Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Pastiche

Her finder du spændende bøger om Pastiche. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Dea Sofie Kudsk
    177,95 kr.

    Vi er i Danmark i tiden, hvor hekseforfølgelserne begyndte. Silvia Mareningesdatter bor i udkanten af en lille landsby, frygtes af landsbyboerne, men kan samtidig ikke undværes. I drømme og visioner lærer Silvia om ukendte planter, og hun ser de forbrydelser, der vil blive begået, når menneskets videbegær fører til ønsket om at herske over planteriget.»Hun kender/ kimblade småblade bønner men selv bønner/ er noget nyt den gamle verden/alt det, hun hendes mor kender kendte, bedstemor/ og kvinder før dem mens nogle mænd/ fandt et andet kontinent.«En kvinde plukker ikke bare en plante er anden udgivelse i serien Epikur Pastiche. Med Epikur Pastiche retter Forlaget Epikur fokus mod en genre med et stort æstetisk, kritisk og dialogisk potentiale: Pastichen er en parasitisk litteratur. En genre, der har andre kunstværker ikke bare som genstandsfelt, men som primus motor. Pastichen er et kunstværk og en fortolkning; et spørgsmål og en ny begyndelse. Bøgerne i serien er selvstændige udgivelser, der på forskellig vis efterligner og gentænker tidligere litterære værker.Dea Sofie Kudsks langdigt er vokset ud af alle de navneord i Inge Eriksens roman Victoria og verdensrevolutionen (1976), som betegner planteverdenen. Kudsk er født i 1990. Hun debuterede i 2017 med den autofiktive, lyriske roman Bogotana og har siden fået udgivet romanerne fjorden kysten (2018) og Udstrakt landskab (2020).

  • af Mau Lindow Tarbensen
    118,95 - 177,95 kr.

    Et mord efterfulgt af en række møder mellem en gift overklassekvinde og en fabriksarbejder. Sådan er rammen for Dæmpet: Et langdigt om samfundets udgrænsning af kvinden og om samme kvindes tragiske og ufrivillige udgrænsning af sig selv.Dæmpet er første udgivelse i serien Epikur Pastiche. Med Epikur Pastiche retter Forlaget Epikur fokus mod en genre med et stort æstetisk, kritisk og dialogisk potentiale: Pastichen er en parasitisk litteratur. En genre, der har andre kunstværker ikke bare som genstandsfelt, men som primus motor. Pastichen er et kunstværk og en fortolkning; et spørgsmål og en ny begyndelse. Bøgerne i serien er selvstændige udgivelser, der efterligner og gentænker tidligere litterære værker.Dæmpet er inspireret af Marguerite Duras’ roman Moderato cantabile fra 1958.Lydbogsudgaven indeholder en blanding af oplæsning og sang.

  • af Mikkel Harris Carlsen
    122,95 kr.

    Efter den store krig ender en tidligere soldat ved et tilfælde foran et lille, gammelt og tilsyneladende lukket kælderantikvariat. Men der er liv bag de støvede ruder. Antikvariatet ejes af den excentriske, bibliofile og temperamentsfulde Shagal som gennem årene har fjernet de fleste af bøgerne fra hylderne for at have dem for sig selv. Med hjælp fra soldaten kommer der igen bøger på hylderne og et fantastik persongalleri af kunder vender langsomt tilbage til butikken ... Døde Bøger er en pastiche over og en hyldest til generelle udgivelser fra Selskabet Bogvennerne. En kærlighed til litteratur og den trykte bog.

  • - Tegninger, kronikdigte og romanspøgelser
    af Boris Boll-Johansen
    97,95 kr.

    Bogen består af en blanding af tekst og tegneserier og kaldes "en slags Svikmøllen for poeter." Den er udvirket af den billedkunstneruddannede forfatter Boris Boll-Johansen, der står bag en række bøger for børn og voksne. Indhold: Bogen kredser om temaet "mennesket", hvilket skal forstås meget bredt. Teksterne og tegneserierne beskæftiger sig med erindring, krop, sexualitet, fordomme, kærester, religion, huskøb og meget andet - og kniber det med at lave en glasklar reference til homo sapiens, kan man altid gribe tilbage til det, man med et skuldertræk bedømmer til at være 'blot menneskeligt', underforstået en smule dumt men tilgiveligt. Det gør det muligt temamæssigt at plukke fra en del hylder. Enkelte tekster er trykt som falske faksimiler, det vil sige, at de lader, som om de er affotograferet fra eksisterende bøger eller papirer, det kan være en opbyggelig bog fra 1840, eller det kan være en rapport tilstilet Sundhedsministeriet fra Instituttet for Profylaktisk Psykiatri. Bogen består af udvalgt materiale fra "Magasinet Menneske", der udkom som tidsskrift i årene 2007-09. Alt materiale - tekst, tegninger og tegneserier er leveret af forfatter og illustrator Boris Boll-Johansen. Tidsskriftet udkom på forlaget Fahrenheit og var et udgivelsesmæssigt eksperiment. I og med denne bog er det blevet omdannet til en relativt genkendelig udgivelsesform. Der er i forbindelse med udvælgelsen af materialet til bogen lavet en del nyt materiale. Godt og vel 30% har ikke tidligere været publiceret.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.