Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Passager

Her finder du spændende bøger om Passager. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Randi Faxøe Riisom
    148,95 - 195,95 kr.

    Efter en travl tid på avisen ser den kvindelige journalist på Tidende frem til en uges afslapning på feriepensionen Knoldsgaard i Tranderup. Men allerede på Ærøskøbing-færgen inddrages hun i en mordsag, da en passager smides over bord og drukner. Senere sker der flere mord på øen, og da hun får mistanke om, hvem morderne er, forfølger de hende. De opdager hendes opholdssted på Knoldsgaard, og hun må flygte derfra til sin søster på Tranderup Mark og derefter til Hotel Phønix, men også der tropper morderne op. Det får hende imidlertid ikke til at stoppe sin research, og sammen med kriminalkommissær Max Jansen går jagten ind på seriemorderne. Uddrag af bogen Da jeg lukkede døren op til den sidste kahyt, fik jeg et chok. Ovre langs den ene væg stod en stor, halvt lukket dragkiste, og ud over kistens kant hang en arm slapt ned. Jeg for ud ad døren men stoppede et stykke nede ad gangen. Der var et eller andet mystisk ved den arm, der hang ned. Jeg listede tilbage, lindede døren lidt og kiggede ind. Forsigtigt gik jeg hen til kisten og løftede låget. Dernede lå en mand med et blodigt skudsår i den ene tinding omkranset af sort krudtslam. Nu lød der højrøstede stemmer udenfor. Hvad skulle jeg gøre? Der var ingen steder at skjule sig i denne her lille kahyt. Skrækslagen så jeg dørhåndtaget bevæge sig nedad. Om forfatteren Randi Faxøe Riisom (f. 1938) er uddannet engelsk-tysk korrespondent, folkeskolelærer og mag.art. i dansk og sydamerikansk litteratur. Hun har udgivet romanerne Deroute – en familiekrønike (2015) og Kampens pris – en familiekrønike (2016).

  • af Finn Buhl
    148,95 - 214,95 kr.

    Leif ”den lykkeliges” ulykkelige kærlighed bind 2 starter i 1986 i tiden lige efter den trafikulykke, hvor Isabella er tæt på at omkomme, hvor hendes foster bliver dræbt, og lægerne – for at redde hendes liv – har måttet fjerne hendes livmoder. Isabella kaster sig herefter over interessante interesser for at få sig et liv: vandreture, efterrenæssancemusik og religion. Leif forsætter stort set i den samme gamle skure. Isabella vil gerne adoptere. Det vil Leif ikke. I maj 1993 træder en ny person ind i Isabellas liv. Det er Karin. Hun var passager i den bil, der forårsagede ulykken i 1986. Karin er gravid og nu enlig og tilbyder Isabella at blive ”venindemor” til sit barn. Efter en kort overvejelse tager Isabella imod tilbuddet, dropper Leif og flytter sammen med Karin på venindebasis: Dét – og hvordan det går – handler resten af historien om – plus endnu et trafikuheld i 1994. Uddrag af bogen Så brød Leif tavsheden: ”Du siger, du vil flytte, betyder det så, at det er slut? Jeg mener rigtig slut – permanent?” Hans stemme lød en anelse grådkvalt. ”Ja! – Det må vi nok se i øjnene,” svarede Isabella og lød meget overbevisende: ”Jeg tror, jeg må ud på en helt ny utraditionel ”vej” – måske bliver jeg ”kørt over” – Måske kommer jeg ud på ”dybt vand”, så dybt, at jeg ”drukner”, men jeg er nødt til at prøve. Det må briste eller bære!” ”Jamen hvad er det, du er på vej ud i?” Leif fattede stadig ingenting. ”Det er dét, jeg siger, du helst ikke vil vide.” Isabella virkede ”lukket”, men helt fattet. ”Jo, fortæl,” appellerede Leif, ”og kræver det, at jeg dropper Lise for at få lov til at være med, så gør jeg det!” ”Nej!” sukkede Isabella. ”Det ER for sent. Vi skilles her! Du har opbrugt ”din kvote”…!” Om forfatteren Finn Buhl er født i 1951 i Roskilde. Som 17-årig arbejdede han først i postvæsenet. Derpå lidt spredt. Blev atter ansat i postvæsenet, hvor han gjorde karriere op til personalevagtmester. Han blev i 2002 ansat som kirketjener ved Eliaskirken på Vesterbrotorv, hvorfra han blev pensioneret i 2012.

  • af Kerry Greenwood
    112,95 - 140,95 kr.

    Da Phryne Fisher beslutter sig til at tage til Ballarat i en uge, vælger hun togets rolige sikkerhed frem for sin elskede Hispano-Suiza. Men mens passagererne sover, bliver de alle udsat for kloroformforgiftning. Da morgenen gryr, må Phryne undersøge alle sporene: en ung pige, der lider af hukommelsestab, liget af en gammel kvinde, der mangler sine smaragdringe, og rygter om hvid slavehandel og sort magi. Hun har travlt, hvis hun skal afdække sandheden, inden et nyt mord finder sted.

  • af Martin Hansen
    173,95 kr.

    Hvorfor kan man kun åbne de øverste vinduer på den lukkede afdeling? Er det muligt at holde sig vågen i over en uge? Og kan man virkelig købe gule King’s i alle butikker i Danmark?Martin stifter bekendtskab med psykisk sygdom i sine sene teenageår og må erkende, at hans liv nok ikke kan blive præcis, som han havde forestillet sig. Denne bog er en rejse gennem tre årtier sammen med ham. En rejse, hvor manier, psykoser, misbrug og tvangsindlæggelser spiller en stor rolle, og hvor der stiftes indgående bekendtskab med det psykiatriske system, skiftende kærester og en nærværende familie som ledsagere. En rejse gennem jobmæssige udfordringer og nederlag frem til en accept af tingenes tilstand. Men også en rejse, hvor kærligheden til livet atter fæstner rod, og hvor den – alle begrænsninger og fravalg til trods – finder en ny begyndelse i takt med, at de små sejre indfinder sig. En vigtig bog om at leve med bipolar lidelse. Om jagten på job, kærlighed og lykke. Historien er fortalt med ærlighed og humor og kan anbefales til patienter, pårørende og sundhedspersonale.– Kasper Reff, overlæge Uddrag af bogen ”P2, P2. Vi har fundet ham. Vil I bestille en ambulance til Jægersborggade, så venter vi her med ham?” Han kiggede på mig. ”Nu skal du høre. Vi har ringet efter en ambulance, for vi kan jo ikke rigtig have, at du render rundt og laver alle de ting.” Jeg så uskyldig ud, mest af alt, fordi jeg ikke havde nogen anelse om, hvad han talte om. Jeg fortalte ham, at jeg bare var på vej hjem. Det var tidlig eftermiddag, og myldretiden var så småt ved at sætte ind. Det bemærkede jeg først nu, da jeg kiggede ud på Jagtvej. ”Vi har ledt efter dig, fordi caféejeren har undret sig lidt. Det er jo ikke hver dag, han får besøg af Clint Eastwood.” Han gav mig mit sygesikringsbevis tilbage, og jeg ærgrede mig, da jeg hørte, at Clint Eastwood havde været på den samme café som mig, uden jeg havde opdaget det. Det undrede mig i øvrigt, hvad han lavede på Nørrebro en onsdag eftermiddag. Sandt at sige, så var det ikke en prangende café, så hvis jeg havde set ham, så havde jeg vist ham København fra en mere spændende vinkel. Alt det fortalte jeg min nye ven, mens jeg undrede mig over, at jeg næsten ikke trak vejret, mens jeg talte. Supplerende tekstI Danmark er det lettere at skulle forholde sig til en nedbrudt rygsøjle end til et nedbrudt sind. Det er lettere at melde sig syg, når man har ondt i ryggen, end når man har ondt i sjælen. Det er lettere at skulle forklare, at man får piller for blodtrykket end piller for angsten. Der hersker med andre ord en del tabu omkring psykisk sygdom, og så længe dette tabu ikke er nedbrudt, vælger forfatteren at være anonym.

  • - ¨ Genfortællingen af vores øjebliksbilleder er der, hvor vi erindrer vores passager i igennem livet¨.
    af Nina Kirkegaard
    258,95 kr.

    Digtsamlingen ”Passager i et menneskeliv” er opstået ved, at forfatteren Nina Kirkegaard har ladet sig inspirere af mennesker, hun har mødt på sin vej og oplevelser, som hun har erfaret igennem sit liv. Digtsamlingen er ikke baseret på forfatterens egne oplevelser - men med mødet mellem mennesker, der har haft passager i deres liv, der er blevet til et uddrag i denne bog.Digtsamlingen er en blanding af virkelighed med et tvist af fiktion. Digtsamlingen af Nina Kirkegaard omhandler samfundsrelevante emner. Alt fra sorg, glæde, politiske opgør, 2. verdenskrig, abort, familierelationer, flygtninge-drømme.Altså passager vi alle - på en eller anden måde - kommer i berøring med igennem vores liv. Digtsamlingen går lige til kanten i samfundets pulserende hverdagsliv med stof til eftertanke. God fornøjelse! ¨ Genfortællingen af vores øjebliksbilleder er der, hvor vi erindrer vores passager igennem livet¨. - Nina Kirkegaard.

  • af Peter Hindsgaul
    46,95 - 223,95 kr.

    Hvor ofte kigger man ikke op i luften, når man hører et fly passere, og tænker, hvad der mon sker deroppe? Som regel kan man kun se nogle hvide streger på himlen og måske en lille prik foran. Men deroppe sidder helt almindelige og unikke mennesker. For nogle sker der absolut intet, mens andres liv ændrer sig markant, mens vi står ti kilometer under dem og ser op. I tretten noveller følger vi lige så mange personer på en del af deres rejse. For hver af dem er der meget på spil, og vi får del i deres tanker og følelser, mens deres personlige drama udspiller sig.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.