian passer sine studier, passer Karen hjemmet. Kort efter Karens nedkomst holder de en fest for nye og gamle venner. Kristian besøger Arne, der ikke kan sove og hører stemmer. Flemming, der læser Weekend-Sex, foreslår Kristian de skal bytte koner, og Karen og Bodil er med på ideen. Kristian får et barselsvikariat, men griber Karen i at flirte med en fyr fra kurset og flytter. Karen udspionerer og truer ham med en kniv, afsindig af jalousi, skønt uden grund. De aftaler at tage ind på Laurits Betjent, hver for sig, men Karen snyder ham og forsvinder med en fyr. Efter en periode forsones de og flytter til en lejlighed i den indre by, hvor Kristian skriver speciale, Karen går på seminarium og lille Julle i børnehave. Men den nye idyl varer kort. Uddrag af bogen Han går ned i slagterbutikken og spørger om der er nogen der har set hende? De går og rydder op og spuler diske og gulve og lægger kød i fryseren. Der er mange der arbejder i den butik. En fire-fem stykker, mindst. Normalt vælger han ikke at lægge mærke til den, slagterbutikken. Den er svær at forlige med det åndernes rige han efterhånden konstant befinder sig i. Den er som et obskønt blåt øje, en knytnæve i ansigtet, for hans forfinede sanser. Det koster ham overvindelse bare at se på dem der arbejder der, med deres grove blodplettede forklæder og fedtede læderhylstre med batteriet af skarpslebne knive, hele deres friske, raske facon, travle energiske bevægelser. En stødende, uvedkommende verden. Men nu kan han bruge dem, har brug for deres hjælp. Om forfatteren Bjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., oversætter af Shakespeare og andre elizabethanske sonetdigtere, forfatter til romaner, skuespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, en personligt fortalt historie om Danmark og danskerne fra besættelsestiden til halvfemserne.